ja netop...det var det jeg tænkte på...Johan Ekstrand skrev:Jag har läst (minns ej vart just nu) att Haralds tillnamn Blåtand skulle vara en sammansättning av orden Blå, dvs mörk, och Thane, vilket skulle betyda hövding.
Harald Blåtand
-
Tomas Ibsen
- Medlem
- Inlägg: 3626
- Blev medlem: 5 mars 2003, 15:27
- Ort: Gotland.
- Kontakt:
-
Christer Samuelsson
- Medlem
- Inlägg: 844
- Blev medlem: 25 oktober 2002, 16:49
- Ort: Wilattunge
Det finns de som anser att Thane är en variant på Thegn. Själv är jag osäker, men osannolikt är det inte. Thegn är från början en engelsk benämning på en officer som anförde kungens housecarls, alltså livgardet.
Jag hajade till när jag läste detta med Thane, eftersom jag alldeles nyss besökt fornborgen Tandersten. Det är väl inte omöjligt, att den en gång kallats Thanesten. Det är en ganska intressant borg, som en gång haft bebyggelse både inom och utom murarna. Man har grävt i mycket begränsad omfattning på platsen och upptackt spår efter handel och hantverk. Det kanske mest intressanta fyndet är en gravyrsickel, i en legering av nickel och stål, den har f.ö. samma form som dagens gravyrsicklar.
Hälsningar
Christer Samuelsson.
Jag hajade till när jag läste detta med Thane, eftersom jag alldeles nyss besökt fornborgen Tandersten. Det är väl inte omöjligt, att den en gång kallats Thanesten. Det är en ganska intressant borg, som en gång haft bebyggelse både inom och utom murarna. Man har grävt i mycket begränsad omfattning på platsen och upptackt spår efter handel och hantverk. Det kanske mest intressanta fyndet är en gravyrsickel, i en legering av nickel och stål, den har f.ö. samma form som dagens gravyrsicklar.
Hälsningar
Christer Samuelsson.
-
Simon Väpnare
- Ny medlem
- Inlägg: 12
- Blev medlem: 22 januari 2008, 17:40
- Ort: Stockholm
Harald Blåtand
Han slog samman ett antal småkungars områden och enade därmed Danmark. Därför blev det Bluetooth.
Harald Blåtand (regent ca. 958-986) har tilnavnet "Blåtand", og det har intet har med hans tænder at gøre.
Ordet "tand" er et heite for "sværd/kriger" og "blå" viser "skjoldunge-æt/kongebyrd/ædel byrd".
"Blåtand" betyder derfor "kongesværd", "skjoldungekriger" eller "kriger af kongebyrd/ædel byrd".
Farven blå betyder oprindeligt ”skinnende hvid”. Det er af denne årsag at Skjoldunge/Scyldinga-ætten’s stamæt ”Skilfinga/ Skjælveunge-ætten” i Beowulfkvadet har heitet ”Beorht-Dene” (De Skinnende Daner). Dette gentages i det oldengelske digt ”Drømmen om roden” fra år 650-750 e.Kr. hvor Verdenstræet, hvortil Balder /Ætlingen i forståelsen tronarvingen ofres, i digtet kaldes ”beorhtost” eller ”skinnende klarest”.
Da farven blå ændrer betydning til blåsort i 900 tallet e.Kr. jvf. bl.a. ”hrafnblár” (direkte ”ravneblå” men i betydningen ”ekstrem mørkeblå, næsten sort”) videreføres forståelsen om at blå alene tilknyttes den rådende del af ætten, og her har indtagelse af rigelige mængder rødvin af den senere adel, der fysisk gør blodet blåsort, kunne bekræfte en urgammel forståelse.
Det er derfor en karet altid lakeres med ravneblå, der fra afstand fremstår som en sort lakering, men er mørkeblå.
mvh
Flemming
Ordet "tand" er et heite for "sværd/kriger" og "blå" viser "skjoldunge-æt/kongebyrd/ædel byrd".
"Blåtand" betyder derfor "kongesværd", "skjoldungekriger" eller "kriger af kongebyrd/ædel byrd".
Farven blå betyder oprindeligt ”skinnende hvid”. Det er af denne årsag at Skjoldunge/Scyldinga-ætten’s stamæt ”Skilfinga/ Skjælveunge-ætten” i Beowulfkvadet har heitet ”Beorht-Dene” (De Skinnende Daner). Dette gentages i det oldengelske digt ”Drømmen om roden” fra år 650-750 e.Kr. hvor Verdenstræet, hvortil Balder /Ætlingen i forståelsen tronarvingen ofres, i digtet kaldes ”beorhtost” eller ”skinnende klarest”.
Da farven blå ændrer betydning til blåsort i 900 tallet e.Kr. jvf. bl.a. ”hrafnblár” (direkte ”ravneblå” men i betydningen ”ekstrem mørkeblå, næsten sort”) videreføres forståelsen om at blå alene tilknyttes den rådende del af ætten, og her har indtagelse af rigelige mængder rødvin af den senere adel, der fysisk gør blodet blåsort, kunne bekræfte en urgammel forståelse.
Det er derfor en karet altid lakeres med ravneblå, der fra afstand fremstår som en sort lakering, men er mørkeblå.
mvh
Flemming
Re: Harald Blåtand
Ordet beorht kan säkerligen vara förknippat med färgord som blå, men det är otroligt svårt att veta exakt hur. Beorht fanns på våra språk som bjartr och finns idag som bjärt. Liknande ord finns även i äldre språk. Samtidigt fanns färgordet blå. Därför måste man inte tvinga ihop de olika uttrycken.
När man funderar över blå kan det kanske vara intressant med det gammalengelska ordet bleoh. Det betyder färg i allmänhet, och ibland förklarade skrivarna vilken färg de menade. Exempelvis: "Ðæt wæs hwítes bleós swá cristalla, it was of a white colour like crystal".
Blåtand måste inte vara någon form av kenning, såvida vi faktiskt inte kan peka på en dikt där ordet förekommer på det viset. Istället kan man tänka sig att Harald fick sitt tillnamn på enklare sätt. Härvidlag är det intressant att konstatera att andra forntida kungar ofta hade lustiga tillnamn. Sålunda fanns det i Norge en Eysteinn Fretr (Fjärt).
Ordet Blåtand kan förklaras på många sätt. Det kan ha att göra med hans vapen. Det kan vara en missuppfattning och ursprungligen ha haft att göra med blot, och inte nödvändigtvis till hedniska gudar. Det kan mycket väl ha att göra med hans tänder. Han kan ha färgat dem, eller så levde han kanske med resultatet av allt för lite borstande.
När man funderar över blå kan det kanske vara intressant med det gammalengelska ordet bleoh. Det betyder färg i allmänhet, och ibland förklarade skrivarna vilken färg de menade. Exempelvis: "Ðæt wæs hwítes bleós swá cristalla, it was of a white colour like crystal".
Blåtand måste inte vara någon form av kenning, såvida vi faktiskt inte kan peka på en dikt där ordet förekommer på det viset. Istället kan man tänka sig att Harald fick sitt tillnamn på enklare sätt. Härvidlag är det intressant att konstatera att andra forntida kungar ofta hade lustiga tillnamn. Sålunda fanns det i Norge en Eysteinn Fretr (Fjärt).
Ordet Blåtand kan förklaras på många sätt. Det kan ha att göra med hans vapen. Det kan vara en missuppfattning och ursprungligen ha haft att göra med blot, och inte nödvändigtvis till hedniska gudar. Det kan mycket väl ha att göra med hans tänder. Han kan ha färgat dem, eller så levde han kanske med resultatet av allt för lite borstande.
Re: Harald Blåtand
Jeg er ingenlunde sprogteoretiker så det skal jeg ikke kunne sige noget endeligt om. Jeg vil dog gisne at netop sætningen ”Ðæt wæs hwítes bleós swá cristalla” skal opfattes som ”Det var hvidt skinnende (,) som krystaller”, hvorfor jeg ikke er enig i den nuengelske oversættelse.
Mit bud er at ”bleoh” (bleóh?) oprindeligt har haft betydningen ”skinner” og fordi dette opfattes som ”blændende hvid skinnen”, som solskin eller skindet på et nyfødt barn, opfattes dette som det smukkeste/fineste der findes. Herfra udvikles en generel opfattelse af "farver".
Jeg mener nu ikke at der er nogen tvivl om at ”Blåtand” skal vise kongelig indoeuropæisk byrd.
Se f.eks. Grímnismál (Ældre Edda). Odin , her forstået som Kongen, under heitet ”Grimnir” bærer en blå kappe (feldi blám). Kappen, det fineste klæde, er kongeblå og er altid forbundet med drotten.
Senere (vers V:40) hører vi:
”Af Ymirs kød skabte aser jorden,
af blodet søen blå,.......”
Den oprindelige sætning lyder: ”en ór sveita sær” eller ”af ursveden/urblodet søen”. Ordet ”sveita” eller ”svede” benyttes i poetisk sammenhæng som en betegnelse for blod.
Den farve vi visuelt skal se er den skinnende hvide farve vi ser når vi skuer ud i horisonten over den uendelige sø på det punkt hvor den blå himmel og den blå sø bliver ét.
Vi ser et andet eksempel på dette i Víga-Glúms Saga (kap. 6). Tiden er medens Hákon Aðalsteinsfóstri var konge (kap. 2) dvs. ca. år 930-960 e.Kr.
Personen Glúmr er rejst fra Eyjafirði/Eyjafjörð i midten af Nordlandet (Norðurlandi) på det nordlige Island til Vors, Norge hvor hans morfader Vigfús er herredshøvding (”hersir”). Glúmr er kun 15 vintre gammel (kap. 5) da han drager af sted og har aldrig set sin morfader. Da han ankommer til herredet, og morfaderens gård, er en stor folkemængde samlet. Her er hvorledes Glúmr genkender sin morfader:
”Það mark hafði hann til hans að hann sá mann mikinn og veglegan í öndvegi í skautfeldi blám og lék sér að spjóti gullreknu”.
Som jeg oversætter til:
”Da bemærkede han sig en stor og værdig mand i Højsædet i[ført] [en] blå kappe og legende med et guldbedækket spyd”.
Jeg er enig i at vi har en række mærkværdige tilnavne, så som de frankiske ætter’s stamfader Sigmundr Völsungsson (Grípisspá, Ældre Edda), hvor ”Völsungr” skal opfattes som ”afskåret hestelem” + ”efterfølger”. Völsunga Saga fra 1200 tallet e.Kr. forsøger at forklare dette tilnavn som givet pga af hans fysisk højde – jeg tror nu det er en henvisning til at Freyr var Den Hedenske Høje også for disse ætter.
Vi har også et eksempel på et af eftertiden fejlopfattet tilnavn.
Kong Aethelred/Ethelred/Adalsråd (ca. år 968-1016 e.Kr.) har det lidet smigrende tilnavn "The Unread(y)". Han var klart en taberkonge og englænderne elsker at lave grin med hans tilnavn, der blev ham givet af en munk som eftermæle i 1200 tallet e.Kr. Det er blevet foreslået at tilnavnet faktisk var "The Unread" (direkte "den ulæste") dvs. han var udannet, den største skam for en fribåren.
Mit bud er at det er et passende sarkastisk ordspil på kongens navn Aethelred (Ethelred), der har betydningen "Adalråd" med forståelsen "Den Ædle Råder/Den bedste Rådgiver".
Fordi det netop var hvad kongen ikke var, han bliver kørt over af Knud 1. Den Store, har eftertiden givet ham det modsatte tilnavn "The Unred/Unread", som jeg mener skal forstås som "Uråd(er)".
Harald Blåtand’s tilnavn mener jeg er et meget fint navn givet ham, eller antaget af ham, medens han var i live.
Mvh
Flemming
Mit bud er at ”bleoh” (bleóh?) oprindeligt har haft betydningen ”skinner” og fordi dette opfattes som ”blændende hvid skinnen”, som solskin eller skindet på et nyfødt barn, opfattes dette som det smukkeste/fineste der findes. Herfra udvikles en generel opfattelse af "farver".
Jeg mener nu ikke at der er nogen tvivl om at ”Blåtand” skal vise kongelig indoeuropæisk byrd.
Se f.eks. Grímnismál (Ældre Edda). Odin , her forstået som Kongen, under heitet ”Grimnir” bærer en blå kappe (feldi blám). Kappen, det fineste klæde, er kongeblå og er altid forbundet med drotten.
Senere (vers V:40) hører vi:
”Af Ymirs kød skabte aser jorden,
af blodet søen blå,.......”
Den oprindelige sætning lyder: ”en ór sveita sær” eller ”af ursveden/urblodet søen”. Ordet ”sveita” eller ”svede” benyttes i poetisk sammenhæng som en betegnelse for blod.
Den farve vi visuelt skal se er den skinnende hvide farve vi ser når vi skuer ud i horisonten over den uendelige sø på det punkt hvor den blå himmel og den blå sø bliver ét.
Vi ser et andet eksempel på dette i Víga-Glúms Saga (kap. 6). Tiden er medens Hákon Aðalsteinsfóstri var konge (kap. 2) dvs. ca. år 930-960 e.Kr.
Personen Glúmr er rejst fra Eyjafirði/Eyjafjörð i midten af Nordlandet (Norðurlandi) på det nordlige Island til Vors, Norge hvor hans morfader Vigfús er herredshøvding (”hersir”). Glúmr er kun 15 vintre gammel (kap. 5) da han drager af sted og har aldrig set sin morfader. Da han ankommer til herredet, og morfaderens gård, er en stor folkemængde samlet. Her er hvorledes Glúmr genkender sin morfader:
”Það mark hafði hann til hans að hann sá mann mikinn og veglegan í öndvegi í skautfeldi blám og lék sér að spjóti gullreknu”.
Som jeg oversætter til:
”Da bemærkede han sig en stor og værdig mand i Højsædet i[ført] [en] blå kappe og legende med et guldbedækket spyd”.
Jeg er enig i at vi har en række mærkværdige tilnavne, så som de frankiske ætter’s stamfader Sigmundr Völsungsson (Grípisspá, Ældre Edda), hvor ”Völsungr” skal opfattes som ”afskåret hestelem” + ”efterfølger”. Völsunga Saga fra 1200 tallet e.Kr. forsøger at forklare dette tilnavn som givet pga af hans fysisk højde – jeg tror nu det er en henvisning til at Freyr var Den Hedenske Høje også for disse ætter.
Vi har også et eksempel på et af eftertiden fejlopfattet tilnavn.
Kong Aethelred/Ethelred/Adalsråd (ca. år 968-1016 e.Kr.) har det lidet smigrende tilnavn "The Unread(y)". Han var klart en taberkonge og englænderne elsker at lave grin med hans tilnavn, der blev ham givet af en munk som eftermæle i 1200 tallet e.Kr. Det er blevet foreslået at tilnavnet faktisk var "The Unread" (direkte "den ulæste") dvs. han var udannet, den største skam for en fribåren.
Mit bud er at det er et passende sarkastisk ordspil på kongens navn Aethelred (Ethelred), der har betydningen "Adalråd" med forståelsen "Den Ædle Råder/Den bedste Rådgiver".
Fordi det netop var hvad kongen ikke var, han bliver kørt over af Knud 1. Den Store, har eftertiden givet ham det modsatte tilnavn "The Unred/Unread", som jeg mener skal forstås som "Uråd(er)".
Harald Blåtand’s tilnavn mener jeg er et meget fint navn givet ham, eller antaget af ham, medens han var i live.
Mvh
Flemming