Svenska bokstäfver

[Göstring]

Manfolk och kvinnfolk är vanligt förekommande på svenska.
Snörliv

[Camilla.dk]

Tak for det. Så det er ikke helt ukorrekt at sige en blanding af de forskellige sprog, - men mange af dragtstykkerne hedder tydeligvis det samme på svensk og dansk Kan du finde noget om undertrøje også? Jeg tror det svarer til dansk nattrøje men jeg er ikke sikker.

[Camilla.dk]

Der stod i ordforklaringen til ifareklæder at det var et svensk dialektord, men det ser ud til at eksemplerne alle er fra Skånelandene, så det er snarere et skånsk/østdansk dialektord og ikke et svensk dialektord. Men jeg kunne dog ikke åbne linkene, der der står därs. hvad står der der? kan du se det?

[Göstring]

Tak for det. Så det er ikke helt ukorrekt at sige en blanding af de forskellige sprog, - men mange af dragtstykkerne hedder tydeligvis det samme på svensk og dansk Kan du finde noget om undertrøje også? Jeg tror det svarer til dansk nattrøje men jeg er ikke sikker.

undertröja
undertröja
nattröja
Med tanke på att det bara är några få år sedan övergången till svenskt styre, får man nog säga att det är väldigt bra svenska.

Edit: varför skriver jag nattröja när jag menar undertröja! Ändrat, och lagt till nattröja.

[Göstring]

Der stod i ordforklaringen til ifareklæder at det var et svensk dialektord, men det ser ud til at eksemplerne alle er fra Skånelandene, så det er snarere et skånsk/østdansk dialektord og ikke et svensk dialektord. Men jeg kunne dog ikke åbne linkene, der der står därs. hvad står der der? kan du se det?

Det är källhänvisningar
1) VDAkt. == . Växjö domkapitels akter. Hskr. i Landsarkivet i Vadstena.
2) BoupptVäxjö == . Bouppteckningar från Växjö. Hskr. 1725-1799 i Landsarkivet, Vadstena, 1800 ff. i Växjö stads arkiv.

[Camilla.dk]

Tak Göstring
da kan ordet belægges til Smålandsk også. I ældre tid havde de sprogsammenfald med skånsk i den søndre del. Jeg tror det er oprindelig Skånedialekt, et bevaret ord fra oldnordisk, der forsvandt fra dansk og svensk, men bibeholdtes i de skånelandske områder.

Ved du også værdien af svensk daler, mark og skilling?

[Göstring]

Ved du også værdien af svensk daler, mark og skilling?

Hans Högman har gjort en översikt och jag har inget att tillföra den.
http://www.algonet.se/~hogman/slmynt.htm

[Hexmaster]

Camilla & Göstring: För det första är detta en fantastisk uppvisning av faktiska belägg. Sådant kan man aldrig få nog av, särskilt när de åtföljs av kunniga förklaringar. Det är så jävla bra, helt enkelt.

När det gäller att avgöra vad som är svenska, danska, dialekter och/eller mellanformer, eller försök någonstans däremellan, vågar jag inte ens försöka; i synnerhet som tidens ortografi kunde vara avsevärt annorlunda från vår.

Som gammal lingvist, med särskilt intresse för historia, får jag säga att detta är ett forskningsfält som undgått mig fullständigt, trots att det funnits mitt framför öjene. Det är ju otroligt intressant att studera hur väl folk försöker att anpassa sig till - eller inte anpassa sig till! - den nya makten. Månne man senare kunde hitta lika klantiga "fördanskningar" av skribenter som därmed försökte att demonstrera en ovilja mot de svenske?

[Camilla.dk]

Helt enig Hexmaster (som jeg først nu er lykkedes at stave korrekt :-s)
Jeg synes nu ikke de er helt ferme til svensk - det er kun de ord der hedder det samme på svensk og dansk som det er lykkes at forsvenske, f.eks. tröja fra trøje. men foldekåbe har man helt undgået. Men det er ikke så mærkeligt. Jeg kan da også nogle ord på svensk, men jeg ville nok ikke være specielt kyndig i at oversætte til svensk. Det har nok været lige så svært dengang som nu - nok sværere dengang, for i vore dage har vi jo mere tilgang til svenske bøger, svensk tv og svenske film. For ikke at tale om at de taler skånsk i samtlige købehavnske butikker og caféer nu om dage Jeg tror halvdelen af Skåne arbejder i Købehavn snart.

Der findes faktisk eksempler på det modsatte, nemlig i Ystad i 1674, her har man anført en gruppe tilflytede Stockholmere med fordanskede navne, sådan type Knud Nielsen i Stockholm. Dragterne er blevet anført på svensk af arvingerne, men skriveren har fordansket navnene, f.eks. findes ordet undertrøje ikke i danske skifter i 1600-årene, her kaldes det nattrøje.

Jeg undrer mig bare over fordanskningen, for i 1660'erne forsøger skriverne at skrive sådan lidt svensk, men i 1670'erne begynder de at skrive på dansk igen - og ikke bare det de forsvensker svenskernes navne også - og dernæst i 1680'erne begynder de at skrive på halvsvensk igen. Men endnu helt op i 1700-tallet beskriver de deres tøj på hovedsageligt dansk (og det er jo længe efter at smart tøj er blevet = stockholmsklædt, eftersom dansk mode vel næppe er så eftrtragtet længere).

Jeg kan forstå at de går over til svensk i 1660'erne, der er de jo blevet svensk provins, og jeg kan forstå at de skriver på halvsvensk i 1680, for der er de med skånske krig blevet endeligt svenske og specielt i 1683 da det bliver forbudt at skrive på dansk.

Men hvorfor i al verden skriver de pludselig på dansk igen i 1670'erne? Det er jo flere år før skånske krig at de starter igen, så de kan vel ikke allerede der forestille sig at de bliver genforenet med Danmark?

Det må også nævnes at Jens Chr. Vesterskov Johansen har gennemgået skånske tingbøger før og efter forsvenskningen, og da ser han ingen sådanne hop i sprog. Til gengæld er de ikke særligt ivrige efter at udskifte deres gamle lov med svensk lov, og holder stædigt fast i de danske love -samtidigt med at de alligevel hist og her henholder sig til en lov på svensk sammen med det danske (det skader jo aldrig at få ret selvom man skal benytte sig af svensk synes devisen at være)

[Camilla.dk]

Jeg har lige opdaget med det link Gostring skrev at den svenske valuta var 1 daler = 4 mark = 32 öre. Man brugte ikke skilling før i 1700-tallet.

Men i de skånske skifter bruger man daler, mark og skilling ligesom i Danmark. Først i 1680'erne kommer cdaler (carolinske daler), mark og øhre i skifterne. Hvordan kan de fortsat udregne i dansk valuta når de er blevet svenske?

I Malmø har jeg set eksempler fra 1660'erne hvor de er begyndt at anføre carolinske daler, men i 1670'erne er de tilbage i daler, mark og skilling.

Hvad sker der i 1670'erne siden de begynder at gå tilbage til dansk?

[Camilla.dk]

Fandt lige skiftet fra Ystad frem. Landsarkivet i Lund, Ystad Rådstue, skifteprotokol 1674-75, pag. 1v. De er opsvenskere i Skåne.

Der anføres skifte og registrering udi ”Cronanes viciteurer” ved ”siöthullen” (skrevet på svensk) ved navn Mortten Niellßen (fordanskning af Mårten Nilsson) hans bo, efter hans afdøde hustru Karen Madsdatter barnefødt udi Stockholm, arvinger var hendes arvinger i Stockholm, heriblandt hendes bror Erich Madsen. På det tidspunkt (efter 1658) udnævntes udelukkende opsvenske toldere i Skåne.

Man kan også nævne at rådmanden Anders Holst i Ystad der døde i 1667, efterlod sig en mængde lovbøger, men de var alle danske, inklusiv Chr. IV's danske reces, men ikke en eneste svensk lovbog selvom det var påkrævet, at svensk lov skulle inddrages i praksis. Jeg er ked af jeg ikke affotograferede oversigterne over bøger i de andre rådmandsskifter - et var klæder og tekstiler jeg fokuserede på

[Göstring]

Men i de skånske skifter bruger man daler, mark og skilling ligesom i Danmark. Først i 1680'erne kommer cdaler (carolinske daler), mark og øhre i skifterne. Hvordan kan de fortsat udregne i dansk valuta når de er blevet svenske?

Samtiden tyckte att myntsystemet var svårhanterat och jag skall inte säga att jag begriper mig på det.

Notera skillnaden mellan präglat mynt och räknemynt i Högmans sammanställning, enligt länk ovan.

Räknemynt, fingeradt mynt, som endast utgör en
inom en stats myntväsen antagen beräkningsgrund,
utan motsvarande prägladt mynt med samma namn,
t. ex. den svenska marken under medeltiden, plåten
under 1800-talet, l riksdaler hamburger banko (=
3’mark h. b.), det portugisiska real (se d. o. 2)
o. s. v.

Man kan ha gjort upp räkningen enligt ett system, och sedan betalat med tillgängligt mynt - svenskt, danskt, holländskt - eller i varor.

Hur mynten skulle förhålla sig till varandra vid betalning, fastställdes bland annat i 1665 års myntplakat.

Samling utaf Kongl. bref, stadgar och förordningar &c, Volym 3, 1753, av Anton Stiernman.

Efter 1665 års myntplakat, punkt 2.

1 ducat = 100 öre silvermynt
1 riksdaler = 52 öre silvermynt
korsdaler = 50 öre silvermynt
svensk silverdaler = 32 öre silvermynt
½ silverdaler = 16 öre silvermynt
1 mark = 8 öre silvermynt

1. Jngen, ehoo den ock är, skal understå och fördrista sigh, här effter at sluta och författa någon Handel och Contract, det ware sigh medh Wexler, Obligation eller annan Kiöpenskap, aff hwad nampn det ock wara må, på annat Mynt, än Ducater, Rijkzdahler och Wårt eget Swenskt Sölfwermynt, eller någon Ducat, Rijksdahler och annat Sölfwermynt högre utgifwa eller emoottaga, än det här blifwer förklarat; Gör någon här emot, och warder der til nu eller framdeles öfwerwunnen, så skal den samma icke allenast den Summan, hwar öfwer acorderat är, förbrutet; uthan också derjempte fyra gångor så mycket til Osz och Cronan förwerckat hafwa, hwar aff den, som saken angifwer och bewijser, fast wore det endera Parten af Contrahenterne, halfparten skal niuta.

2. Och på det allmänt witterligit må wara, huru ofwanbemelte Mynte-sorter emoot hwar andra skola giälla, så ock, huru högt de gifwas och tagas måste; Så skall een rätt och wigtigh Dukat lösas och anammas för Etthundrade Öhre Sölfwermynt; en Rijkzdahler, den effter Rijksens Skrot och Korn, så ock Wår Mynte-ordning, rätt och wightigh är, för Femtye twå Öhre Sölfwermynt; men en Korszdahler och desz wederlijke uthi wärdet, för Femtyo Öhre Sölfwemynt; och en Swensk Sölfwerdahler för Trettye twå Öhre; en halff Sölfwerdahler för Sexton Öhre; och en Marck för Otta Öhre Sölfwermynt.

För en sammanställning av olika mynt från 1806, se Utförlig Geografie av Daniel Djurberg.http://books.google.com/books?id=w1kBAA ... nt&f=false

[Camilla.dk]

Tak for det. Da giver det god mening at de fortsat bare har regnet i dansk mønt, fordi det var det system de kendte og det gjorde det nemmere at værdisætte genstandene. I de store boer kan man også se at de efterlader sig forskellige valutaer under "rede penge" og det er ikke ualmindeligt at man ser både tyske og hollandske mønter.