Svenska bokstäfver

[Göstring]

Det kan også være et afslutnings-L? Det bruges ofte at der ved et afslutningsbogstav, og meget ofte ved forkortelser, anføres en ekstra krussedulle til bogstavet, således at det adskiller sig en smule fra de vanlige samme bogstav. I så fald bare Dal. måske bare det?

Ett förkortningstecken från en senare tid. Här är Herr förkortat H.r, med r:et upphöjt.

74415[1].jpg (22.81 KiB) Visad 232 gånger

Frågan om förkortningstecken diskuteras här:http://aforum.genealogi.se/discus/messa ... 1123927471, varifrån bilden kommer.

[Camilla.dk]

Tak for henvisningen - Ja det er også meget almindeligt i Dk med det forhøjede bogstav, f.eks. "No" hvor o er forhøjet. Det kommer først i 1600-tallet, der bruges også forskellige forkortelser for det samme ord. F.eks. gammel som kan skrives g. gl. og gaml. det varierer også med brugen af punktum . og kolon : ved forkortelser. I nutidsdansk bruges kun . aldrig :
I 1500-tallet er det almindeligt at undlade er i endelsen af et ord, f.eks. Peder, steder, etc. der laves d til afslutningsbogstav i forkortelsen mens "er" ikke er med. Jeg synes tit det kan være lidt svært at gennemskue forkortelserne i 1500-1600-tallet da de nogengange virker temmelt autonome, selvopfundne og uautoriserede (Det virker lidt absurd at forkorte et navn eksempelvis)

[Göstring]

I 1500-tallet er det almindeligt at undlade er i endelsen af et ord, f.eks. Peder, steder, etc. der laves d til afslutningsbogstav i forkortelsen mens "er" ikke er med.

I det första exemplet från Gustav Vasas registratur förekommer flera förkortningar, som markeras med ett streck över ordet.

[Camilla.dk]

Oh ja det havde jeg slet ikke lagt mærke til. Jeg kan ikke huske om jeg har set det i danske dokumenter, det må jeg se efter Man ser ud til at have de samme stavekonventioner i Danmark og Sverige, jeg formodede også det var sådan men jeg vidste det ikke.

[Camilla.dk]

Göstring - ved du også hvad det svenske valutaværdi var? I Danmark var der frem til omkring 1200-tallet 2 forskellige møntsystemer i Danmark, den jyske og den skånske. Jysk = 1 mark = 8 øre, Skåne = 1 mark = 10 øre. Senere:
den jyske var 1 daler = 4 mark, 1 mark = 18 skilling. Den skånske var 1 daler = 4 mark, 1 mark = 16 skilling. Der var en sjællandsk i middelalderen også, 1 skånsk mark var = 2 sjællandske mark.

I løbet af middelalderen indførtes det skånske møntvæsen i hele Danmark. Herefter anvendtes det skånske system 1 mark = 16 skilling hele perioden 15- og 1600-tallet. (ikke efter 1658 i Skåne, da det blev svensk provins antager jeg)

Hvad var det svenske møntsystem og værdi? Mere præcist i 15- og 1600-tallet

Camilla

[Hexmaster]

Ups jeg misforstod vist hvad der var fortid og nutid. Beklager. Jeg forstod det som at Hexmaster mente det var helt fantastisk at kunne få lejlighed til at håne katolikkerne. Undskyld Hexmester :-s

Ingen fara.


Ytterst intressanta belägg, tack Göstring! För övrigt hade jag själv varit dansk medborgare vid den här tiden, före 1658.

[Camilla.dk]

Jeg måtte lige rette i det foregående, glemte at penninge kom før skillingene :-s Skillinge kom først med Kong Christoffer (1400-tal)

Hehe jeg er vel halvskåning i så fald, jeg er fra Bornholm, hvor der kom mængder af skåninge hele middelalderen, igen i 1600-tallet, efter Skånske krig 1677-79 og i sidste bølge i slutningen af 1800-tallet.

Hexmester: Det er faktisk lidt sjovt at læse 1600-tals skrivernes forsøg på at skrive på svensk i slutningen af 1600-tallet (f.eks. Malmø boupteckningar). De prøver mere bare at sætte a i slutningen af ordet i stedet for e eller indsætte ä og ö. F.eks. når de ændrer "på salen" til "i sälen" (??!) eller ord som follekaaba! som de åbenbart synes lyder vildt svensk

[Camilla.dk]

Jeg kom til at tænke på denne artikel: Stig Alenäs : Prosten i Vomb och det nya språket 1683. I: Da Østdanmark blev Sydsverige. Skippershoved & Lund: 2003.

Den handler om Provsten i Vombs ikke så heldige forsøg på at skrive på svensk til den svenske øvrighed. Jeg er selv ikke god nok til svensk til at se forsvenskede eller helsvenske termer udover i de mest tydelige tilfælde desværre, men det er et ret interessant emne.

Camilla

[Göstring]

Göstring - ved du også hvad det svenske valutaværdi var? Camilla

Det gamla svenska myntsystemet är något jag uppfattar som tilltrasslat, men den här sidan kanske kan vara till hjälp.

Den handler om Provsten i Vombs ikke så heldige forsøg på at skrive på svensk til den svenske øvrighed. Jeg er selv ikke god nok til svensk til at se forsvenskede eller helsvenske termer udover i de mest tydelige tilfælde desværre, men det er et ret interessant emne.

I Södra Sandby, nu i Lunds kommun, kyrkoarkiv för 1684 står följande:

Een Richtig förfathath Lista så wäll öwer dhe barn, som i Harrebärga Socken beligiandes i Torna Heradh, som owen the i Sanby Socken i samma Heradh, finnes, huilke i Woris Swenska Catechis: har giort nogon profect. Wprethath d. 4 Iulij A.o 1684.

owen är nog min felskrivning för äwen eller äfwen.

[Hexmaster]

Det er faktisk lidt sjovt at læse 1600-tals skrivernes forsøg på at skrive på svensk i slutningen af 1600-tallet (f.eks. Malmø boupteckningar). De prøver mere bare at sætte a i slutningen af ordet i stedet for e eller indsætte ä og ö. F.eks. når de ændrer "på salen" til "i sälen" (??!) eller ord som follekaaba! som de åbenbart synes lyder vildt svensk

Du store. Detta får studeras. Låter inte så lite som Herr Lars i Borna.

[Camilla.dk]

Haha Hästibus og kärribus - den gode Herr Lars. Det er faktisk ikke langt fra hvordan de dårligste skrivere skrev på latin i middelalderens Danmark. Jeg har f.eks. set testamenter hvor man skrev: "unum ermekobum" i betydningen en ærmekåbe

Man kan finde artiklen om provsten her: http://www.lu.se/upload/Danmarksstudier ... kboken.pdf

[Camilla.dk]

Jeg har dette eksempel fra Ystad skiftebog (boupteckningar), jeg kan ikke gennemskue hvilke ord der er rigtigt svenske og hvilke der er danske men forsvenskede. Mig beskendt findes ordet foldekåbe ikke på svensk? Hvad med manfolk og kvindfolk - findes det på svensk? Tröja derimod er svensk, det danske ord er trøje. Jeg ved heller ikke om parret er tilflyttede svenskere, eller om de er lokale Ystadsborgere der har fået forsvensket navnene.

Skifte efter Segud Nilsson og hustru Anne, Ystad 25. Aug. 1662
Ystad rådstue, skifteprotokol 1611-1663, pag. 162ff. (Landsarkivet i Lund)

Jfare kläder:
11 klädes kaabe … 12 dr
1 graawerkz kaaba … 10 dr
1 swart flosed snöre lyf med guldgaoner … 3 dr
1 sort boratz skiördt … 6 dr
1 fillemutz manfolckz kiordel … 4 dr
1 falle kaabe … 16 dr
1 sort quinfolckz tröja med tillhorande skiordt … 4 dr
1 gambl. Quinfolckz troja … 4 mk
2 redde katt skinn … 3 mk


edit: vedhæfter originalen.

P9100512 - Kopi.JPG (122.17 KiB) Visad 178 gånger

[Göstring]

Jfare kläder:
1 klädes kaabe … 12 dr
1 graawerks kaaba … 10 dr
1 swart flos snöre lyf med guldgaoner … 3 dr
1 sort borats skiördt … 6 dr
1 fillemuts manfolcks kiordel … 4 dr
1 falle kaabe … 16 dr
1 sort quinfolcks tröja … 4 dr
1 gambl. Quinfolcks troja … 4 mk
2 redde katt skinn … 3 mk

Jfarekläder
Kaabe låter danskt, på svenska kappa/kåpa
flor
Sort är danska för svart
borat
fillemut
foldekåbe vet jag inte vad det är.

Bouppteckningen finns även här.

Ystads rådhusrätt och magistrat, Bouppteckningar , SE/SVAR/LLA-132120020/FII/FII: 1 (1611-1663)
Bildid:
A0000694_00185
Länk:
http://www.svar.ra.se/image.asp?imageid=A0000694_00185

[Camilla.dk]

Tak for det. Jeg har desværre ikke abonnement, me det kunne være det var en ide. I alle fald lettere end at tage til landsarkivet og stadsarkivet for selv at fotografere. Borat og flor findes også på dansk og kan være anført på både svensk og dansk da. Fillemut/fillemot er en fordanskning af det franske ord feule de morte = en fave som visne blade. Jeg ved ikke om det også findes på svensk.
Ifareklæder er skånsk, ordet forekommer kun i Skåne og bornholmsk, på dansk hedder det gangklæder. I Skåne forsvinder ordet med forsvenskningen, på Bornholm bruges det fortsat frem til nyere tid.

Jeg var ikke sikker på kåbe, de er helt sikkert anført på dansk så, når det svenske ord var kappa.

foldekåbe er en kåbe md folder = læg - lægget kåbe, kåbe forsynet med en mængde tættet læg, ligesom tunge plisséer.

Er kvindfolk og mandfolk også ord på svensk?

Jeg har fejlskrevet gaoner for galoner, galoner en en art metalvævede bånd brugt til borter.

snøreliv findes både på svensk og dansk.

Er det ikke mest rimeligt at sige at skiftet er anført på en skønsom blanding af dansk, skånsk og svensk?

[Camilla.dk]

Spøjst at ifareklæder også findes på svensk. Det findes i oldnordisk, men i 15- 1600-tallet har jeg kun set det i Skåne og på Bornholm, aldrig i resten af Danmark. Vidste ikke det fandtes i svensk også Gad vide om det er et indlånsord fra svensk i østdansk, eller om det bare er bevaret fra oldtiden i både østdansk og svensk. Men det er da mærkeligt at det forsvinder fra Skåne med forsvenskningen så?