Bodde Grendel på Mön?

[Jan Eskildsen]

Her er noget fra Kulturarvstyrelsen i Danmark, som vel er en god kilde:
http://www.kulturarv.dk/1001fortaelling ... egers-hoej

[Starkodder]

Hmm. De källor jag angett är de källor jag använt. Gällande myter och sagor på Mön har jag läst och använt delar av den 54 sidor långa pdf-filen, som på nätet är uppdelad i tre delar. En slagning på ordet "grøn" ger 163 träffar i detta dokument. Naturligtvis är skriften en samling av tidigare källor, varav några vad jag förstått är är flera hundra år gamla och längre bakåt i tiden lär vi inte komma när det gäller skriftligt material. Att genomforska alla dessa skrifter och deras eventuella trovärdighet är ett forskningsprojekt i sig. Jag tycker själv att det är en ganska bra sammanställning som författaren gjort. Ta det för vad det är. I min rubrik står det ju "Lokala sägner från Mön" och inte "Lokala bevis från Mön". Rubriken i sig hade knappast resulterat i en egen tråd. För min del är det den sammanlagda bilden som är viktig, inte de enskilda bitarna i sig. Bidrar historierna om Grön till helhetsbilden? Ja, jag tycker åtminstone det. Att betrakta diskussionen kring den eventuella historiska bakgrunden bakom sagor och sägner som tidsspill tycker jag är helt enkelt är tråkigt.

[Jan Eskildsen]

Sagn og sagaer kan indeholde en lige så rigtig kerne, som det Adam af Bremen og Saxo skrev, det holder jeg med om.
Men hvis du vil sandsynliggøre, at personer fra digtet Beowulf har levet i virkeligheden, kan du ikke gøre det ved at sammenligne med gamle sagn –– jo, det kan du, men du finder ikke sandheden uden et stort arbejde.
Jeg bryder mig ikke om at ødelægge en god historie, men når Grønsalen, (der også kaldes Grønjægers Høj eller Grønjæger og Fanes Sal) er fra 3.500 f.Kr. kan den ikke have noget med en person at gøre, der levede på Beowulfs tid.

[Starkodder]

JE, ditt sista argument håller inte. Jag vet mycket väl att att stenåldersgravarna inte har något med järnålders-Grön att göra. Just därför nämnde jag deras ålder i artikeln. Det finns många sådana exempel även i Sverige (t ex Björns hög vid Uppsala). Även om Grön m fl inte är begravd i Grönsalen kan han väl ha bott i närheten och kanske hållit möten där?

Att sedan under en enda utandning direkt avfärda historierna om Grön i sägensamligen bara för att det råka finnas med andra sagor typ guldpelare är för enkelt. Att spela på samma planhalva som Tolkien et al är väl OK, men vad visste han om Möns geografi egentligen? Jag säger inte att jag har rätt, men tycker än så länge att det idémässigt verkar logiskt.

[Jan Eskildsen]

Ja, men mit hovedsynspunkt er netop ikke, at din teori ikke kan passe, jeg mener blot, at man må bore mere i kilderne. Det burde ikke være så vanskeligt at finde ud af, hvornår de forskellige områder blev navngivet. Flere af de kilder, som forfatteren har med i sin liste, regner jeg ikke for at være troværdige, og den eneste kilde jeg har haft mulighed for at tjekke, bekræfter ikke navnet Grøn. Hun nævner navnet Grøn mange gange uden en regulær kildeangivelse, men jeg er "med på ideen" og vil lede videre i andre bøger. Desværre mangler jeg det relevante bind i et vigtigt bogværk, men har andre, som jeg vil studere i de kommende dage.

[Starkodder]

Gudskelov skrev jag i texten: "Genomgången är endast tänkt att fungera som idéer inför vidare studier i ämnet."

[Jan Eskildsen]

Der findes her en tekst, som omtaler, at Huno levede i 500-tallet, hvilket kan passe med Beowulf.

[Jan Eskildsen]

Nå, det gik lidt for hurtigt. Jeg googlede Huno og fandt dette:
---------
[PDF]
Huno var, ifølge overleveringen, Klintekongens efterfølger. Han ...
Filtype: PDF/Adobe Acrobat - Hurtig visning
Han havde en borg ved Hunosø i. Klinteskoven. ... På Møn findes der ud over Hunosø, Hunohøj, Hunoherrens Agre og Stejle Hunofald. Idyl ved Hunosøen.
http://www.lokalarkiverne.vordingborg.d ... ./Huno.pdf
---------
Hele teksten er her:

Huno
Huno var, ifølge overleveringen, Klintekongens efterfølger. Han havde en borg ved Hunosø i
Klinteskoven.
Huno er naturligvis en mytisk person, men i overleveringerne om ham, dukker et antal historiske
kendsgerninger op, som giver Huno en utilsigtet troværdighed.
Hvor Klintekongen havde ry for hjælpsomhed og nærvær, må Huno siges, at have haft en mere
pragmatisk tilgang til livet. Han drev i mange år en særdeles givtig sørøver-virksomhed, der fyldte
hans skatkammer, og desuden supplerede han sine indtægter som krigs-rådgiver for kong Harald
Hildestand, i dennes kampe mod svenske-kongen Ring.
Da sult og elendighed ramte landet i år 563 besluttede Huno, at drage med langobarderne til
Italien. Han tog størstedelen af den arbejdsduelige befolkning med sig, velsagtens for at de kunne
se ham sætte sit våbenskjold over Roms porte, som han pralede med før afgangen. Hvor langt
Huno nåede er der ingen efteretninger om, men han må tilsyneladende være vendt tilbage til en
aktiv pensionisttilværelse, idet Harald Hildestand ifølge legenden døde omkring år 770.
Det er sandt, at langobarderne nåede Roms porte i år 568. Der var tale om en hungermarch, idet
dendrokronologiske undersøgelser og iskærneboringer viser, at Nordeuropa i årene før var ramt af
massiv fejlhøst p.g.a. store mængder vulkansk aske i atmosfæren.
Det er ligeledes sandt, at de senere værker, Saxos ”Gesta Danorum” og bl.a. Njals Saga på Island
placerer Harald Hildestand til år 770. Ifølge disse legender blev Harald dræbt i det endelig slag ved
Brávalla. Hvorvidt den 250-årige rådgiver Huno også kom af dage nævnes ikke.
På Møn findes der ud over Hunosø, Hunohøj, Hunoherrens Agre og Stejle Hunofald.


Jan

[Jan Eskildsen]

Der findes også en St Huno, som nok er lidt "for ny",
http://www.catholic.org/saints/saint.php?saint_id=3824


Jan

[Jan Eskildsen]

Kulturhistoriske hovedtræk

Kulturmiljøet Fanefjord omfatter den sengotiske kirke med senere tilføjelser og udsmykninger samt langdyssen Grønsalen. Til disse steder knytter sig en række lokale sagn, som understreges af landskabets karakter: den ensomt beliggende kirke og kæmpehøjen. På en råkold januareftermiddag, inden rimtågen letter, er det let at leve sig ind i det overnaturlige landskab omkring Fanefjord kirke.

Ifølge blandt andre Saxo samlede Absalon sin flåde ved Grønsund, inden han drog i ledning mod venderne i slutningen af 1100-tallet. Selvom det ikke er nærmere beskrevet, befinder den bedste naturhavn i området sig i Fanefjord.

Kirken ligger markant i bunden af den lave fjord på en langstrakt bakke, der følger Fanefjord Kirkevej til Store Damme. Hvis man fortsætter ad kirkevejen mod syd, kan man lidt efter se Grønsalen på venstre hånd, godt 500 meter i fugleflugt fra kirken. På nordsiden af fjorden ligger et område - Damme Mader - der blev inddæmmet i 1930’erne, og næsten yderst på nordkysten ligger det gamle færgested, hvor Marie Grubbes ifølge overleveringer skulle have haft sit virke med at færge folk over Grønsund - heraf navnet "Marie Grubbes Vej". 400 meter længere mod vest fra Færgegården findes et middelalderligt voldsted med voldgrav. Stedet blev omdannet til skanse under krigene mod England i starten af 1800-tallet og yderligere forvandlet under 1. verdenskrig.

Grønsalen er et imponerende fortidsminde. Den er omkring 100 meter lang, med tre gravkamre, de to af dem åbne. Alle gravkamrene er tømt, og der kendes ingen efterretninger om, hvornår dette er sket, ej heller om eventuelle oldsager og knogler. Fyldet er bevaret indtil en tykkelse af 150 cm. Alle randstenene er bevaret. Ud fra formen er det muligt at datere den til den tidlige Bondestenalder, ca. 3.500 f. Kr.

Fanefjord kirke er først opført omkring år 1300, i unggotisk stil, og den er således den yngste af de middelalderlige kirker i Møn kommune. Kirken er opført i munkesten, og det oprindelige byggeri kan følges flere steder i bygningen. Krydshvælvene, der bæres af tre arkadepiller, er tilføjet i slutningen af 1400-tallet, og langhuskoret er fra begyndelse af 1500-tallet. Kirken er gennemdekoreret af kalkmalerier, der kom frem ved et omfattende restaureringsarbejde i midten af 1930’erne. Ældst er triumfbuens billeder fra ca. 1350, mens det mest markante træk er de mange illustrationer udført af "Elmelundeværkstedet" omkring år 1500.

Kilde: http://www.moen-atlas.dk/index.php?id=219

Jan

[Jan Eskildsen]

På denne side http://www.insula-moenia.dk/mon_iron_age.html kan man læse dette:

The Iron Age 500 B.C. - 800 A.D.
About 500 – 0 B.C, during the Celtic period of the Iron age, urn/cremation graves were still used, but the bones were not cleaned as they were in the late Bronze age and they can be found together with remains of coal. Most often no urn was used. Not many findings have been made on Møn but evidence tells us that bronze was imported from southern countries and the Celtic culture had a big influence on the area.
During the Roman period of the Iron age, about 0 –400 A.D, the import of Roman handicraft products and valuables in silver, bronze and gold had taken over after the Celtic period. Graves from this period have been found at Katrinedal (excavated by Dr. S. Müller) between Stege and Keldby, Slotshøj near Keldby and at Askeby.
The Germanic period of the Iron age begins about 400 A.D but no trace of this period has been found on Møn.

vh Jan

[Starkodder]

Jag har läst berättelsen om Huno men tycker kanske att årtalet är lite väl noggrannt angivet? Men historien anknyter till herulernas återutvandring till kontinenten ca år 540 som är beskriven av Prokopios och antydd i Didrikssagan.

Mina uppgifter om Möns järnålder kommer från källdokumentet Projekt Mön där de få fynden beskrivs inkl Elmelunde-krigaren.

[Jan Eskildsen]

Du har ret i det med årstallet. Desværre er jeg ikke så stærk i astronomi, men det er muligt at finde ud af præcis, hvornår der var solformørkelse. Jeg har læst om det i en avis for nylig og husker det som 568, men er ikke sikker. Den sås i et forholdsvis smalt bælte. Vil forsøge at finde det frem.
Her står til gengæld noget om en anden solformørkelse ca 100 år efter.
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_k ... rchilochos

[Jan Eskildsen]

Man kan finde alle solformørkelser på denne side:
http://xjubier.free.fr/en/site_pages/so ... Canon.html

Ved at søge på totale solformørkelser i perioden 550-570 fik jeg en del årstal, men de vil ikke lade sig kopiere.
Årstallene 563, 566, 567, 569 og 570 er dog med, men de solformørkelser tog kun få minutter.
Man kan også søge på partielle.
Der er dog også noget med, at et vulkanudbrud kan have spillet en rolle for solen og afgrøderne (væksten) og der findes sikkert også information om dette på nettet et sted.

[Jan Eskildsen]

Der er ikke tid til at blive ved med at lede her til morgen, men på denne side står der om vulkanudbrud i 536 som formørkede solen i en del år (indlæg: AsaDan Gæst Indlæg Skrevet: 3.jul 21:54 2005)

http://www.kindir.dk/forum/viewtopic.ph ... 399f9757c0

Der står om Klimachok her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Klimachok_i_535-536

I artiklen om Huno kan årstallet 563 være en fejskrivning af 536

Alt for nu