Varulv skrev:Det gammelsaksiske gravfeltet i Fallward som var benyttet i 300 - og 400-tallet e.kr ligger i landskapet Wremen, området Wursten ("Samtgemeinde Land Wursten") nord for byen Bremerhavn ved utmunningen på Weser-elven og [ . .] det har blitt funnet over 260 ulike grav hvor det var funnet forskjellige gravskikk preget av nordgermansk og skandinavisk inspirasjon, deriblant minst to båtgrav som har blitt datert til 400-tallet.
Troels skrev:Det lyder spændende, og en konsekvens må vel være, at de vestherulske naboer i Harlingerland, som ligesom den begravede havde været romersk lejesoldatofficer (bæltet i bådgraven), har kendt til bådgravsskikken og runerne fra Falward - hvis de ikke simpelhen var vestheruler i Feddersen Wirde også.[ . .] Det vil sige, at da vestherulerne forsvandt fra Harlinger Land efter 478, er det rimeligt at foreslå, at de bragte Herul-/Harle-navnet og bådgravskikken tilbage til Sutton Hoo i England og bådgravene (Augerum i Blekinge og Uppland), brugen af ErilaR-indskrifter i 4-500-tallet, Listerrunesten (5-600-tal) og det saxisk/frisiske strandnavn Lista (Lister) til Sverige (og Sydnorge) - i sammenhæng med den østherulske historie. Og hermed har vi så også forklaret forbindelsen mellem Sutton Hoo og Skandinavien.
Troels skrev:Men som sagt vælter det ikke min hypotese, hvis herulerne i stedet skulle have boet på den anden side af Wesermundingen i Feddersen Wierde, som netop forsvandt omkring 500 - eller et lignende sted. Jeg har jo fået et stærkt yderligere argument i bådgravene kombineret med runerne. [ . .] Saxerne og andre stammer gik senere mod vest og fyldte op, da friserne trak sig fra terperne - og saxerne forsvandt igen, da angelsalserne (og herulerne) drog til England.
Området Wursten er et historisk landskab beliggende mellem Bremerhaven og Cuxhaven i det nordvestlige Tyskland og øst for floden Weser's munding. Navnet Fallward er afledt fra navnet ’warft’ som vi har i det danske udtryk ’værft’, hvilket var navnet for de oprindelige ’terpen’, ’wierden’ eller ’wurten’. Fallward ligger 2 km syd for den kendte wurten-beboelse ’Feddersen Wierde’. Ligesom de omkringliggende ’wurten’ blev Fallward anlagt grundet den første havstigning i det 1. og 2. årh. og efterfølgende udbygget til en ’wurtenhügel’ (høj bakke/bakke-ø). På grund af vedvarende stormfloder blev Fallward forladt i det 5. årh.
Bådgraven blev fundet tilbage i 1994 og er dendrokronologisk dateret til 2. kvartal af det 5. årh. - ca. år 421 e.Kr. Denne datering bekræftes af de øvrige gravgavers form og stil, som havde været i brug i lang tid. Som kiste for den døde mand var anvendt en 4.40 m lang stammebåd, hvis åbne overside var tildækket med et tag af 60 rå egebrædder. Alle bådens indvendige dele var fjernet og lå foran graven. Som gravgaver blev fundet en række sjældne møbler i form af en 65 cm høj stol af udhulet elletræ, fint ornamenteret både indvendig og udvendig, et lille bord af ahorn og poppeltræ med drejede ben. Derudover et fugle-formet trækar af elletræ, en træskål på 60 cm, en lille beholder af Buckelkeramik, en bronzekedel af typen Vieuxville - og for fødderne af den døde lå en 36 cm lang træskammel af ahorn fint ornamenteret på frontsiden og med en jagtscene på indersiden samt en runeindskrift på siden. Jagtscenen viser en hund der angriber en hjort. Sidst blev der fundet et militært bæltesæt af bronze. Sammenlignelige fund af bæltespænder er fra det franske Abbeville, Dépt. Somme og fra Oxford.
Den såkaldte runde ’tronstol’ af udhulet elletræ har sit udspring og form helt tilbage fra den etruskiske kultur og er ligeledes i romertid anvendt som siddemøbel. En original af nogenlunde samme form findes fra Katedralen i Metz ved den Hellige Sct. Clemens, dateret til 280 e.Kr. Man anslår, at denne ’tronstol’ med tilhørende skammel har haft en ’magisk’ funktion og at den afdøde må have haft en høj kultisk rang.
Det nærliggende ’Feddersen Wierde’ var beboet af saksere fra 1. årh. f.Kr. til 5.årh. e.Kr., hvorefter stedet blev forladt. Ret tidligt blev der her opført en stormandsgård - der trods flere gange genopbygget - forblev på stedet og uændret i sin funktion. Fundet af bosættelsens store forsamlingshal ses som enten repræsentative eller sandsynligvis som kultmæssige aktiviteter.
Forskerne forestiller sig, forudsat at både ’Fallward’ og ’Feddersen Wierde’ udviklede sig parallelt, at den fundne ’tronstol’ med skammel har været nært knyttet til et kultsted som ’Feddersen Wierde’ og at manden fra bådgraven dermed har været den fornemste beboer i en stormandgård i ’Fallward’. Samlet tyder både tronsættet, runeskrift og jagtscenen på, at der her er tale om en ’magisk’ eller kultisk funktion af høj rang.
Bådgrave af denne type er i det 1. årtusinde e.Kr. udbredt i Nordeuropa, hvor de ældste typer stammer fra Sydskandinavien, hvor traditionen muligvis har sin oprindelse. Forskeren Tineke Looijenga tolker indskriften som værende nordgermansk.
Kilde: 'Runes and Their Secrets' 2006, “Zur Runeninschrift auf dem Schemel von Wremen, af Matthias D. Schön, Klaus Düwel, Rolf Heine & Edith Marold.
Billed af 'tronstolen' fra Fallward. Museum Burg Bederkesa.
