Frøslevskrinet fra år 1100-1150

[Karsten Krambs]

Frøslev Plantage og Frøslev Mose er beliggende vest for Den Sydjyske Motorvej og umiddelbart nord for den dansk/tyske grænse. Frøslev Plantage er på ca. 1500 ha. Det er en typisk nåletræsplantage med rødgran som den dominerende træart. Frøslev Mose er beliggende vest for plantagen. Mosen med omliggende enge er på ca. 400 ha. Sydvest herfor ligger Jardelund Mose på den tyske side. Naturmæssigt er Frøslev Mose og Jardelund Mose reelt samme mose. Jardelund Mose er ligeledes på ca. 400 ha.

I 1872 fandt Hans Jørgensen fra Ellund et lille udsmykket skrin, mens han gravede tørv i Frøslev mose i Nordslesvig. På det tidspunkt var mosen en del af det tyske kejserrige. Samme år - og via en mellemmand med adresse i København - blev skrinet smuglet over grænsen ved Kongeåen og overdraget til Oldnordisk Museum i København. Efter overdragelsen fik Hans Jørgensen 10 Rigsdaler og nogle for danskheden værdifulde arkæologiske bøger. Det var to (2) af Engelhardt om de slesvigske mosefund og to (2) af Worsaae, ”Om Slesvigs eller Sønderjyllands Oldtidsminder” og om ”De Nordiske Oldsager paa Oldnordisk Museum i Kjøbenhavn”. Findestedet i mosen er i dag markeret med en ege-obelisk.

Frøslevskrinet er usædvanligt. Det er antageligt produceret i området omkring Hildesheim i Sachsen og er omtrent 1000 år gammelt (fra ca. år 1100-1150). Det tilskrives Benediktiner munkeordenen, der ekspanderede i Norden omkring 1050 e.Kr. Skrinet er 19 cm langt, 14 cm bredt og 8 cm højt og belagt med fem (5) kobberplader. Pladerne er belagt med stærkt farvet grubeemalje og på kanter, kugler og konturer ses rester af forgyldning. Desuden er skrinet forsynet med et aftageligt krucifiks. Dekorationen er en fremstilling af bl.a. Kristus som verdensdommer, korsfæstelsen samt helgener og apostle. Den oprindelige trækerne -æske er gået til.

Men hvorfor og hvordan skrinet er endt i Frøslev mose vides ikke, da tørvegravningen har slettet alle spor. Frøslevskrinet opbevares nu på Nationalmuseet i København.

Frøslevskrinet er et relikvieskrin hvor særlige religiøse kostbarheder blev opbevaret og har formentlig fungeret som rejsealter, i så fald uden den foreskrevne altersten. Der findes en halv snes tilsvarende skrin rundt om i Europa, men Frøslevskrinet er det eneste, hvor krucifikset er bevaret.



Se kort over Frøslev mose med markering af skrinets fundsted her:

https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q= ... J54TpyVpfA

[Notarius]

Interessant. Hvad er baggrunden for dateringen?

[Karsten Krambs]

Interessant. Hvad er baggrunden for dateringen?

Jeg antager det er en sammenligning af de ca. 10 andre skrin, der er fundet rundt omkring, der daterer det til perioden ca. 1100-1150. Desværre har jeg ikke kunne spore de andre eksisterende skrin - eller fund af?.

Interessant om stednavnet Frøslev er, at gudenavnet fsv. *Frö, oldn. Freyr, stammer fra et urnordisk *FrauiaR med betydningen ’den fremmeste’. Et eventuelt personnavn glda. *Frøvi(r), oldn. *frauia-wīhaR, optræder muligvis som forled i det flere gange forekommende stednavn Frøslev. Ifølge John Kousgård Sørensen kan der være tale om en oprindelig hedensk præstebetegnelse med betydningen ’frøspræst’, men formodentlig i funktion som personnavn i de pågældende stednavne. Denne eventuelle præstebetegnelse er ikke direkte overleveret, men er rekonstrueret som muligt stednavneled og med paralleller i en gruppe personnavne sammensat med -vi(r)/-væ(r), der formodes at være oprindelige hedenske præstebetegnelser (jf. Guthvi(r), *Harghvi(r), Thorir, og *Wæir).

Hvis hypotesen om en eventuel præstebetegnelse *frøvi(r) er korrekt, indicerer den sammen med de øvrige formodede præstebetegnelser på -vi(r)/-væ(r) tilstedeværelsen af et specialiseret hedensk præsteskab. Den pågældende betegnelse må i denne sammenhæng formodes at være særligt tilknyttet dyrkelsen af guden Frej. I fald rekonstruktionen af en sådan præstebetegnelse anses for sandsynlig, kan den som navneled afspejle pladser, der (indirekte) relaterer sig til hedensk religion.

Sprogkilde: Ph.d. afhandling af Lisbeth Eilersgaard Christensen.

[Notarius]

Motiverne kunne vist være fra det 20. århundrede, eller er det bare mig?

[Karsten Krambs]

Søgte lidt i Nationalmuseets samlinger på 'relikvieskrin'.

Skrinet er udført i Limoges i Frankrig. Det er af forgyldt kobber og grubeemalje på en trækerne. Lågets motiv er De Hellige tre Kongers tilbedelse af Jesusbarnet. Datering: o. 1180.

[Karsten Krambs]

Under renoveringen af korgulvet i Søby Kirke i Østjylland dukkede en lille, undseelig bronzefigur op, der viste sig at være en sjældent fin Jomfru Maria-figur fra Frankrig og er fremstillet omkring 1200-1225. Figuren fra Søby adskiller sig fra mange andre Limoges-figurer, da det er en genkendelig person; Jomfru Maria. Modsat andre figurer har hun en glorie støbt sammen med figuren og dekoreret med flerfarvet emalje. Endelig er hendes hvide hovedlin byzantinsk inspireret.

Nationalmuseet har godt 30 Limoges-emaljer fra perioden 1170-1300 i sine samlinger. De omfatter relikvieskrin, processionskors, lysestager, bogbind, beholdere til alterbrød, vaskefade, bæltespænder samt løse plader og figurer.



http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmar ... nd-i-kirke

[Karsten Krambs]

Limoges-emaljerne

Den centralfranske by Limoges, beliggende midtvejs mellem Paris og Toulouse, blev i det 12. århundrede centrum for emaljekunsten i Europa. Man producerede genstande af meget høj kvalitet til kirkelig brug, udført på kobber i flerfarvet grubeemalje, dvs. at emaljen er lagt i fordybninger i metalgrunden. Men værkstedernes succes førte til masseproduktion, dalende kvalitet og en nedgangsperiode i det 13. og 14. århundrede. Herefter blomstrede produktionen i Limoges dog atter op, men nu med fokus på genstande i malet emalje til verdslig brug.

Ud over det helt nye fund i Søby er der gjort andre inden for de senere år. I vinteren 1996 blev der i et område af kirkegården til Karmeliterklostret i Skælskør fundet et 22 cm højt Limoges-krucifiks, sandsynligvis en del af et større arbejde til et processionskors med sidefigurer, fremstillet mellem 1200 og 1250, og på en mark ved Nøragergård i Vokslev Sogn øst for Nibe blev der i 2001 fundet netop sådan en sidefigur fra en korsarm, også i Limoges-emalje, antagelig forestillende Johannes.


To processionskrucifikser fra Nävelsjö, Sverige, med indlagte halvædelstene og glas.

Her er lidt mere fra Norge -
https://www.apollon.uio.no/artikler/2009/emaljer.html

Se også denne søgning på billeder -
https://www.google.dk/search?q=relikvie ... e+relikvie

[Notarius]

Gode fund. Hvem gik med processionskors? Vikinger sejlede langs sydkysten af Bretagne og længere mod syd, var vist også ved Rochelle. Men Vienne bliver til Loire. Vi har vel været dernede så?

[Karsten Krambs]

Gode fund. Hvem gik med processionskors? Vikinger sejlede langs sydkysten af Bretagne og længere mod syd, var vist også ved Rochelle. Men Vienne bliver til Loire. Vi har vel været dernede så?

Jeg véd ikke hvor dybt ind i landet vikingerne sejlede ad floderne, men Nantes ved Loire plyndres af en vikingehær fra Westfaldingi (Norge) år 843.

År 859 ankom Bjørn Jernside og vennen Hasting til Loire med en flåde på 62 skibe.

Så er der vikingen Rollo, der fra 890-92 ødelagde Bayeux og efterfølgende Evreux, hvorefter Rollo delte sin hær, der drog ud på henholdsvis Seinen, Loire og Gironde.

Så ja, vikingerne var dernede.