Freja nu mest populære pigenavn i Danmark

[Jens Yde]

Freja er nu blevet det mest populære fornavn til små piger i Danmark. Danmarks Statistik har i dag offentliggjort navne-tallene for 1. halvår 2009, og her topper Freja for første gang listen. Den tidligere nummer ét, Emma, er skubbet ned på andenpladsen. 24 ud af 1000 nyfødte piger fik navnet Freja i 1. halvdel af 2009.

Før 1970 var det nærmest utænkeligt, at nogen ville kalde deres datter Freja - efter den nordiske gudinde for ”frugtbarhed”, der red på et svin. Men i løbet af 1970’erne dukkede Freja op, især i København og Århus. Endnu i 1994 var Freja ikke på Top 50, men derefter er dette pigenavns popularitet vokset. Navnet er dog så nyt, at det sammenlagt kun ligger omkring nr. 170 sammen med Betty og Ragnhild.

De mest udbredte pigenavne i Danmark, Anne, Kirsten og Hanne, tilhører i 2010 mest voksne kvinder.
http://www.dst.dk/Statistik/Navne/Names ... riod=20091
http://www.dst.dk/Statistik/Navne/popall.aspx

Her kan man sammenligne to navnes popularitet siden 1985. Man kan også hedde f. eks. Freya, Freia, Frøya og Frøyja.
http://www.dst.dk/Statistik/Navne/Docum ... 38190BA8DB}

[Camilla.dk]

Cool - de gammelnordiske navne har virkelig fået en retro, sidste gang var vist i anden del af 1800-tallet (med nationalromantikken) her fik flere pigebørn navne som Gyde/Gyrithe, Freja, Embla mm. Så er der mine oldeforældres/bedsteforældres generation der havde navne som Ragnild, Signe/Seigne, Valborg og Alfhild. Så de dukker vist op i ny og næ. Omkring første verdenskrig var det anglikanske navne (udtalt på umiskendeligt dansk) som var in, eksempelvis Hetty, Jenny og Mary mm.

[Hans]

Cool - de gammelnordiske navne har virkelig fået en retro, sidste gang var vist i anden del af 1800-tallet (med nationalromantikken) her fik flere pigebørn navne som Gyde/Gyrithe, Freja, Embla mm. Så er der mine oldeforældres/bedsteforældres generation der havde navne som Ragnild, Signe/Seigne, Valborg og Alfhild. Så de dukker vist op i ny og næ. Omkring første verdenskrig var det anglikanske navne (udtalt på umiskendeligt dansk) som var in, eksempelvis Hetty, Jenny og Mary mm.

Hur är det med Camilla?

Är de populära bara för att de var populära två generationer sedan eller finns det något mer? F.ö. saknas genusperspektivet här, vad heter danska gossebarn? Harald, Kristian eller Muh... näe, vi lämnar det

MVH

Hans

[Jens Yde]

Cool - de gammelnordiske navne har virkelig fået en retro, sidste gang var vist i anden del af 1800-tallet (med nationalromantikken) her fik flere pigebørn navne som Gyde/Gyrithe, Freja, Embla mm.

Hvorfra stammer opfattelsen, at Freja var et populært navn i 1800-tallet? Det er som om, man har hørt det før. Jeg antager uden videre, at historien er sendt ud af candidater fra Københavns Universitet.

I dag har vi amatører fået internettet til at hjælpe os. Et opslag på Dansk Demografisk Database viser, at kun 12 piger i København har båret navnet Freja, hvoraf mindst tre var født i henholdsvis Sverige, Norge og Plön, Tyskland. Her nævnes en af disse piger:

Navn: Anne Freja eller Thor Freja, Alder: 33, Civilstand: Ugift,
Erhverv: Tjeneste Pige, Kilde: Folketælling 1801, Amt: København, Herred: København (Staden), Sogn: Sankt Annæ Øster Kvarter, Stednavn: Sankt Annæ Øster Kvarter.

Så tjenestepigen vidste ikke, hvad hun hed?

En løs optælling (med amatørens akademiske forbehold) på Dansk Demografisk Database viser, at højst 10 piger/kvinder i årene 1769-1921 har båret navnet Freja i Århus, Odense, Aalborg, Ribe, Viborg, Vejle og Thisted. Muligvis har der levet ”7” kvinder på Bornholm med dette meget specielle navn.

Her i 2010 er Freja ude af Top 5 i Århus og København. Det gamle nordiske gudenavn Freja er imidlertid ”det absolut mest populære” i Nordjylland, Vestjylland og Sydjylland. Det fremgår af denne oplysning:

http://www.dst.dk/OmDS/BagTal/Arkiv/200 ... moden.aspx

[Camilla.dk]

Hehe Hans da min mor "fandt" på navnet troede hun at det var helt hendes egen ide og at det var ganske specielt - blot for senere at opdage at det hed nærmest alle i min årgang. Da jeg gik i skole var vi fire piger i min klasse med navnet

Værre var det med min brors navn - min mor var ikke så begejstret for bornholmsk udtale af navne, så hun opgave hurtigt at kalde ham Daniel hvilket udtaltes Dårrrrniel, dernæst Nikolaj der på bornholmsk blev Nitjelajj, til sidst kom hun på at han skulle hedde noget så fint som Pierre, med det resultat at de gamle sagde "naj mæn skâ hanj hedde Pæær"

Jens tjekkede du alle stavelser som Freia, Freya og Freja? Så fremt du kan finde mindst 10 i en by af en hvis størrelse, så er det ikke et ukendt eller et yderst sjældent navn for en årgang, men ligefrem "populært" ville man rigtignok ikke kalde det. Du har måske ret at det er postulater fremkommet fra den akademiske verden (jeg tror dog navneforskerne har mere styr på sagerne) så det er sikkert mere bare en populær misopfattelse. Jeg skrev nu ikke at navnet Freja var overordentligt populært men at flere pigebørn ved den tid fik gammelnordiske navne. Jeg fik 43 hits på Freia, 9 på Freya og 45 på Freja for hele landet 1850-1890, i samme periode ca. 90 på Gyde/Gyda, Gyrithe 78, Gro/Gry 3, Alfhild 8, Gunhild 87, Gunild 75, Guldborg 41, og -hild navne som Raghild, ulvhild, Borghild mm. hele 2577 personer. Jeg vil stadig mene at flere piger fik oldnordiske navne.

[Jens Yde]

Jens tjekkede du alle stavelser som Freia, Freya og Freja? Så fremt du kan finde mindst 10 i en by af en vis størrelse, så er det ikke et ukendt eller et yderst sjældent navn for en årgang, men ligefrem "populært" ville man rigtignok ikke kalde det.

Nej, jeg havde faktisk kun kigget efter Freja, og jeg kan ikke finde så mange Freja/ Freia/ Freya, som du kan.

Faktisk kan jeg alt i alt kun finde over 20 stk. Freja/Freia/Freya født et bestemt sted, nemlig i København. Den samme person kan optræde i flere folketællinger, og med det in mente kan man kun nå over 10 i amterne Odense og Bornholm, hvor forholdsvis mange blev døbt Freja/Freia/Freya i anden halvdel af 1800-tallet. Ellers findes blot et par stykker med disse navne i amterne omkring København samt enkelte hist og her. De fleste amter viser et rundt nul for Freja/Freia/Freya for alle år 1769-1921. I Aalborg skrev optælleren for en pige, født 1885 i ”Findland”, at hun hed Freia?? Lund. Mente optælleren med spørgsmålstegnet, om det virkelig kunne passe, at hun hed Freia? En af de to Freia’er i Århus amt var født i ”Tydskland”.

Blev det i Jylland betragtet som direkte upassende at hedde Freja? Helt uantageligt var det åbenbart ikke, idet en Freja Margrethe Elisabeth, født 1870 i Præstø på Østsjælland, blev præstekone i Tim i Vestjylland. Men ellers må det meste af landet, inklusiv Grønland og Færøerne, betragtes som folketomt, hvad angår Freja/Freia/Frøya.

Jeg kender ikke kriterierne for, hvornår et navn kan siges at være sjældent, og hvornår det må kaldes udbredt. Var Freja udbredt? Hvad så med Ovens? Min tipoldemor hed Ovens. Hun var den af mine 16 tipoldeforældre, jeg sidst fandt frem til, da jeg lavede anetavle, og det var svært for mig at læse, hvad der stod i kirkebogen. Jeg sad og studerede i gamle bøger på Landsarkivet i Viborg og henvendte mig til en arkivassistent, der sagde, at man da ikke kan hedde Ovens, hvorpå han viste mig en liste over pigenavne fra 1800-tallet – uden Ovens. Tilfældigvis fik jeg fat i en af mormonernes optællinger, som så viste, at flere kvinder havde heddet dette i første halvdel af 1800-tallet. Nu har vi fået internet, og det viser sig, at et to-cifret antal piger har heddet Ovens, og at de næsten alle blev født på halvøen Thyholm syd for Thy.

Det er faktisk muligt, at hvis vi ser på årene 1769-1901, så blev der i Danmark døbt flere piger Ovens end Freja.
Hvem har lavet kriteriet om, at man skal bo i en stor by for at blive accepteret som ”navn”?

[Camilla.dk]

Jens Yde skrev:
Jeg kender ikke kriterierne for, hvornår et navn kan siges at være sjældent, og hvornår det må kaldes udbredt. Var Freja udbredt?

Øh? Jeg at skrev ovenfor at man rigtignok ikke kunne kalde Freja populært- det betyder vel det samme som at jeg rigtignok ikke vil betegne det som udbredt?? Dernæst skrev jeg at jeg bare mente at flere piger fik oldnordiske navne i den periode og altså således en rettelse af første indlæg som skal forstås således at jeg mener at flere piger fik gammelnordiske navne men ikke specifikt Freja - i øvrigt heller ikke Embla som jeg først skrev, der heller ikke synes at optræde blandt de gammelnordiske navne der ses i DDA. Derimod gav jeg så eksempler på nogle af gammelnordiske navne, der rent faktisk optræder. Nu er jeg forvirret.

Men bortset fra læste jeg fornyligt den nyudgivne Bornholmske samlinger 2009 og her var der netop en artikel af en navneforsker, der pegede på nogle interessante lokale navngivningstraditioner, som den du eksempelvis nævner med Ovens (havde jeg aldrig hørt før). Det gammelnordiske navn Signe, skriver hun, var faktisk ikke udbredt i Vestdanmark i 15-1600-tallet, men vedblev at være det i Østdanmark og er stærkt repræsenteret på Bornholm i 16-1700-tallet. I middelalderen og frem var det ellers blevet mere populært med de kristne navne. Det blev populært igen i 1800-tallet. Nu flere hundrede år efter betragter vi det som et typisk dansk navn, der har eksisteret til alle tider. Så navnene kan også være typiske i bare een egn og forsvundet i en anden og så pludselig dukke op igen i hele landet. (Bornholmske samlinger 2009, har desværre glemt forskerens navn, men må lige tjekke det)

[Jens Yde]

Mit indlæg handler om Freja og det muligt upassende i dette navn. Freja-historien her relaterer sig således ikke specielt til ”det nordiske” og navne som Leif, Hakon, Helga, Astrid, Aase o.s.v.

Hvorfor hed meget få Freja før i tiden? Var der noget specielt ved Freja? For eksempel har Thor været forholdsvis populær i Danmark med over 100 navne hvert årti siden 1900.

Anders Zorn malede Freja i 1901 i selskab med en sort kat (find selv billedet).

I Danmark hedder i dag mere end 6666 Freja og 1256 hedder Freya.

I Danmark er de mest populære navne til hunkatte: Mille, Emma, Sille, Pjevs, Mis, Freja (Freya), Fie, Mulle, Kisser og Minnie.

Har man før i tiden tænkt, som vi vil gøre om Audhumbla? At man da ikke kan kalde en pige for Audhumbla – navnet på urkoen.

Ja, jeg spørger bare.

Her er en navnemaskine for det 20. århundrede.
http://www.danskernesnavne.navneforskni ... nnavne.asp

Tør man drage en parallel til Lolita. Det navn blev kendt med Vladimir Nabokovs roman af samme navn, som blev oversat til dansk i 1957. I 1960’erne og 1970’erne fik omkring 100 piger navnet Lolita i Danmark, men pludselig forsvandt hun fra de årlige statistikker. Siden 1984 har ingen forældre kaldt deres datter Lolita. I Sverige hedder 2514 kvinder Freja, 24 Freia og 332 hedder Lolita. I Norge hedder ca. 200 Frøya, 20 Freja, mens ca. 30 bærer navnet Lolita.

I de senere år har omkring 30 nye verdensborgere fået navnet Loke i Danmark - i alt er der omkring 250 nu – og alle 250 ser ud til at være registreret som drenge.

[Jens Yde]

Mit indlæg handler om Freja og det muligt upassende i dette navn.

Anders Zorn malede Freja i 1901 i selskab med en sort kat (find selv billedet).

Anders Zorns ”Freja” forsvandt i Stockholm i 2004, men blev fundet igen november 2010, da en schweizer forsøgte at sælge billedet i London.
http://svtplay.se/v/2248185/anders_zorn_tavlan_freja

Freja er ikke længere nummer et på listen over pigenavne i Danmark. Danmarks Statistik har i dag offentliggjort listen for 2010, og den viser, at Freja er dumpet ned på ottendepladsen.
2010: 1. Isabella, 2. Ida, 3. Anna, 4. Emma, 5. Mathilde, 6. Caroline, 7. Maja, 8. Freja, 9. Sofie, 10. Laura.

Nu er Isabella altså nummer et. Det er også navnet på kronprinsparrets ældste datter, født 2007.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR333.pdf
http://www.dst.dk/Statistik/Navne/Docum ... 38190BA8DB}