Vad hände på 500-talet ? Hemvändare ?

[dersa]

För den som vill veta mer om Peder Hansen Resen så finns en artikel på danska wikipedia. Han levde på 1600 talet i Danmark och hade väl en viss respekt om jag tolkat danskan rätt. Huruvida han hade mer kunskaper om Strabain än någon i vårat århundrade har jag ingen aning om. Inlägget var ett försök att visa på åtminstone en namngiven källa, som går att fördjupa sig i via Internet. Mina frågor angående History Freaks hypotes om återvänder ställer jag utifrån de svagheter jag finner i hypotesen. Jag känner ingen i detta forum, såvitt jag vet, och har inget intresse av att undergrävs någon som person eller liknande. Mitt intresse är att, så gott det går, få fram mer er kunskap om våran forntida historia..

[Markus Holst]

Vi vet att det bygdes fornborgar och vi vet att det byttes religion vid denna tid, men har vi belägg för "intrång" av främmande kultur? Även heruler som varit hemifrån i 300 år måste ha skaffat sig nya manér.

[Troels]

Vi vet att det bygdes fornborgar och vi vet att det byttes religion vid denna tid, men har vi belägg för "intrång" av främmande kultur? Även heruler som varit hemifrån i 300 år måste ha skaffat sig nya manér.

Vi ved, at den herulske kongefamilie, som havde domineret Donaubækkenet, slog sig ned i Thule; vi ved at kulturen skiftede i Uppland til det, som kaldes Vendelkulturen; vi ved at religion og gravskik ændredes; vi finder spor af uro og usikkerhed i landet; vi mener, at der skete ændringer af sproget; vi ved, at der er gjort en række fund af østgermansk stil i Sverige i 4-500-tallet. Ikke alt skyldes herulerne, men har forskerne noget belæg for ikke at studere herulerne, ikke at tage dem med i deres overvejelser og ikke at arbejde med, hvor de slog sig ned? Har nogen svensk forsker nogensinde offentliggjort et forsøg på en besvarelse af Åke Hyenstrands 5 spørgsmål om herulerne fra "Lejonet, draken och korset"?

Og er der egentlig nogen, der har imødegået Lotte Hedeagers analyse af den hunnisk/østgermanske påvirkning af Norden - bortset fra Bo Gräslunds tilbagevisning af, at Attila ligefrem skulle have haft overherredømme i Norden - en historisk påstand, som var svagt funderet, men uvæsentlig for den reelle sag?

Den svenske hovedartikel om herulerne er skrevet af en pensioneret engelskprofessor!! Svensk forskning af det spørgsmål er svag.

[Brage]

Vi vet att det bygdes fornborgar och vi vet att det byttes religion vid denna tid, men har vi belägg för "intrång" av främmande kultur? Även heruler som varit hemifrån i 300 år måste ha skaffat sig nya manér.

Vi ved, at den herulske kongefamilie, som havde domineret Donaubækkenet, slog sig ned i Thule; vi ved at kulturen skiftede i Uppland til det, som kaldes Vendelkulturen; vi ved at religion og gravskik ændredes; vi finder spor af uro og usikkerhed i landet; vi mener, at der skete ændringer af sproget; vi ved, at der er gjort en række fund af østgermansk stil i Sverige i 4-500-tallet. Ikke alt skyldes herulerne, men har forskerne noget belæg for ikke at studere herulerne, ikke at tage dem med i deres overvejelser og ikke at arbejde med, hvor de slog sig ned? Har nogen svensk forsker nogensinde offentliggjort et forsøg på en besvarelse af Åke Hyenstrands 5 spørgsmål om herulerne fra "Lejonet, draken och korset"?

Og er der egentlig nogen, der har imødegået Lotte Hedeagers analyse af den hunnisk/østgermanske påvirkning af Norden - bortset fra Bo Gräslunds tilbagevisning af, at Attila ligefrem skulle have haft overherredømme i Norden - en historisk påstand, som var svagt funderet, men uvæsentlig for den reelle sag?

Den svenske hovedartikel om herulerne er skrevet af en pensioneret engelskprofessor!! Svensk forskning af det spørgsmål er svag.

Vi vet iallafall att ett fåtal källor säger så, om man ska vara petig. Det är ju inte per automatik samma sak som att det är sant....

Sen har du helt rätt i att svensk forskning skyggar för ämnet, och orsaken är enligt mig uppenbar. Heruler passar inte in i den nationalromantiska historiebeskrivning man ägnat sig åt på våra institutioner. Då det inte går att påvisa några tydliga samband mellan de företeelser du här räknar upp och herulerna så kan herul-hypoteser enkelt avfärdas som spekulativa utan att man behöver framstå som subjektiv. Något som i de flesta fall jag stött på, också är helt sant. I stort sett är det forskning med ett smalt perspektiv som tar liten hänsyn till alternativa förklaringar för påstådda samband.

Här låter du antyda att Vendel-kulturen är något specifikt uppländskt som skulle kunna knytas till herulerna. Jag avfärdar inte tanken, men för att du ska få den accepterad behövs en tydlig härledning, och då kan man tänka sig hur tydlig den måste vara för de som direkt avfärdar tanken....

[Karsten Krambs]

Kilderne (Cassiodorus/Jordanes) taler bl.a. om, at goterne var göter - og vil man derfor tro på en sådan historie, har man ikke forstået den moderne forskning i fortidens germanske historie og arkeologi.

Jordanes/Procopios

Det er rigtigt af Lotte Hedager beretter, at Herulerne ifølge Procopios vandrede mod nord og tilbage til deres hjemegn, nåede varnernes land, vandrede gennem danernes land og sejlede til Thule, hvor de blev modtaget af gøterne, en af de største stammer der. Hun skriver også at ca. 200 e.Kr. blev de fortrængt af danerne og at det uddrevne folk de næste 300 år havde en tilværelse som lejesoldater og krigskarle over hele Europa og Den nære Orient indtil de i begyndelsen af 500-tallet valgte at drage tilbage til Norden.

Men hvad siger den kritiske litteratur om Jordanes og Procopios?

Institut for Historie og Områdestudier, Aarhus Universitet:

”Et af de germanske folkeslag, der fik stor betydning for romersk historie i 400- og 500-tallet e.v.t., var goterne. Deres historie berettes af goteren Jordanes fra o. 550 e.v.t. Heri tillægges de en ældgammel fortid, der angiveligt gik helt tilbage til deres udvandring fra Scandza (Skandinavien?). I dag er det imidlertid klart, at beretningerne herom ikke – som hævdet – beror på gamle traditioner blandt goterne selv, men skyldes ønsket om at give goterne en ligeså gammel og ærværdig fortid som deres romerske værter. Der er derfor ingen grund til at tro, at det beror på en oprindelig historisk kerne, når Jordanes i denne forbindelse også nævner danere (dani). Det er mere påfaldende, at de også nævnes af den østromerske historieskriver Procopios årtier forinden, for så er vi nær det tidspunkt, da danerne træder ind i Europas middelalderhistorie, idet det her berettes, at deres konge (rex) blev dræbt og deres flåde knust i et slag ved Rhinens munding i 515.”

Mens de folk, der boede i det nuværende Danmark, formentlig har haft forestillinger om et stort og rigt Romerrige imod syd, har man dernede ikke haft noget nærmere kendskab til de(t) folk, der boede så højt imod nord, eller hvad de(t) hed, førend Vestromerriget var ophørt med at eksistere som andet end en formalitet.

Primær kilde: Christensen, Arne Søby: Cassiodorus Jordanes and the History of the Goths (2002).

Nordens Gotiske Storhedstid:

"For nogle år siden blev det sandsynliggjort, at Jordanes selvstændigt opdigtede en komplet gotisk historie ud fra et spinkelt navnemateriale, og at alle hans informationer stammede fra den græskromerske litteratur. I det 6. årh. vidste goterne intet andet om sig selv, end hvad deres skriftlærde fjender havde nedskrevet. Den gotiske historie begyndte således først i midten af det 3. årh. det er grunden til at en af goternes egne repræsentanter opfandt en glorværdig fortid. Jordanes annekterede geternes historie, integrerede Homer og påstod, at goterne kom fra den allerfjerneste del af den kendte verden. De stammede med andre ord fra den ø, som Ptolemaios og mange andre forfattere havde beskrevet længe før det første historiske møde mellem goterne og Romerriget.

Da verden nord for Skåne endnu lå indhyllet i skriftløs tåge, kunne Jordanes hverken sætte deres nation i forbindelse med Götaland eller Gotland. I dag mener mange lærde, at goterne kom fra Sverige men denne identificering bygger på et endnu svagere grundlag end den himmerlandske hypotese (kimbrere, ambroner, teutoner). Getica er den vigtigste kilde til goternes historie, men den er yderst upålidelig. Det gælder især for beretningen om udvandringen fra øen Scanza.”

Kilde: Nordens Gotiske Storhedstid, Peter Andersen Vinilandicus, Syddansk Universitetsforlag, 2012.

Ps.: Cassiodorus arbejdede som statsmand for Theoderik den Store og var samtidig forfatter. Hvis han virkelig skrev et værk om goterne, er det kun bevaret i Jordanes' forkortede bearbejdelse. Cassiodorus nød stor anerkendelse både som politiker og som skribent. Han trak sig tilbage i et siciliansk munkekloster samtidig med Geticas tilblivelse.

[Karsten Krambs]

Med til forvirringen hører, at de vestherulske lejesoldater i England forsvandt sporløst i 460-erne, og kan være draget til Norden efter først at have været ”vikinger” langs Atlanterhavskysten i 450-erne. De er mere sandsynlige som ErilaR end østherulerne – men det ved vi ikke. Teoretisk kan de være fra begge grupper. At et germansk folkenavn, eriler, blev til jarl, da folket forsvandt, er sandsynligt – heruli/eruli var en græsk/romersk oversættelse af deres germanske navn ikke omvendt. Der er aldrig registreret noget herulsk navn i Norden forinden af de romerske historikere.

Tidligere har jeg bemærket, at tit og ofte bliver begrebet 'erilaR' fra runeindskrifterne anvendt som synonym for det latinske (h)eruli. Jeg har forsøgt at efterspore enhver tekst indeholdende både runeordet og det latinske udtryk.

Kragehul-spydskaftet der er dateret til 400-tallet skriver => Ek erilaR Asugislas {muha} haite ... ginnu ... wigju(?) .... 'Danske runeindskrifter' har denne kommentar -

"Bortset fra "ek erilaR haiteka"- formelen er tolkningen og oversættelsen usikker. Det vides ikke med sikkerhed, hvad en "eril" er, men ordet sigter sikkert til jeg-personens funktion. Der kan være tale om en titel eller et tilnavn. Snarest er ordet forbundet med det at skrive runer og kan måske oversættes til 'runemester'."

http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Tit ... -spydskaft

Så har jeg forsøgt at spore indskrifter i databasen 'The Roman Inscriptions of Britain', der ellers nævner mange af de stammegrupperinger der var udstationeret i Britain under det romerske styre. Prøv selv at søge på eksempler som Frisiavonians (Frisiavonum), Batavians (Batavorum), Tungrians (Tungrorum), Cugerni (Cugernorum), Morini (Morinorum), Nervii (Nerviorum), Sequani, Sugambri, Sunici, Treveri, Tungri (Tungrorum), Vangiones (Vangionum), Raetia, Lingones, etcetera.

http://romaninscriptionsofbritain.org/i ... ons/search

Det samme har jeg forsøgt i 'The Epigraphic Database Heidelberg' - hvor jeg fik en enkelt træffer på 'erila' fra perioden 171–230 AD på en epitaph fra Tunesien med teksten => D(is) M(anibus) s(acrum) // [---]erila pi[a? vixi]t ann(os) / [---] vix(it) / [ann(os) ------. Det er dog ikke sikkert det har noget med heruler at gøre.

http://edh-www.adw.uni-heidelberg.de/inschrift/suche

Hvorfor har netop Herulerne ikke efterladt sig spor?

[Troels]

Til Karstens bemærkninger:

Det må være helt klart, at Cassiodorus manipulerede med goternes og Theodoriks baggrund. Det havde internationale historikere og arkæologer konstateret længe inden Arne Søby skrev sin weibullianske disputats. Jordanes skrev på grundlag af Cassiodorus i Konstantinopel, hvad han selv erkendte. Det gælder bl.a. det nordiske afsnit, som Cassiodorus ikke havde noget motiv til at manipulere, som bl.a. Søby konstaterer om goterhistorien, men ifølge forskerne viser grammatikken, at de fem ord om herulerne er indsat efterfølgende i Cassiodorus' tekst af Jordanes - altså på det tidspunkt, hvor Datius kom til Balkan - et emne som Arne Søby slet ikke har behandlet.

Både bataverne og vestherulerne boede ved Rhinmundingen og nordpå i Frisien. Vestherulerne optrådte ifølge Ammianus Marcellinus sammen med bataverne i England i 300-tallet, hvor der også er enkelte spor af bataverne ved Hadrians mur. Herulerne adskilte sig ikke arkæologisk fra de stammer, de optrådte sammen med, da de var typiske lejesoldater, som boede hos andre folk. Først de seneste år er Jaroslav Tejral begyndt at kunne udskille østherulerne i deres historisk dokumenterede rige i Moravia fra de øvrige folk, som boede der. Derfor vil det antageligt også være vanskeligt at identificere herulerne arkæologisk i Sverige - udover de spor, som allerede er fundet.

Diskussionen om ErilaR er MEGET lang og forskelligartet, så den kan du ikke få overblik over ved at surfe på nettet. Det var på et tidspunkt på mode blandt sprogfolk, at se på forskellen som sprogudvikling - og på den måde forsøge at kritisere den gamle tese - men problemet er en oversættelsesfejl fra et skriftløst sprog til græsk/latin, som altså er helt anderledes. Du kan bare se på tyskernes navn på andre sprog. Desværre er konsekvenserne af dette fejlræsonnement ikke udryddet endnu.

[Troels]

Vi vet iallafall att ett fåtal källor säger så, om man ska vara petig. Det är ju inte per automatik samma sak som att det är sant....

Sen har du helt rätt i att svensk forskning skyggar för ämnet, och orsaken är enligt mig uppenbar. Heruler passar inte in i den nationalromantiska historiebeskrivning man ägnat sig åt på våra institutioner. Då det inte går att påvisa några tydliga samband mellan de företeelser du här räknar upp och herulerna så kan herul-hypoteser enkelt avfärdas som spekulativa utan att man behöver framstå som subjektiv. Något som i de flesta fall jag stött på, också är helt sant. I stort sett är det forskning med ett smalt perspektiv som tar liten hänsyn till alternativa förklaringar för påstådda samband.

Här låter du antyda att Vendel-kulturen är något specifikt uppländskt som skulle kunna knytas till herulerna. Jag avfärdar inte tanken, men för att du ska få den accepterad behövs en tydlig härledning, och då kan man tänka sig hur tydlig den måste vara för de som direkt avfärdar tanken....

Naturligvis skal vi være meget forsigtige, men vi finder aldrig det antal kilder om germansk historie, som en historiker kunne ønske sig. Derfor kan vi aldrig sige noget med sikkerhed - vi må nøjes med den mest sandsynlige løsning. Derfor tør næsten ingen historiker disputere om den tid uden at falde i den weibullianske grøft.

Jeg antyder ikke, at Vendel-kulturen er herulsk. I modsætning til dem, som mener, at herulerne tog magten i Uppsala, er min hypotese, at noget af deres kongeslægt kom til Uppsala som lejesoldater - som var deres erhverv - nogle af dem kan endda have fået en jarle-lignende stilling, men der er i så fald også sket i andre kongeriger (ErilaR). Netop Uppsala havde en ekspanderende økonomi på den tid på grund af skindhandlen nordfra og jernet, og Jordanes fortæller, hvordan de svenske "bjergfolk" angreb de velhavende, så det har været oplagt for svearnes konge at "leje" nogle af de ankomne herulske elitesoldater, som var frygtede sydpå. De kom i så fald til at virke som en katalysator på svearnes kultur, og resultatet var Vendel-kulturen - en blanding af nordisk kultur og herulernes drømme om deres storhedstid sidst i 400-tallet (bl.a. hjelmene og bådgravene, som er en blanding af nordisk skik og de tidligere lejesoldatfyrsters kammergrave sydpå). Dette scenarie forklarer det kulturspring, som skete i Uppland i 500-tallets anden halvdel, og det forklarer, hvordan de markante herulere kunne forsvinde sporløst - de blev simpelthen assimileret i svearnes samfund - måske bl.a. ved ægteskab.

Det morsomme er, at Snorre 700 år senere fortalte en lignende integrationshistorie. Er det et tilfælde, eller cirkulerede brudstykker af historien stadig som en kraftigt forvansket religionsmyte, ligesom vi finder nogle af islændingenes myter på 400-tallets brakteater. Myterne kan aldrig blive bevis på noget, men tankevækkende er det.

Desværre svarer den mest sandsynlige hypotese ikke til svensk selvforståelse - og derfor er det normale svenske svar: Indtil man kan bevise en udenlandsk påvirkning, analyseres udviklingen som inhemsk. Attituden er uvidenskabelig. Hvorfor ikke være åben og analysere ud fra begge muligheder? Det må være, fordi I er vant til at behandle jer selv som en fjern provins, som ingen gad drage op til - men vi ved, at herulerne drog til Thule.

[Brage]

Troels

Jag instämmer helt i din beskrivning av forskningsklimatet, men hävdar fortfarande att det är fel väg att gå om man försöker framföra ett alternativ med en lika svag argumentation som den etablerade har. Det blir en ojämn kamp då den etablerade forskningen understöds av sociala faktorer snarare än vetenskapliga. En hypotes utan socialt stöd som samtidigt är svag i vetenskaplig mening är då dömd att ratas.


Din hypotes är rimlig och intressant och borde beaktas av fler. Men den har avsevärda svagheter varav den grundläggande (enligt mitt sätt att se det) är att den använder en undermålig forskning som utgångspunkt när den placeras i en miljö som till stor del diktats upp av just de forskare som ligger till grund för den etablerade forskningen. Du talar om Uppsala som något särskilt rikt "Netop Uppsala havde en ekspanderende økonomi på den tid" och att det finns ett särskilt kultursprång där "Dette scenarie forklarer det kulturspring, som skete i Uppland i 500-tallets anden halvdel". Det är nu saker som skulle behöva stärkas med annat än referens till etablerad forskning, för mig veterligen finns inget som med empiri klart påvisar att detta var fallet. Om man inte kan det, så bör hypotesen ges en annan grund som bättre svarar mot ett faktiskt forskningsunderlag.

Därutöver så är beståndsdelar i hypotesen känslig för kritik. När du påstår att Jordanes stt svenska bergsfolk anföll de välmående så använder du en egen tolkning istället för att återge vad Jordanes faktiskt skrev, trots att originaltexten utgjort samma argument. Då framstår det här som du justerar och förstärker, något man knappast vill att kritiker ska uppleva.

Ytterligare problem är användandet av sannolik/sandsynlig utan att kvantifiera sannolikheten. Vad som är mest sannolikt är med andra ord relativt subjektivt, och slutsatsen kan därför enkelt avfärdas med orden "det tycker inte jag", eller ännu värre för acceptansen "det tycker inte vi".



Nu är det här mina personliga åsikter, men jag vill mena att hypotesen är så pass intressant att det vore ytterst intressant att se den stå på egna stadiga ben. En förhoppning är ju att den då också skulle få en större spridning och acceptans.

[Valdemar Sappi]

Tack! Nu lyfte ni debatten.

[Troels]

Brage

Nu var det ikke min argumentation, jeg skrev i min foregående mail, men alene et kort 10-linjers forklarende scenarie på, hvordan det kan være sket.

Argumentationen finder du i den sammentrukne hovedartikel eller i især den grundlæggende PDF-artikel på 134 sider på min webside www.gedevasen.dk/heruler.html.

Jeg mener, at den historiske konklusion, at herulerne bosatte sig i Thule, er rimeligt sikker på grund af Procopius' særlige position og samtidigheden. At han styrkes af den samtidige Jordanes, gør det kun bedre, mens vi ikke skal lægge for meget i Beowulf mfl., som kan være eftersnak af Jordanes - men i så fald bekræfter tolknngen af ham. Derimod kan vi ikke regne med detaljerne i Procopius' fortælling om, hvordan de kom til Sverige, da den begivenhed lå 40 år forud, og da han ikke interesserede sig for nordeuropæisk geografi.

Hvor de bosatte sig i Sverige, kan vi ikke udlede af historien. Vi har de nødvendige indikationer i Uppland på en assimilation, som den jeg beskriver ovenfor - især da herulerne øjensynligt ikke kom direkte dertil, men boede nærmere danerne i Skåne i de første årtier - hvilket også kan indiceres af arkæologien (Blekinge/Värend). Vi har ingen indikationer andre steder på den Skandinaviske Halvø af den karakter på det tidspunkt (508-48).

Det, som arkæologerne ser bort fra, er, at deres opholdssted skal findes et eller andet sted - og Uppland er det mest sandsynlige sted - både ud fra de efterfølgende arkæologiske spor og logikken. Udgangspunktet er derfor ikke, at de ikke har været der - og dette går især galt, når man ikke sætter sig ind problematikken, så man ved, hvad man skal se efter. Det er som strudsen som stikker hovedet i sand - selv om jeg på det seneste har set svage tegn på en videre horisont. Åke Hyenstrand prøvede forgæves at sætte de unge i gang - og derfor har jeg bygget mit andet hovedkapitel op som et forsøg på at besvare hans fem spørgsmål om herulerne.

Det tredje hovedkapitel om sagaerne er alene et forsøg på at forklare, at deres spor kan findes i nordisk litteratur - fordi den manglende konstatering har været et argument for det modsatte.

[Karsten Krambs]

Det må være helt klart, at Cassiodorus manipulerede med goternes og Theodoriks baggrund. Det havde internationale historikere og arkæologer konstateret længe inden Arne Søby skrev sin weibullianske disputats. Jordanes skrev på grundlag af Cassiodorus i Konstantinopel, hvad han selv erkendte. Det gælder bl.a. det nordiske afsnit, som Cassiodorus ikke havde noget motiv til at manipulere, som bl.a. Søby konstaterer om goterhistorien, men ifølge forskerne viser grammatikken, at de fem ord om herulerne er indsat efterfølgende i Cassiodorus' tekst af Jordanes - altså på det tidspunkt, hvor Datius kom til Balkan - et emne som Arne Søby slet ikke har behandlet.

Jeg har ikke fået den opfattelse, at Cassiodorus her er den store digter. Problemet er, at Jordanes refererer til Cassiodorus som kilde, men en sådan kilde er aldrig fundet - ikke engang i afskrifter. Med hensyn til Arne Søby Christensen er dennes værk internationalt anerkendt og multiple citeret.

[Troels]

Du talar om Uppsala som något särskilt rikt "Netop Uppsala havde en ekspanderende økonomi på den tid" och att det finns ett särskilt kultursprång där "Dette scenarie forklarer det kulturspring, som skete i Uppland i 500-tallets anden halvdel". Det är nu saker som skulle behöva stärkas med annat än referens till etablerad forskning, för mig veterligen finns inget som med empiri klart påvisar att detta var fallet. Om man inte kan det, så bör hypotesen ges en annan grund som bättre svarar mot ett faktiskt forskningsunderlag.

Jeg skrev ikke "särskilt rikt" og jeg burde have skrevet Uppland, men her får du Jordanes' tekst fra Cassiodorus: "Skridfinnerne ... But still another race dwells there, the Suehans, who, like the Thuringians, have splendid horses. Here also are those who send through innumerable other tribes the sappherine skins to trade for Roman use. They are a people famed for the dark beauty of their furs and, though living in poverty, are most richly clothed ...... All their habitations are in one level and fertile region. Wherefore they are disturbed there by the attacks of other tribes ". Det var antageligt Götalandenes rige sletteområder, som Cassiodorus omtalte i sidste sætning, men han røbede dermed, at der har været uro i Thule på grund af meget forskellige levevilkår, og at skind ad østkysten skulle fragtes sydpå (ligesom den nye jernudvinding i Bergslagen). Med Upplands magtmanifestationer og udvikling i de følgende århundreder samt Helgö og senere Birka, er der næppe tvivl om, at en del er dryppet af på svearne, som må have haft magten midtvejs mellem skridfinnerne og den sydgående handelsrute. Det var præcis en sådan trafik herulerne havde levet godt af ved den Mähriske Port. Antageligt var det bl.a. derfor, at Uppsala blev Uppsala. Netop hestene var et rigdomstegn, som både ses i lejesoldaternes fyrstegrave sydpå og i Upplands bådgrave. Og så har jeg slet ikke talt om arkæologien i Uppsala og resten af Uppland endnu.

[Brage]

Troels

Jag har givetvis läst dina artiklar i ämnet och kritiken var i första hand avsedd för dessa, även om exemplen som redovisats var ur inlägget för att göra det förståeligt för alla forumets läsare. De representerar också väl vad du skriver i artikeln och hur du där försöker påvisa samband. Något förenklat beskriver du en kedja av spår som skulle kunna vara herulska, utan att på något vis egentligen kunna påvisa att dom är det. Det är ett gediget arbete, väl så gott som många andra, men som påpekat så duger inte det mot det etablerade. De etablerade ger varandra ryggdunkar trots sina svagheter, men du kan nog inte förvänta dig att de har samma överseende med din hypotes' svagheter.

Grundhypotesen borde kunna arbetas igenom mer metodiskt och med en bättre redovisning av samban och ge ett modernare och mer vetenskapligt korrekt intryck. Det skulle då vara svårare att avfärda den med argumenten "det tror inte vi".


Jag är medveten om att mina inlägg råder brist på finkänslighet, men en instämmande ryggdunk från mig hade knappast varit värt något iallafall, så jag kan lika gärna arbeta rättframt med hypotesen. Den är som sagt mycket intressant!

[Brage]

Du talar om Uppsala som något särskilt rikt "Netop Uppsala havde en ekspanderende økonomi på den tid" och att det finns ett särskilt kultursprång där "Dette scenarie forklarer det kulturspring, som skete i Uppland i 500-tallets anden halvdel". Det är nu saker som skulle behöva stärkas med annat än referens till etablerad forskning, för mig veterligen finns inget som med empiri klart påvisar att detta var fallet. Om man inte kan det, så bör hypotesen ges en annan grund som bättre svarar mot ett faktiskt forskningsunderlag.

Jeg skrev ikke "särskilt rikt" og jeg burde have skrevet Uppland, men her får du Jordanes' tekst fra Cassiodorus: "Skridfinnerne ... But still another race dwells there, the Suehans, who, like the Thuringians, have splendid horses. Here also are those who send through innumerable other tribes the sappherine skins to trade for Roman use. They are a people famed for the dark beauty of their furs and, though living in poverty, are most richly clothed ...... All their habitations are in one level and fertile region. Wherefore they are disturbed there by the attacks of other tribes ". Det var antageligt Götalandenes rige sletteområder, som Cassiodorus omtalte i sidste sætning, men han røbede dermed, at der har været uro i Thule på grund af meget forskellige levevilkår, og at skind ad østkysten skulle fragtes sydpå (ligesom den nye jernudvinding i Bergslagen). Med Upplands magtmanifestationer og udvikling i de følgende århundreder samt Helgö og senere Birka, er der næppe tvivl om, at en del er dryppet af på svearne, som må have haft magten midtvejs mellem skridfinnerne og den sydgående handelsrute. Det var præcis en sådan trafik herulerne havde levet godt af ved den Mähriske Port. Antageligt var det bl.a. derfor, at Uppsala blev Uppsala. Netop hestene var et rigdomstegn, som både ses i lejesoldaternes fyrstegrave sydpå og i Upplands bådgrave. Og så har jeg slet ikke talt om arkæologien i Uppsala og resten af Uppland endnu.

Men påståendet gäller inte bättre för Uppland, Suehans knyts ju knappast av Jordanes till Uppland. Det belyser väl vad jag menar, här utgår du ifrån något som inte är vetenskapligt understött, utan bara är en rest av gammal forskning som bevisligen var undermålig.