Til de kloge svenskere
-
Jan Eskildsen
- Tidigare medlem
- Inlägg: 263
- Blev medlem: 19 september 2007, 12:53
- Ort: Danmark
Til de kloge svenskere
Fra Sverige kender jeg Birgitta. Hed hun oprindeligt Brita? (eller noget andet?)
Kapeludden på Øland – er der konsensus i Sverige om, hvem der byggede det – og til ære for hvem?
Kapeludden på Øland – er der konsensus i Sverige om, hvem der byggede det – og til ære for hvem?
-
Jan Eskildsen
- Tidigare medlem
- Inlägg: 263
- Blev medlem: 19 september 2007, 12:53
- Ort: Danmark
Re: Til de kloge svenskere
Kapeludden – jeg mener hvem der byggede kapellet, som der stadig er en ruin af.
Re: Til de kloge svenskere
Brita eller Britta är en kortare form av Birgitta, ungefär som Lisa är en kortare variant av Elisabet eller Karin och Kajsa är kortare former av Katarina. I dag ser vi dessa som olika namn, men det gjorde man inte förr i tiden. Tittar man i kyrkböcker från 1600-, 1700- och 1800-talet så upptäcker man ofta att samma person exempelvis kan kallas Karin, Kajsa och Katarina på olika ställen. Jag skulle gissa att det fungerade på samma sätt på medeltiden. Den heliga Birgitta kan alltså mycket väl ha kallats både Brita/Britta och Birgitta.Jan Eskildsen skrev:Fra Sverige kender jeg Birgitta. Hed hun oprindeligt Brita? (eller noget andet?)
-
Jan Eskildsen
- Tidigare medlem
- Inlägg: 263
- Blev medlem: 19 september 2007, 12:53
- Ort: Danmark
Re: Til de kloge svenskere
Tak for dit svar. Kan Birgitta av Vadstena være blevet kaldt Brita, før hun hed Birgitta? Vel næppe, for man ved jo, hvem hun var?
Hvis man kender Birgitta's ophave, ved man vel også om hendes navn har været Brita eller måske Bridget?
vh Jan
Hvis man kender Birgitta's ophave, ved man vel også om hendes navn har været Brita eller måske Bridget?
vh Jan
-
Jan Eskildsen
- Tidigare medlem
- Inlägg: 263
- Blev medlem: 19 september 2007, 12:53
- Ort: Danmark
Re: Til de kloge svenskere
Problemet er -- altså mit problem -- at vi har haft en dansk forfatter, Mads Lidegaard, der skrev en del om tiden før kristendommen i Danmark og det øvrige Norden, men også om den kristne tid før Harald Blåtand.
I sin bog "Hvad troede de på?" skriver han om altertavlen i Linde kirke på Gotland, at der står St. Bartolomeus, St. Paulus, St. Peter og ved siden af ham ses St. Bridget, der er mælkens helgen med koen som symbol. Han hævder at St. Bridget er en irsk helgen, som svenskere har kaldt Brita og Birgitta. Og så skriver han: "Når vi ikke møder hende oftere, hverken på denne ø eller i Sverige og Norden i det hele taget, er forklaringen nok den, at Sverige senere fik sin store helgen, Birgitta af Vadstena." Han hævder at Birgitte fra fødslen hed Brita og i forlængelse af det hævder han, at hun var opkaldt efter Bridget.
Birgitta af Vadsten blev først født i 1303 og kan derfor ikke have noget til fælles med Bridget, og jeg kan ikke finde dokumentation for, at hun hed Brita fra fødslen?
Ingen danske historikere gav ham ret i hans teori om, at specielle forhold i den irske kirke skulle have nået de skandinaviske lande flere hundrede år efter synoden i Whitby, men når der ses en Bridget på Gotland må det jo have sin forklaring. En Sunniva/Synnøve ses i Norge ved siden af Olav den Hellige), hun skulle være komme til Norge i 970, altså 300 år efter at kongen i Northumberland kasserede Columbans kristendom til fordel for den romerske (katolske).
Lidegaard mente også, at de specielle ringkors på Gotland har deres inspiration i de irske, men der er byzantinske eller byzantinsk inspirerede kalkmalerier i syv gotlandske kirker, og der har været biskopper fra Armenien i Norden også, så måske skal inspirationen søges derfra?
(Kilde til det sidste: Henrik Janson: Från Byzans...?? titlen kommer senere).
I sin bog "Hvad troede de på?" skriver han om altertavlen i Linde kirke på Gotland, at der står St. Bartolomeus, St. Paulus, St. Peter og ved siden af ham ses St. Bridget, der er mælkens helgen med koen som symbol. Han hævder at St. Bridget er en irsk helgen, som svenskere har kaldt Brita og Birgitta. Og så skriver han: "Når vi ikke møder hende oftere, hverken på denne ø eller i Sverige og Norden i det hele taget, er forklaringen nok den, at Sverige senere fik sin store helgen, Birgitta af Vadstena." Han hævder at Birgitte fra fødslen hed Brita og i forlængelse af det hævder han, at hun var opkaldt efter Bridget.
Birgitta af Vadsten blev først født i 1303 og kan derfor ikke have noget til fælles med Bridget, og jeg kan ikke finde dokumentation for, at hun hed Brita fra fødslen?
Ingen danske historikere gav ham ret i hans teori om, at specielle forhold i den irske kirke skulle have nået de skandinaviske lande flere hundrede år efter synoden i Whitby, men når der ses en Bridget på Gotland må det jo have sin forklaring. En Sunniva/Synnøve ses i Norge ved siden af Olav den Hellige), hun skulle være komme til Norge i 970, altså 300 år efter at kongen i Northumberland kasserede Columbans kristendom til fordel for den romerske (katolske).
Lidegaard mente også, at de specielle ringkors på Gotland har deres inspiration i de irske, men der er byzantinske eller byzantinsk inspirerede kalkmalerier i syv gotlandske kirker, og der har været biskopper fra Armenien i Norden også, så måske skal inspirationen søges derfra?
(Kilde til det sidste: Henrik Janson: Från Byzans...?? titlen kommer senere).
-
Jan Eskildsen
- Tidigare medlem
- Inlägg: 263
- Blev medlem: 19 september 2007, 12:53
- Ort: Danmark
Re: Til de kloge svenskere
Bogens titel er Från Bysans till Norden, og kapitlerne er skrevet af flere forfattere.
Forlagets omtale:
"Ansgars och ärkesätet Hamburg-Bremens betydelse för Nordens kristnande har på senare år blivit allt mer ifrågasatt. Idag vet vi att det kristna inflytandet från de brittiska öarna var betydande under vikingatiden och den tidiga medeltiden, och uppenbarligen var det också mer djupgående än det tyska. Men kanske fanns det även andra vägar till den nordiska kristendomen. Frågan om kristna influenser från öster i vikingatidens och den tidiga medeltidens Norden är kontroversiell och ännu tämligen sparsamt diskuterad inom vetenskapen. Fanns det över huvud taget en sådan påverkan? Hur långt sträckte den sig i så fall? Inskränkte den sig till tillfälliga, lokala influenser i kyrkokonsten, eller handlade det om mer djupgåendeimpulser och kulturell gemenskap? I denna bok utvecklar en rad framstående forskare, från olika discipliner, sina perspektiv kring dessa och närliggande problem. Svaren är inte entydiga, men fram växer en bild av långt mer komplicerade kulturella relationer över Östersjön och områdena där bortom än vad den nationella historieskrivningen traditionellt har velat göra gällande – en bild där etniska kategorier spelar mindre roll än kulturell identitet."
Link: http://www.bok.nu/Henrik_Janson/Fran_Bysans_till_Norden
vh Jan E
Forlagets omtale:
"Ansgars och ärkesätet Hamburg-Bremens betydelse för Nordens kristnande har på senare år blivit allt mer ifrågasatt. Idag vet vi att det kristna inflytandet från de brittiska öarna var betydande under vikingatiden och den tidiga medeltiden, och uppenbarligen var det också mer djupgående än det tyska. Men kanske fanns det även andra vägar till den nordiska kristendomen. Frågan om kristna influenser från öster i vikingatidens och den tidiga medeltidens Norden är kontroversiell och ännu tämligen sparsamt diskuterad inom vetenskapen. Fanns det över huvud taget en sådan påverkan? Hur långt sträckte den sig i så fall? Inskränkte den sig till tillfälliga, lokala influenser i kyrkokonsten, eller handlade det om mer djupgåendeimpulser och kulturell gemenskap? I denna bok utvecklar en rad framstående forskare, från olika discipliner, sina perspektiv kring dessa och närliggande problem. Svaren är inte entydiga, men fram växer en bild av långt mer komplicerade kulturella relationer över Östersjön och områdena där bortom än vad den nationella historieskrivningen traditionellt har velat göra gällande – en bild där etniska kategorier spelar mindre roll än kulturell identitet."
Link: http://www.bok.nu/Henrik_Janson/Fran_Bysans_till_Norden
vh Jan E
-
Jan Eskildsen
- Tidigare medlem
- Inlägg: 263
- Blev medlem: 19 september 2007, 12:53
- Ort: Danmark
Re: Til de kloge svenskere
Der står meget mere om bogens emner her:
http://www.signum.se/signum/template.ph ... ad&id=3236
vh Jan E
http://www.signum.se/signum/template.ph ... ad&id=3236
vh Jan E
Re: Til de kloge svenskere
Jag skulle gissa att det bara är en tillfällighet att Birgitta har "samma namn" som det irländska helgonet Brigid av Kildare (http://sv.wikipedia.org/wiki/Brigid_av_Kildare), även om Brigid av Kildare faktiskt verkar ha dyrkats i Sverige. Det vanliga var väl att barnen fick namn efter äldre släktingar. En av Birgittas bröder hette exempelvis Israel Birgersson (-1351) och var lagman i Uppland. Han bör ha uppkallats efter sin farfars far Israel Jorsalafarare (Jerusalemfarare = pilgrim? korsriddare?) Andersson (-1269). Å andra sidan hittar jag inga Brita/Britta/Birgitta bland den helga Birgittas äldre släktingar, så kanske var hon trots allt döpt efter helgonet?Jan Eskildsen skrev:Han hævder at Birgitte fra fødslen hed Brita og i forlængelse af det hævder han, at hun var opkaldt efter Bridget. Birgitta af Vadsten blev først født i 1303 og kan derfor ikke have noget til fælles med Bridget, og jeg kan ikke finde dokumentation for, at hun hed Brita fra fødslen?
Re: Til de kloge svenskere
Sökte på Birgitta på http://www.historiska.se/misc/gemensam/Nomina/nomina/ och fick fram följande:
Birgitta
Förekomst
Mycket vanligt
Namnsdag
07 okt
Härledning
Ett namn som härstammar från det ketliska namnet Birgidh som betyder den höga.
Äldsta belägg i Sverige
1253
Historiska personer
Birgitta Birgersdotter, 1303 - 1373, Den heliga Birgitta, helgonförklarad 1391.
Namnet Birgitta kan säkert ha kommit till Sverige i och med att man dyrkade helgonet Brigid av Kildare och om den heliga Birgitta var den första i sin släkt att få namnet kanske man kan anta att hon fick namnet för att hedra Brigid av Kildare.
På http://www.historiska.se/misc/gemensam/Nomina/nomina/ hittade jag också att Brita/Britta finns tidigast belagt först 1502, så man kan nog anta att den heliga Birgitta inte kallades Brita/Britta.
Birgitta
Förekomst
Mycket vanligt
Namnsdag
07 okt
Härledning
Ett namn som härstammar från det ketliska namnet Birgidh som betyder den höga.
Äldsta belägg i Sverige
1253
Historiska personer
Birgitta Birgersdotter, 1303 - 1373, Den heliga Birgitta, helgonförklarad 1391.
Namnet Birgitta kan säkert ha kommit till Sverige i och med att man dyrkade helgonet Brigid av Kildare och om den heliga Birgitta var den första i sin släkt att få namnet kanske man kan anta att hon fick namnet för att hedra Brigid av Kildare.
På http://www.historiska.se/misc/gemensam/Nomina/nomina/ hittade jag också att Brita/Britta finns tidigast belagt först 1502, så man kan nog anta att den heliga Birgitta inte kallades Brita/Britta.
-
Jan Eskildsen
- Tidigare medlem
- Inlägg: 263
- Blev medlem: 19 september 2007, 12:53
- Ort: Danmark
Re: Til de kloge svenskere
Tak for disse svar.
vh Jan
vh Jan