Westrobothnian,
Som tråd-master bør du efterhånden kunne konkludere lidt på baggrund af de 15 indlæg, du har fået.
Har Baskien virkelig været vikingernes magtbase i perioden år 844-986?
Jeg selv kan ikke se et sammenhængende vikingerige eller grevskab under én eller flere vikingeslægter – og gennem flere generationer. Normalt går der, statistisk set, tre generationer på hundrede år dvs. – at der i Baskien skulle have regeret mindst fire generationer af vikinger.
Jeg har opstillet en person-kronologi ud fra de historiske oplysninger:
Oskar (Asgeirr):
nævnes i kilderne fra år 841 – 852, som tidligere nævnt i denne tråd.
Bjørn ”Jernside” og Hasting:
nævnes i kilderne fra år 841.
År 841; Bjørn Jernside (Biér Costae Ferreae), Lothbroci Regis filius, cum Hastingo Gallias invadit. Kilde: William af Jumiéges, Annales Bartholiniani.
Bjørn og Hasting opererer i Vestfranken årene 841, 843 og 844.
Middelhavstogtet er i perioden år 859-61.
År 862; Bjørn er tilbage i Bretagne og returnerer til Skandinavien.
Jeg ser ingen kontinuitet i informationerne versus et vikingerige i Baskien – men ingen tvivl om at vikingerne har været den vej forbi.
Hilsen
Karsten