Danmarks dåbsattest

[Karsten Krambs]

Da vor dronning Margrethe II – gennem Svend Estridsen – er i familie med Gorm den Gamle, er det nærliggende at søge efter et eventuelt familielogo i den lige linje af kongeslægterne.

Det ældste logo jeg har fundet frem er af Valdemar Sejrs bror, Knud Valdemarsøn, der har anvendt logoet år 1190. Knuds segl er den tidligst kendte gengivelse af Danmarks rigsvåben. Den eneste kendte kopi af dette segl blev fundet i 1879 i det storhertugelige arkiv i Mecklenburg-Schwerin, Tyskland.

Valdemar II Sejrs eget vokssegl viser ligeledes tre løver over hinanden i et våben og er fra dennes senere regeringstid (>1200). Logoets oprindelse er ukendt.

På den baggrund er der næppe belæg for at trække en parallel til Harald Blåtands mulige logo på Jellingstenen.

En interessant forskningsaktivitet ville være at gennemgå alle kongebreve og dokumenter fra vikingekongerne for at se om der er spor efter et logo. Knud den Store underskrev en række kongebreve i England og f.eks. ligeledes Knud den Hellige underskrev en række dokumenter - men der må eksistere en del mere.

//karsten

[Karsten Krambs]

Er ”det store dyr” en hjort, en løve eller blot et fabeldyr?

Diskussionen har stået på i snart et århundrede uden at der er opstået enighed. De sidste 10 år er der dog sket en mindre udvikling bl.a. har en del litteratur fra Fotevikens Museum belyst billedsiderne på en række runesten.

Seks runesten i Götaland viser billeder af "det store dyr" hvoraf de tre er fra Västergötland og resten fra Östergötland i et begrænset område nær Linköping (f.eks. Olsbrostenen Vg 181, Ledbergsstenen Ög 181, runesten Ög 122, runesten Ög 106).

Udover de omtalte runesten i Väster- og Östergötland eksisterer der - udenfor Danmark – flere runesten i Skåne med billeder af "det store dyr". Tullstorp-stenen fra år 1000 f.eks. har et dyrebillede. Stenen står mellem Trelleborg og Ystad.

Runesten med billeder af "det store dyr" i Mammenstil kan relateres til Gormslægten, der anvendte dyret som symbol - eller - måske allerede da som familie-logo? I min artikel om ”Valdemars Godser” trækker jeg klare paralleller til det danske vikingestyre under Harald Blåtand og Svend Tveskæg. Om dyret er en løve eller blot et fabeldyr må være op til den enkelte at dømme - men sammenlignes alle runebillederne ses en klar tendens - og hjorten må rykke ned på tredjepladsen.

http://www.vikingetidenskonger.dk/artikler/

[Karsten Krambs]

Lidt mere om løver . . . .

Jeg har set lidt på mønterne op gennem tiden med henblik på, hvornår symbolet "løve" eventuelt dukkede op.

Citat fra "Danmarks mønter" af Georg Galster.

Imidlertid var Udmøntningen genoptaget andetsteds indenfor dansk Omraade, men paa et mere tidssvarende Grundlag. Det er Byerne Flensborg og Ribe, der paa egen Haand søger at afhjælpe Savnet af Mønt; den Mønt, de slaar, er efter tysk Forbillede. Flensborgsk Mønt nævnes allerede 1359; det har været smaa, nu ukendte Hulpenninge; efter 1375 lader Byen slaa "holstensk Mønt", ydermere kendetegnet ved de schauenburgske Grevers Vaabenmærke, Nældebladet; dette afløses dog efter Forleningen 1386 af de to slesvigske Løver. Det er Witten og 1/4 Witten, som i det ydre svarede nøje til de samtidige lybske; de var dog ildesete af det vendiske Møntforbund. Henimod Aar 1400 føjes "Dreilinge" til. - Det er vel under Paavirkning fra Flensborg og de holstenske Stæder, at Ribe, "Stad i Kongeriget", kort efter Valdemar Atterdags Død erhverver eller tiltager sig Ret til at slaa "Ribemønt", saaledes som Møntomskrifterne betegner disse Witten.

[Karsten Krambs]

Lidt mere om hjorte . . . .

Tjek af hjort på mønter.

Citat af P. Hauberg: Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146.

Paa en, muligvis noget yngre Variation ses en Hjortefigur med en Slange foran, en Perlering foroven og en Triqvetrafigur forneden. Mynten fandtes i Skaane.
Endelig findes en Gruppe med et Skib paa Adversen og en tilhøjre vendt Hjort paa Reversen. Der kjendes to, i Alder muligvis lidt forskjellige Typer. Den ældre Form fandtes paa Bjørkø, den yngre i Norge og Bleking.
Et Aarhundrede senere optager Knud den Store denne gamle Typ; paa en af hans, i Danmark prægede Mynter med den almindelige Omskrift + CNVT REX A er Fremstillingen med Hjorten benyttet til Reversen (T. II. 13). Mynten fremkom i Lübeck-Fundet. Udmyntningen af disse formentlig ældste nordiske Mynttyper maa antages at tilhøre Slutningen af det 9de Aarhundrede ifølge de Oplysninger, Fundene give. Bjørkø F. maa antages at være nedlagte i den første Halvdel af det 10de Aarhundrede, Spangereid F. i Norge omtrent Aar 950 og Sejerø F. c. Aar 955. Mynternes Alder tør herefter nærmest sættes til Tiden 870-900.
En Undersøgelse viser, at de Mynter, som mere eller mindre bestemt have tjent til Forbilleder for de ældste nordiske Udmyntninger, ere fra Dorestad i Frisland og muligvis fra Viset og Qventovic i Flandern, samt fra Landsdelene Mercia og Northumberland, og det ligger da nær at spørge, om ikke disse Mynttyper istedetfor at være nordiske kunde være knyttede til et eller flere af disse Steder, hvor Normannerne gjennem længere Tidsrum havde sat sig fast. Paa denne Maade lod Mynternes nordiske Karakter i Forbindelse med den fremmede Paavirkning sig let forklare. Forskjellige Forhold tale dog mod en saadan Antagelse.

Hmmm; der findes åbenbart en mønt fra Knud den Stores tid, hvor der på bagsiden ses en hjort. Kan nogen finde en afbildning?

?????? De to sidste fremstillinger er begge af ældre dato - og nyere forskning kan ha' ændret billedet. Fund af Hjortemønten knyttes her til Skåne, Blekinge, Bjørkø og Norge

[Karsten Krambs]

Den viste vikinge-gravsten er fra St. Pouls kirkegård i London med nordisk dyreornamentik fra den første del af det 11. årh. Stenen har indskriften i runer – ”Ginne og Toke lod lægge sten”. Det skønnes at den døde var en af Knud den Stores mænd. Arkæologen Richard Hall mener at stilen var meget populær ved Knuds hof.

”Det store dyr” har her stor lighed med hjorte vist på Dorestad mønterne og de senere efterligninger.

[Valdemar Sappi]

En af de eldste med hjorten i våbnet er Johannes Staverskov, dömt som leder af opstanden sammen med sin fätter Niels Brok. Niels var borgherre på Skanderborg. Af sammenhängen er det troligt at Johannes var borgherre på enten Koldinghus eller Riberhus.
Johannes farbroder (far?) bisp Johannes Assersen Kid var uttalt frände til en anden med hjorten i våbnet. Til ärkebisp Jens Grand som förte en hjortevie og en stjerne. Lignende Saltensees våben efter Ebbes Skjalmsens dater Gyde.
Slekten Glug mener da nogle har brugt både hjortevien og Löven.
http://www.roskildehistorie.dk/stamtavl ... avelse.htm

Selv har jeg kun prövet forstå hvorfor ärkebisp Absalon har hjorten på sin gravsten...

[Jan Eskildsen]

Vi har altså en del skjolde med hjorte, falke og ørne.
Se link med de mønter, der har Hjortegevir.
http://www2.gladsaxegymnasium.dk/2/arti ... ehjelm.htm
Min antagelse er, at nogle af de involverede så at sige "har haft fugle med hjemmefra", altså at deres slægt har haft en falk/ørn i våbnet. Hvis de er gift ind i Hvide-slægten, er der der både hjort og fugl i skjoldet hos deres efterkommere.
I Danmark var der vist ikke ret mange andre ørne i skjolde dengang? Dog var der i Roskildes byvåben fra før 1276. Hvorfor?

RoskildeByvåben1.jpg

Kan det have noget at gøre med en gren af den første polske herskerfamilie?

Piastherb.gif

Efter dette oplæg holder jeg pause og ser, hvad der sker.

Siden sidst har jeg været i kontakt med vores kongelige våbenmaler, der er ekspert i heraldik. Korrespondancen er ikke tilendebragt, men jeg har da fundet ud af lidt, som jeg skal vende tilbage til.

[Jan Eskildsen]

Hvis vi ser på, hvilke store dyr, der var kendt i datiden, er heste og hjorte vel dem, der først falder en ind. Nu taber hjorte deres gevir, og det kan undre, at hjorten på Jelling-stenen - hvis det er en hjort - mangler sit gevir, for det havde vel været flottere og mere imponerende. Men hunhjorte får ikke store gevirer, det er kun hos rensdyrene, at begge køn udvikler gevir.

Efter at have set nærmere på den bornholmske drage/lindorm -- som ikke er en grif, i hvert fald ikke i skrivende stund –– er det stadig usikkert, hvorfor den opstod. Af den første gengivelse kan man nemlig ikke se ret meget andet, end at den har vinger. Det havde den vendiske lindorm til gengæld ikke i samme gengivelse. Noget tyder på, at den bornholmske drage/lindorm, som har horn, først fik disse horn i 1900-tallet og derfor kan de være "stiliserede" ører. Heraldikeren Grandjean kaldte det en drage, men kongehuset godkendte hans oplæg som lindorm
Man kan læse om den første gengivelse her, og hvis jeg lykkes, kan man se et billede af daleren i dette indlæg.
http://www.danskmoent.dk/soemod/bornsom.htm

[Jan Eskildsen]

Når det ikke er en grif, hvad mange har kaldt den her på øen, er det jo fordi fabeldyret en grif er sammensat af en ørn og en løve, der stærkeste dyr på landjorden og den stærkeste fugl. Ikke desto mindre har vi et Hotel Griffen i Rønne, og et blad herovre hedder Griffen. En gren af den polske herskerslægt har tidligt haft et principielt* lignende dyr i deres våbenskjold, men endnu er det ikke lykkedes mig at finde en gammel, original gengivelse af det. *(Med principielt mener jeg, at den eneste forskel er, at det polske har ører, hvor det bornholmske har horn).

[Jan Eskildsen]

En af de eldste med hjorten i våbnet er Johannes Staverskov, dömt som leder af opstanden sammen med sin fätter Niels Brok. Niels var borgherre på Skanderborg. Af sammenhängen er det troligt at Johannes var borgherre på enten Koldinghus eller Riberhus.
Johannes farbroder (far?) bisp Johannes Assersen Kid var uttalt frände til en anden med hjorten i våbnet. Til ärkebisp Jens Grand som förte en hjortevie og en stjerne. Lignende Saltensees våben efter Ebbes Skjalmsens dater Gyde.
Slekten Glug mener da nogle har brugt både hjortevien og Löven.
http://www.roskildehistorie.dk/stamtavl ... avelse.htm

Selv har jeg kun prövet forstå hvorfor ärkebisp Absalon har hjorten på sin gravsten...

Absalon har hjorten på sin gravsten, men den blev først sat i 1536. Så vidt jeg husker skyldes hjorten, at den sad i våbenskjold hos enten stenhuggeren eller mæcenen bag gravstenen. Det kan nok opklares.

[Jan Eskildsen]

Det var jo dig Sappi, der skrev det om hjorten.

[Valdemar Sappi]

http://web.comhem.se/rovriddarna//absalon.htm

Om någon är intresserad av just släkten med hjorten i vapnet, så kommer det såsmåninngom en skiss här.
http://web.comhem.se/rovriddarna//kid.htm
Nu ligger där på begäran mest en rad stamtavlor.

[Valdemar Sappi]

Måske siger det oss noget at studere de våben som de furstlige frillebörn blev tilldelt.

De to hertuglige frille linier Sappi og Rind fik de konglige hjerter.
Trots at Valdmar Sappis moders våben er bevaret og er en Panters, så inget kattedyr i våbnet.
Medkongen Erik Kristoffersens ättlinger Lövenbalks fik en löve og en balk. Men hvorfra kommer balken hvis frillemodern var en Lunge? Hvide-balken? Munk? Brok?
De nye Själlandsfar, en löve. Dvs Erik Själlndsfar fra 1364 på Sögård. Måske densamme som 1326 er hövitsmand på Hammershus.
Hvis de to er densamme så er Erik ikke en sön af Valdemar Atterdag, Mer troligt så en sön af Erik Menved.
Måske er den mytiske stamfaderen til Lövenbalks, Erik Kristoffersen, ikke densamme som medkongen, men den förste Erik Själlandsfar.
Hen er dessuden på Hammershus i en tid hvor der er mange strider om borgen. Marsk Peder Vendelbo belegrer tidligere marsken Ludvig Albretsen av grevlige släkten Ebersten med sit fantasidyr i våbnet.

Hvordan det henger sammen kring Erik er lidt vigtig da min neste bog handler lige om kretsen kring dronning Helvig 1350 - 64.
Myten om Valdemar Atterdags frille Tove af Rygen passer slett ikke. Men at den sidste Erik betraktes som en kongesön kan vi se af at hans våben i Roskilde domkirke har fået en krone på sit hoved, men visstnok langt senere.
Må ha lidt mer styr på ham inden jeg kan skrive ind ham i min bog...
Se nedenfor.

Nå allt det her siger os vel kun at kattevåbnet var dominerende bland de konglige ved dette tidspunkt. Hjorten har en äldre historie som er mer skjult. Ikke?

Når man betrakter seglene i DAS fra denne tid er det nermest umuligt at skellne Eberstein og Panter. Fantasidyr far kattedyr. Så man må passe på så at man ikke ser på sene heraldikers fantastiskt tegnede våben istedetfor de virkelige våben vi kender fra tiden. De enkelte medlememr af etterne gjorde da dessuden lidt som de hade lyst til ved denne tid.

[Karsten Krambs]

Nå allt det her siger os vel kun at kattevåbnet var dominerende bland de konglige ved dette tidspunkt. Hjorten har en äldre historie som er mer skjult. Ikke?

De ældste Dorestad-mønter er - ifølge Brita Malmer (1968-69) - fra perioden 768-790. Der er tale om en billedrig type med mand, hus, haner, skib, hjort, ansigt.

År 825 dukker de ”danske” efterligninger op i Hedeby, hvor den forviste konge Harald Klak midlertidigt er taget til nåde som magthaver i Søndejylland. Mønttype med mand, hus, skib, hjort og typen hjort/skib, haner/skib, hjort/wotan. Senere – og efter år 825 - får vi så mønten med en hjort med bagudvendt hoved.

Jellingstenen er fra ca. år 958 men der er en vis usikkerhed med at fortolke ”det store dyr” på stenen.
Billeder af ”det store dyr” i Mammen-stil fra tiden 970-1000 findes i Skåne og Väster- og Östergötland.

Knud den Store organiserer møntvæsenet i 1020’erne og en af mønterne har en hjort på bagsiden.

I 1030’erne er en hjort i Ringerike-stil populær ved Knud den Stores hof i England.

Udover ”det store dyr” ses en form for trend i brug af hjorten som symbol for Gormslægten. Jeg ved jo, at I begge har min bog ”Vikingetidens konger” - og hjort-trenden passer utrolig godt ind i min teori omkring Gormslægtens historie og herkomst (Hjort-trenden bør verificeres bedre end ovenstående. Der må findes flere eksempler).

Men "kattedyret" er stadig lidt af en gåde?

[Jan Eskildsen]

Att det är en hjort tillsammans med ormen är givet. På medeltiden levde myten att hjorten dödade ormar. Släkten Kid/Staverskovs ättling, den sägenomsusade häradsfogden Nis Henriksen på Hajstrup satte dit en orm i munnen på hjorten i sitt vapen. Nis som var häradsfogde över Urne häradsting, det gamla landstinget, hade talat emot att försvara kung Kristian II 1523, och för sin furste kungens farbror hertig Fredrik. Han skall ha flytt från tinget med pilarna hängande i kappan. Men bönderna gick inte ut i strid och Nis belönades rikligt efter det av den nye kung Fredrik.
Kappan hängde sedan i släktkyrkan i Hajstrup tills den föll sönder låångt senare.
Nis satte dit ormen i hjortens mun efter det och den skulle föreställa just - Kkristian II, Kristian tyrann som vi säger i Sverige. Ormen försvann efter ett par generationer.

Siden sidste har jeg læst denne artikel: Hansen, Charles M.: Hjort og slange i våbenet, som er trykt i Heraldisk tidsskrift
1978, Bd. 4, nr. 37 (1978), S. 305-311. Det smager lidt af et spor, selv om der er 100 km i fugleflugtslinie mellem Bylderup og Jelling.