Det dök upp en fråga på fb, och jag ville höra om någon här möjligen har koll (mina egna googlingar har inte gett så mycket).
Frågan var helt enkelt: "firade vikingarna påsk?"
Så jag försöker hitta information om när man började fira den kristna påsken i Sverige.
En källa (http://www.graphicgarden.com/files17/en ... ster1s.php) hävdar att detta skedde på 1100-talet, men jag vet inte hur tillförlitlig källan är.
Vi vet ju att många vikingar var kristna, och därmed mycket möjligt skulle kunna tänkas fira påsken, men samtidigt brukar man ju normalt säga att vikingatiden slutade 1066 (även om detta självfallet är en efterkonstruktion). Så om det inte går att finna belägg för att den kristna påsken firades i Sverige innan 1100-talet så torde väl svaret bli "nej" av rent definitionsmässiga skäl?
påskfirande i norden?
Re: påskfirande i norden?
I mit kapitel "Solhjulet og den matriarkalske månekalender" har jeg kigget lidt på emnet:
http://verasir.dk/show.php?file=chap20.html#toc88
Bede: De Temporum Ratione (kapitel 15) fra ca. år 725 e.Kr. gengiver vor oprindelige kalender. Måneden "Eostur-monaþ", der i Danmark ca. år 1000 e.Kr. kaldes "Faremanet", betegner tidsrummet 21.3-8-14.4.
citat
Fejring af Eostur (Påske) – haren og gåseæggene
Ved at forstå oprindelsen til ordet ”påske” kan vi forstå oprindelsen til hvorfor kristendommen har overtaget denne urgamle fejring og groft omskrevet denne.
”Paska” (gammeldansk og gotisk), ”páskar” (oldnordisk) er fra det hebraiske ”pesach” (påskelam), der er det dyr der ofres ved det blót, der finder sted 6 måneder inde i det nye semitiske ceremonielle år. Det semitiske ”takoffer” blót af lam er beskrevet i Det Gamle Testamente (3. Mosebog, kap. 3:7-11).
Det semitiske, og keltiske, nye ceremonielle år begynder dagen efter ”Allehelgensaften/Halloween” (fra ”allhallow-eve”), der falder omkring 31. oktober. I semitisk tradition ofres ætlingen 6 måneder før ”Rosh Hashanah” eller i tiden ”Nissan/Nisan”, der er efter Forårsjævndøgn 20-21 marts.
Vi kan derfor se at tidsrummet omkring Påske, i den semitiske og keltiske ceremonielle kalender, svarer til tiden omkring Sommersolhverv i vor ceremonielle kalender, hvor Balder/ætlingen ofres for at blive genfødt 6 måneder senere på den 1. juledag om morgenen den 24. december.
Dette er årsagen til at kristendommen i Det Nye Testamente opfinder Jesus-figurens ofring af sig selv i tidsrummet omkring Påske – det er ganske enkelt en grov omskrivning af en langt ældre filosofisk ofring halvvejs inde i det nye ceremonielle år hos semiterne og kelterne.
Ofringen af Jesus-figuren finder sted mellem 22. marts og 8. maj, afhængig af om det er udgaven fra øst- eller vest-kirken der benyttes.
Så meget om kristendommens omskrivning af denne gamle højtid. Vi er alle klar over at vor forbindelse med Påske er langt stærkere til påskeæg og harer 1 end til nogen Jesus-figur. Derfor er alle vore kristne kirker gabende tomme, medens alle børn skal have i overflod af påskeæg leveret af haren. Ligeledes ved vi også at vort oprindelige ord for dette tidsrum er ”Eostur-monaþ” (Easter måned), der altid falder efter Forårsjævndøgn, fra 21. marts til 14 april, og efterfølges af Sumarmál - Sommermål(tid).
1 Det er harer (”lepores” på latin) og ikke kaniner (”cuniculi” på latin), som mange har tabt forståelsen af. Sidstnævnte er et nyt dyr i det nordlige Europa, der ikke er nævnt i Domesday Book fra år 1086 e.Kr., og menes bragt til England af biskoppen af Winchester i år 1135 e.Kr.
Denne overflod af æg i dette tidsrum i vore sæder skyldes at netop i tidsrummet fra 21. marts til 14 april ligger gåsen, en fugl tæmmet i Europa, sine ”gyldne” æg i buske og på græsenge.
På nøjagtigt samme steder og i samme tidsrum går haren i brunst og ændrer personlighed fra et meget sky dyr til den nordlige dyreverdens ubestridte boksemester. Det sker i slutningen af februar, begyndelsen af marts måned. I åbent dagslys i Norden og England ser man haren fare omkring i græsset, blind for den øgede fare fra rovfugle, og udkæmpe drabelige boksekampe hanner og hunner imellem. Harekillingerne bliver ikke opfostret under jorden, men som gåseæg lægges de i en rede i græsset. Denne tilsyneladende galskab kaldes i England ”Mad March Hare”.
Derfor har ”Eostur-monaþ” altid, hos kelterne og os, været forbundet med at vi i dette tidsrum, med alle børns hjælp, har kunnet indsamle massevis af gåseæg, og æg er er visuelt symbol på livet. Haren og ægget varsler derfor ankomsten af Sumarmál - Sommermål(tid).
De to adskilte naturbegivenheder, haren og gåseæggene, synes først i begyndelsen af det 20. århundrede i Danmark at blive slået sammen så det er haren der ligger æggene.
Selvsamme tidsrum falder sammen med det meterologiske fænomen at der netop på denne tid ”tit er et lag af kold og varm luft tidligt om morgenen (inversion). Når man ser solopgangen, bliver lyset fra solen brudt forskelligt i atmosfæren, når solen står lavt. Solen viser dens allerøverste kant, så er det som om den tøver, og pludseligt siger det ”plop”, og så går den op, for så at gå lidt ned igen. Det kan den gøre et par gange”1. Det kalder vi at se "solen danse”. Det er ikke oprindeligt ”pinsesolen” vi ser danse, men ”Eostre”, Den Jordlige Moder eller Sunna.
1 Ole J. Knudsen, planetarieleder, Steno Museet i Aarhus 7.4.2004.
......
Gudinden Eostur’s hjælpeånd haren
Hvert år Påske-mandag (2. Påskedag) i de to små landsbyer Hallaton og Medbourne i Leicestershire finder begivenheden ”Hare Pie Scramble” (Haretærte kamp) sted. Den tager form af to optog, der begynder fra hver landsby tidligt om eftermiddagen. Hvert optog er anført af en mand iført en grøn kappe (Grønjægermand, Herne The Hunter) 1.
1 Gengivelse af Phil Preen’s øjenvidenskildring fra optoget 2. april 2002 fra landsbyen Hallaton.
Grønjægermand bærer en lang stage med en hare (gjort af metal) sat på spidsen. Ved siden af Grønjægermand går en kvinde med en kurv fyldt med småbrød (penny loaves). Bagved disse følger to unge kvinder bærende en stor tærte (pie). Bagved igen følger 3 mænd, iklædt rugby-skjorter, hver bærende på en lille trætønde med øl (1 fod lang. De kaldes ”bottles”, men er ikke gjort af glas. Der er øl i to af tønderne. Den tredje er rent træ). En af øltønderne er malet i farverne rød, hvid og blå. Øltønderne holdes i én hånd over hovedet. Afsluttende optoget var en gruppe af musikere kaldet ”Carlsberg Band” iført skotsk kilt og med sækkepiber og trommer.
Fra starten ved pubben ”The Fox” vandrer optoget til landsbyens grønning (village green). Herfra går det videre til den næste pub ”Bewich Arms”, hvor anstrengelserne nødvendiggør slukning af tørst. Derfra drager optoget til kirken, hvor tærte og småbrød i små stykker smides ud til deltagerne i optoget.
Som man kan se har kirken overtaget gudinden Eostur’s rolle som Den Store Giver af frugtbarhed gennem hendes hjælpeånd haren, bagt ind i en tærte (i dag er det oksekød). Det sker symbolsk ved at kirken betaler for tærten, og har gjort det siden 1711 1.
1 Denne forpligtelse blev pålagt kirken i forbindelse med et stykke land, der blev testamenteret til kirken. Kilde: Hare Pie Scramble (s. 217).
Herfra går optoget ud af landsbyen og op på bakketoppen, der er højdepunktet ovenfor landsbyen og kaldes ”Hare pie hill”. Optogene fra begge landsbyer træffes her kl. 2 om eftermiddagen. På græsengen på bakketoppen kastes en af de tre øltønder 3 gange op i luften ( 3 x 3 = de 9 verdener).
Efter tredje luftkast starter ”rugby”-kampen mellem to hold; Hallaton mod nabolandsbyen Medbourne. Det gælder om at få øltønden sparket, løbet eller kastet til sin egen landsby med den gennemløbende flod værende grænseskellet. Det gentages med alle 3 øltønder således at resultatet altid afgøres med en vinder. Det er, som med den oprindelige hovedskalskamp ”Haxey Hood Game” i Haxey sogn, Lincolnshire, et hårdt spil med ca. 100 deltagere, der varer hele dagen.
År 60-61 e.Kr. gør Iceni-folket i Norfolk, Øst-Anglen oprør under ledelse af deres dronning Buoudicea (Boudicca, Bodil). Iflg. Cassius Dio: Romersk Historie (62:6) år 170 e.Kr. holder dronningen en tale til folket før slaget, hvori hun gør rede for nødvendigheden af at føre krig:
”Efter afslutningen af talen udførte hun et magisk ritual, ladende en hare slippe løs fra kjolefolden; og da haren løb den vej de anså som den rette vej, brød mængden ud i glædesråb, og Buduica, med sin hånd rejst mod himlen, sagde: ”Jeg takker dig, Andraste, og påkalder dig som en kvinde talende til en kvinde;"…”
Min oversættelse til nudansk fra den nuengelske oversættelse fra græsk af Earnest Cary: Dio Cassius - Roman History (Loeb Classical Library, 9 bøger, 1914-1927). Gudinden ”Andraste”, der ellers er os ubekendt, kan måske knyttes til sanskrit ”ándhas, a’ndhas”, hvor betydningen ser ud til at være ”spire fra Soma-planten”, dvs. den guddommelige trylledrik, hvorfra visdom hentes.
citat slut
mvh
Flemming
http://verasir.dk/show.php?file=chap20.html#toc88
Bede: De Temporum Ratione (kapitel 15) fra ca. år 725 e.Kr. gengiver vor oprindelige kalender. Måneden "Eostur-monaþ", der i Danmark ca. år 1000 e.Kr. kaldes "Faremanet", betegner tidsrummet 21.3-8-14.4.
citat
Fejring af Eostur (Påske) – haren og gåseæggene
Ved at forstå oprindelsen til ordet ”påske” kan vi forstå oprindelsen til hvorfor kristendommen har overtaget denne urgamle fejring og groft omskrevet denne.
”Paska” (gammeldansk og gotisk), ”páskar” (oldnordisk) er fra det hebraiske ”pesach” (påskelam), der er det dyr der ofres ved det blót, der finder sted 6 måneder inde i det nye semitiske ceremonielle år. Det semitiske ”takoffer” blót af lam er beskrevet i Det Gamle Testamente (3. Mosebog, kap. 3:7-11).
Det semitiske, og keltiske, nye ceremonielle år begynder dagen efter ”Allehelgensaften/Halloween” (fra ”allhallow-eve”), der falder omkring 31. oktober. I semitisk tradition ofres ætlingen 6 måneder før ”Rosh Hashanah” eller i tiden ”Nissan/Nisan”, der er efter Forårsjævndøgn 20-21 marts.
Vi kan derfor se at tidsrummet omkring Påske, i den semitiske og keltiske ceremonielle kalender, svarer til tiden omkring Sommersolhverv i vor ceremonielle kalender, hvor Balder/ætlingen ofres for at blive genfødt 6 måneder senere på den 1. juledag om morgenen den 24. december.
Dette er årsagen til at kristendommen i Det Nye Testamente opfinder Jesus-figurens ofring af sig selv i tidsrummet omkring Påske – det er ganske enkelt en grov omskrivning af en langt ældre filosofisk ofring halvvejs inde i det nye ceremonielle år hos semiterne og kelterne.
Ofringen af Jesus-figuren finder sted mellem 22. marts og 8. maj, afhængig af om det er udgaven fra øst- eller vest-kirken der benyttes.
Så meget om kristendommens omskrivning af denne gamle højtid. Vi er alle klar over at vor forbindelse med Påske er langt stærkere til påskeæg og harer 1 end til nogen Jesus-figur. Derfor er alle vore kristne kirker gabende tomme, medens alle børn skal have i overflod af påskeæg leveret af haren. Ligeledes ved vi også at vort oprindelige ord for dette tidsrum er ”Eostur-monaþ” (Easter måned), der altid falder efter Forårsjævndøgn, fra 21. marts til 14 april, og efterfølges af Sumarmál - Sommermål(tid).
1 Det er harer (”lepores” på latin) og ikke kaniner (”cuniculi” på latin), som mange har tabt forståelsen af. Sidstnævnte er et nyt dyr i det nordlige Europa, der ikke er nævnt i Domesday Book fra år 1086 e.Kr., og menes bragt til England af biskoppen af Winchester i år 1135 e.Kr.
Denne overflod af æg i dette tidsrum i vore sæder skyldes at netop i tidsrummet fra 21. marts til 14 april ligger gåsen, en fugl tæmmet i Europa, sine ”gyldne” æg i buske og på græsenge.
På nøjagtigt samme steder og i samme tidsrum går haren i brunst og ændrer personlighed fra et meget sky dyr til den nordlige dyreverdens ubestridte boksemester. Det sker i slutningen af februar, begyndelsen af marts måned. I åbent dagslys i Norden og England ser man haren fare omkring i græsset, blind for den øgede fare fra rovfugle, og udkæmpe drabelige boksekampe hanner og hunner imellem. Harekillingerne bliver ikke opfostret under jorden, men som gåseæg lægges de i en rede i græsset. Denne tilsyneladende galskab kaldes i England ”Mad March Hare”.
Derfor har ”Eostur-monaþ” altid, hos kelterne og os, været forbundet med at vi i dette tidsrum, med alle børns hjælp, har kunnet indsamle massevis af gåseæg, og æg er er visuelt symbol på livet. Haren og ægget varsler derfor ankomsten af Sumarmál - Sommermål(tid).
De to adskilte naturbegivenheder, haren og gåseæggene, synes først i begyndelsen af det 20. århundrede i Danmark at blive slået sammen så det er haren der ligger æggene.
Selvsamme tidsrum falder sammen med det meterologiske fænomen at der netop på denne tid ”tit er et lag af kold og varm luft tidligt om morgenen (inversion). Når man ser solopgangen, bliver lyset fra solen brudt forskelligt i atmosfæren, når solen står lavt. Solen viser dens allerøverste kant, så er det som om den tøver, og pludseligt siger det ”plop”, og så går den op, for så at gå lidt ned igen. Det kan den gøre et par gange”1. Det kalder vi at se "solen danse”. Det er ikke oprindeligt ”pinsesolen” vi ser danse, men ”Eostre”, Den Jordlige Moder eller Sunna.
1 Ole J. Knudsen, planetarieleder, Steno Museet i Aarhus 7.4.2004.
......
Gudinden Eostur’s hjælpeånd haren
Hvert år Påske-mandag (2. Påskedag) i de to små landsbyer Hallaton og Medbourne i Leicestershire finder begivenheden ”Hare Pie Scramble” (Haretærte kamp) sted. Den tager form af to optog, der begynder fra hver landsby tidligt om eftermiddagen. Hvert optog er anført af en mand iført en grøn kappe (Grønjægermand, Herne The Hunter) 1.
1 Gengivelse af Phil Preen’s øjenvidenskildring fra optoget 2. april 2002 fra landsbyen Hallaton.
Grønjægermand bærer en lang stage med en hare (gjort af metal) sat på spidsen. Ved siden af Grønjægermand går en kvinde med en kurv fyldt med småbrød (penny loaves). Bagved disse følger to unge kvinder bærende en stor tærte (pie). Bagved igen følger 3 mænd, iklædt rugby-skjorter, hver bærende på en lille trætønde med øl (1 fod lang. De kaldes ”bottles”, men er ikke gjort af glas. Der er øl i to af tønderne. Den tredje er rent træ). En af øltønderne er malet i farverne rød, hvid og blå. Øltønderne holdes i én hånd over hovedet. Afsluttende optoget var en gruppe af musikere kaldet ”Carlsberg Band” iført skotsk kilt og med sækkepiber og trommer.
Fra starten ved pubben ”The Fox” vandrer optoget til landsbyens grønning (village green). Herfra går det videre til den næste pub ”Bewich Arms”, hvor anstrengelserne nødvendiggør slukning af tørst. Derfra drager optoget til kirken, hvor tærte og småbrød i små stykker smides ud til deltagerne i optoget.
Som man kan se har kirken overtaget gudinden Eostur’s rolle som Den Store Giver af frugtbarhed gennem hendes hjælpeånd haren, bagt ind i en tærte (i dag er det oksekød). Det sker symbolsk ved at kirken betaler for tærten, og har gjort det siden 1711 1.
1 Denne forpligtelse blev pålagt kirken i forbindelse med et stykke land, der blev testamenteret til kirken. Kilde: Hare Pie Scramble (s. 217).
Herfra går optoget ud af landsbyen og op på bakketoppen, der er højdepunktet ovenfor landsbyen og kaldes ”Hare pie hill”. Optogene fra begge landsbyer træffes her kl. 2 om eftermiddagen. På græsengen på bakketoppen kastes en af de tre øltønder 3 gange op i luften ( 3 x 3 = de 9 verdener).
Efter tredje luftkast starter ”rugby”-kampen mellem to hold; Hallaton mod nabolandsbyen Medbourne. Det gælder om at få øltønden sparket, løbet eller kastet til sin egen landsby med den gennemløbende flod værende grænseskellet. Det gentages med alle 3 øltønder således at resultatet altid afgøres med en vinder. Det er, som med den oprindelige hovedskalskamp ”Haxey Hood Game” i Haxey sogn, Lincolnshire, et hårdt spil med ca. 100 deltagere, der varer hele dagen.
År 60-61 e.Kr. gør Iceni-folket i Norfolk, Øst-Anglen oprør under ledelse af deres dronning Buoudicea (Boudicca, Bodil). Iflg. Cassius Dio: Romersk Historie (62:6) år 170 e.Kr. holder dronningen en tale til folket før slaget, hvori hun gør rede for nødvendigheden af at føre krig:
”Efter afslutningen af talen udførte hun et magisk ritual, ladende en hare slippe løs fra kjolefolden; og da haren løb den vej de anså som den rette vej, brød mængden ud i glædesråb, og Buduica, med sin hånd rejst mod himlen, sagde: ”Jeg takker dig, Andraste, og påkalder dig som en kvinde talende til en kvinde;"…”
Min oversættelse til nudansk fra den nuengelske oversættelse fra græsk af Earnest Cary: Dio Cassius - Roman History (Loeb Classical Library, 9 bøger, 1914-1927). Gudinden ”Andraste”, der ellers er os ubekendt, kan måske knyttes til sanskrit ”ándhas, a’ndhas”, hvor betydningen ser ud til at være ”spire fra Soma-planten”, dvs. den guddommelige trylledrik, hvorfra visdom hentes.
citat slut
mvh
Flemming
Re: påskfirande i norden?
Tack för ditt svar.
Nu är min danska ganska dålig, så rätta mig om jag missat det, men jag kan inte hitta något i din text som handlar om när den kristna påsken började firas i danmark/norden?
Att diverse folktro och seder från icke-kristna traditioner inlemmades i påskfirandet är ju inget kontroversiellt, men det är inte det som var min fråga.
Nu är min danska ganska dålig, så rätta mig om jag missat det, men jag kan inte hitta något i din text som handlar om när den kristna påsken började firas i danmark/norden?
Att diverse folktro och seder från icke-kristna traditioner inlemmades i påskfirandet är ju inget kontroversiellt, men det är inte det som var min fråga.
-
Valdemar Sappi
- Medlem
- Inlägg: 1436
- Blev medlem: 12 december 2009, 14:22
Re: påskfirande i norden?
Notera att ända fram till långt in på medeltiden så var Påsken starten på det nya året. Väldigt opraktiskt då just påsken är den högtid som flyttar på sig mer än andra.
Nu har väll alla äldre källor omdaterats till nuvarande nyår för att inte skapa förvirring.
Hur hänger det ihop med et du skriver Odinkarr?
Och när bytte man den här kalendern? Mitt minne sviktar...
Nu har väll alla äldre källor omdaterats till nuvarande nyår för att inte skapa förvirring.
Hur hänger det ihop med et du skriver Odinkarr?
Och när bytte man den här kalendern? Mitt minne sviktar...
"Eldskytten", "Ge mig fri": http://eldskytten.se "Jag lyfter på min stormhatt i salut för din kringsyn och källkunskap beträffande östersjöväldet och det sena 1300-talet." Historieprofessor Nils Blomkvist.
Re: påskfirande i norden?
I sagens natur kræver det kristne, frivillige eller tvangsindlagte, for at fejre en kristen højtid. I Danmark/Norge/Skåne/Halland/Blekinge tvinges befolkningen til kristendommen med landsskabslovene i 1200 tallet.handlar om när den kristna påsken började firas i danmark/norden?
Da landskabslovene i Götaland, Värmland, Gotland, i Svea-folkets landskaber (Bjarkeyjar rettr, Upplandslagen, Södermannalagen, Västmannalagen, Dalalagen, Hälsingelagen og Närke lovgivningen) alle er fra samme tidsrum, er 1200 tallet sikkert nogenlunde sandt i hele Skandinavien og Norden.
Det jeg forsøger at vise i mit afsnit er at Påske-ritet i Skandinavien hovedsagligt er et før-kristent rite, nu verdensomspændende, der overtages af kristendommen og videreføres.
Vort bedste bud på hvornår de første kristne begynder at fejre Jesus-figurens ofring af sig selv som en del af Påske-ritet mener jeg vi kan se fra "Kalendarium in the Copenhagen Psalter” (håndskrift KB Ms.Thott 143 4°, Det Kongelige Bibliotek); en meget tidlig engelsk-katolsk kalender, måske fra Northumbria ca. år 1170 e.Kr. Kalenderen er fundet i Danmark, og viser formentlig også hvorfra mange af de første præster kom (og dette bør ikke være nogen overraskelse da det er samme familie der bor begge steder i samtiden).
http://www.chd.dk/cals/th143kal.html
Her skrives ud for 25. marts ”Annuntiatio domini” (fra tillægsordet ”annotinus” (1 år gammel, fra året før) + Herren)
med sidebemærkningerne, der går igen i ”Påsketavler”.
24. marts: Locus concurrentium (sammenstrømning til stedet)
25. marts: et Crucifixio eius (galgefæstning eius [Jesus-figuren?])
26. marts: Dominus in sepulchro (Herren i gravsted)
27. marts: Dominus resurrexit (Herren genopløftet eller genhævet)
Som en tilføjelse kan vi fra denne kalender også se at med 25. marts havende den oprindelige betydning ”Herren er 1 år gammel”, er dette den oprindelige dag Jesus-figuren blev antaget født. Det er fra denne dato man senere flytter fødselsdagen til 25. december for at overtage den skandinaviske Midvinter-fejring kaldet Julen.
mvh
Flemming
Re: påskfirande i norden?
Tack, Odinkarr.
Så det kristna påskfirandet var knappast tidigare än 1100-talet i norden då.
Då borde väl (med den gängse tidsindelningen av vikingatiden) svaret på min fråga vara "nej, vikingarna firade inte påsk" eftersom vikingatiden var över när påskfirandet började utövas reguljärt i norden.
Tack för hjälpen.
Så det kristna påskfirandet var knappast tidigare än 1100-talet i norden då.
Då borde väl (med den gängse tidsindelningen av vikingatiden) svaret på min fråga vara "nej, vikingarna firade inte påsk" eftersom vikingatiden var över när påskfirandet började utövas reguljärt i norden.
Tack för hjälpen.
-
Valdemar Sappi
- Medlem
- Inlägg: 1436
- Blev medlem: 12 december 2009, 14:22
Re: påskfirande i norden?
Nja, Odinkarr ser ju påsken som en förkristen sak. Så skilj på det där emd Påsk och Kristus, så blir frågan nog mer öppen...
"Eldskytten", "Ge mig fri": http://eldskytten.se "Jag lyfter på min stormhatt i salut för din kringsyn och källkunskap beträffande östersjöväldet och det sena 1300-talet." Historieprofessor Nils Blomkvist.
Re: påskfirande i norden?
Valdemar:
Fast påsken som högtid är ju judisk (och sedemera kristen), det är väl ändå fastslaget. Sen att en hel del icke-kristna element och traditioner (påskharen, ordet easter osv) införlivades i vardagspåskfirandet är ju en annan sak?
Fast påsken som högtid är ju judisk (och sedemera kristen), det är väl ändå fastslaget. Sen att en hel del icke-kristna element och traditioner (påskharen, ordet easter osv) införlivades i vardagspåskfirandet är ju en annan sak?
-
Valdemar Sappi
- Medlem
- Inlägg: 1436
- Blev medlem: 12 december 2009, 14:22
Re: påskfirande i norden?
Jag blev då mest nyfiken på de förkristna elementen i påskefirandet. De första biskoparna här uppe var mycket flexibla i sin tillämpning. Det ser vi ju vad gäller julen och lucia. Resten om den kristna påsken är välkända ointressanta sagor...
Läser just nu slutet på boken "Förlåt oss våra skulder". Ny Bazar-pocket om kyrkans manipulerande på 1200-talet. Intressant!
Läser just nu slutet på boken "Förlåt oss våra skulder". Ny Bazar-pocket om kyrkans manipulerande på 1200-talet. Intressant!
"Eldskytten", "Ge mig fri": http://eldskytten.se "Jag lyfter på min stormhatt i salut för din kringsyn och källkunskap beträffande östersjöväldet och det sena 1300-talet." Historieprofessor Nils Blomkvist.
Re: påskfirande i norden?
Jeg mener vi kan vise at der var et oprindeligt ”Eostur"-rite i såvel kimbrisk som urnordisk tradition. Særligt det kimbriske rite er spændende fordi kimbrerne og kelterne har som deres Hedenske Høje tømrerguden "Esus, *Aisus". I bemærkede at kalenderen fra Northumbria skrev "et Crucifixio eius" (og galgefæstning eius). Jeg mener der må være en endog ganske stor mulighed for at hele Jesus-mytologien og Påske-ritet er en uændret videreførsel af kimbrisk (keltisk) skik. Den eneste forskel er hvilke præste-ætter har kontrol over enheden og derfor sandheden.första biskoparna här uppe var mycket flexibla i sin tillämpning.
Dette er absolut sandt at hele den kristne teologi er en konstant omskrivning og tilpasning af rite og røverhistorie. Dette er stadigt gældende når vi kommer frem til Reformationen. Vi har en alvorlig politisk debat om giftermål i Danmark netop nu, et rite der ikke tilhører kristendommen i Danmark. Her er hvorfor:
I 1529 udgiver Marthin Luther et vejledende vielsesritual med udgivelsen af ”Ein Traubüchlein für die einfältigen Pfarrherrn” (Bryllupsbog for enfoldige præster). Oversættelsen til dansk blev gjort af Peder Palladius (1503-1560): En Haandbog for Sognepræster til evangelisk Kirketjeneste (1538). Martin Luther anerkender at vielsen intet har med kirken at gøre ved allerede i Forordet at kalde ritet for ”weltlich” (sekulært), og opfordrer til videreførelse af oprindelige skikke i land og by. Derfor foregik vielsen udenfor kirken; det var ikke noget kirken kunne, eller skulle, blande sig i:
”So manchs Land, so manche Sitte, sagt das gemeine Sprúchwort. Demnach weil die hochzeit und Ehestand ein weltlich Gescháft ist, gebúhrt uns Geistlichen und Kirchendienern, nichts darinn zu ordnen oder regiern, sondern lassen einer iglichen Stadt und Land hierinn ihren Brauch und Gewohnheit, wie sie gehen”.
Min oversættelse til nudansk.
"Lige så mange lande (der er), lige så mange sæder (er der), siger det fælles ordsprog. Derfor, fordi bryllup og ægteskab er et sekulært virke, skylder vore gejstlige og kirketjenere, ikke derover at ordne eller regere, men lad hver eneste stad og land videreføre sin brug og sædvane, som de plejer".
mvh
Flemming
-
karlfredrik
- Medlem
- Inlägg: 782
- Blev medlem: 18 september 2007, 16:17
- Ort: Eslöv
Re: påskfirande i norden?
Rimligen måste de första kristna i Norden ha firat kristen påsk, det vill säga slutet av 700-talet. Påsken är ju de kristnas stora högtid.
Och den kristna påsken är ju ett övertagande av den judiska - firandet av uttåget ur Egyptens land. Givetvis har man övertagit hedniska ritual, men datumet är hämtat från den judiska kalendern.
När påsken blev allmän helgdag är ju långt senare.
Och den kristna påsken är ju ett övertagande av den judiska - firandet av uttåget ur Egyptens land. Givetvis har man övertagit hedniska ritual, men datumet är hämtat från den judiska kalendern.
När påsken blev allmän helgdag är ju långt senare.
Re: påskfirande i norden?
Kristendommens rite ”Paska” (gammeldansk og gotisk), ”páskar” (oldnordisk) er, via latin "paschae", fra det hebraiske ”pesach” (påskelam), der er det dyr der ofres ved det blót, der finder sted 6 måneder inde i det nye semitiske ceremonielle år. Det semitiske ”takoffer” blót af lam er beskrevet i Det Gamle Testamente (3. Mosebog, kap. 3:7-11).Och den kristna påsken är ju ett övertagande av den judiska - firandet av uttåget ur Egyptens land. Givetvis har man övertagit hedniska ritual, men datumet är hämtat från den judiska kalendern.
Det semitiske, og keltiske, nye ceremonielle år begynder dagen efter ”Allehelgensaften/Halloween” (fra ”allhallow-eve”), der falder omkring 31. oktober. I semitisk tradition ofres ætlingen 6 måneder før ”Rosh Hashanah” eller i tiden ”Nissan/Nisan”, der er efter Forårsjævndøgn 20-21 mart.
Antagelsen at den kristne paaske er overtaget fra den joediske skik er, saa vidt jeg kan se, kun sandt i landskaber hvor kelterne (kimbrerne) ikke fandtes. Vi kan i alle tilfaelde sige at i Britannien, og via kimbrerne derfor sikkert ogsaa i Skandinavien, er den kristne paaske overtaget fra "Eostur" (Easter)-ritet der fandt sted i "Eostur-monaþ", tidsrummet 21.3-14.4.
Kelterne (bl.a. kimbrerne, Parisii-stammen omkring Paris, Treveri-stammen omkring Trier, Rheinland-Pfalz) har deres ofring af træfælderen og tømrerguden "Esus" (*Aisus = guden). Han blev, som Jesus-figuren, tilbedt ved at hænge et menneske i et træ og tappe ofret for blod. Det ved vi fra skriftlige kilder laenge foer kristendommen opfandt Jesus-figuren. Faktisk vil jeg argumentere for at hele personificeringen af Jesus-figuren, med den enorme keltiske indflydelse efter den 1. synode maj-august år 325 e.Kr., kan være en stort set uændret videreførsel af tømreren Esus.
Jeg mener at dette helt anderledes ophav er aarsagen til den konflikt der er mellem Rom og den keltiske kirke helt frem til aar 716 e.Kr. om hvordan man skulle beregne tiden for ritet. For mere om denne konflikt se Bede: Historia Ecclesiastica Gentis Anglorum (H.E., Bog II:II) fra år 731 e.Kr. om året 603 e.Kr.
Hvorvidt samme konflikt fandtes i Gallien (belgisk, fransk og spansk) har jeg ikke kunnet se i skrift, men det mener jeg maa have vaeret tilfaeldet.
mvh
Flemming
-
karlfredrik
- Medlem
- Inlägg: 782
- Blev medlem: 18 september 2007, 16:17
- Ort: Eslöv
Re: påskfirande i norden?
Jag tror inte vi har någon oenighet här, jag menade ursprunget till den kristna påsken. Givetvis har man även när kristendommen spreds norrut övertagit mycket av de lokala hedniska traditionerna.
-
karlfredrik
- Medlem
- Inlägg: 782
- Blev medlem: 18 september 2007, 16:17
- Ort: Eslöv
Re: påskfirande i norden?
Själva symboliken är väl densamma i hednisk vårfirande och kritet påskfirande - från död till nytt liv
-
Valdemar Sappi
- Medlem
- Inlägg: 1436
- Blev medlem: 12 december 2009, 14:22
Re: påskfirande i norden?
Öhh... va? Trodde det skulle bli en reaktion på det som är så spännande i Flemings skriverier.
Inte ens Kristus är kristen...
Han var kelternas "Esus", snickaren, som tillbads genom att hänga upp en människa i ett träd och tappa hans blod. Bevisat av striden inom kyrkan på 700-talet om när påsken skulle firas.
Fast frågan blir då kanske om man kan bevisa Esus-kultens existens före år noll....
Inte ens Kristus är kristen...
Han var kelternas "Esus", snickaren, som tillbads genom att hänga upp en människa i ett träd och tappa hans blod. Bevisat av striden inom kyrkan på 700-talet om när påsken skulle firas.
Fast frågan blir då kanske om man kan bevisa Esus-kultens existens före år noll....
"Eldskytten", "Ge mig fri": http://eldskytten.se "Jag lyfter på min stormhatt i salut för din kringsyn och källkunskap beträffande östersjöväldet och det sena 1300-talet." Historieprofessor Nils Blomkvist.