La meg bare kort få referere til to illustrasjoner som sier noe annet; begge gjengitt i Karsten Skjold Petersens bokverk " Geworbne Krigskarle-Hvervede soldater i Danmark 1774-1803" dvs frem til det år verneplikten ble innført i Danmark. Boken utkom på Museum Tusculanums Forlag,København 2002, og omfatter også de norske regimenter i den dansk-norske hær hvor fargene var gult/rødt.
1) Blandt mange glimrende illustrasjoner finnes en av general-feltmaskal greve Claude Louis de Sait Germain ( 1707-1998),også kjent i Norge. På side 39 er han vist høyt til hest med sabel i hånd og i generals uniform med vest og " livbind" dvs skjerf med innlagte tråder.Han forsøkte i perioden 1761-67 med vekslende hell å reformere hæren.Det viste stikk er fra hans samtid, signert J.M.Probst og hører hjemme på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød.
2) I samme bok, på side 55 vises et portrett av Carl, prinz zu Hessen (1744-1836) Av mange titler /stillinger var han også 1774 Kgl dansk stattholder til hertugdømmene og"Feld Marschall in Norwegen" Også han bærer to-farget skjerf over vesten med brystplate og åpen offisersfrakk.Stikket er signert J.E.Haid, 1774 og hører hjemme på Det Kgl Bibliotek.
Jeger
Officerare innan uniformen
Re: Officerare innan uniformen
Når man diskuterer officersskærf og uniformer, skal man skelne mellem før og efter enevældens indførelse.
Enevælden betyder, at kongen får pengene til og magten over en stående hær, hvor det tidligere var ad hoc hvervede regimenter, der benyttedes i krig. Kongen skulle da have adelens/rigsrådets tilladelse til krig og de dermed knyttede bevillinger.
Før enevælden bestod det faste militær kun af små styrker, fortrinsvis i fæstninger og feks. små livvagtsstyrker.
Skærf og "landefarver" veksler efter kongernes/de øverste befalingshavendes smag, indtil enevældens indførelse.
Man kan godt finde rød-gule skærf og rosetter under Frederik II, men feks, Christian 4 bruger bl.a. blå-hvid.
Skærf ol. var den gang kun til midlertidig identifikation, og havde ikke egentlig national betydning.
Regimentsskærf er af vekslende farver, indtil det danske rød-gule indføres for alle omkring 1735-38, husker ikke årstal nøjagtigt, men fremgår af reskript.
Omkring 1700 bæres tilsyneladende skærf, men de forsvinder igen. Og farverne har været efter regimentets valg. For Livgarden er det feks. hvid silke med guld. Også på Möinichsens billeder på Frederiksborg, malet 1683, og visende episoder fra Skånske Krig, synes alle officerer at være i regimentsfarvede uniformer.
Officerer i Danmark synes således forholdsvis tidligt at have båret uniformer i regimentsfarver, ganske som mandskabets og uden megen guld og glimmer, hvor man ellers hører om underofficerer og officerer ofte i omvendte farver i andre lande op til ca 1700.
Vort nationale rød-gule skærf menes indført, fordi de officerer, som kom hjem omkring 1714, efter at have været i Sømagternes tjeneste (Marlborough og Flandern), fortsatte med at bære skærfene fra deres tjeneste der. Orange for hollandsk tjeneste og rødt fra engelsk tjeneste.
De danske tropper, der sendtes til Rhinen omkring 1734, kan også have hjembragt inspiration udefra. Uniformer har jo meget med mode at gøre og efterligning fra andre, helst sejrrige lande.
Skærf og port-epees i nationale/kongens farver har selvfølgelig også at gøre med enevældens styrkelse, man er nu alene kongens mand, loyaliteten er ikke længere knyttet til regimentet eller en lejetropfører. Landsknægttiden var forbi, sådan da.
De danske konger var såmænd slet ikke sikre i sadlen i Danmark før omkring 1730 og derefter.
Både Frederik 3, Christian 5 og Frederik 4 frygtede stadig den danske adel og advarede alle deres efterkommere i deres politiske testamenter mod den gamle danske adel. Derfor var det danske officerskorps da også i stor udstrækning af tysk herkomst, og ikke fra dansk adel.
Tyskerne kunne dog ikke finde ud af at sejle, så dér var plads til den danske adel.
Vaupels illustrationer fra de tidligere perioder skal man ikke tage så nøje og slet ikke som kilde.
Grundlaget for disse er oftest ukolorerede stik, hvor så Valdemar Møller har leveret fortolkninger, som så er udført af kunstneren F.C. Lund. Der er masser af fejl i de farvelægninger, hvilket man kan overbevise sig om ved at kigge i Møllers efterladte arbejder, som befinder sig på Tøjhuset, København. Ikke af ond vilje, men pga. manglende viden og de forhold Møller arbejdede under fra ca 1840-90.
Vaupel selv var interesseret i uniformsfarver, som man kan se i hans værk, hvor han bringer de oplysninger, han har fundet rundt omkring i Rigsarkivet. Men da han havde en hæslig, nærmest ulæselig, lille håndskrift har også der sneget sig fejl ind, idet ikke en gang hans sætter har kunnet tyde alt. Således er gråt undertiden blevet til grønt i den trykte udgave.
Enevælden betyder, at kongen får pengene til og magten over en stående hær, hvor det tidligere var ad hoc hvervede regimenter, der benyttedes i krig. Kongen skulle da have adelens/rigsrådets tilladelse til krig og de dermed knyttede bevillinger.
Før enevælden bestod det faste militær kun af små styrker, fortrinsvis i fæstninger og feks. små livvagtsstyrker.
Skærf og "landefarver" veksler efter kongernes/de øverste befalingshavendes smag, indtil enevældens indførelse.
Man kan godt finde rød-gule skærf og rosetter under Frederik II, men feks, Christian 4 bruger bl.a. blå-hvid.
Skærf ol. var den gang kun til midlertidig identifikation, og havde ikke egentlig national betydning.
Regimentsskærf er af vekslende farver, indtil det danske rød-gule indføres for alle omkring 1735-38, husker ikke årstal nøjagtigt, men fremgår af reskript.
Omkring 1700 bæres tilsyneladende skærf, men de forsvinder igen. Og farverne har været efter regimentets valg. For Livgarden er det feks. hvid silke med guld. Også på Möinichsens billeder på Frederiksborg, malet 1683, og visende episoder fra Skånske Krig, synes alle officerer at være i regimentsfarvede uniformer.
Officerer i Danmark synes således forholdsvis tidligt at have båret uniformer i regimentsfarver, ganske som mandskabets og uden megen guld og glimmer, hvor man ellers hører om underofficerer og officerer ofte i omvendte farver i andre lande op til ca 1700.
Vort nationale rød-gule skærf menes indført, fordi de officerer, som kom hjem omkring 1714, efter at have været i Sømagternes tjeneste (Marlborough og Flandern), fortsatte med at bære skærfene fra deres tjeneste der. Orange for hollandsk tjeneste og rødt fra engelsk tjeneste.
De danske tropper, der sendtes til Rhinen omkring 1734, kan også have hjembragt inspiration udefra. Uniformer har jo meget med mode at gøre og efterligning fra andre, helst sejrrige lande.
Skærf og port-epees i nationale/kongens farver har selvfølgelig også at gøre med enevældens styrkelse, man er nu alene kongens mand, loyaliteten er ikke længere knyttet til regimentet eller en lejetropfører. Landsknægttiden var forbi, sådan da.
De danske konger var såmænd slet ikke sikre i sadlen i Danmark før omkring 1730 og derefter.
Både Frederik 3, Christian 5 og Frederik 4 frygtede stadig den danske adel og advarede alle deres efterkommere i deres politiske testamenter mod den gamle danske adel. Derfor var det danske officerskorps da også i stor udstrækning af tysk herkomst, og ikke fra dansk adel.
Tyskerne kunne dog ikke finde ud af at sejle, så dér var plads til den danske adel.
Vaupels illustrationer fra de tidligere perioder skal man ikke tage så nøje og slet ikke som kilde.
Grundlaget for disse er oftest ukolorerede stik, hvor så Valdemar Møller har leveret fortolkninger, som så er udført af kunstneren F.C. Lund. Der er masser af fejl i de farvelægninger, hvilket man kan overbevise sig om ved at kigge i Møllers efterladte arbejder, som befinder sig på Tøjhuset, København. Ikke af ond vilje, men pga. manglende viden og de forhold Møller arbejdede under fra ca 1840-90.
Vaupel selv var interesseret i uniformsfarver, som man kan se i hans værk, hvor han bringer de oplysninger, han har fundet rundt omkring i Rigsarkivet. Men da han havde en hæslig, nærmest ulæselig, lille håndskrift har også der sneget sig fejl ind, idet ikke en gang hans sætter har kunnet tyde alt. Således er gråt undertiden blevet til grønt i den trykte udgave.
Re: Officerare innan uniformen
Jamen, det er jeg helt enig i og så var det altså et reglement for hvordan tingene skulle være, men om det bestandig ble fulgt, se det er en annen sak. Med tiden ble det fulgt, det vet vi fra både skriftelige og billedlige kilder. Men, fjær i hatten hadde i hvert fall offiserer, jeg minner om dagens ordtak når noen gjør det godt eller har nådd en fremtredende possisjon da sier vi om han at " Han har en fjær i hatten", underforstått, at han på sitt felt er en leder; der finner du tradisjonen
Jeger
Jeger