Vad hände på 500-talet ? Hemvändare ?

[Karsten Krambs]

Både bataverne og vestherulerne boede ved Rhinmundingen og nordpå i Frisien. Vestherulerne optrådte ifølge Ammianus Marcellinus sammen med bataverne i England i 300-tallet, hvor der også er enkelte spor af bataverne ved Hadrians mur. Herulerne adskilte sig ikke arkæologisk fra de stammer, de optrådte sammen med, da de var typiske lejesoldater, som boede hos andre folk.

Fra de romerske skrifter véd vi, at kejser Theodosius flyttede Julians auxilia-tropper til Gesoriacum (Boulogne). Der er tale om hjælpetropper nævnt som Jovii, Victores, sammen med Batavi og Heruli. Senere, omkring år 360 udbrød der uro ved Hadrians mur, hvor Skotter og Piktere gjorde udfald. Tilsyneladende en mindre opstand, da der kun blev videresent to enheder af Moesians sammen med en styrke bestående af bataver og heruler. Desværre beretter Ammianus ikke om, hvor hurtigt problemet blev løst. Et skøn er, at der var tale om en lokal revolte og at den romerske hjælpestyrke kun var udstationeret her i kort tid. Det kan samtidig forklare de manglende epitafier. Dine 'typiske lejesoldater' er hjælpetropper - auxilia, oprindeligt betegnelse for de soldater, forbundsfællerne stillede til de romerske krige, senere for de soldater, romerne hvervede i det fremmede, og som stod under romersk overkommando. Disse auxilia blev rekrutteret lokalt, dog indførte Vespasian den regel, at de skulle gøre tjeneste i en anden provins end dér, hvor soldaterne var født. Der kan differentieres på to forskellige typer auxilia, hvor den ene er en kohort-Auxilia og den anden en numerus-Auxilia. Sidstnævnte adskiller sig ved, at det er tilladt at bære sit eget tøj og personlige våben. En numerus-Auxilia enhed skiller sig desuden ved, at være rekrutteret fra samme etniske gruppe i forhold til en kohort-Auxilia. Det ses tydeligt af stammenavnene på de etniske enheder.

Ganske rigtigt - Vestherulerne var normalt auxilii. De var kendt som et letbenet fodfolk, der stort set ikke benyttede beskyttende udrustning - de kæmpede som de senere nordiske berserker. De blev nævnt mange gange sammen med bataverne - bl.a. også som auxilia palatinae af Ammanius - dvs. paladsgardens støttetropper. Og hvem siger, at man skal finde epitafier ved Hadrians mur fra hedninge uden skriftsprog som herulerne, fordi man finder enkelte minder om bataverne?

Jeg har nu tjekket de antikke kilder om heruler, der korrekt nævner at disse deltager i den romerske hær på lige vis med andre hjælpetropper kaldet Auxilia.

Fra begyndelsen blev de første Auxilia udstationeret nær deres etniske oprindelsessted, men senere - og for at sikre sig deres loyalitet - blev de mixet og rekrutteret fra forskellige områder. Det medførte visse tilpasningsproblemer. En hel kohort af nye rekrutter fra området Nedre Rhin blev af den romerske statholder Agricola ca. år 84 e.Kr. udstationeret i det sydvestlige Skotland. Omplaceringen medførte en opstand, hvor kohortens ledere blev myrdet og soldaterne sejlede tilbage til Rhinlandet. Et andet eksempel er Auxilia's rekrutteret lokalt i Britain, som blev omplaceret udenfor øen for at opretholde deres loyalitet.

To personlige krav blev stillet til en Auxilia, hvor denne skulle lære sig det romerske sprog, da al militærkommunikation forgik på latin. Det andet var et forbud, da det var ulovligt for en Auxilia, at gifte sig med en romersk statsborger.

Kommentar: Jeg konstaterer at herulerne var Auxilia og dermed underlagt streng romersk disciplin og overkommando - samt latin som kommandosprog. Sproget var generelt latin og kendskabet til dette sprog blev øget i Europa ved den stedlige befolknings møde med soldaterne (romanisering). Latinundervisning gjaldt også herulerne. Èn af ulemperne ved at være romersk soldat var, at soldaten ikke måtte være gift. Overordentligt mange af dem levede imidlertid sammen med en kvinde, som de formelt giftede sig med, når de som veteraner slog sig ned på egnen eller vendte tilbage til deres hjemegn.

Med til forvirringen hører, at de vestherulske lejesoldater i England forsvandt sporløst i 460-erne, og kan være draget til Norden efter først at have været ”vikinger” langs Atlanterhavskysten i 450-erne.

Jeg finder ingen oplysninger om heruler i Britain frem til midt i 400-tallet? Theodosius togt år 368 bestod af ’crack troops’ som midlertidigt skulle opretholde disciplin og orden, specielt blev der givet amnesti til visse tropper, der var deserteret. Sidst på året var den almindelige orden genetableret og det hedder sig, at Theodosius returnerede til Rom som en helt. Jeg har ikke fundet beretninger der taler for, at herulerne blev fast stationeret i Britain efter denne episode. Allerede frem til år 383 trak Maximus Magnus tropper ud af Britain og de næste 20 år blev de fleste af de fast stationerede tropper forflyttet af Stilicho.

Den svenske hovedartikel om herulerne er skrevet af en pensioneret engelskprofessor!! Svensk forskning af det spørgsmål er svag.

Jeg går ud fra at der her er tale om Alvar Ellegård, hvis Ph.d. netop omhandlede Auxilia hjælpetropperne. Han har skrevet artiklen ’Who were the Eruli?’ der findes på nettet. Her er et uddrag -

“The Eruli were a loose group of Germanic warriors which came into being in the late third century in the region north of the Danube limes that extends roughly from Passau to Vienna. Several of them were recruited into the Roman army in the fourth century. But they also continued to exist as an independent Germanic group. Like other such groups they were under aristocratic leadership.”

Der er her en god overensstemmelse omkring tanken med, at herulerne blot er en koalition af germanske stammer og romernes regel om, at Auxilia hjælpetropper skulle bestå af et mix rekrutteret fra forskellige områder.

Ps.: En tanke var at finde frem til herulernes hjemegn gennem de romerske beretninger. Dér hvor de blev rekrutteret første gang. Desværre lader det sig ikke gøre og teorien om heruler som et mix af germaner er tiltalende. Samme mix er set før hos markomanerne.

[Karsten Krambs]

Jeg har omkring kildekritikken af Jordanes anvendt uddrag fra 'Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet'. Indlægget er skrevet af Erik Christiansen. Se link -

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og ... af1e7e33e6

Fra samme Institut er udgivet en bog med titlen 'Romerrigets Historie', fra by til verdensrige og fra verdensrige til by, ligeledes af Docent, dr. phil., emeritus Erik Christiansen 4. udgave 2. oplag 2010, udgivet på Aarhus Universitetsforlag. Bogen kan anbefales.

[Brage]

Angående Jordanes som källa menar Söby att den gotiska historia han beskriver är en myt som inte kan vara sann. Det i sig innebär ju inte att Jordanes som källa är värdelös. Apropå att få ut vad man önskar ur en text alltså...

Enig. Peter Andersen skriver ganske rigtigt at, "Getica er den vigtigste kilde til goternes historie, men den er yderst upålidelig."

Pålitligheten beror nog på vilken nformarion man försöker få ur Getica. Vill man veta om goternas ursprung är det fråga om avlägsen historia redan när det skrevs och säkert högst osäker. Är man istället intresserad av uppgifter från Jordanes samtid , t.ex. geografiska uppgifter, finns det anledning att ha större tilltro till dem.

[Troels]

Karsten – Det er naturligvis beklageligt, at min nye artikel om de danske 900-tals konger ikke passede dig, fordi du selv har skrevet en bog om Vikingekongerne, og at du opgav at argumentere mere imod mig i Jelling-tråden. Bortset fra i den tråd, har jeg kun fået rosende mails om artiklen. Derfor skal du passe på ikke i ærgrelse at rode dig ud i noget, du ikke kender til - blot i forsøg på at sætte mig i et dårligt lys.

Du får denne Vinilandicus, som jeg ikke kender, til at ligne en ren parodi. Har du undersøgt, om han overhovedet beskæftiger sig med den tids historie – endsige er historiker? Ham, jeg kan finde, underviser nemlig i gammel tysk litteratur. I alt fald kan man ikke tro, hvad du citerer ham for.

Enten har du ikke læst Søby, eller også har du ikke forstået ham. Søby påviste, at Cassiodorus manipulerede med Theodoriks afstamning og Amalernes oprindelseshistorie. Det har ikke noget at gøre med brugen af hans oplysninger om samtidshistorien, som Brage allerede har pointeret to gange. Tror du virkelig for fuldt alvor, at Jordanes opdigtede Cassiodorus’ bog til trods for, at de begge levede, da han skrev? Hvorfor skulle han dog løbe den risiko? Det påstår Søby da heller ikke. Søbys disputats går i øvrigt ikke på tværs af de emner, jeg beskæftiger mig med, som du påstår – bare fordi jeg kritiserer hans attitude.

Hvad vestherulerne angår, har jeg ikke sagt et ord om, at de var i England i 400-tallet, så du behøver ikke at lede efter dem der - men i øvrigt skal man slet ikke beskæftige sig med historie før 1300-tallet, hvis man tror, at alle kilder stadig skal være i behold.

Alvar Ellegaard var, som jeg har skrevet, professor emeritus i engelsk. Han skrev to provokerende artikler om historie og religion, hvor han i den ene kritiserede alle kilder om herulerne, bortset fra Procopius – hvorefter han konkluderede modsat Procopius, selv om det var den eneste kilde, han anerkendte!!! Nu prøver du at give indtryk af, at han var ekspert i heruler med henvisning til, at hans "Ph.d. netop omhandlede Auxilia hjælpetropper”, som du hele tiden fabler om i forbindelse med herulerne. Ellegaards PhD hed ”The Auxiliary Do” og handlede om det engelske hjælpeverbum ”to do” i middelalder og moderne tid.

Hvis du skal kritisere, skal du kunne andet end at strø om dig med tilfældigt plukkede citater fra nettet.

[Troels]

Brage – Jeg er ikke enig med dig. I svenskere har normalt fokuseret på navnene for at genkende dem i nuværende områder. I dag må den slags identifikationer anses som risikable, hvilket selvfølgelig er skuffende. Visse af folkene kan imidlertid identificeres med rimelig sikkerhed (Halogaland, skridfinner, østgoter, daner, finni og flere af de norske). Det giver en god mulighed for at fastslå den vej, han fulgte rundt, selv om der har været problemer med at finde ud af, hvornår han tog en tur ind i landet. Man skal lægge mærke til, at han mangler et folkenavn mellem skridfinner og suehans, og at suehans ligger mellem skridfinner og østgoter, mens suetidi ligger syd for østgoterne. Desuden er det væsentligt, at han taler om pragtfulde heste som i Thyringen – som var germanske rytterkrigere. Sådanne heste var næppe velegnede i den tids svenske klippe- og skovlandskab til andet end transport, bortset fra i områder som Uppland og Götalandene. Netop i Uppland fik hesten en fremtrædende rolle i 500-tallet – hvilket kunne tyde på, at hans suehans var svearne.

Alt dette kan man diskutere og kombinere rundt med – det er for den sags skyld underordnet, for man kan nå samme resultat ad andre veje – både via geografi og arkaeologi – uafhængigt af hinanden.

Mälardalen lå på den strategiske position, som krævedes for at kunne styre handelen fra nord og vest, da også skibene på den tid ville følge kysten. Handelen fik stigende betydning i løbet af germansk jernalder – og jeg har allerede nævnt de ekstra produkter som sten og jern. Det peger på behovet en samlingsstation i Uppland inden man drog til Gotland eller ned ad kysten mod de store floder til den Mähriske Port.

Arkaeologisk har vi fundet Helgoe/Brika/Sigtuna + Uppsala udover Gotland og Øland. På Cassiodorus tid lå der øjensynligt et center i H֨ögom, som muligvis flyttede til Uppland. Arkaeologien er jo temmelig åbenlys – især efter de nye udgravninger i Uppsala – arkæologerne vil bare kalde det en svensk udvikling – og det var det jo sådan set også. Det var netop det, som kunne tiltrække herulerne.

[Brage]

Troels


Många har försökt påvisa Jordanes ordning, men ingen har vunnit särskilt mycket förtroende. Den vanligaste är nog ändå att han först räknar från norr till söder, för att sen, efter Suehans, börja från söder och fortsätta norrut. Det ger dig alltså inget som helst stöd för att Suehans skulle finnas i Uppland. Det är en alldeles uppenbar förutfattad mening.

Sen till det häpnadsväckande, att bara upplänningar skulle passa in på beskrivningen av praktfulla hästar. För att resten av landet var klippor och skog.
Här finns uppenbarligen en allvarlig brist i geografikunskaperna och svaga kunskaper om hästar.

Istället för att gå in i detalj på detalj så kan jag bara upprepa, du baserar med all tydlighet din bild av Skandinavien under 500-talet på en nationalromantisk och Uppsala-centrerad historiebeskrivning som har mycket lite med vetenskap att göra. Du är förvisso då i gott sällskap, men det är klen tröst eftersom de andra, just som du uttryckt, är nöjda med sin historia alldeles utan heruler!

[Troels]

Nu har jeg svært ved at se mig selv som svensk nationalromantiker, men jeg kan selvfølgelig ikke være sikker på, at rækkefølgen er rundt langs kysten. Det vil imidlertid altid være den mest sandsynlige rækkefølge, når man beretter om geografi. Det, du peger på, er efterrationalisering for at få navnene til at passe til jeres forventninger - men netop dette er at følge de fortidige historikeres tankegang. Jeg peger på, at selv Jordanes var opmærksom på en handelsrute fra nord. Resten er uden betydning for mine ræsonnementer - f.eks. om det er suehans, som boede i Uppland, men det er det mest sandsynlige ud fra rækkefølgen. Jeg hæfter mig ved, at Jordanes trækker et bestemt folk frem og sammenligner deres heste med Thüringerne. Hvorfor det så langt mod nord, hvis hesten brugtes på samme måde overalt? Men glem dette underordnede intermezzo om suehans.

Den strategiske geografiske placering er helt uafhængig af Jordanes, men peger på Mälardalen som det mest sandsynlige knudepunkt for opsamlingen fra de nordlige og vestlige handelsruter til Gotland og Øland og videre sydpå.

Arkæologien peger på det samme - endda med al ønskelig tydelighed - og uafhængigt heraf, da fundårsagen er en anden.

Der er altså tre forskellige uafhængige pile, som peger samme vej mod et knudepunkt, som ville give ekspansion. Det er et sted med ekspansionen, jeg taler om - ikke om noget folk.

Denne konstatering kan gøres helt uden heruler - med hovedet i sand som strudsen. Herulerne er imidlertid på en eller anden måde en del af jeres forhistorie, som I forsøger at fortrænge med bl.a. Alvar Ellegaard som skjold - næsten som Karsten. Sådan kan man bare ikke arbejde seriøst med historie og arkeologi. Man er nødt til at tage dem i betragtning i det billede, man danner sig, da de uden tvivl har påvirket udviklingen med deres leveform, militære erfaring og kultur præget af romere og hunner - ganske som de tilbageblevne var et problem for kejser Justinian og hans folk - herunder Procopius, der ofrede uforholdsmæssigt meget plads på dem. Her var Uppland det mest sandsynlige sted, de ville søge hen til - og den senere udvikling og fundene i Uppsala støtter dette synspunkt - ingen andre steder.

[Karsten Krambs]

Hvad vestherulerne angår, har jeg ikke sagt et ord om, at de var i England i 400-tallet, så du behøver ikke at lede efter dem der - men i øvrigt skal man slet ikke beskæftige sig med historie før 1300-tallet, hvis man tror, at alle kilder stadig skal være i behold.

Ja, du har netop bekendtgjort at det er i orden at lave fejl - og senere ændre dem og kalde det "at blive klogere". Jeg ser det måske mere som mangelfuld research.

Jeg synes bare at jeg på nedenstående link læste, at "de vestherulske lejesoldater i England forsvandt sporløst i 460-erne". Det er et emne jeg med sikkerhed selv véd en hel del om.

viewtopic.php?f=36&t=45452&start=210#p745645

På samme link skriver du forøvrigt at "de store mængder solidi ved Østersøens værkstedspladser fortæller, at nordboerne handlede med romere eller hunner og optrådte som lejesoldater for en eller begge disse grupper i 400-tallet."

Hvis du med nordboere mener skandinaver er nyt for mig, at 'nordboere' var lejesoldater for enter romere eller hunner i 400-tallet? Hvis det er det du mener, kan du så anvise lidt litteratur for min opdatering?

[Karsten Krambs]

Tre frågor:
1. Varifrån kom västherulerna ursprungligen? Om östherulerna uppstod först vid Svarta havet, ska de betraktas som helt skilda folk, men med samma namn? Enligt dig så har de då inget gemensamt ursprung alls?
2. På vilka grunder betraktar du östherulerna som ett blandningsfolk?
3. Att de fanns kvar år 548 någonstans i Norden vet vi. Men när förlägger du utdrivandet av danerna tidmässigt, och på vilka grunder?

Ad 3. Cassiodorus hævdede at goterne, som var hovedpersoner i nævnte værker, kom fra göterne. Procopios, som ønskede at goterne skulle drage til Norden, fortalte i Byzans, at herulerne passerede danerne uden kamp. Jordanes, som ønskede at goterne skulle blive i Italien, fortalte to år forinden i samme Byzans, at danerne fordrev herulerne – og det samme gjorde Beowulf faktisk om "eorlas". Danernes bedrift gjorde dem verdenskendt og samme historie afspejles hos Widsith og Saxo. Procopius bør ifølge Andreas Schwarcz læses sådan, at herulerne første gang nedsatte sig nær goterne – dvs at de flyttede senere, og forfatternes motiver er hentet hos Walther Goffart. Den logiske kombination bliver derfor, at herulerne kort efter 508 slog sig ned mellem daner og göter, hvorfra de blev jaget bort af danerne inden 548, da de begyndte at plyndre omgivelserne, som de havde for vane sydpå (rammen er altså 508-548). Da herulerne i 548 hentede deres første kongskandidat, døde han på vejen til Illyrien hos danerne, hvorefter delegationen blev kraftigt forsinket, da de skulle tilbage og hente Datius. Danerne må derfor have jaget herulerne mod nord.

Troels; jeg kan selvfølgelig godt se du får det hele til at hænge fint sammen. Jeg er også godt klar over at du har brugt meget tid på dit arbejde med den heruliske analyse. Men som analytiker kan jeg samtidig se, at du anvender logiske følgeslutninger. Ingen fejl på den metode.

Ovenstående læser jeg som, at Cassiodorus gotere kom fra göterne. Senere er det Andreas Schwarcz/Walther Goffart der mener, at herulerne bosatte sig nær goterne. Din egen logiske kombination bliver da, at herulerne slog sig ned mellem daner og göter.

Den form er jo næsten som Holbergs bevis om Morlille der er en sten.

[Karsten Krambs]

Vi ved, at den herulske kongefamilie, som havde domineret Donaubækkenet, slog sig ned i Thule;

Brage har tidligere spurgt ind til denne påstand. Det er egentlig ikke Thule jeg er interesseret i, snarere den heruliske kongefamilie fra Donaubækkenet. Kan du forklare lidt nærmere om hvad det er vi véd?

[Brage]

Troels, jag förespråkar som sagt ingen ordning, utan redovisade en av de oftast framförda. Personligen ser jag de rön som presenterats och som nämnts som enklare att ta till sig då det är en bokstavlig översättning. Men det är av mindre betydelse här, det avgörande är ju att det geografiska läget inte går att avgöra detta utifrån texten. Du säger det är sannolikt, men det är ju högst subjektivt, och blir bara en ändlös diskussion.


Du säger att det finns flera pilar som pekar mot en punkt. Det finns två problem i det.

Det första är att du själv ritat ett antal pilar och motiverar det med uppgifter som egentligen inte ger så noggrann information. Här är Jordanes ett exempel där Suehans placering är en tolkning av många, och där hästarna är ett påstående utan grund. Dom pilarna har du alltså ritat själv.

Det andra är att då det finns pilar som pekar i önskvärd riktning har du påtalat dessa. Men du har utelämnat alla dom andra pilarna som pekar i andra riktningar. Som exempel, din pil för strategisk handelsknutpunkt pekar alltså på Uppland, men likadana pilar pekar ju på Åland, Öland , Kalmarområdet o.s.v.

Med det blir det mycket tydligt, du har inte studerat pilar och upptäckt att de pekar på Uppland. Istället har du tittat på Uppland, markerat vilka pilar som pekar dit, och förstärkt det med pilar vilka möjligen, men inte bevisligen, pekar dit.


Mitt problem är inte herulerna, det är hypotesens brister i fråga om vetenskaplighet. Det kan inte kompenseras med ett upprepat hänvisande till en subjektivt upplevd men helt oredovisad sannolikhet.

[Karsten Krambs]

Diskussionen om ErilaR er MEGET lang og forskelligartet, så den kan du ikke få overblik over ved at surfe på nettet. Det var på et tidspunkt på mode blandt sprogfolk, at se på forskellen som sprogudvikling - og på den måde forsøge at kritisere den gamle tese - men problemet er en oversættelsesfejl fra et skriftløst sprog til græsk/latin, som altså er helt anderledes. Du kan bare se på tyskernes navn på andre sprog. Desværre er konsekvenserne af dette fejlræsonnement ikke udryddet endnu.

Måske skulle du informere forskerne bag 'Danske Runeindskrifter' der åbenbart mangler indsigt i nævnte 'oversættelsesfejl'. Tidligere bragte jeg denne kommentar om indskriften på Kragehul-spydskaftet, hvor forskerne ikke med sikkerhed véd hvad en eril er.

"Bortset fra "ek erilaR haiteka"- formelen er tolkningen og oversættelsen usikker. Det vides ikke med sikkerhed, hvad en "eril" er, men ordet sigter sikkert til jeg-personens funktion. Der kan være tale om en titel eller et tilnavn. Snarest er ordet forbundet med det at skrive runer og kan måske oversættes til 'runemester'."

Det kunne jo være du har ret og runedatabasen måske bygger på forældede data - så jeg har set lidt bag kulisserne.

Baggrunden for projektet Danske Runer og runedatabasen Danske Runeindskrifter

Databasen Danske Runeindskrifter er en præsentation af samtlige danske runeindskrifter udarbejdet med basis i et treårigt samarbejdsprojekt mellem Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet og Nationalmuseet i København. Projektet er finansieret af det daværende Statens Humanistiske Forskningsråd og løb fra 1. marts 2003 til februar 2006.

Til at følge projektet nedsattes en styregruppe med repræsentanter fra Nationalmuseets ledelse, Det Humanistiske Fakultets dekanat, Kulturarvsstyrelsen og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Lektor Michael Lerche Nielsen og seniorforsker Marie Stoklund var ledere af projektet, der fik Rikke Steenholt Olesen (Københavns Universitet) og Lisbeth M. Imer (Nationalmuseet) som tilknyttede ph.d.-stipendiater. Ad den vej har projektet sikret en ny generation af faguddannede runeforskere. Nævnte forskere er fortsat knyttet til arbejdet på projektets database.

I 2008 er der efter en ekstraordinær bevilling fra forskningsrådet givet tilladelse til at færdiggøre projektets database og udarbejde en offentlig brugerflade med uforbrugte midler. Resultatet 2009 er offentliggørelsen af dette website med adgang til søgninger i databasen.

[Jens Yde]

Angående Jordanes som källa menar Söby att den gotiska historia han beskriver är en myt som inte kan vara sann. Det i sig innebär ju inte att Jordanes som källa är värdelös. Apropå att få ut vad man önskar ur en text alltså...

Historieinteresserede mennesker bliver stadig vildledt af universitetsfolk angående "beretningerne fra goteren Jordanes om goternes udvandring fra Skandinavien". Professionelle historikere lader forstå, "at det i dag er klart, at beretningerne herom ikke beror på gamle traditioner blandt goterne selv, men skyldes ønsket om at give goterne en ligeså gammel og ærværdig fortid som deres romerske værter".

For snart flere år siden påviste jeg ved hjælp af Nasa's kort over solformørkelser, at Jordanes' historie om goternes oprindelse i Skandinavien er sand:

Ostrogoternes konge Athalaric, født 516, død 2. oktober 534, regerede kortvarigt i Italien. Han var søn af Eutharic og Amalasuntha, og hans morfar var Theodoric den Store, død i 526. Athalaric var 17. generations efterkommer af goternes første konge, Gaut/Odin, skrev en højtstående embedsmand i kongefamilien, Cassiodorus, ca. 525. Både Cassiodorus og Jordanes fortalte, at de kristne ostrogoter og deres magtfulde konger i Italien nedstammede fra Odin i Skandinavien.

Hvis vi antager, at en generation er 28 år, så levede Odin således ca. 476 år før 516, altså i år 40 e. Kr. Det stemmer med min påstand om, at Odin oplevede solformørkelsen og en lavine i Trondheim i år 64 e. Kr., kendt fra Vølvens "Solen sortner, jorden skrider".

År 64 begyndte folk i Norden at røre på sig, og solformørkelser sendte senere goterne sydpå i Europa, hvor de blev dirigeret rundt af nye solformørkelser.

[Karsten Krambs]

Derfor skal du passe på ikke i ærgrelse at rode dig ud i noget, du ikke kender til - blot i forsøg på at sætte mig i et dårligt lys.

Det gør jeg skam heller ikke - nyere forskningscitater gør arbejdet. Du lyder næsten som History freak. Hvor blev han egentlig af?

Tværtimod fokuserer jeg på de emner jeg selv er ganske godt inde i og som du som regel ignorerer at svare på. De kilder jeg anvender, er vist ligeså valide som de få kilder du selv har oplyst om - og som du anvender som indicier til at hænge på et yderst tyndt historisk skelet i en problematisk hypotese. Dit eget problem er manglende research af en række perifere påstande, der ikke er historisk underbygget og som – i din optik – ligger udenfor kernen af din analyse. Det skaber ikke tillid. Interessant er det da, at du altid vælger hypotetiske emner med rod i sagnverdenen, og forsøger - med stor iver - at konvertere sagn til historie på et grundlag af spinkle beviser. Det er som at stikke hovedet i en løves gab. Så kritikken er du selv ude om.

Symptomatisk er, at er man ikke historiker er man på forhånd dømt ude hos dig. Så jeg kan godt se at Peter Andersen som ’professor of history and literature at the Institute for German Studies at the Strasbourg University’ - ikke har en chance her. Det andet citat jeg har anvendt, hvori indgår ”der er derfor ingen grund til at tro, at det beror på en oprindelig historisk kerne, når Jordanes i denne forbindelse også nævner danere (dani)” er af Docent, dr. phil., emeritus Erik Christiansen, fra 'Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet'.

[Knoppelkorn]

Jag är endast lekman men bor långt ifrån Uppsala och Vendelgravar. Har aldrig förstått storheten i tre högar som är stora eftersom de fuskbyggts på en ås, ska vara någons slags urhem för Sverige och varför denna plats skulle spela någon överhängande roll under folkvandringstiden. Intressant är också att om man inte tror på detta ska man bli kallad Weibullian av Burianer, Stiernhielmianer och messianer.

Dessutom är Troels Brandt som sagt väldigt fördömande av allt som avviker från hans teorier, i synnerhet om det inte kommer från en historiker. I det sammanhanget blir det lite roligt att läsa Troels Brandts akademiska meriter. http://www.gedevasen.dk/troels.html

Det vore samtidigt trevligt om Jens Yde kunde redogöra för hur han "bevisat" hur solförmörkelser påverkat Goterna, som han säger.