Aarhus, Aros, er først i nyere tid anerkendt som en betydende by, dengang Jelling-dynastiet regerede.
I vikingetid havde Aarhus en å-havn. Skibene lå, hvor der i dag ved åen er en lang stribe cafeer og restauranter og gad vide, om gæsterne er klar over, at Gorm, Blåtand og Tveskæg og sikkert også Harald Hårderåde "was here"?
I
Viby, fire kilometer længere oppe ad Aarhus Å, ligger Eskelund og Kongsvang, hvor ledingshavnen lå. Markbøgerne til Christian V's matrikel rummer mere end hundrede lokaliteter i Danmark med snekke-navne, og alle snekkelokaliteter ligger tilbagetrukket inde i landet, men således at man kunne sejle ind til dem. I markbogen fra 1683 nævnes et areal i Viby med navnet
Sneche Eng. I 2002 foretog arkæologer en undersøgelse af stedet og et par meter nede fandt man hugspåner, affaldstræ, noget af en bundstok, knogler, potteskår og andet fra vikingetiden. Dendrokronologiske dateringer siger, at aktiviteterne med produktion og vedligehold af skibstypen snekke i Viby begyndte ca.
797, og at de fortsatte til 1266.
I 1915 blev der under arbejde på Viby Skole på Kongsbakke fundet fundamentet til en 11x9 meter stor bygning. Moesgaard Museum skriver, at
Gorm den Gamle og Harald Blåtand formentlig boede på kongsgården i Viby, når de var i Aarhus, og at den sandsynligvis lå, hvor Viby Skole ligger i dag. "Hver by eller landsdel havde en kongsgård: En blanding af rådhus, politistation og skattekontor, der til daglig styredes af kongens foged som sørgede for orden og for at opkræve afgifter fra købmændene. Afgifterne blev først og fremmest betalt med varer frem for penge".
Aarhus (Aros) opstod således i slutningen af 700-tallet og er dermed den næstældste by i det nuværende Danmark. Byens centrum ligger i dag, hvor det lå for 1200 år siden.
Byen ser ikke ud til at være beskyttet af en befæstning de første 150 år, den eksisterede. Den første befæstning blev bygget i første halvdel af 900-tallet, sandsynligvis efter ordre fra en konge. Muligvis sker det efter krigen i år 934, hvor Henrik Fuglefænger indtager Hedeby. Det er på dette tidspunkt, at kong Gorm den Gamle kommer til magten. Måske byggede han voldene for at sikre Aarhus mod angreb. Senere blev befæstningen kraftigt forstærket og volden gjort mere end dobbelt så bred, og det er ret sikkert, at det var Gorms søn og efterfølger, Harald Blåtand, som stod bag. I 948 havde Aarhus en bisp ved navn Reginbrand og i 965 nævnes Aarhus igen, idet den tyske kejser Otto den Store udstedte et privilegium, hvori han fritager "al ejendom i danernes mark eller rige ved de til Guds ære opførte kirker, nemlig i Slesvig, Ribe og Aarhus. .for enhver skat eller tjenesteydelse efter vor ret» ". På det tidspunkt var Harald Blåtand imidlertid en magtfuld konge, så det var en billig omgang for kejseren.
Vikingetidens Aros blev aldrig en international handelsby på linje med Ribe og Hedeby, som begge lå bedre placeret for handel med det meste af Europa. Aarhus' handel var især rettet mod Østjylland, resten af Danmark og
Norge. Der blev blandt andet sejlet korn og kvæg til Norge og skibene vendte hjem med nogle af de eftertragtede norske varer, som der er fundet en del af i Aarhus, så som hvalrostand, slibesten, kværnsten og gryder af klæbersten. En runesten fra Egå fortæller: Alvkil og hans sønner rejste denne sten efter deres frænde Manne som var landbestyrer hos Kæld den Norske. Adam af Bremen omtaler også forbindelsen til Norge.
Med flådebaser i Aarhus og på Samsø kunne en konge kontrollere store dele af havet mellem Jylland, Fyn og Sjælland.
Under kongerne Hardeknud (1035–42) og Magnus den Gode (1042–47) blev der slået mønt i Århus. Møntinskriptionerne er den ældste samtidige overlevering af bynavnet Aros. På en mønt præget under Magnus d. Gode står der: «Lifsig on Arosei», hvilket betyder, at mønten er præget i Aros af møntmesteren Lifsig. Lifsig er et engelsk navn, altså
engelsk møntmester i Aarhus.
http://www.hum.au.dk/moesgaard/vikingem ... gsvang.htm
http://www.academia.edu/15689532/De_f%C ... d_%C3%98ye
