Karsten Krambs skrev:Flere steder i norrøn litteratur benævnes Sønderjylland som "Rheiðgötaland". Den første jordvold til danevirke blev opført mellem strækningen Danevirke Sø og
Rheide Ådal. Måske er der en sammenhæng?
Olav Trygvasons Saga fra det 14 årh. nævner
"at kong Gorm drog med sin hær ind i det rige i Danmark, som kaldes "Rheiðgötaland", først mod kong Gnupa og senere mod kong Silfraskalli (Sigtryk)".
http://sv.wikipedia.org/wiki/Reidgotaland
Volden Kovirke omtales som en beskyttelse mod angreb fra syd. Kan den i strategisk henseende bemærkelsesværdigt anlagte vold også være
en chikane mod trafikken fra øst til vest? Kan Kovirke være en hjælp fra den ny-kristne Harald Blåtand til trosfællerne i England?
Findes der historikere, der samler på historier, der peger på folk fra Sverige som værende de vikinger, der plyndrede områder ikke kun østpå i Rusland og længere mod syd, men også var blandt dem, der hærgede i vesten? Nåede de mon gennem strædet ved Gibraltar og helt til Athen og hilste på landsmænd, der var rejst til Athen via de russiske floder?
De nåede ud i Nordsøen ad passagen umiddelbart syd for Danevirke, Jylland.
Desværre mangler vi næsten helt samtidige kilder til Danmarks historie i første halvdel af 900-tallet, men hvis vi tør tro, hvad Svend Estridsen omkring 1070 fortalte til historieskriveren Adam af Bremen, så er det en sensationel beretning om dynastiets historie i Danmark på denne tid. Ifølge Adam regerede i
årtierne efter år 900 en dynastisk linje med navnene Olaf, Gyrd, Gnupa og Sigtryg, og det betones, at Olaf regelret erobrede landet med magt og våben.
Af denne linje er
Gnupa den bedst kendte. Til ham har vi nemlig kendskab fra både runesten og en nogenlunde samtidig tysk kilde, Widukind af Corvey, der direkte betitler ham ”danernes konge”. Runestenene afslører desuden, at hans dronning stammede fra den største jyske høvdingeslægt, Odinkar-ætten. Hun hed Asfrid og rejste senere kumler i Hedeby over sønnen kong Sigtryg – de to af de fire berømte hedeby-runesten.
Dette har givet slægten et særligt tilhørsforhold til dette sted, og en historisk konstruktion fra vor tid har ligefrem tolket slægten som indehavere af et småkongedømme i Sønderjylland – det såkaldte
svenskevælde. Svensk, fordi Olaf kom fra Sverige, da han tog magten i Danmark. Derfor kan han godt have været et dansk kongsemne, der vendte hjem. Sådanne var der mange af, eftersom det hedenske flerkoneri gav en florerende kongeslægt. De betegnes som
søkonger og slog sig ned som herskere udenlands, således i England og Normandiet.
Nævnte Gnupa led i 934 nederlag mod Henrik Fuglefænger, der vilde stoppe vikingetogene mod Frisland, og
Gnupa blev tvangskristnet.
I den senere Harald Blåtands tid blev Danevirke forsynet med den
3½ km lange Forbindelsesvold, der går fra Hedeby til Dannevirke Sø i vest. Byggeriet er
dendrokronologisk dateret til 964/65 i østenden og 968 i vestenden.
Senere igen kom den
6½ km lange vold Kovirke, der med palisadearkitektur og spidsgrave lignede ringborgene, og Kovirke blev senere dateret som
samtidig med ringborgene, til ca. år. 980. (Kan som nævnt godt ligne en chikane mod trafikken fra Hedeby til floderne i vest, j.y.).
Norske og svenske flåder angreb derpå landet. Det gjorde Kattegat til det andet strategiske område for forsvaret. Fra en runesten ved vi, at kong Svend Tveskæg på et tidspunkt måtte belejre Hedeby, der følgelig må være faldet i fjendehånd.
I dette tilfælde har fjenden været nordisk og på denne baggrund daterer vi denne ellers ukendte militære begivenhed til 990’erne og bestemmer angriberen som Erik Sejerssæl, den svenske konge, om hvilket Adam af Bremen har en kryptisk meddelelse om, at han erobrede Danmark.
Siden engagerede Svend Tveskæg sig i sit livs største forehavende - Englands erobring.
(Kilde: Til hele rigets værn, H. Hellmuth Andersen, 2004).
Denne udlægning finder dog ikke støtte i wikipedias nye artikel. En senere datering har vist, at Kograven blev bygget kort efter Hedebys generobring i 983, (kildeangivelse mangler), og bygherren må være Svend Tveskæg.
Kovirke er markeret med en gul streg.
http://da.wikipedia.org/wiki/Kovirke