Troels skrev:Både bataverne og vestherulerne boede ved Rhinmundingen og nordpå i Frisien. Vestherulerne optrådte ifølge Ammianus Marcellinus sammen med bataverne i England i 300-tallet, hvor der også er enkelte spor af bataverne ved Hadrians mur. Herulerne adskilte sig ikke arkæologisk fra de stammer, de optrådte sammen med, da de var typiske lejesoldater, som boede hos andre folk.
Karsten Krambs skrev:Fra de romerske skrifter véd vi, at kejser Theodosius flyttede Julians auxilia-tropper til Gesoriacum (Boulogne). Der er tale om hjælpetropper nævnt som Jovii, Victores, sammen med Batavi og Heruli. Senere, omkring år 360 udbrød der uro ved Hadrians mur, hvor Skotter og Piktere gjorde udfald. Tilsyneladende en mindre opstand, da der kun blev videresent to enheder af Moesians sammen med en styrke bestående af bataver og heruler. Desværre beretter Ammianus ikke om, hvor hurtigt problemet blev løst. Et skøn er, at der var tale om en lokal revolte og at den romerske hjælpestyrke kun var udstationeret her i kort tid. Det kan samtidig forklare de manglende epitafier. Dine 'typiske lejesoldater' er hjælpetropper - auxilia, oprindeligt betegnelse for de soldater, forbundsfællerne stillede til de romerske krige, senere for de soldater, romerne hvervede i det fremmede, og som stod under romersk overkommando. Disse auxilia blev rekrutteret lokalt, dog indførte Vespasian den regel, at de skulle gøre tjeneste i en anden provins end dér, hvor soldaterne var født. Der kan differentieres på to forskellige typer auxilia, hvor den ene er en kohort-Auxilia og den anden en numerus-Auxilia. Sidstnævnte adskiller sig ved, at det er tilladt at bære sit eget tøj og personlige våben. En numerus-Auxilia enhed skiller sig desuden ved, at være rekrutteret fra samme etniske gruppe i forhold til en kohort-Auxilia. Det ses tydeligt af stammenavnene på de etniske enheder.
Jeg har nu tjekket de antikke kilder om heruler, der korrekt nævner at disse deltager i den romerske hær på lige vis med andre hjælpetropper kaldet Auxilia.Troels skrev:Ganske rigtigt - Vestherulerne var normalt auxilii. De var kendt som et letbenet fodfolk, der stort set ikke benyttede beskyttende udrustning - de kæmpede som de senere nordiske berserker. De blev nævnt mange gange sammen med bataverne - bl.a. også som auxilia palatinae af Ammanius - dvs. paladsgardens støttetropper. Og hvem siger, at man skal finde epitafier ved Hadrians mur fra hedninge uden skriftsprog som herulerne, fordi man finder enkelte minder om bataverne?
Fra begyndelsen blev de første Auxilia udstationeret nær deres etniske oprindelsessted, men senere - og for at sikre sig deres loyalitet - blev de mixet og rekrutteret fra forskellige områder. Det medførte visse tilpasningsproblemer. En hel kohort af nye rekrutter fra området Nedre Rhin blev af den romerske statholder Agricola ca. år 84 e.Kr. udstationeret i det sydvestlige Skotland. Omplaceringen medførte en opstand, hvor kohortens ledere blev myrdet og soldaterne sejlede tilbage til Rhinlandet. Et andet eksempel er Auxilia's rekrutteret lokalt i Britain, som blev omplaceret udenfor øen for at opretholde deres loyalitet.
To personlige krav blev stillet til en Auxilia, hvor denne skulle lære sig det romerske sprog, da al militærkommunikation forgik på latin. Det andet var et forbud, da det var ulovligt for en Auxilia, at gifte sig med en romersk statsborger.
Kommentar: Jeg konstaterer at herulerne var Auxilia og dermed underlagt streng romersk disciplin og overkommando - samt latin som kommandosprog. Sproget var generelt latin og kendskabet til dette sprog blev øget i Europa ved den stedlige befolknings møde med soldaterne (romanisering). Latinundervisning gjaldt også herulerne. Èn af ulemperne ved at være romersk soldat var, at soldaten ikke måtte være gift. Overordentligt mange af dem levede imidlertid sammen med en kvinde, som de formelt giftede sig med, når de som veteraner slog sig ned på egnen eller vendte tilbage til deres hjemegn.
Jeg finder ingen oplysninger om heruler i Britain frem til midt i 400-tallet? Theodosius togt år 368 bestod af ’crack troops’ som midlertidigt skulle opretholde disciplin og orden, specielt blev der givet amnesti til visse tropper, der var deserteret. Sidst på året var den almindelige orden genetableret og det hedder sig, at Theodosius returnerede til Rom som en helt. Jeg har ikke fundet beretninger der taler for, at herulerne blev fast stationeret i Britain efter denne episode. Allerede frem til år 383 trak Maximus Magnus tropper ud af Britain og de næste 20 år blev de fleste af de fast stationerede tropper forflyttet af Stilicho.Troels skrev:Med til forvirringen hører, at de vestherulske lejesoldater i England forsvandt sporløst i 460-erne, og kan være draget til Norden efter først at have været ”vikinger” langs Atlanterhavskysten i 450-erne.
Jeg går ud fra at der her er tale om Alvar Ellegård, hvis Ph.d. netop omhandlede Auxilia hjælpetropperne. Han har skrevet artiklen ’Who were the Eruli?’ der findes på nettet. Her er et uddrag -Troels skrev:Den svenske hovedartikel om herulerne er skrevet af en pensioneret engelskprofessor!! Svensk forskning af det spørgsmål er svag.
“The Eruli were a loose group of Germanic warriors which came into being in the late third century in the region north of the Danube limes that extends roughly from Passau to Vienna. Several of them were recruited into the Roman army in the fourth century. But they also continued to exist as an independent Germanic group. Like other such groups they were under aristocratic leadership.”
Der er her en god overensstemmelse omkring tanken med, at herulerne blot er en koalition af germanske stammer og romernes regel om, at Auxilia hjælpetropper skulle bestå af et mix rekrutteret fra forskellige områder.
Ps.: En tanke var at finde frem til herulernes hjemegn gennem de romerske beretninger. Dér hvor de blev rekrutteret første gang. Desværre lader det sig ikke gøre og teorien om heruler som et mix af germaner er tiltalende. Samme mix er set før hos markomanerne.