Danmarks dåbsattest

[Valdemar Sappi]

Hjorten förekomme rinte bara som vapen, utan också som namn.

Från "Scriptores Rerum Danicarum":
Ebbe Sunesen flourit 1196, cæfus in bello Svevico ad Lenam, 1208. T.T.p.390.T.II p.
167. Canf. Annales Island ad 1208. u. Arina T III p. 482. T IV.475.541.543.548.
|
Filia anonyma g.m. Engelbertus, Comes, nonne (ej) Albertus de Glichen (?) T IV p. 549
|
1)Filiam m. Tuvo Hiort T IV p.549 - (søn) Nicolaus Hiort - (sønnesøn) Ingvarus Hiort
2)Filiam m. Nicles T IV p.549 - Uffo Nicelsson, Drost 1284 og Mariane m. Johannis Nielsøn
3)Cecilia m. Magnus T IV p.549

Dvs en av Ebbe Sunesen som sägs ha fallit vid lena, har en dotter som är gift Hjort.

Av Sigvard Mahler Dam: (från "Gen. Abs.")
Ebbe Sunesen "var den førende kraft i det slag, der under kong Sverker II blev udkæmpet ved Lena i Västergötland i 1208, hvor også den samme Ebbe faldt sammen med mange andre."

Lidt senere: ”Den ovenfor nævnte Ebbe fik en fjerde datter, som ægtede Hr. grev Engelbrekt, og de fik datteren Cæcilie, der blev gift med Magnus Karlsen, og de fik Jon Andersens hustru Katrine, der blev gift med Trutho Pedersen og Niels Mogensen.
Og Ebbes fjerde datter fik også en datter, der blev mor til Uffe Drost, og en vis datter, der blev gift med en der hed Hans, og de fik sønnen Niels Hansen.
Den ovenfor omtalte Ebbes datter fik en datter, der blev gift med Tupi Hjort, og de fik sønnen Niels Hjort og Sofie, der blev gift med Knud Suffien”

Den gamle syntaks er ofte knudret! Her er altså 4 Engelbrektsdøtre, hvoraf vi kun kender navnet på den ældste Cecilie gift med Magnus Karlsen. Deres datter Katrine havde åbenbart 3 mænd, at det skrives så besynderligt kan skyldes, at Jon Andersen måske var den mest bekendte af de 3?

Vi har altså kun folkevisens ord for, at greven skulle være faldet ved Lena i 1208, hvilket kan være en digterisk krølle, for det er vist kun Ebbe Sunesens datter Benedicte der var "mandbar" på dette tidspunkt, idet hun var gift med kong Sverker af Sverige, som slægten støttede i det fatale slag ved Lena. Hvis greven også faldt i 1208, så betyder det, at hans 4 døtre alle skal være undfanget før hans afgang, og så får vi et problem med kronologien.

Så långt Sigvard.

Ingvar Hjort är visst den som är hövitsman i Kbh och luras när han tror han överlämnar borgen till kung Kristoffer. borgen går istället till greve Johan.
Ingvar var visst bror till bispen i Rskilde.

Släkten Hjorts vapnet var ett huvud föreställande en björn om jag minns rätt.Släkten Hjort nämns flera gpnger med Kis/Staverskov med Hjorten i vapnet. Ärver en av dom, Aage Astradsen (Nebbegård/Urnegård).

[Jan Eskildsen]

Siden sidst har jeg været en del litteratur igennem om seglmærker og våbenskjolde, ligesom jeg har været kontakt med vores kongelige våbenmaler. Det vil jeg vende tilbage til senere, men jeg her ikke set flere hjorte. Desuden er jeg kommet i besiddelse af en forholdsvis ny bog (2010), som jeg vil nævne, da den er interessant for Bornholm og de handelspladser og sejlruter, hvor også frisere færdedes. Mange kender - og det gør især bornholmere, da han har den første omtale af Bornholm - beretningen om Wulfstans rejse (890), hvor han sejler fra Hedeby til Truso. Den nye bog, som er både på polsk og på engelsk, hedder simpelthen Truso og redegør for resultatet af mange års udgravninger og efterfølgende arbejde.
Truso er den eneste skandinavisk etablerede handelsplads i den nuværende Polen, fortælles det.
I de første århundreder eKr var den østlige del af Weichsel-deltaet beboet af germanske folk, der var kommet fra naboområdet Pommern. Disse var primært goter, efterkommere af de sydskandinaviske immigranter. Elementer fra deres kultur er fundet i gravpladser i nabolaget (Wieklice, nær Janow Pomorski (= Truso). Senere tog de fleste goter syd på, men nogen blev tilbage og fik selskab af andre skandinaver mod slutningen af 400-tallet, omkring den tid hvor goterne invaderede romerske provinser.
Jeg er hele tiden øje for slaviske forbindelser, og tænker om Harald Blåtand var den første, der fik en slavisk født kone.
Selv om Gorm kan være af frisisk afstamning, kan en anden forælder måske være slavisk?

[Jan Eskildsen]

Her er oplysninger om bogen Truso:
Jagodzniski, Marek Franciszek: Truso. Between Weonodland and Witland.
Museum Archeologiczno - Historyczne w Elblagu.

Der er en del om Truso her: http://en.wikipedia.org/wiki/Truso hvor man også ser Janów Pomorski nævnt, men man skal have fat i bogen, hvis man er interesseret i emnet. Den har mange illustrationer af de fund, man har gjort.

[Karsten Krambs]

Jeg har hele tiden øje for slaviske forbindelser, og tænker om Harald Blåtand var den første, der fik en slavisk født kone. Selv om Gorm kan være af frisisk afstamning, kan en anden forælder måske være slavisk?

Muligheden er til stede. Det hedder sig at Harald Blåtands første kone hed Gunhild, på slavisk Kunigunde. Jeg har noteret at det vist er første gang navnet Gunhild dukker op i kongeslægten. Første gang Gormslægten nævnes i forbindelse med de slaviske lande er Saxos sætning om Svend Tveskægs halvbror Håkon, der gennemførte et togt til Semland i perioden år 987-88 - og muligvis anlagde en koloni dér (Steenstrup mener vist han blev konge). I Semland (også nævnt som Samland) lå pladserne Truso og Wiskiauten. Adam af Bremen benævner provincen som Semland beboet af Sembere.
Ganske spændende med ny faglitteratur, der måske har afklarende nyt.

Jeg har fundet lidt tysk tekst om Semland/Samland her -

http://wiki-de.genealogy.net/Samland

[Jan Eskildsen]

Ja, Samland (af Sambia), ligger i bekvem afstand. Spørgsmålet er, hvad Samland omfattede rent geografisk, og om Truso lå i Samland, for så er ringen jo sluttet? Må læse bogen om Truso færdig og vende tilbage.

[Valdemar Sappi]

Du finder nogle spendende kort på Karstens lenk.

[Jan Eskildsen]

Du finder nogle spendende kort på Karstens lenk.

Ja, netop. Til daglig har jeg lup på kort over Polen, samt floderne Weichsel (Vistula –- hvad kaldes den af nordmænd og svenskere?) –- samt Oder.

[Jan Eskildsen]

Du finder nogle spendende kort på Karstens lenk.

Ja, netop. Til daglig har jeg lup på kort over Polen, samt floderne Weichsel (Vistula –- hvad kaldes den af nordmænd og svenskere?) –- samt Oder.

Af bogen fremgår det, at Janow Pomorski, der anses for at have været Truso, er et område (landsby) ca 7 kilometer sydøst for byen Elbingen (Elblag) ved bredden af søen Druzno, øst for floden Nogat (den en gren af Weichsels udløb). Desværre bliver jeg nødt til at arbejde et par timer nu, med noget andet, men nogle wikisider jeg har set, trænger til opdatering om emnet.

[Karsten Krambs]

Hej Jan & Anders;

Adam af Bremen skriver sådan -

"Slesvig, som også hedder Hedeby", og han fortsætter: "Det er fra denne havneby, man gerne sender skibe til Slavanien, Sverige og Semland, ja helt til Grækenland".

Her er så Semland nævnt - men hvad er Slavanien?

[Valdemar Sappi]

Har jag fel när jag minns det som så att det också är Adam som skriver om Jumne/Wolin som Europas största stad?
Föreställer mig att Adams Slavien är det senare Pommern och kanske delar av Mecklenburg.
Har däremot svårt att tro att innevånarna i Jumne själva såg sig som innevånare i Slavien.

Semland är nog från början det som senare kallas för Preusen. När den benämningen dyker upp vet jag inte.
Det Semland vi ser på kartorna du hittat är nog den rest av ett mycket större Semland. Dvs den lilla del som fortsatt gör motstånd mot Ordensriddarna fram till 1255.

Truso var nog en ledande stad i det större Samland. Tror Samland snarare var en löst knuten allierad av fri vilja. Som dessutom kanske betalade en lägre tribut till svear och danskar. Men del av deras riken? Troligen inte. Eller?

Ser väll på Gotland på samma sätt. Aldrig egentligen vare sig danskt eller svensk. Betalade däremot en låg tribut som var en femtedel av skatten i Sverige. och det först under sen tid.
Kungarna var nog mer intresserade av en årlig tribut från handelsstäderna än att störa den handel som möjliggjorde en tribut.
Erövringen av Lödöse får man nog se som ett undantag. Och invasionen av Gotland 1361 som er ren dumhet. Framtvingad därför att Valdemar inte kunde ta Kalmar då greve Henrik satt sig där, och då Valdemar bara måste ha medel att betala sin sysslolösa legohär som stog där på Öland.

[Jan Eskildsen]

Tjekker Adam om Slavanien.
Der er byzantinsk afsmitning på Gotland (kirke) og mon ikke kristendommen kom dertil med væringerne så?

[Jan Eskildsen]

Hej Jan & Anders;

Adam af Bremen skriver sådan -
"Slesvig, som også hedder Hedeby", og han fortsætter: "Det er fra denne havneby, man gerne sender skibe til Slavanien, Sverige og Semland, ja helt til Grækenland".
Her er så Semland nævnt - men hvad er Slavanien?

Allan Lund giver ikke nogen yderligere forklaring på Slavanien, kun at Grækenland er de dele, der hører til det byzantinske rige, så det Anders anførte vil jeg anse for rigtigt.

[Jan Eskildsen]

Slavanien kan være "der, hvor slaverne bor" eller Kroatien / Slavonien ved Adriaterhavet. Jeg kan dog ikke se, at de kunne sejle til sidstnævnte, men de handlede med folk ved Aquilera, der ligger ved Adriaterhavets kyst. Men Adams rækkefølge indikerer, at det er den første mening, der skal gælde.

[Jan Eskildsen]

Fejl herfra: byen hedder Aquileia

[Jan Eskildsen]

Historien om de skiftende herskere i Pommern er for lang til et debatforum. Men i kommentarerne til en af de nyere gennemgange af Jomsvikingernes Saga kan man læse, at disse vikinger nok var slaviske lejesoldater, og i den nævnte saga (samt hos Saxo) nævnes Boleslav, der i så fald er Boleslaw I Chrobry, søn af Mieszko I og svoger til Svend Tveskæg.
Det kunne ligne et nydeligt samarbejde om Østersøens sydlige kystområde.

######

Snorre skrev måske ikke historie efter vores opfattelse, men vi har grund til at formode, at forfatteren stræbte efter at skildre virkeligheden, det mener flere.
I perioden op til 1900 tillagde skandinaviske historikere sagaerne stor troværdighed. Senere gik en ny generation af historikere til angreb på indholdet af dem, fordi de først blev nedskrevet omkring 300 år efter de begivenheder, de omhandler. Det medførte, at forskning i den tidlige middelalder og vikingetiden i de kommende år blev forsømt.
Da jeg selv gik i skole i 1960'erne, fik vi at vide, at man ikke kunne regne med, hvad der stod i sagaerne; det var nærmest en slags romaner. Opfattelsen er siden svinget tilbage til et punkt, hvor der ses mere på sagaerne som børn af mundtlighedens kultur.
I en nyere artikel om mundtlig historieformidling som forgænger for sagaerne skriver den norske historieprofessor Torgrim Titlestad sig med "sagaernes seks søjler for troværdighed". Han omtaler seks emneområder, som forskere har beskæftiget sig med, herunder sagaernes iboende troværdighed, forskellen på sejrherrer og taberes historieskrivning. Han nævner et eksempel på, at mundtlige minder kan bevare essentielle træk i mere end 300 år, og at de gamle historiefortællere gjorde sig umage med, at de unge fik genfortalt og huskede historien korrekt.
En professor fra Island har analyseret sagaerne og arkæologien i forhold til opdagelsen af Vinland (Nordamerika), og har fundet frem til, at hovedtræk i sagaerne er bekræftet af arkæologien. Flere forskere mener nu, at sagaerne skal tillægges stor betydning som kilder, og at såvel kildekritik og videnskaber som arkæologi og andre er centrale for det videre arbejde.
I bogen 'Odins tid – Norrøn religion i fornaldersagaene' beskæftiger religionshistorikeren Gunhild Røthe sig med troværdige spor af norrøn religion i sagaerne.

*Jomsvikingernes Saga
Sagaen er historisk diskutabel, på visse punkter ukorrekt og dertil kronologisk forvirret. Den består af to dele, og i første del omtales nogle begivenheder, der fandt sted efter det, der foregår i anden del, men forfatteren skriver, at: "... man kan ikke fortælle alting på én gang, når man kun har én mund". Jomsvikingerne deltog i slaget ved Hjøringevåg. De var på taberholdet, og efter slaget blev mange af dem halshugget. Slaget er omtalt af Saxo og i værkerne Fagrskinna og Heimskringla. Det formodes, at historierne har haft en fælles, oprindelig kilde, der er gået tabt.
Slaget udkæmpedes mellem på den ene side jarl Hakon Sigurdsson, hans søn Erik Hakonsson og deres mænd, samt på den anden side en dansk flåde, som var udsendt af Svend Tveskæg og blev støttet af jomsvikingerne.
Jarl Vesete regerede Bornholm. Hans hustru hed Hildegun. Sammen havde de børnene Bue den Digre, Sigurd Kåbe og Torgunna. Det fremgår også, at Bue havde en søn, der hed Svend. Bue, Sigurd og Svend blev jomsvikinger.

*Andre personer
På Fyn boede Palnetoke, der stiftede Jomsborg – historikere mener, at Harald Blåtand var stifteren. Den debat er udslidt.
Palnetoke havde sønnen Åge, der blev gift med Vesetes datter Torgunna, og de fik sønnen Vagn, der blev jomsviking. På Sjælland boede Strud-Harald og hans hustru Ingegerd, der fik børnene Sigvalde, Torkel (den Høje) og Tove, der blev gift med Sigurd Kåbe.
Jomsvikingerne holdt til i Jomsborg. Historikeren Svend Aggesen kaldte stedet Hynnisburgh (el. Hjumsburg), og deltog selv i Absalons togt, da stedet blev hærget. Saxo kaldte stedet Julin og Adam af Bremen kaldte det Jumne. Stedet er øen Wolin i Oders udmunding i Østersøen. Her er ved udgravninger fundet rester af en handelsplads med egen havn og palisadevold, men ikke af nogen borg. Mandskabet i Julin kaldtes af Saxo for Julina Piratica, og blandt krigerne nævnte han Bo og Siwaldo – måske Bue og Sigvalde?
Da Palnetoke er mærket af sygdom beder han kong Burislav (Boleslaw I) om at udnævne Sigvalde til høvding i Jomsborg. Senere blev Svend Tveskæg kidnappet af Sigvalde, der førte ham til kong Burislav, som lod Svend få hans søster til hustru mod at Svend eftergav de skatter, som Burislav havde måttet betale til den danske konge. Saxo lader Svend blive kidnappet tre gange. Svend Tveskæg var i en periode gift med Boleslaw I's søster, Svietoslawa.
Torkel den Høje er en historisk person, kendt fra adskillige kilder. Han deltog også i slaget ved Svold, han angreb i 1010 England med sin flåde, og senere tjente han sammen med sine mænd hos den engelske konge, Adelråd den Rådvilde (Ethelred II), og de bekæmpede i 1013 Svend Tveskæg og sønnen Knuds invasion. Torkel var dog senere med Knud den Store, da denne angreb England, og Torkel var jarl både i East Anglia og Danmark.
I forbindelse med en fest foreslår kong Svend i sagaen, at alle afgiver et løfte, som fremragende mænd ofte havde gjort "til morskab og udmærkelse for sig selv". Svend indvier legen ved at afgive det løfte, at han vil drive kong Adelråd ud af sit rige eller slå ham ihjel.
Skåne var ifølge Roskildekrøniken et småkongedømme på et tidspunkt, og ifølge Sturlasons Heimskringla var Strud-Harald dette områdes lokale hersker i slutningen af 900-tallet. Af Jomsvikingernes Saga fremgår det, at han ejede godser på Sjælland. Fagrskinna mener, at han døde samme år som Harald Blåtand. Hans ældste søn Sigvaldi anføres under slaget ved Hjørungevåg som jarl i området.
Sturlason kaldte ikke Strud-Harald jarl, men konge. Efterhånden som Harald Blåtand og Svend Tveskæg udvidede deres myndighed mod øst, kan Skånes uafhængighed som småkongedømme være undermineret, og status kan være ændret til jarldømme.
Ifølge sagaen drog nogle overlevende islændinge hjem og fortalte om slaget. Sigurd Kåbe vendte hjem til Bornholm. En runesten på øen fortæller om en Kåbe(?)-Svend. Det kunne jo være en efterkommer ....
Digt eller virkelighed?
Sagaen omtaler både begivenheder og personer, der er kendt fra historiebøgerne.
Skal vi tro, at de bornholmske medvirkende er opdigtede? Har sagaens forfatter opfundet Vesete og hans hustru Hildegun samt deres tre børn Bue den Digre, Sigurd Kåbe, Torgunna, Bues søn Svend og Torgunnas søn Vagn? Det må enhver afgøre med sig selv. Med Strud-Harald som jarl i Skåne og Bornholms placering i forhold til Wolin/Vineta, som mellemstation til Birka, er det ganske naturligt at de stod i forbindelse med herskeren dernede.