Förlåt om jag kommer in offtopic här nu men jag läste i tidningen idag att man ska satsa på storskalig blåbärsodling i Norrland. Anledningen till det är att blåbär behövs inom medicin- samt textilindustrin. (Ögonmedicin och tygfärgning)
Då började jag fundera för jag har bestämt för mig att någon lärt mig att färgen blått och purpur var dyr "högreståndsfärg" under medeltiden. Nu blir det kanske inte klarblått eller purpur av blåbär men det blir åt lilahållet då man färgar tyg.
Frågan är alltså varför var blått "fint", färgade man inte med blåbär och om man gjorde det borde inte varenda kotte ha blå kläder?
Mvh
Björn
Medeltida klädfärger
-
Olof Ekström
- Medlem
- Inlägg: 583
- Blev medlem: 3 september 2003, 16:36
- Ort: Bälinge, Uppland och Östergötland
-
Djinghis Khan
- Medlem
- Inlägg: 2688
- Blev medlem: 26 april 2003, 21:11
- Ort: Karlstad
Ok så jag är inte helt felinformerad i vart fall?Djinghis Khan skrev:Ultramarin var iallafall den dyrbaraste färgen på marknaden under medeltidenUrsusRex skrev:Men var blått och purpur "finare" eller "högreståndsfärg" under medeltiden?
Varför var det svårt och dyrt att framställa blå klädnad? Eller har jag helt fått det om bakfoten?
/B
Tack Djinghis!
/B
-
Cujomannen
- Medlem
- Inlägg: 71
- Blev medlem: 4 juni 2003, 18:40
- Ort: Sundsvall
Man använde tillmestadels vejde för att färga blått ända sedan vikingatiden. Vejden innehåller samma färgämne som indigo fast i mycket lägre koncentration. Både vejde och indigo importerades under medeltiden, vejde från närliggande områden medans indigo kommer från sydostasien. Vejden gav en mer gråblå färg medans indigon gav en klarare nyans. Sedan kunde man färga tygerna flera gånger för att få en kraftigare nyans men det blev därmed klart dyrare. Jag tror att man på merkantilistiska grunder införde vejden i Sverige på 1600-talet och att man använde det till karolinernas uniformer.
Det går utmärkt att färga blått med blåbär, men för att få en fast färg så behövs det färgningstillsatser man inte kände till under medeltiden.
När det gäller svart så fanns det metoder men de hade vissa nackdelar som tex järnvitrol som gjorde tyget skört. Vanligast var att man färgade ett flertal gånger med valnöt till en väldigt mörkbrun färg. Svart ull var nog den billigaste metoden, fast jag är lite osäker på hur vanligt det var med svart fårraser.
Den kungliga purpurfärgen kommer från purpursnäckan som praktiskt taget utrotades under antiken.
Det går utmärkt att färga blått med blåbär, men för att få en fast färg så behövs det färgningstillsatser man inte kände till under medeltiden.
När det gäller svart så fanns det metoder men de hade vissa nackdelar som tex järnvitrol som gjorde tyget skört. Vanligast var att man färgade ett flertal gånger med valnöt till en väldigt mörkbrun färg. Svart ull var nog den billigaste metoden, fast jag är lite osäker på hur vanligt det var med svart fårraser.
Den kungliga purpurfärgen kommer från purpursnäckan som praktiskt taget utrotades under antiken.
-
Jurgen Wullenwever
- Medlem
- Inlägg: 1216
- Blev medlem: 12 november 2006, 00:46
- Ort: Närke
Re: Medeltida klädfärger
Det här var en givande tråd!
En fråga jag ställer mig är varifrån de historiska filmernas princip att klä folk i brunt och grått kommer, om det nu var så att folk såg lika färgglada ut som på tecknade och målade bilder från förr.
En fråga jag ställer mig är varifrån de historiska filmernas princip att klä folk i brunt och grått kommer, om det nu var så att folk såg lika färgglada ut som på tecknade och målade bilder från förr.
-
Camilla.dk
- Medlem
- Inlägg: 878
- Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
- Ort: København & Sandkås
Re: Medeltida klädfärger
Hehe Jurgen jeg tror det er fordi at middelalderudøvere og på film forestiller de sig at middelalderens tøj så ud præcis som de arkæologiske fund - altså brune og grå laser - de har nok ikke overvejet at det er sådan tøjet ser ud fordi det har ligget 500 år i jorden 
Jeg kan i øvrigt anbefale John Munro's artikel der hedder: The anti-red shift to the dark side, i Medieval clothing and textiles vol. 4 som handler om overgangen fra kermes-farvede klæder i højmiddelalderen til sort tøj i senmiddelalderen - altså skiftende farver i middelalderens moder. Fra nordisk middelalder er de først de blå dragter i overtal, dernæst de røde i 1300-tallet og i senmiddelalderen de mørke farver. Herhjemme var det nemmere at komme til at farve blåt i tidlig middelalder, med vajd men også lyslilla og lilla med mos. Men de røde dragter farvet med kermes var dyre. I de islandske sagaer er de kun folk der har været i udlandet, der kommer hjem med røde dragter, ellrs er blå farven på dragterne for den hjemlige overkltasse. Der omtales også grønt, men næsten aldrig gult, for det var billigt at fremstille.
Bryn - i form af dyb mørk brun var i øvrigt en kostbar og fin farve (underfarvet med kermes), så det er helt fejlagtigt med med lavstatus reenactere der render rundt i mørkebrun. Men farven som fra ufarvet fåreuld (både mørke og lyse) skulle være brugtbart for bønder og lignende. Det kendes blandt andet fra Herjolfsnæs på Grønland.
Den eneste bevarede (næsten hele) dragt fra Sverige er fundet i Söderköping og den var tofarvet - såkaldt tveskifte i farverne rød og blå Så vidt jeg husker er en dateret til slutningen af 1200-tallet
Så er der denne bog på beding: http://search.barnesandnoble.com/The-Me ... 1842173817
Her handler kap. 6 om farvestrålende klæder i middelalderen, blandt andet tofarvede, mønstrede og kulørte dragter.
Slutteligt et kalkmaleri af den såkaldte Dansefrise - egentligt en bryllupsfejring fra Ørslev kirke Sjælland, midten af 1300-tallet.
Jeg kan i øvrigt anbefale John Munro's artikel der hedder: The anti-red shift to the dark side, i Medieval clothing and textiles vol. 4 som handler om overgangen fra kermes-farvede klæder i højmiddelalderen til sort tøj i senmiddelalderen - altså skiftende farver i middelalderens moder. Fra nordisk middelalder er de først de blå dragter i overtal, dernæst de røde i 1300-tallet og i senmiddelalderen de mørke farver. Herhjemme var det nemmere at komme til at farve blåt i tidlig middelalder, med vajd men også lyslilla og lilla med mos. Men de røde dragter farvet med kermes var dyre. I de islandske sagaer er de kun folk der har været i udlandet, der kommer hjem med røde dragter, ellrs er blå farven på dragterne for den hjemlige overkltasse. Der omtales også grønt, men næsten aldrig gult, for det var billigt at fremstille.
Bryn - i form af dyb mørk brun var i øvrigt en kostbar og fin farve (underfarvet med kermes), så det er helt fejlagtigt med med lavstatus reenactere der render rundt i mørkebrun. Men farven som fra ufarvet fåreuld (både mørke og lyse) skulle være brugtbart for bønder og lignende. Det kendes blandt andet fra Herjolfsnæs på Grønland.
Den eneste bevarede (næsten hele) dragt fra Sverige er fundet i Söderköping og den var tofarvet - såkaldt tveskifte i farverne rød og blå
Så vidt jeg husker er en dateret til slutningen af 1200-tallet Så er der denne bog på beding: http://search.barnesandnoble.com/The-Me ... 1842173817
Her handler kap. 6 om farvestrålende klæder i middelalderen, blandt andet tofarvede, mønstrede og kulørte dragter.
Slutteligt et kalkmaleri af den såkaldte Dansefrise - egentligt en bryllupsfejring fra Ørslev kirke Sjælland, midten af 1300-tallet.
- PICT1272 - Kopi.JPG (59.64 KiB) Visad 627 gånger
-
Jurgen Wullenwever
- Medlem
- Inlägg: 1216
- Blev medlem: 12 november 2006, 00:46
- Ort: Närke
Re: Medeltida klädfärger
Är det så det förhåller sig! Jag hade aldrig tänkt tanken, men brunt och grått gäller ju vanligen från stenåldern och fram till ungefär 1950-talet, och det ger kanske ett gammalt intryck om allt är brunt och grått.Camilla.dk skrev:Hehe Jurgen jeg tror det er fordi at middelalderudøvere og på film forestiller de sig at middelalderens tøj så ud præcis som de arkæologiske fund - altså brune og grå laser - de har nok ikke overvejet at det er sådan tøjet ser ud fordi det har ligget 500 år i jorden
Re: Medeltida klädfärger
Jeg bad lige min fader forklare mig hvorledes jeg bør klæde mig i kongens aasyn (fyrir konungs andlit koma):
Kyrtil máttu ok hafa með brúnuðum lit, eða með groenum eða rauðum,
ok þó góð klæði ok soemilig.
Som jeg oversætter til:
Kjortel må du og have med brun farve, eller med grøn eller rød,
i sandhed gode klæder og sømmelig.
Således klædte Jarl æt sig i 1100 tallet e.Kr., fra julemand til Robin Hood, jvf. ”Konúngs skuggsjó” (”kongens skygge” eller ”kongespejlet”, kap. XXX) fra ca. år 1154-1200 e.Kr. Kilde: Speculum regale. Konungs-skuggsjá. Konge-speilet (1848, s. 66).
Øverst: Jarl Harold Godwinsson (nr. 3 fra venstre), på dette tidspunkt endnu ikke konge, indtager et måltid før sørejsen år 1064 e.Kr., hvor han led skibsbrud, blev taget til fange af Greve Guy til Ponthieu (ca. 1020-1100) og holdt i Beaurain slottet, Normandiet (kan ses ved teksten ”hic harold mare navigavit et velis vento plenis venit in terram widonis comitis”). Det er helt bevidst, at de af os der var bosiddende i de engelske landskaber, af de af os der var bosat i Normandiet, på Bayeux gobelinen fra år 1066-77 e.Kr. blev fremstillet som langhårede, med hedensk overskæg og dårlige manerer ved langbordet. Sammenlign med hvorledes de "hellige" kortklippede, skægløse og nykristne normannere ser sig selv som den civiliserede adel, med heraf følgende ret til at herske. Det "engelske" langbord viser drikkehorn, men bemærk særligt detaljen med, at den lyshårede person helt til venstre har løftet drikkehornet med spidsen opad, hvad man aldrig gjorde. Dette er igen gjort for at vise hvor udannede englænderne er. Et øl- mjød- eller glögg-kar er vist foran den lyshårede person.
Til højre: Hertug William af Normandiet (nr. 2 fra venstre), med halvbroderen (fuldbroder til Odo) Grev Robert til Mortain, Cherbourg-halvøen i Normandiet (nr. 3 fra venstre), og halvbroderen biskop Odo (nr. 4 fra venstre), indtager et festmåltid fredag den 13. oktober år 1066 e.Kr., aftenen før Slaget ved Hastings (kan ses ved teksten ”hic fecerunt prandium. Hic episcopus cibum et potum benedicit…”). En selvhøjtidelig fremstilling af sejrherren. Biskop Odo velsigner maden, som vi uden for denne afbildning kan se er stegt kød.
Kilde : http://hastings1066.com/baythumb.shtml (tapestry nr. 2, 23)
Klæderne er som vist af Camilla, og beskrevet i Kongens Skygge.
mvh
Flemming
Kyrtil máttu ok hafa með brúnuðum lit, eða með groenum eða rauðum,
ok þó góð klæði ok soemilig.
Som jeg oversætter til:
Kjortel må du og have med brun farve, eller med grøn eller rød,
i sandhed gode klæder og sømmelig.
Således klædte Jarl æt sig i 1100 tallet e.Kr., fra julemand til Robin Hood, jvf. ”Konúngs skuggsjó” (”kongens skygge” eller ”kongespejlet”, kap. XXX) fra ca. år 1154-1200 e.Kr. Kilde: Speculum regale. Konungs-skuggsjá. Konge-speilet (1848, s. 66).
Øverst: Jarl Harold Godwinsson (nr. 3 fra venstre), på dette tidspunkt endnu ikke konge, indtager et måltid før sørejsen år 1064 e.Kr., hvor han led skibsbrud, blev taget til fange af Greve Guy til Ponthieu (ca. 1020-1100) og holdt i Beaurain slottet, Normandiet (kan ses ved teksten ”hic harold mare navigavit et velis vento plenis venit in terram widonis comitis”). Det er helt bevidst, at de af os der var bosiddende i de engelske landskaber, af de af os der var bosat i Normandiet, på Bayeux gobelinen fra år 1066-77 e.Kr. blev fremstillet som langhårede, med hedensk overskæg og dårlige manerer ved langbordet. Sammenlign med hvorledes de "hellige" kortklippede, skægløse og nykristne normannere ser sig selv som den civiliserede adel, med heraf følgende ret til at herske. Det "engelske" langbord viser drikkehorn, men bemærk særligt detaljen med, at den lyshårede person helt til venstre har løftet drikkehornet med spidsen opad, hvad man aldrig gjorde. Dette er igen gjort for at vise hvor udannede englænderne er. Et øl- mjød- eller glögg-kar er vist foran den lyshårede person.
Til højre: Hertug William af Normandiet (nr. 2 fra venstre), med halvbroderen (fuldbroder til Odo) Grev Robert til Mortain, Cherbourg-halvøen i Normandiet (nr. 3 fra venstre), og halvbroderen biskop Odo (nr. 4 fra venstre), indtager et festmåltid fredag den 13. oktober år 1066 e.Kr., aftenen før Slaget ved Hastings (kan ses ved teksten ”hic fecerunt prandium. Hic episcopus cibum et potum benedicit…”). En selvhøjtidelig fremstilling af sejrherren. Biskop Odo velsigner maden, som vi uden for denne afbildning kan se er stegt kød.
Kilde : http://hastings1066.com/baythumb.shtml (tapestry nr. 2, 23)
Klæderne er som vist af Camilla, og beskrevet i Kongens Skygge.
mvh
Flemming
-
Camilla.dk
- Medlem
- Inlägg: 878
- Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
- Ort: København & Sandkås
Re: Medeltida klädfärger
Jeg mener at Kongespejlet i nyere forskning placeres til omk. 1220'erne - men de har det med at defineres frem og tilbage i tid. Kalkmalerier dateres også i øst og vest - her er et af mine yndlingbilleder af Josef som noget nær modelaps Eskildstrup Kirke, sædvanligvis dateret til omk. 1250 - måske 1225.
Eskildstrup Kirke, sædvanligvis dateret til omk. 1250 - måske 1225.- eskildstrup, 1225-50 - Kopi.JPG (23.79 KiB) Visad 593 gånger
Re: Medeltida klädfärger
Jag gissar att klädernas material och färg rimligtvis påverkades markant av var i samhället man tittar, är det en bondes arbetskläder, kläder för kyrkobesök eller en handelsmanns kläder? Gissningsvis så var de flesta former av färgning till annat än typiska naturfärger någonting som medförde en kostnad man gissningsvis undvek på arbetskläder eller är detta ett helt orimligt antagande?
-
Camilla.dk
- Medlem
- Inlägg: 878
- Blev medlem: 21 juli 2009, 00:10
- Ort: København & Sandkås
Re: Medeltida klädfärger
Godt spørgsmål Terje
Det nærmeste vi vel kommer arbejdsklæder/hverdagsklæder fra middelalderen er dragterne fra Herjolfsnæs, og her er størsteparten af ufarvet uld (både mørk og lys uld). Enkelte af dragterne har derimod været farvet, men disse synes at have været lidt finere. Så er der enkelte sager som tilbehør i form af huer etc. En af barnehuerne havde spor af korkje, der gav en lilla farve. Så farvning - også billig plantefarvning - har været brugt, men størsteparten af almindelige folks hverdagstøj har sandsynligvis været af ufarvet uld.
Det nærmeste vi vel kommer arbejdsklæder/hverdagsklæder fra middelalderen er dragterne fra Herjolfsnæs, og her er størsteparten af ufarvet uld (både mørk og lys uld). Enkelte af dragterne har derimod været farvet, men disse synes at have været lidt finere. Så er der enkelte sager som tilbehør i form af huer etc. En af barnehuerne havde spor af korkje, der gav en lilla farve. Så farvning - også billig plantefarvning - har været brugt, men størsteparten af almindelige folks hverdagstøj har sandsynligvis været af ufarvet uld.