citat
Dette bronzehoved med ørnehjelm blev fundet af Flemming Karl Hans Nielsen 28. april 2010 ved Tissø (nr. 1). Det er foreslået at dette bronzehoved med hjelm har været båret som et hængesmykke, og skal sidestilles med lignende smykker fundet i:
Kirke Hyllinge, Sjælland (indvendig udhulning, maskehjelm af sølv med øjnehul + muligvis ørnenæb)
Bejsebakken, Aalborg (indvendig udhulning, maskehjelm af sølv)
Solberga, Östergötland (indvendig udhulning, hjelm og ansigt, ørnenæb med øjne-hul, fundet i kvindegrav, gjort af bronze)
Aska Frälsegård, Östergötland (indvendig udhulning, hjelm og ansigt, fugl med krop og næb dækker hovedskallen, fundet i kvindegrav, gjort af sølv)
Jeg er helt enig i at alle fem hoveder med hjelm skal sidestilles, men jeg mener ikke kunsten er tiltænkt at være et hængesmykke. Tværtom mener jeg der her må være tale om endestykket på vølvens stav; den stav vi kender som Hjálmunvölr (hjelmvølve)-staven.
Ørnehjelm
Ved første øjekast ligner hjelmen en trojansk hjelm med hestehårskam som vi f.eks. ser Hektor afbildet på sidepanelet på stridsvognen fra Monteleone di Spoleto år 550-525 f.Kr. Dette indtryk er vrang, og er det fordi smykket er delvist knækket i toppen. Hvad vi faktisk ser er en ørnehjelm, hvor prydgenstanden på hjelmens hoved er ørnens hoved, øjne og næb. Vi kan se dette ved at sammenholde smykket i en rekonstruktion med mange af pladerne fra Valsgärde hjelmen, Vendel, Upland dateret til år 550-793 e.Kr. Det ovenfor gengivne eksempel (nr. 2) viser to krigere: Krigeren til venstre er gengivet med en vildsvinetand, og er dermed hamskiftet til et dyr.
Snorre: Gylfaginning (kap. 49, Snorre Edda):
"En Freyr ók í kerru með gelti þeim er Gullinbursti heitir eða Slíðrugtanni"
Min oversættelse til nudansk:
"Og Freyr kørte i kærre med galten der Gyldenbørste hedder eller Grumme Rugtand"
Brugen af en vildsvinetand er en kenning for Ynglinga-ætten, der igen passer til fundstedet og dateringen af fundet. Krigeren er Jarl æt fra Ynglinga-ætten i hamskiftet tilstand. Var han ikke i hamskiftet tilstand ville han i stedet være gengivet med menneskeansigt og vildsvinehjelm, hvad vi har flere eksempler på fra samme gravfund. Krigeren til højre er ikke hamskiftet, og befinder sig i rummet nutiden. Begge krigere bærer en ørnehjelm. På hjelmen til venstre er ørnens vinger gengiver som omklamrende krigerens hals. Dette betegner i kunst hamskiftet i ørneham. Vi ser helt samme forståelse gengivet i kunst på Skjoldmøen-i-Valhal på et smykke også fundet af Flemming Nielsen ved Tissø, Sjælland; et smykke jeg har dateret til ca. år 650-700 e.Kr. På dette smykke er skjoldmøen hamskiftet til svaneham, og gengives med fjerham og fugleansigt med næb.
Snorre: Skáldskaparmál ( kap. 2, Snorre Edda):
”Þá kemr þar Þjazi jötunn í arnarham”
Min oversættelse til nudansk:
"Da kommer da jætten Tjazi i ørneham"
Vær her opmærksom på at Loki i det efterfølgende kapitel 3 hamskifter til falkeham, ikke ørneham:
”ef Freyja vill ljá honum valshams”
"ifald Freya vil låne ham (en) falkeham"
Min oversættelse til nudansk. Det oldnordiske ”valr” har i digte betydningen ”falk”. Det er helt bevidst gjort fordi falken trods alt er ørnen underlegen.
I Snorre: Skáldskaparmál (kap. 6, Snorre Edda) bærer også Odin, under heitet Bolværk (Bölverkr), og jætten Suttung, ørneham:
Þá brást hann í arnarham ok flaug sem ákafast. En er Suttungr sá flug arnarins, tók hann sér arnarham ok flaug eftir honum”
Min oversættelse til nudansk:
"Da braske han [= bolværk = Odin] i ørneham og fløj med største iver. End da Suttung så ørnens flugt, tog han (på) sig ørneham og fløj efter ham"
Uden kendte undtagelser er hamskiftet til ørneham en flyvetur til ”Jötunheima” (jættehjem), dvs. en drømmerejse til rummet ”dyb fortid”.
Hvordan kan vi vide at fuglen er en ørn?
Det kan vi slutte fordi vi på en anden af pladerne fra Valsgärde hjelmen, Vendel, Upland dateret til år 550-793 e.Kr. kan vise hvorledes ravnen i kunst gengives på anden vis med bl.a. ret næb, hvor ørnens altid er kroget. Ørnen er gengivet på samme plade og sammenligningen gør det enkelt at fortolke fuglens art.
Nr. 3: Ørnehoved og næb fra Staffordshire-skatten fundet i 2009. Den helt enorm store skat, med smedekunst i absolut verdensklasse, er dateret til 6-700 tallet e.Kr. Jeg har fra denne gengivelse af ørnen genskabt den del af næbbet der mangler på bronzehovedet med hjelm fra Tissø.
Hvorfor har udsmykningen siddet på en vølvestav?
Lad os starte med at gennemtænke hvorfor smykket ikke har været båret i en snor om halsen.
Ved at trække en snor igennem fuglen gøres fuglen blind – hvordan kan fuglen så være bærerens øjne og stifinder?
Hænges smykket i en snor om halsen vil fuglens næb pege mod himlen. Det er hverken en forsvars- eller en angrebsstilling, og denne gengivelse kendes fra ingen anden samtidig kunst.
Denne argumentering er gældende for de kendte sammenlignelige smykker bortset fra Aska Frälsegård, Östergötland, hvor smykkets hul ikke ser ud til at gengive fuglens øjne.
Det følger fra denne forståelse, at bronzehovedet med ørnehjelm har siddet i lodret stilling på en eller andet form for stav, og derfor må være en rite-stav. Mit bud er at der er tale om en vølvestav, og at der er tale om den oprindelige betydning af ”hjálmunvölr” (hjelmvølve)-staven.
Ordet forekommer i Nafnaþulur som et ”Heiti á skipi” (heite på skibe) i sætningen ”Húnn, húnbora ok hjölmunvölr”, der skal opfattes som ”mastetop, mastetopshul og rorpind”. Ordet er i denne betydning et heite, og ikke ordets oprindelige betydning.
Landnámabók (kap. 17.):
”Þorir snepill hèt maðr, son Ketils brimils [; hann bjóst til Íslandsfarar; Gautr hèt skipveri hans; en er þeir lágu til hafs, kvomu at þeim víkíngar ok vildu ræna þá, en Gautr laust [stafnbúann þeirra með hjálmunveli, ok lögðu víkíngar við þat frá; síðan var hann kallaðr Hjálmun-Gautr.”
Min oversættelse til nudansk:
"Þorir Snepill hed manden, søn af Ketil Brimil. Han bød til Islandsfaren. Gautr [= Götar] hed hans skibsmand. End da de lagde til havs, kom imod dem vikinger og ville rane dem. End Gautr slog deres stavnbo [= udkigsmand i skibets forstavn] med hjelmstaven, og lagde vikinger med dette derfra [dvs. sejlede bort]; siden hen blev han kaldt Hjelm-Gautr".
Den øvre ende af roret, der stak over rælingen på styrbords side, blev kaldt "stýrihnakki" (styrenakken, rorenden), hvor fandtes ”stýrisknappr” (styreknappe-(hullet)). Den nedre del af roret blev kaldt "stýrisblað" (styreblad, rorblad). ”Stýrisknappr” var et boret hul, hvori man satte ”stjórnvölr” (styrestaven, styrepinden = rorpinden) i en vinkel på 90° således at styrmanden har en vandret stav foran sig med hvilken han kan flytte roret på sin styrbord side. Denne stav kunne tages af, og endestykket var ofte skåret som et menneskehoved for at opnå et bedre greb hvis træet skulle blive vådt. Derfor ser vi i sømandssprog at denne stav, eller rorpind, gives heitet ”hjálmunvölr” (hjelmvølve)-staven. Det kan kun betyde at den oprindelige stav i vølvens virke må have haft et menneskehoved på stavens ende. Samme forståelse er gældende i det engelske sømandsprog, hvor ”helma” (oldengelsk) har betydningen ”ror, styrer”. Er man i styrhuset er man ”at the helm”. Begge ord kommer fra det indoeuropæiske ”*kelp-” (at holde, at gribe).
Vi kan se der er et etymologisk sammenfald med det ”at bære hjelm” og det ”at styre/holde fast”. Havde vi nu ikke haft en række arkæologiske vidnesbyrd med bronzehoveder med ørnehjelm kunne man fristes til at opfatte ”hjálmunvölr” som ”vølvens styrer”, dvs. den stav der viser hende den rette vej. Vi kan ikke udelukke at dette er en del af den oprindelige forståelse.
Har vi eksempler på en udsmykning på en stav?
Nr. 4: Kat.nr. 6:8 – Vimose, grif. Grifhoved af forgyldt bronze. Stykket er meget fint udført med udskæringer, der viser fjerpragten. Griffen har oprindelig siddet på en parade- eller rytterhjelm, men da den blev fundet ved tørvegravning i 1849, var grifhovedet placeret på en stang med et rødt og blåt flag, der dog opløstes ved berøring. Dateret til 100 tallet e.Kr. Inv.Nr. NM 10299 m.fl., OBM 3201.
Jeg argumenterer for at denne genstand er fejlkategoriseret , og muligvis viser Dragemærket, ikke mindst fordi der var et rødt og blåt banner på stangen, hvorpå udsmykningen sad. Der kan dog ikke drages tvivl om at dette er en udsmykning på en stav, endda en fugle-lignende udsmykning på en stav. Der er i filosofi tæt sammenknytning mellem Vimose-fundet og de fundne bronzehoveder med ørnehjelm.
Nr. 5: Mønt slået for Kong Sauromates I. (93-123 e.Kr.) til Det Bosporiske Kongerige. Jeg argumenterer for at dette rige, under Kongerne Asander og Aspurg, er vor stødpudestat mod Romerriget mod syd. Dette ophører år 38 e.Kr., hvor romerne tager direkte kontrol med landområdet, og vi tager foden på nakken mod nord. Det er dog stadig vor egen æt, der ser ud til at sidde på tronen igen under Kong Sauromates. Med sit kaldenavn ”sauromatou” ønsker han at vise den direkte linie til Asander og Aspurg. Derfor viser nogle af hans mønter, herunder bl.a. ovennævnte, de fineste eksempler på vor oprindelige filosofi. På møntens revers gengives til venstre, set fra læseren, et rundt skjold og spyd; i midten kongens “foldestol” med den oprindelige betydning “højsæde, trone”. Til højre ses Mimir’s hoved på en stav.
Et hoved på en stav – Mimir
Mimir (mindet/erindringen), fra det indoeuropæiske ”*men-/*mon-“ – "at tænke"? er i urnordisk tanke vor ur-erindring om dyb fortid. Mimir kendes fra Völuspá (vers 29, Ældre Edda), Fjolsvinnsmál (vers 21, 25, Ældre Edda), Grímnismál (kap. VII:50, Ældre Edda), Sigrdrífumál (vers 14, Ældre Edda) og Vafþrúðnismál (vers 45, Ældre Edda). Snorre gengiver forståelsen i Ynglinga-saga (Heimskringla, 4. Ófriður við Vani), som gør Saxo: Gesta Danorum (bog 3,2:5-6). Det er tilknytningen til rummet ”dyb fortid” der gør at vi forbinder Mimir med at være en jætte.
I urnordisk tanke har vi kun én ravn, Hugin (huet), der befinder sig i rummet nutiden. Her flyver den vidt omkring, som ravne nu gør det, bringende tidender tilbage til kongens rette øre, der altid er det højre øre. Det er fra Mimir vi henter den forfædrende visdom fra rummet ”dyb fortid”.
Det er først i sennordisk forståelse, og samtidigt med at Ravnefanen dukker op mellem år 755 e.Kr. og år 837 e.Kr. at vi ser to ravne gengivet i kunst, og derfor tanke, hvor disse nu har opgaven som Hugin og Munin. Dette antyder at vi skal datere bronzehovedet med ørnehjelm til før år 755 e.Kr.
Vi kan ikke sige det endeligt, men sammenfaldet af vølvens forsvinden fra stammens centrale beslutningsproces ved Troskiftet ca. år 600-630 e.Kr., og Mimir’s stort set samtidige erstatning med Munin, gør det rimeligt at antage at vølven må have haft ansvaret for tolkningen af Mimir.
Lad os kort gentage hvad vi er nået frem til:
1. Uden kendte undtagelser er hamskiftet til ørneham en flyvetur til ”Jötunheima” (jættehjem), dvs. en drømmerejse til rummet ”dyb fortid”.
2. Sammenlignelig kunst er dateret til tidsrummet år 550-793 e.Kr.
3. To af fem kendte hoveder med hjelm er fundet i kvindegrave, og de andre tre kan ikke bestemmes. Det antyder at udsmykningen er knyttet til kvinder.
4. Der er stærk argumentering for at hovedet med hjelm må have siddet på en stav, og at denne stav kan have været en vølvestav; ”hjálmunvölr” (hjelmvølve)-staven.
5. Et hoved med ørnehjelm på en stav, tilhørende en kvindelig vølve, må være Mimir, gennem hvilken vølven kan foretage en drømmerejse til rummet ”dyb fortid”, hvorfra visdom hentes hjem til rummet ”nutiden”.
Jeg vil datere bronzehovedet med ørnehjelm til år 600-650 e.Kr.
Kilde: Fundet af Flemming Karl Hans Nielsen april 2010, og gengivet med forlov og tak. Artiklen ”Hjelmkam-krigeren” (Fund & Fortid, Arkæologi for alle, 2011:2, s. 21-27); Nationalmuseet, udstilling om Sejrens Triumf 10. maj – 4. januar 2004; Staffordshire Anglo-Saxon treasure hoard valued at £3.3m (The Guardian, Thursday 26 November 2009); Min private møntsamling.
citat slut
mvh
Flemming
