De danske vikinger kom fra Sverige - og Norge

[Jan Eskildsen]

Vedr.: danere og normanner

En gammel kilde, nemlig Ermoldus Nigellus, skrev et meget langt hyldestdigt til kejseren, som han var raget uklar med, og hvis ikke han var øjenvidne til Harald Klaks dåb, så beskrev han den i hvert fald, som om han selv havde været der, (man kan af Münters indledning i bogen Harald Klaks Daab læse, at det mente han også).

Nigellus skrev (en smule nu-fordansket):
Dog var der et folkefærd, som den gamle troløse slange
ad vildsomme veje havde ledet, så Gud var dem fjern,
hedensk de længe bevarede afguddyrkelsens skændsel
så de i Skaberens sted ærede afguders tant,
ikke Gud, men Neptun, og ikke Kristus, vor frelser,
derimod Jupiter kun bragte de gaver og skænk.
Disse folk kaldte man tilforn med et navn, som er gammelt,
danerne, og som man endnu kalder dem;
men normanner det frankiske sprog dem ofte benævner,
rappe og raske er de, våbnene bruger de flinkt.
Dette folkeslag kender man nøje så vide om lande;
båden er deres erhverv, havet bebor de næsten.
Fagre af åsyn er de, og væksten og holdningen ædel;
sagnet fortæller, fra dem nedstammer frankernes æt ..."

vh Jan

[Jan Eskildsen]

Ja, Harald Klak blev jo døbt i Ingelheim i 826.

vh Jan

[Jan Eskildsen]

Noget helt andet er, at der var en Sigtrygg involveret i Slaget ved Clontarf i 1014 (i Irland), men aner intet om, hvorvidt han havde noget at gøre med den Sigtrygg, der omtales i Slesvig, eller hvor det nu er, runestenene står/stod.

vh Jan

[Jan Eskildsen]

Haha, slaget er jo omtalt her:
http://vikingeskibsmuseet.dk/havhingste ... d-clontarf

vh Jan

[Jan Eskildsen]

Fra samme side som før:

Vikingernes sprog
... blev efterhånden indført i den irske navnetradition. Navne som Amlaíb (Olaf), Godfraid (Guthfrith), Ímar (Ivar), Ragnall (Ragnald) og Sitriuc (Sigtrygg) blev brugt fra 9. – 11. århundrede.

vh Jan

[Jan Eskildsen]

Sidste herfra i dag:
http://www.doyle.com.au/battleclontarf.htm
fortæller om Sigtrygg, Danes and Normans

vh Jan

[Jan Eskildsen]

Vedr.: slæbning af skibe i Sønderjylland.
http://www.heimskringla.no/wiki/Danske_ ... tlingasaga

Her skrev Finnur Jónsson i 1919:

"Så er der endelig det sidste: Hylingstaðir. Det hedder om kong Sven (grade) at han »begav sig til Hedeby; han havde en flåde og trak skibene fra Slétti (se *) over til Hylingstad i Frisland"; her findes var. Hilming-. I udg. skrives Hýling- med langt y; hvorvidt dette er rigtigt, kan være tvivlsomt. Hvis ordet er nordisk, hvad det vist er, lader det sig lettere forstå med kort y. Dette navn er blevet identificeret med Hollingsted, hvad der ligger nær nok. Nu oplyser H. V. Clausen om, at denne by hed i 13. årh. Huglæstath (brev 1285). Forudsat at dette er rigtigt, og forudsat, at det er denne by, sagaen sigter til, så må der foreligge en fejl i håndskrifterne, hvad enten den hidrører fra sagaens forfatter eller ej. Men så må det siges, at det er det eneste stedsnavn — jfr. dog hvad der er ovf. bemærket om Sjálǫnd - Smálǫnd —, som er forvansket.
Jeg er dog langtfra overbevist om , at der med Hylingstaðir menes dette Huglæstath. Identificeringen er i virkeligheden kun en formodning — et rent postulat — af H. V. Clausen. I det brev, hvor navnet findes, hedder det: „ . . . marcha auri in Huglæstath, Danwirky, Hattasæt, Hammathorp, Handwith cum suis attinentiis, Höther osv.". Her savnes i virkeligheden ethvert bevis for, at Huglæstath er Hollingsted, og dette navn er i hvert fald meget gammelt.
Hvis dette navn er rigtigt i sagaen, bliver der ikke meget tilbage af H.V. Clausens beskyldning mod sagaen for en „almindelig slet behandling af danske stednavne”. Tværtimod. Sagaen viser sig at være ualmindelig tro og pålidelig m. h. t. stedsnavnene."

Note fra teksten om *Slétti ; "hvis udgavens form er rigtig, må der her foreligge et intetkönsord, dannet af sléttr 'jævn'. Dette navn identificeres i Reg. geogr. med „Slæthen", en egn ved (på bægge sider af) Slien. Den isl. form er, som bekendt, slétta, hunk.; hvis slétti er sagaens form (udg. har ingen variant), er der da så meget större grund til at tro på formens rigtighed. Kan ordet iøvrigt hænge sammen med Slé?"

vh Jan

[Jens Yde]

Vedr.: slæbning af skibe i Sønderjylland.
http://www.heimskringla.no/wiki/Danske_ ... tlingasaga.
Det hedder om kong Sven (Grathe 1125-1157) at han »begav sig til Hedeby; han havde en flåde og trak skibene fra Slétti (Slien?) over til Hylingstad"

Ja, de rejsende har med reb trukket båden gennem den smalle å, hvor sejl og årer ikke kan bruges. Måske har de fået nogen til at gøre arbejdet for sig, måske har ”pramdragerne” brugt heste som trækkraft.

Nydambåden fra 300-tallet, fundet otte kilometer fra Sønderborg, er placeret på Gottorp Slot i Slesvig. Jeg har ikke fundet lokaliteter i Danmark, der begynder med Got-, så tanken ledes umiddelbart hen på Gotland. Det ældste Gottorp er kendt i år 1161 som bopæl for Slesvigs bisper og lå dengang nord for Slesvig. Denne borg blev revet ned under Valdemar 1. den Store (1157-1184), og i stedet byggedes en ny Gottorp på en lille ø i Sliens bund tæt ved Slesvig by, to-tre kilometer nordvest for Hedeby. Denne borg kom i hertugen af Slesvigs eje i 1260, og dens betydning som fæstning kan ses af, at den blev kaldt for hele Danmarks lås og lukke. I mange krige og opgør mellem de danske konger og de senere gottorpske hertuger har Gottorp Slot spillet en vigtig både militær og politisk rolle.

Der bliver stadig gravet i Nydam Mose. Fundne spidser af lanser og spyd stammer blandt andet fra Norden. Der kan nævnes typerne Svennum, Skiaker, Lundskin, Nummedal, Vestly og Øvsthus, der er lokaliteter i Norge. Der er også fund med navn efter Sättra på Øland og Havor på Gotland.

Kort efter fundet af Nydambåden erklærede arkæologen Conrad Engelhardt i 1866, at den mindede om Nordlandsbåden, som kendes fra Midt- og Nordnorge.

I 1990’erne blev der i Nydam Mose fundet mange nye dele tilhørende Engelhardts fyrretræsbåd, som ellers gik tabt i 1864. Næsten 15 procent af båden blev udgravet, og mange konstruktionsdetaljer rummer nye oplysninger om båden. Blandt andet fandtes kaptajnens formodede sæde med indskårne ornamenter. Tilsvarende ornamenter på gotlandske billedsten og selve bådens træsort kunne tyde på, at den oprindeligt er bygget i dette område, skriver Nationalmuseet. Båden havde plads til 22 roere. Andre af disse roskibe kendes kun fra gotlandske billedsten. Størrelsesmæssigt var fyrrestræsbåden lidt mindre end den store Nydambåd.

Dr. Andreas Rau oplyser, at der er fundet endnu en båd i denne artikel fra 11.august 2011. Den er i øjeblikket publiceret på den officielle side for Zentrum für Baltische und Scandinavische Archäologie.
”Archäologen lokalisieren erstmals größere Bestandteile eines Sensations-Wracks: Noch älter und länger als das Gottorfer Schwesterschiff”.

Den er et par meter længere end den velkendte Nydambåd, der står på Gottorp Slot, og omkring 100 år ældre. Det "nye" fund er dateret til det andet århundrede e. Kr..
http://www.zbsa.eu/aktuelles/News/SN%20 ... 9.8.11.pdf
Det er dog spørgsmålet, om der ikke er tale om den båd, som Engelhardt fandt i 1860erne, og som kaldes ”den sønderhugne/sønderhuggede egebåd”. Den ligger spredt over et stort område i mosen.

[Jan Eskildsen]

Gottorp er ifølge Encyklopædien sammensat af ordene Goti og torp: "...af et mandsnavn Goti og -torp 'udflytterby'; ty. Schloß Gottorf), slot i Sydslesvig, bygget på en ø i Slien, 2 km vest for Slesvigs bykerne.

[Jens Yde]

Gottorp er ifølge Encyklopædien sammensat af ordene Goti og torp: "...af et mandsnavn Goti og -torp 'udflytterby'; ty. Schloß Gottorf), slot i Sydslesvig, bygget på en ø i Slien, 2 km vest for Slesvigs bykerne.

Som tidligere nævnt nærer jeg ikke stor tiltro til lingvistikerne. Goti, hvem er mon det?

Som det ses i Nudansk Ordborg kan Got- udlægges på forskellige måder:
goter; blandt andet om mænd i almindelighed. 1. Betegnelse for to germanske folkestammer, øst- og vestgoter. 2. Det samme som germaner. 3. Person fra Götaland; svensker. Også om beboer af øen Gotland.

Gotfred, fra tysk Gottfried. Oldhøjtysk Gotafrid, af got gud, og fridu fred.
Gothersgade, København, folkenavnet goter, her om beboerne af Gotland.
Gotland, første led er antagelig stamform af folkenavnet gutar, gotlændere.
gottoner, germaner. Gottonsk, germansk.
Gottorp, ved Slesvig, første led er et mandsnavn, olddansk Goti.
= = =
Jeg er dog så heldig her, at jeg kan finde støtte i Nordiskt Runnamslexikon:
Guti mandsnavn. oldtidsdansk Goti (äv. som binamn Gute), fornsvensk Guti (äv. som binamn Gote, Gute), fornvästnordiska, Goti (äv. som binamn). Av (fornvästnordiska) goti m. ’gute, gotlänning’.

[Jan Eskildsen]

Godt fundet !
vh Jan

[Jan Eskildsen]

Jens Yde, du har måske set dette, men alligevel:

"Old Saxony is the place from which most of the raids and later colonisations of Britain were mounted. The region was called "Old Saxony" by the later descendants of Anglo-Saxon migrants to Britain, their new colonies in Wessex and elsewhere were the "New Saxony" or Seaxna. In Germany the Saxon lands were known simply as "Saxony" (Modern German:Sachsen) and only later came to be called Lower Saxony, to differentiate those original Saxon tribal territories from what became the Kingdom of Saxony or Upper Saxony in territories far to the south-east of the original Saxon homeland. The Anglo-Saxon writer Bede claimed in his work Historia ecclesiastica gentis Anglorum (731) that Old Saxony was the area between the Elbe, the Weser and the Eider in the north and north west of modern Germany and was a territory beyond the borders of the Roman Empire."
http://en.wikipedia.org/wiki/Old_Saxony

(Wikipedia er ikke meget værd, men se litteraturlisten)

[Jens Yde]

Jens Yde, du har måske set dette, men alligevel:

"Old Saxony is the place from which most of the raids and later colonisations of Britain were mounted". http://en.wikipedia.org/wiki/Old_Saxony

Jeg ved ikke, hvem der stod bag de fleste røvertogter. Men min opfattelse af årsagen til koloniseringen af England passer nogenlunde med dette: "it is thought that following the collapse of the Roman defences on the Rhine in 407 pressure from population movements in the east forced the Saxons and their neighbouring tribes the Angles and the Jutes to migrate westwards by sea and invade the fertile lowland areas of Britain. The traditional date for this invasion is 449 and is known as the Adventus Saxonum".

Og at det var fanatiske hedninge fra Sverige og Norge, der stod bag presset fra øst, fra Østersøen. Det er min opfattelse. De var drevet af begejstring for Odin og Thor, Tyr og alle de andre aser og vaner.

Ifølge et stort kort på Gotlands Museum,Visby, rejste vikingerne ud fra Gotland ad følgende ruter:
Gotland-Bornholm-Hedeby-London-og-Dorestad-Adriaterhavet-Miklagård.
Gotland-Bornholm-Wolin-Sortehavet.
Gotland-Truso-Kiev-Sortehavet.
Gotland-Daugava-Kiev.
Gotland-Aldeigjuborg-Holmgård-Bulgar-Tasjkent, Samarkand, Bagdad og Jerusalem.

Der er derimod ingen forbindelse aftegnet fra Gotland til det svenske fastland med Birka og Sigtuna, hvilket selvfølgelig kan have årsager, der skal findes i tegnerens egen tid.

Ruten fra Gotland til Hedeby gik nord om Lolland.
Ruten fra Kaupang i Norge til Hedeby gik vest om Fyn.
I Hedeby mødtes således de svenske og norske vikinger.

Museet skriver, at vikingetiden var i årene 800-1050. ”Tack vara handeln blev Gotland en mycket rik ö”.

Der er i øjeblikket en udstilling på Gotlands Museum om filede tænder. Der er nu fundet 74 mandlige skeletter med filede fortænder, heraf er 66 fra Gotland. Museet mener, at traditionen opstod på Gotland, og at den troligt var et hæderstegn som viste, at man her stod med en modig og stridsdygtig mand, der rejste i Østerled.

Efter fundet af 54 vikingeskeletter for et par år siden i det sydligste England ved vi nu ud fra forskellige kendetegn, at Gotland-vikingerne også rejste i vest.

I 1999 fandtes på Gotland Spillingskatten på 67 kilo, bestående af bl.a. 14.300 mønter. Den er fra ca år 870, og der er mønter fra 20 lande, især fra Orienten. Der er også mønter fra Hedeby og Andalusien i Spanien, samt fra tre steder i Marokko, tre i Tunesien og en i Egypten. Finderen, gårdmand Bjørn, modtog over to mill. Kroner i findeløn.

Historien skriver, at i 844 angreb en gruppe ”danske” vikinger Sevilla med 44 både og 2000 mand. Senere gik tidens mest kendte vikingeleder, den ”danske” Hastein/Hasting, i 859 gik gennem Gibraltar og plyndrede Algeciras og Marokkos kyster sammen med sin kollega Bjørn Jernside, der var søn af Regnar Lodbrog. De er noteret for at have besøgt Lissabon, Sevilla, Cadiz, Nordmarokko, Mallorca, Narbonne, Arles samt italienske Luna, som de ifølge overleveringen fejlagtigt antog var Rom. Bjørn Jernside endte med at blive en rig mand og konge i Svearike, i Uppsala, og han er muligvis stamfar til flere senere konger af Sverige.

[Jens Yde]

Nydambåden fra 300-tallet, fundet otte kilometer fra Sønderborg, er placeret på Gottorp Slot i Slesvig. Jeg har ikke fundet lokaliteter i Danmark, der begynder med Got-, så tanken ledes umiddelbart hen på Gotland.

I 1990’erne blev der i Nydam Mose fundet mange nye dele tilhørende Engelhardts fyrretræsbåd, som ellers gik tabt i 1864. Næsten 15 procent af båden blev udgravet, og mange konstruktionsdetaljer rummer nye oplysninger om båden. Blandt andet fandtes kaptajnens formodede sæde med indskårne ornamenter. Tilsvarende ornamenter på gotlandske billedsten og selve bådens træsort kunne tyde på, at den oprindeligt er bygget i dette område, skriver Nationalmuseet. Båden havde plads til 22 roere. Andre af disse roskibe kendes kun fra gotlandske billedsten. Størrelsesmæssigt var fyrrestræsbåden lidt mindre end den store Nydambåd.

Disse "indskårne ornamenter" viser sig at være hvirvelhjul ifølge "Jernalderkrigernes skibe", 1994, af Flemming Rieck, side 62.

Tre både er fundet i Nydam Mose. Muligvis er der en fjerde båd, der venter på at blive gravet frem. I en uoverskuelig mængde af ofrede genstande kan følgende dog nok konstateres.

1. Ældst var nedlægningen af det sønderhuggede egetræsskib fra ca. 250 e. Kr.
2. Efterfulgt af fyrrebåden fra omkring 300-320.
3. Nydamskibet er nedlagt sidst, formentlig omkring 320-350.
Yngre ofringer uden bådrester stammer fra ca. 350-380 og fra 350-420.
Desuden er der fund fra tiden derefter.

Angående fyrretræsbåden
I 1990’erne blev fundet mange nye dele tilhørende fyrretræsbåden, som ellers gik tabt i 1864. Fremdragne konstruktionsdetaljer rummer nye oplysninger om båden. Blandt andet fandtes kaptajnens formodede sæde med indskåret ornament af hvirvelhjul. Tilsvarende hvirvelhjul på gotlandske billedsten og selve bådens træsort kunne tyde på, at den oprindeligt er bygget i dette område. ”Det er et fingerpeg om, hvor vi skal lede efter nogle af de fjender, hvis redskaber og udstyr blev ofret i Nydam” . ( Flemming Rieck, Vikingeskibsmuseet, Roskilde. Rieck oplyste i 1994, at der i Nydam er fundet våben fra omkring 450 krigere til hvis transport krævedes 10 både). Størrelsesmæssigt er fyrretræsbåden lidt mindre end den store Nydambåd.

Svensk wikipedia har ingen artikel om virvelhjul. Billedsten med hvirvelhjul er fundet blandt andet i Hablingbo på Sydgotland.
http://www.kulturbilder.dk/bildarkivet/1bildstenar.htm

Der er i Nydam fundet et økseskaft med urnordisk runeindskrift dateret 210-400.

Midt mellem båddele og våbenudstyr fandtes i 1993 desuden et udskåret mandshoved af 40 cm længde. Et hak nederst på hovedet viser, at dette stykke muligvis har tjent som stævnprydelse til en af bådene. De genstande, som er fundet nær hovedet, tyder på en datering til årtierne før 350 e. Kr . Figuren er lavet af en 10-12 cm tyk gren af elletræ. Der blev fundet rester af tekstil på undersiden af hovedet. Måske har stoffet siddet øverst på mandens hjelm eller hat.

Har ingen foreslået, at denne mand med hat og skæg kan være Yulemanden, Odin?
http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_g ... m_mosefund

Flere mener, at Nydambåden minder om den senere Kvalsundbåd fra ca 690, der blev fundet ved Ålesund, Norge. Her blev to skibe ofret, før vikingetiden tog sin begyndelse.
http://home.online.no/~joeolavl/viking/ ... skipet.htm

Min hypotese er fortsat, at der blev iværksat angreb på Danmark fra Norge og Sverige. Sporene tilbage til såvel Norge som Østsverige ender i Trondheim.

[Jens Yde]

Vedr.: danere og normanner

En gammel kilde, nemlig Ermoldus Nigellus, skrev:
Dog var der et folkefærd, som den gamle troløse slange
ad vildsomme veje havde ledet, så Gud var dem fjern,
hedensk de længe bevarede afguddyrkelsens skændsel
så de i Skaberens sted ærede afguders tant,
ikke Gud, men Neptun, og ikke Kristus, vor frelser,
derimod Jupiter kun bragte de gaver og skænk.
Disse folk kaldte man tilforn med et navn, som er gammelt,
danerne, og som man endnu kalder dem;
men normanner det frankiske sprog dem ofte benævner

På Gotland har man fundet en romersk ryttermaske. Det fortæller Sveriges Radio i dag.

En professor siger i radioprogrammet, at bronzemasken ud over at være romersk muligvis kan være brugt til dyrkelse af Odin, og at det i så tilfælde er det først kendte tilfælde af Odin-dyrkelse.
http://sverigesradio.se/sida/artikel.as ... el=4759379