Vad begränsar vikingatiden ?
-
- Medlem
- Inlägg: 356
- Blev medlem: 27 mar 2015 02:55
- Ort: Stockholm
Vad begränsar vikingatiden ?
Vikingatiden har enl. vad som fordom bestämts börjat med anfallet på Lindisfarne år 793 och avslutats med slaget vid Hastings år 1066. Jag har alltid ifrågasatt dessa tidsangivelser. Jag anser att det måste vara den vikingatida kulturen som är avgörande. Vad innebär då detta tidsmässigt ? Ja, Vendeltiden och vikingatiden är mycket lika vad det gäller kultur och livsmönster. jag skulle vilja flytta tillbaka den vikingatida kulturens begynnelse c.a 100 år. Likaså anser jag att den vikingatida kulturen levde mycket längre än till 1066. Det kan vi se t.ex. genom alla runstenar som höggs efter 1066. jag skulle vilja flytta fram den vikingatida kulturens slut till några årtionden in på 1100-talet.
-
- Medlem
- Inlägg: 493
- Blev medlem: 27 dec 2011 23:20
Re: Vad begränsar vikingatiden ?
Sverige og Vendeltid kan jeg ikke vide noget specielt om, men en del af landet var jo dansk.
Først et citat fra den danske historiker Aksel E. Christensen:
"Med Knud den Stores og hans sønners nordisk-engelske rige ophører vikingetiden i Norden rent faktisk omkring aar 1040, eller – om man vil - i 1066 med Harald Haarderaades mislykkede Englandstogt og normannerhertugen Vilhelm Erobrerens erobring af England, dog at reminiscenser af vikingementaliteten kan spores endnu en snes aar."
I afhandlingen Fra Vikingetid til Valdemarstid, udgivet i bog 1976, men kan nok findes på nettet.
Dernæst et citat fra Nationalmuseets side:
"I Danmark bruges betegnelsen middelalder om perioden fra o. 1000, da Danmark var blevet et kristent kongerige, og indtil 1536, da en luthersk reformation gjorde op med den pavestyrede romersk-katolske kirke."
http://natmus.dk/historisk-viden/danmar ... 1000-1536/
Bagsideteksten på bogen Middelalderens Danmark (Gads Forlag, 1999) meddeler følgende:
"Middelalderen er perioden fra kristendommens indførelse omkring 965 til reformationen i 1536."
Den Store Danske Encyklopædi meddeler følgende:
"middelalderen, konventionel betegnelse for Europas historie ca. 500-1500."
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_hi ... delalderen
*
Der har med andre ord ikke været enighed om, hvordan den skal afgrænses. Hvad enten man regner 960'erne som start for kristendommen i Danmark, eller man tager udgangspunkt i normannernes sejr, er der ikke tale om, at de kendte hovedpersoner begyndte at opføre sig særlig civiliseret – medmindre det at slå uvenner ihjel eller lande andre gøre det (Knud den Store og Knud den Hellige var begge kristne) skal betragtes som civiliseret og betegnende for noget mindre barbarisk end vikingetiden.
N
Først et citat fra den danske historiker Aksel E. Christensen:
"Med Knud den Stores og hans sønners nordisk-engelske rige ophører vikingetiden i Norden rent faktisk omkring aar 1040, eller – om man vil - i 1066 med Harald Haarderaades mislykkede Englandstogt og normannerhertugen Vilhelm Erobrerens erobring af England, dog at reminiscenser af vikingementaliteten kan spores endnu en snes aar."
I afhandlingen Fra Vikingetid til Valdemarstid, udgivet i bog 1976, men kan nok findes på nettet.
Dernæst et citat fra Nationalmuseets side:
"I Danmark bruges betegnelsen middelalder om perioden fra o. 1000, da Danmark var blevet et kristent kongerige, og indtil 1536, da en luthersk reformation gjorde op med den pavestyrede romersk-katolske kirke."
http://natmus.dk/historisk-viden/danmar ... 1000-1536/
Bagsideteksten på bogen Middelalderens Danmark (Gads Forlag, 1999) meddeler følgende:
"Middelalderen er perioden fra kristendommens indførelse omkring 965 til reformationen i 1536."
Den Store Danske Encyklopædi meddeler følgende:
"middelalderen, konventionel betegnelse for Europas historie ca. 500-1500."
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_hi ... delalderen
*
Der har med andre ord ikke været enighed om, hvordan den skal afgrænses. Hvad enten man regner 960'erne som start for kristendommen i Danmark, eller man tager udgangspunkt i normannernes sejr, er der ikke tale om, at de kendte hovedpersoner begyndte at opføre sig særlig civiliseret – medmindre det at slå uvenner ihjel eller lande andre gøre det (Knud den Store og Knud den Hellige var begge kristne) skal betragtes som civiliseret og betegnende for noget mindre barbarisk end vikingetiden.
N
-
- Medlem
- Inlägg: 356
- Blev medlem: 27 mar 2015 02:55
- Ort: Stockholm
Re: Vad begränsar vikingatiden ?
Jag anser att övergången från vendeltid till vikingatid var mycket flytande och svår att tidsbestämma. Egentligen var det mycket likartade kulturer. När det gäller vikingatidens avslut har kristnandet haft betydelse. Men kristnandet kom söderifrån. Kristnandeprocessen var mycket långdragen. Talar vi om Skandinavien börjar det i Danmark och kryper sakta norrut genom södra delen av Sverige (Skåne var danskt) och vidare upp till Nordanskog där motståndet var kompakt. Kristnandet i Mälardalen och norrut kan inte ha varit genomfört förrän tidigast c.a 1130. Det var först då som kyrkans inflytande förändrade människornas tänkesätt. Kungar, stormän och storbönder såg säkert redan 100- 150 år tidigare de maktskapande effekter som ett samarbete med kyrkan medförde. De kallade sig ibland kristna men hur kristna var de egentligen ?
Jag skulle vilja tidsbestämma den vikingatida kulturen från c:a 700 till c:a 1130.
Jag skulle vilja tidsbestämma den vikingatida kulturen från c:a 700 till c:a 1130.
-
- Medlem
- Inlägg: 493
- Blev medlem: 27 dec 2011 23:20
Re: Vad begränsar vikingatiden ?
Det er ikke hele sandheden. Kristendom kan været kommet til det østlige Skandinavien – fra øst, nærmere betegnet det byzantinske rige og Konstantinopel, hvortil de sejlede, og hvor kristendommen var repræsenteret fra 300-tallet. Skandinaver sejlede til Rus' i hvert fald fra 750 og grundlagde byen Staraja Ladoga. Flere varæger var kristne før Harald Blåtand var døbt, og meget andet kom til os derovre fra. Mange historikere har ladt som ingenting, eller nedtonet det, men når man ved, hvad man skal lede efter, kommer det frem.History freak skrev:När det gäller vikingatidens avslut har kristnandet haft betydelse. Men kristnandet kom söderifrån. Kristnandeprocessen var mycket långdragen. Talar vi om Skandinavien börjar det i Danmark och kryper sakta norrut genom södra delen av Sverige (Skåne var danskt) och vidare upp till Nordanskog där motståndet var kompakt. Kristnandet i Mälardalen och norrut kan inte ha varit genomfört förrän tidigast c.a 1130. Det var först då som kyrkans inflytande förändrade människornas tänkesätt. Kungar, stormän och storbönder såg säkert redan 100- 150 år tidigare de maktskapande effekter som ett samarbete med kyrkan medförde. De kallade sig ibland kristna men hur kristna var de egentligen ?
Jag skulle vilja tidsbestämma den vikingatida kulturen från c:a 700 till c:a 1130.
Man kan begynde her:
"In the Early Middle Ages, Khortytsia was a key centre for the trade route from the Varangians to the Greeks. In his treatise De Administrando Imperio, Emperor Constantine VII mentions the island of St. George immediately downstream from the rapids. He reports that, while passing through the rapids, the Rus would be easy prey for the nomadic Pechenegs. Indeed, the Kiev Rus' prince Svyatoslav I was attacked and killed during his attempt to cross the rapids in 972."
https://en.wikipedia.org/wiki/Khortytsia
og her:
http://natmus.dk/historisk-viden/danmar ... g-rusland/
N
-
- Medlem
- Inlägg: 356
- Blev medlem: 27 mar 2015 02:55
- Ort: Stockholm
Re: Vad begränsar vikingatiden ?
Jag ifrågasätter inte alls att människor från vårt land som reste mycket kan ha blivit kristna, men de var uppenbarligen inte många. Att flitiga kontakter har förekommit med romarriket och svartahavsområdet förmodligen sedan Kr.f. har jag talat mycket om i tråden om hemvändare. Naturligtvis kan de ha tagit intryck av alla nya kulturinfluenser bl.a. från den kristna tron. Ytterligare en anledning kan ha varit att handelsmän förmodligen skaffade sig en stor handelsfördel om de utgav sig för att vara kristna.
-
- Medlem
- Inlägg: 2940
- Blev medlem: 03 apr 2004 07:38
- Ort: Norge/Norway
Re: Vad begränsar vikingatiden ?
For Norge er det lett; med kong Olav den helliges martyrdød som konsoliderte kristningen av landet og etablert et grunnlag for et permanent kongedømme har man et meget skarpt og markant skille mellom vikingtiden og middelalderen. Året 1066 var brukt som generell avslutning for hele den skandinaviske vikingtiden, selv om hedenskapet i Sverige gav seg ved år 1080. Kristningen brukes som kriterier for å markere begynnelsen og slutten på vikingtiden, det er hevet over enhver tvil at kirken hadde etablert seg med dype røtter først i den første halvdelen av 1000-tallet i Danmark og Norge og dels i Sverige. I virkeligheten hadde ikke vikingraidene opphørte helt fram til begynnelsen på 1200-tallet, selv om de var blitt betydelig sjeldnere og blitt periferisk som på Vesterhavsøyene eller i forkledning som korstog.
Vikingkulturen var i en meget rivende utvikling fra begynnelsen til slutten som et resultat av en stadig voksende utenlandsk innflytelse som mer og mer utbredt seg så det kom til varige endringer på alle områder, og dessuten var det kulturelle livet i Skandinavia meget sterkt dynamisk - ordet "statisk" er det siste som kan brukes om det norrøne samfunnet. Det tok for eksempel bare to generasjoner for tidlige krigførende folk "å gjøre bønder av seg" i 1020 til 1080 i Danmark og Norge, ved år 1100 var krig blitt sjeldent bokstavelig talt. Da de norske borgerkrigene startet i 1130, var folk flest helt fullstendig uforberedt på krig som i april 1940 og man vet fra vendertiden at danskene hadde mistet "gløden" helt til kongekrigene startet og man fikk sterke personligheter som kunne reise folk på nytt under våpen. Liknende voldsomme omveltninger var sett i 900-tallet da kristningen svært raskt spredt seg og deretter fulgt til uthuling og avløsning av eldre religiøse skikk selv om det knapt var gjort noe med arvet fra hedensk tid i folksmentalitet. I år 700 var vikingsivilisasjonen knapt mer enn stammer og dårlige utviklede riker som kunne gå i oppløsning, knapt 300 år senere hadde man fått en nasjonalbevissthet knyttet til rikedannelser, sterke riker og betydelig stabile makthierarkier som dermed skulle reves opp i 1130-1260 da sementeringen av kongemakt ledet til omfattende statsorganisatoriske endringer mer i tråd med det forbildene fra sør presentere for dem i kalde nord.
For resten av verden utenfor Skandinavia er vikingtiden en underliggende del av middelalderen.
Vikingkulturen var i en meget rivende utvikling fra begynnelsen til slutten som et resultat av en stadig voksende utenlandsk innflytelse som mer og mer utbredt seg så det kom til varige endringer på alle områder, og dessuten var det kulturelle livet i Skandinavia meget sterkt dynamisk - ordet "statisk" er det siste som kan brukes om det norrøne samfunnet. Det tok for eksempel bare to generasjoner for tidlige krigførende folk "å gjøre bønder av seg" i 1020 til 1080 i Danmark og Norge, ved år 1100 var krig blitt sjeldent bokstavelig talt. Da de norske borgerkrigene startet i 1130, var folk flest helt fullstendig uforberedt på krig som i april 1940 og man vet fra vendertiden at danskene hadde mistet "gløden" helt til kongekrigene startet og man fikk sterke personligheter som kunne reise folk på nytt under våpen. Liknende voldsomme omveltninger var sett i 900-tallet da kristningen svært raskt spredt seg og deretter fulgt til uthuling og avløsning av eldre religiøse skikk selv om det knapt var gjort noe med arvet fra hedensk tid i folksmentalitet. I år 700 var vikingsivilisasjonen knapt mer enn stammer og dårlige utviklede riker som kunne gå i oppløsning, knapt 300 år senere hadde man fått en nasjonalbevissthet knyttet til rikedannelser, sterke riker og betydelig stabile makthierarkier som dermed skulle reves opp i 1130-1260 da sementeringen av kongemakt ledet til omfattende statsorganisatoriske endringer mer i tråd med det forbildene fra sør presentere for dem i kalde nord.
For resten av verden utenfor Skandinavia er vikingtiden en underliggende del av middelalderen.
-
- Medlem
- Inlägg: 659
- Blev medlem: 16 jan 2007 13:44
- Ort: Bøtø Nor, Falster
Re: Vad begränsar vikingatiden ?
Jeg har skrevet således i det afsluttende afsnit af min historieskrivning:
citat
Det er i det hele taget, mener jeg, en meget alvorlig fejl at opdele vor historie i en "vikingetid", der vel almindeligvis antages at være fra anfaldet på England år 789 e.Kr. til Slaget ved Hastings år 1066 e.Kr.
På nudansk forekommer brugen af "vikingetid" første gang med Erich Christian Werlauff: Annaler for nordisk Oldkyndighed (1836-37, Om de gamle Nordboers Bekjendtskab med den pyrenæiske Halvöe (s. 18-61), kap. 5, s. 48) i sætningen:
”..Da Nordboerne i Almindelighed foretrak Söe- for Landreiser, er det at formode, at de paa deres Valfarter til det hellige Land fortrinligen have valgt en Vei, som allerede fra Vikingtiden af var dem bekjendt, nemlig den vestre Söevei (Vestvegr) gjennem Gibraltarstrædet over Middelhavet…”.
Denne kunstige opdeling af vor historie opstår fra midten af 1800 tallet som et (vellykket) forsøg på at genskabe stoltheden i et folk der har set sine landskaber flået fra hinanden, og sin frihed sat i lænker; i 1658 med tabet af Skåne, Halland, Blekinge, Bohus len og Trondhjem len; i 1733 med indførelse af Stavnsbåndet og dermed uhørt trældom; i 1807 med tabet af verdens 2. største flåde til England; i 1813 med Statsbankerotten; i 1814 med tabet af Norge. I dette Ragnarok af elendigheder uden ende opstår behovet for at fremhæve en glorværdig fortid, hvor nederlag efter nederlag i stedet var sejr på sejr. I denne omskrivning af vor historie fremstår "vikingetid" som noget helt enestående, der ikke udspringer af tiden før "vikingetid", og som ikke efterfølges af noget der har rod i vor tidligere historie. Dette er, uden undtagelse, vrang.
citat slut
mvh
Flemming
citat
Det er i det hele taget, mener jeg, en meget alvorlig fejl at opdele vor historie i en "vikingetid", der vel almindeligvis antages at være fra anfaldet på England år 789 e.Kr. til Slaget ved Hastings år 1066 e.Kr.
På nudansk forekommer brugen af "vikingetid" første gang med Erich Christian Werlauff: Annaler for nordisk Oldkyndighed (1836-37, Om de gamle Nordboers Bekjendtskab med den pyrenæiske Halvöe (s. 18-61), kap. 5, s. 48) i sætningen:
”..Da Nordboerne i Almindelighed foretrak Söe- for Landreiser, er det at formode, at de paa deres Valfarter til det hellige Land fortrinligen have valgt en Vei, som allerede fra Vikingtiden af var dem bekjendt, nemlig den vestre Söevei (Vestvegr) gjennem Gibraltarstrædet over Middelhavet…”.
Denne kunstige opdeling af vor historie opstår fra midten af 1800 tallet som et (vellykket) forsøg på at genskabe stoltheden i et folk der har set sine landskaber flået fra hinanden, og sin frihed sat i lænker; i 1658 med tabet af Skåne, Halland, Blekinge, Bohus len og Trondhjem len; i 1733 med indførelse af Stavnsbåndet og dermed uhørt trældom; i 1807 med tabet af verdens 2. største flåde til England; i 1813 med Statsbankerotten; i 1814 med tabet af Norge. I dette Ragnarok af elendigheder uden ende opstår behovet for at fremhæve en glorværdig fortid, hvor nederlag efter nederlag i stedet var sejr på sejr. I denne omskrivning af vor historie fremstår "vikingetid" som noget helt enestående, der ikke udspringer af tiden før "vikingetid", og som ikke efterfølges af noget der har rod i vor tidligere historie. Dette er, uden undtagelse, vrang.
citat slut
mvh
Flemming