Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Jens Yde
Medlem
Inlägg: 1197
Blev medlem: 01 maj 2006 10:37
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inlägg av Jens Yde » 22 mar 2018 19:01

Ny hypotese: Har Harald Blåtand været barn her ved Halden 35 km vest for vikingeborgen Aggersborg? Var han tidligt med på rejse til Halden i Østfold? Ligger Thyra Danebod begravet i langdyssen I Tingstrup, ved Thorstedvej på toppen af bakken?

En ny datering af vulkanudbruddet fra Eldgja på Island siger, at det skete i foråret 939 og fortsatte mindst til 940. Særligt sommeren 940 var kulden tydelig sine steder i Skandinavien, Mellemeuropa, Canada, Alaska og det centrale Asien, ifølge forskerne, og der var meget dårligt høst.
https://cosmosmagazine.com/geoscience/v ... and-s-gods

Var dette vulkanudbrud begyndelsen til enden på hedenskaben?

Som tidligere omtalt reddede dronning Thyra Danmark ved at skaffe korn udenlands, og dette kornrige område kan have været Østfold, som er landet øst for Oslo-fjorden.

Ved Thisted i Nordvestjylland er der i blandt andet Hillerslev og Nors kirker 7-8 kilometer nord for Thisted indhugget skaktern i kvadrene. Dette hidtil uforklarede fænomen ses tre steder i Østfold, hvoraf de to ligger i Halden Kommune, i Berg kirke 3-4 kilometer fra Halden og i Eidsberg 40 kilometer nord herfor.

Halden betyder skråning, en bakke. Fire kilometer fra norske Halden centrum finder vi Tistedal, der lokalt kaldes Tistdærn.

I Thisted i Danmark findes det formentlig eneste andet sted i verden med en lokalitet ved navn Halden. Thisted udtales lokalt som Tiste eller i mere udpræget dialekt som Tisti. For tusind år siden kunne man fra Limfjorden ad Skinnerup Fjord sejle ind til Halden. Den lille fjordarm er i dag reduceret til en lille å. Vi bemærker navne som Tingstrup, Bavn og Thorsted.
IMG_0216 halden torp thisted tingstrup.png
Du har inte behörighet att öppna de filer som bifogats till detta inlägg.

Jens Yde
Medlem
Inlägg: 1197
Blev medlem: 01 maj 2006 10:37
Ort: Danmark

Re: Thyra Danebod og Gorm den Gamle boede i Thy

Inlägg av Jens Yde » 22 mar 2018 20:23

Jeg tillader mig at vise dette. Det grønne nederst i billedet er Halden i "Tiste"/Thisted, Danmark. Op ad bakken mod højre ligger - uden for billedet - langdyssen fra ældre bronzealder og Tingstrup. Øverst Limfjorden. Billedet er fra Thy Rock 2016.
e4ca5e56-bc63-48e0-aa84-cc4d0c5ab568 halden thy rock.jpg
Du har inte behörighet att öppna de filer som bifogats till detta inlägg.