Den Moraviske/Mähriska Port

[Notarius]

Glas var en luksusvare i Ægyptens 18. dynasti - for 3400 år siden.
En glasperlekæde som denne er fundet i Humlum, Oddesund, Limfjorden. Den stammer formentlig fra Ægypten og tilsvarende fund kendes vist ikke fra Norge, Bornholm og Lithauen.
123215597.jpg

Nåhh ?
http://www.bornholmsmuseum.dk/udforsk/a ... adsen.aspx

[Notarius]

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/histori ... anmark-til

[Karsten Krambs]

Hvilke folkestammer bosatte sig over tid i Moravia/Mæhren?

Med baggrund i de skriftlige kilder var det kelterne der først bosatte sig i Moravia/Mæhren. Den keltiske stamme ’bojerne’, (latin: ental boius, boios, flertal boii, græsk: bόϊοι) fandtes oprindeligt i området mellem floderne Rhinen, Main og Donau. En del af ’bojerne’ deltog år 396 f.Kr. i det keltiske togt mod romerne, hvor denne fraktion i år 390 e.Kr. slog sig ned i det etruskiske Felsina i Podalen, som de kalde for Bononia (Bologna). Igen år 237 f.Kr. berettes om kongen af ’bojerne’, der fik Transalpine forstærkninger. I tiden mellem år 225 og frem til år 193 f.Kr. underlagde romerne sig alle de Cisalpine kelteres områder og stammen ’bojerne’ i Bologna blev år 191 f.Kr. en romersk provins.

Bojerne i Podalen spredte sig herefter i to hovedgrupper. Én bosatte sig igen år 193 f.Kr. i stammens kerneområde i Boiohaemum (Boihaemum, Boiorum) i området ved den Hercyniske Skov mellem Thüringen og Bøhmen - og en anden i området Transdanubia i det vestlige Ungarn og - Slovakiet. Mønter fra Bratislava bærer indskrifter som personnavnet ’Biatec’ slået af bojerne i det 1. årh. f.Kr.

Bojerne i Transdanubia blev i 50’erne truet af den dakiske konge Burebista og samtidig nærmede den romerske invasion sig vestfra - hvilket gjorde - at denne fraktion år 59 f.Kr. vandrede mod vest og undervejs sluttede sig sammen med en del af helvetierne (helvetii). Sammen trak de til det franske Gallien og oppidum Gorgobina, hvor de blev besejret ca. 58-52 f.Kr. af Julius Cæsar.

I året 6 e.Kr. krydsede romerske legioner Donau for at kæmpe mod de germanske Quadi som romerne senere i år 21 e.Kr. lod bosætte sig i lavlandet mellem floderne Donau og Váh. Quaderne slog sig senere sammen med vandalerne og tog vestover.

I det 4. årh. e.Kr. blev Romerriget presset af de forskellige stammer i området og imperiets grænse omkring Donau begyndte at kollapse i 370-erne. Udviklingen af hunnernes imperium i de eurasiske stepper tvang store grupper af germanske folk - herunder quader og vandaler - til at forlade deres hjemegn i det mellemøstlige Donau og langs det øverste forløb af floden Tisza - i det tidlige 5. århundrede. Deres områder blev efterfølgende overtaget af heruler, sciri og rugiere, som de primære.

Omkring år 490 e.Kr. migrerede en folkegruppe langobarder til Moravia/Mæhren - og året 508 blev Heruler-riget - regeret af kong Rodulf - ødelagt af langobarderne. De resterende heruler fordelte sig henholdsvis i én gruppe sammen med langobarderne - og en anden gruppe søgte tilflugt hos østgoterne i Italien. En tredje fraktion begav sig ud på en lang vandring sammen med gepiderne for til sidst og omkring år 512, at nå det Østromerske Rige. Kejser Justian gav efterfølgende herulerne tilladelse til, at oprette en såkaldt ’foederatus’ i Beograd.

Heruler, sciri og rugiere blev, som nævnt, efterfuldt af langobarderne hvis konge år 568 invaderede Italien.

[Karsten Krambs]

I Moravia boede herulerne engang. De vandrede senere gennem danernes område og slog sig ned i . . .ja, det kan andre sige meget mere om.

Ja, for eksempel Troels Brandt der er ekspert på herulerne. I sin danske artikel skriver han således:

[ . .] herulerne etablerede deres kongerige i Moravia omkring 454 e.Kr. [ . .] Antageligt brugte herulerne deres viden fra de tidligere hunniske raids og besluttede at kontrollere Ravruten gennem den Mähriske Port i Karpaterne, da de etablerede deres nye kongerige - snarere ved beskatning af handelen end som købmænd. [ . .] Man skal stadig være opmærksom på den blanding af folkevandringsfolkene, som blev nævnt indledningsvis, og som gør det næsten umuligt at identificere dem arkæologisk i forhold til de andre østgermanske folk i hunnernes følge. Antageligt har befolkningen i herulernes kongerige udover heruler bestået af bl.a. sarmatiske alaner, hunner, thüringer, scirier og den tidligere befolkning af sveber. Goter og rugier kan også have deltaget, men deres egne dynastier var på krigsfod med herulerne og de øvrige østgermanske folk frem til et tidspunkt efter 493, så man må gå ud fra, at herulerne har søgt at blokere for goternes og rugiernes adgang til handelsruten gennem den Mähriske Port. Derfor er det mest sandsynligt, at det er det herulske dynastis tilhængere, som har stået for den nordiske forbindelse i den periode.

Kan det passe, at herulerne kontrollerede den Mähriske Port perioden 454 til 508? Er der andre end TB der har den opfattelse?

[Karsten Krambs]

Var det muligt at forcere passet med heste, trækdyr og vogne?

Hvordan var det at rejse ad denne ’Amber Road’ i datiden?

Man kan forestille sig kolonner af pakheste og/eller mulddyr belæsset med handelsvarer fulgt af meget simple (træk)vogne af en slags. Disse ’karavaner’ blev beskyttet af væbnede vagter stillet til rådighed af den lokale magthaver eller i andre tilfælde, privat hyret som vogtere. Rav-ruten var sti-systemer bestående af kompakt eller sammenpresset jordbund og har ikke været et netværk af veje for kørende trafik. I tilfælde af sumpe og moser blev disse udbedret med f.eks. jord- og stenopfyldning. På pladser som Konin og Kalisz var opført gæstgiverier for sikker overnatning.

Fra Kalisz og videre sydpå var det muligt at vælge en vestlig retning, der førte videre til Breslau/Wrocław eller, en retning mod øst der førte direkte ned mod den Mæhriske Port. Efter at have nået vandskellet ved Hranice, kunne man følge Morava ådalen sydpå mod Donau, der i romertiden var Middelhavets front-linje; her fandtes ’limes’ den befæstede romerske grænse.

Se kortet på denne link viewtopic.php?f=36&t=46336#p747942

Kilde: artikel af Anders Hammarlund. Published in the printed edition of Baltic Worlds pages 4-10, Vol III:1, 2010. Published on balticworlds.com on mars 24, 2010.

http://balticworlds.com/the-amber-roadc ... periphery/
http://balticworlds.com/wp-content/uplo ... rnsten.pdf

[Karsten Krambs]

Fund af transportskibe - 'færger' - ved Amber Road.

Der er opdaget specielle handelsskibe fra den romerske periode. Her kan nævnes to (stamme)både eller pramme (fig. 3) og en mindre båd (fig. 4) der er fundet i det gamle flodleje af Nysa Kłodzka floden nær Lewin Brzeski i Schlesien og det sydvestlige Polen. Det antages at disse bådtyper har været anvendt som færger over floden. Bådene og de fundne gangbroer er dendrokronologisk og kulstof analyseret til en datering til 170-390 AD og 340-560 e.Kr.

Fundene fra Lewin Brzeski beviser, at selv på dette turbulente tidspunkt havde den nord-syd gående kontakt gennem den Mæhriske Port og Amber Road stadig en vigtig rolle.

Kilde: “The Amber Road in Poland. State of research and perspectives” af Artur Błażejewski, 2011.

Fig. 3.jpg

Fig. 4.jpg

[Notarius]

Godt fundet.

[Karsten Krambs]

Amber Road og den polske strækning.

Fig. 1.jpg

Pos 1. A hoard of amber at Wrocław-Partynice (Silesia). I Wrocław-Partynice er der fundet tre gruber fra sen jernalder med ubearbejdet rav. Depoterne var op til 2,5 m i dybden og 0,9 m i diameter og indeholdt i alt 1400 kg rav.


Fig. 2. Wrocław-Partynice. A hoard of amber from the end of Pre-Roman Iron Age (after Pescheck, 1939).

Pos 2. Wooden road construction at Bągart (Pomerania). Denne position har jeg ikke kunne finde informationer om.

Pos 3. Wooden boats at Lewin Brzeski (Silesia) - er vist i forrige indlæg.

Kilde: “The Amber Road in Poland. State of research and perspectives” af Artur Błażejewski, 2011.

[Karsten Krambs]

Pannonia, Pannonien, blev romersk provins ved delingen af Illyricum i år 8 e.Kr. Den blev primært etableret for at sikre forbindelseslinjen langs Sava mod de østlige provinser og for at få kontrol med den vigtige handelsvej, som løb gennem Pannonia fra Østersøen ned til Aquileia i Norditalien, den såkaldte Ravvej. Dette betingede tilstedeværelsen af de ikke mindre end fire legioner, som normalt lå i provinsen. Omkring disse legioner og langs Ravvejen udvikledes allerede fra 1. årh. en omfattende urbanisering. Langs Donau grundlagdes Carnumtum (nuværende Deutsch-Altenburg), Brigetio (Szöny) og Aquincum (Budapest), langs Ravvejen bl.a. Scarbantia (Sopron), Savaria (Szombathely) og Emona (Ljubljana). I 106 blev provinsen delt i to i takt med dens stigende politiske betydning og de germanske stammers voksende pres mod Romerrigets nordflanke. I 405 erobredes området endeligt af ostrogoterne.

Kalisz, er den ældst kendte polske by. I midten af 100-tallet blev den aftegnet på Ptolemaios' verdenskort som en by beliggende på ravvejen, der førte fra Østersøen til Romerriget.

Ptuj, antikkens Poetovio, lå strategisk på den nord-syd-gående Ravvej ved floden Drava. Under kejser Tiberius anlagdes her en legionslejr, og da denne under kejser Trajan forflyttedes, ophøjedes Poetovio til koloni. Byen var i en periode i 400-tallet erobret af goterne.

[Notarius]

The first known states in Silesia were Greater Moravia and Bohemia. In the 10th century, the Polish ruler Mieszko I of the Piast dynasty incorporated Silesia into the Polish state. During the Fragmentation of Poland, Silesia and the rest of the country were divided among many independent duchies ruled by various Silesian dukes.
(Wiki: Silesia).

[Brage]

Kalisz, er den ældst kendte polske by. I midten af 100-tallet blev den aftegnet på Ptolemaios' verdenskort som en by beliggende på ravvejen, der førte fra Østersøen til Romerriget.

Att Kalisz skulle vara Ptolemios' Calisia är långt ifrån klarlagt, tvärtom är det väl ifrågasatt.

Över huvud taget känns den här beskrivna vägen väldigt löst sammansatt Finns det över huvud taget verkligen skäl för att tala om vägen i singularis?.

[Karsten Krambs]

Att Kalisz skulle vara Ptolemios' Calisia är långt ifrån klarlagt, tvärtom är det väl ifrågasatt.

På græsk skrev han sådan >Καλισία<. Har du link til den kritiske litteratur?

[Notarius]

Att Kalisz skulle vara Ptolemios' Calisia är långt ifrån klarlagt, tvärtom är det väl ifrågasatt.

På græsk skrev han sådan >Καλισία<. Har du link til den kritiske litteratur?

Der er vist ingen tvivl om, at det er den samme lokation:

På siden https://www.facebook.com/Kaliszrewitalizacja står der:
Kalisz Καλισία קאַליש Historia - Wspólczesność - Rewitalizacja
*
https://pl.wikipedia.org/wiki/Kalisz siger:
Kalisz (stgr. Καλισία, Latin. Calisia Yiddish. קאַליש) - a city with county rights in the central-western Poland, situated on the Plateau Kalisz Prosna, at the mouth Swędrni; the historical capital of the Wielkopolska [4] [5], the capital city of Kalisz [6], the second largest center of the Wielkopolska region, the county seat of Kalisz, the main urban center of the Kalisz-Ostrów [7] and Kalisko-Ostrowski Industrial District; the seat of the Curia of the Diocese of Kalisz.
*
Wiki siger også noget her:
https://pl.wikipedia.org/wiki/Kalisia
- at en troll har været på siden for mere end tre år siden og skrive noget uden kildeangivelse - og som aldrig er vendt tilbage - kan man ikke bruge som argument.
*
Det samme gælder for denne
https://en.wikipedia.org/wiki/Calisia
*
Trolleriet uden kildeangivelse har spredt sig til flere sider, ser jeg.
*
På et kort her, ser man deres rav-museum.
https://www.google.dk/maps/place/Kalisz ... 18.0853462.

[Brage]

Om man direkt ska avfärda trollet så får man nog göra det noggrannare än så. Vi kan ju trots allt konstatera att det är ifrågasatt....


Om man säger att det inte råder några tvivel, så förutsätter jag att man har ett gediget underlag, och det har då sannerligen inte redovisats här!
Ser fram emot en redovisning!

[Karsten Krambs]

W kwestii Kalisii chciałbym tylko dodać, że nie zaprezentowano dotąd poprawnej naukowo krytyki źródła Ptolemeusza, a zwłaszcza kwestii kartografii. P. Czupkiewicz podchodzi do sprawy właściwie, ale jedynie od strony dzisiejszego kartografa. Bardzo wysokiej klasy prace prof. Jerzego Kolendy w kwestii Kalisii, które powtarzają punkt widzenia przedstawiony kilkadziesiąt lat temu przez Dobiasa, są opatrzone błędem spowodowanym brakiem naukowej krytyki dzieła Ptolemeusza i celowym pomijaniem niewygodnych argumentów. Już w literaturze niemieckiej lat dwudziestych zauważono, że właśnie Leukaristos - Trenczyn jest u Ptolemeusza błędnie usytuowany. Chodzi o tak zwane dublety - podwójne ulokowanie tych samych miejscowości. Gdy nie można Kalisii sytuować według Trenczyna, dyskusje można zacząć od nowa. Wyjaśniałem to wiele lat temu w artykule w Roczniku Kaliskim. Siła przebicia autorytetu prof. Kolendy jest tak wielka, że wiele osób chętnie, bezkrytycznie podaje jego hipotezy.

Kilde: Tadeusz Baranowski 2001, Archaeological Institute of Archaeology and Ethnology of the Polish Academy of Sciences.
Autor jest doktorem archeologii, specjalistą w dziedzinie średniowiecza Polski i Włoch. Od II połowy lat 70 kieruje Kaliskim Stanowiskiem Archeologicznym Instytutu Archeologii i Etnologii Polskiej Akademii Nauk. Pełni też funkcję sekretarza Rady Naukowej Instytutu oraz jest członkiem zarządu KTPN w Kaliszu.

http://www.info.kalisz.pl/historia/szlakbur.htm

(Karstens) dansk(e) oversættelse:
Med hensyn til Kalisia vil jeg kun tilføje, at der ikke hidtil er præsenteret en valid videnskabelig kildekritik af Ptolemæus, og specielt indenfor kartografi. P. Czupkiewicz’ tilgang til spørgsmålet er korrekt, men kun ud fra nutidens kartografi.

Et kvalitetsarbejde om Kalisia er udført af prof. George Kolenda, hvor han gennemgår de synspunkter der blev fremsat for årtier siden af Dobias; hans (Kolendas) tese indeholder fejl på grund af manglende videnskabelig kritik af Ptolemæus værk, og dermed - med fuldt overlæg - undlader han ubekvemme argumenter.

Allerede i den tyske litteratur fra tyverne konstateres det, at Leukaristos - Trencin er forkert placeret af Ptolemæus på grund af de såkaldte dubletter - dvs. en dobbelt placering af den samme landsby. Når man ikke kan finde Kalisia Trencin begynder diskussionerne forfra igen, hvilket jeg forklarede i en artikel for mange år siden i en Årbog om Kalisz.

Prof. Kolendas autoritet og gennemslagskraft er så stor, at mange mennesker villigt og kritikløst tror på hans hypotese.

Samme holdning som Baranowski findes i følgende litteratur:

• Prof. Tadeusz Baranowski: Gród w Kaliszu – badania, odkrycia, interpretacje. W: Instytut Archeologii i Etnologii PAN, Rada Miejska Kalisza: Kalisz Wczesnośredniowieczny. Materiały sesji Kalisz 15.06.1998r. Kalisz: 1998, s. 39. ISBN 83-85463-72-0.
• Grażyna Schlender: Kalisz i region kaliski. 260 pytań i odpowiedzi. Kalisz: Archiwum Państwowe w Kaliszu, 2010, s. 10. ISBN 978-83-927408-1-0.
• Władysław Kościelniak: Leksykon kaliski. Kalisz: Edytor, 2008, s. 81–82, 87. ISBN 978-83-60579-31-2.