I et samarbejde, hvori indgår Institut de Recherche sur les Archaéomatériaux under det franske nationale center for videnskab CNRS, l'Université d'Orléans, blev danske glasperle-fund udvalgt og analyseret.
En fornem kvinde blev mellem 1400 og 1300 f.v.t. begravet i en egekiste i en stor gravhøj i Ølby på Østsjælland. Om den ene overarm havde hun et smykke bestående af en blå glasperle, som vi nu ved er fra Egypten, og to ravperler af samme form.
En anden koboltblå perle er fra en rig grav på Hesselager, Sydøstfyn. Kvinden fra Hesselager bar sin glasperle om halsen sammen med fire ravperler. Fælles for begge grave er, at glasperlerne indgår i et smykkesæt sammen med ravperler.
Ved at sammenligne med glasmateriale fra kendte fundsteder er det overvejende sandsynligt, at glasset er produceret i enten Malkata eller Amarna ved Theben i Egypten. I Malkata begyndte glasproduktionen, herunder det blå koboltglas, i farao Amenhotep d. 3.s regeringstid, 1390-1353/52 f.v.t.
Det nok bedst kendte af alle egyptiske kunstværker, Tutankhamons dødsmaske i guld, er forsynet med indlægninger af blåt glas. Glasperlerne fra Ølby og Hesselager kan således være fremstillet i de samme værksteder som den egyptiske konges berømte guldmaske.
Historien er kommet ud i Israel.
http://www.haaretz.com/jewish/archaeology/1.707620Altogether 271 glass beads have been found at 51 burials sites in Denmark, the majority of which originated from Nippur, Mesopotamia, southeast of today's Baghdad in Iraq.
Noget af det tidligste glas, der er kommet til Norden, stammer fra byen Nippur, cirka 150 kilometer sydøst for Baghdad.
En såkaldt øjeperle blev fundet i en grav nord for Varde i Vestjylland, med gruber fyldt med hvidt, gult og orange glas. Øjeperler er almindelige i Mesopotamien, men er her for første gang fundet uden for Mellemøsten. Man troede længe, at det gule i perlen var rav, men det viste sig at være glas.
Nord for Struer i Vestjylland fandtes i 1885 ved Humlum en urne med to guldspiral-armringe. Ved den ene lå 44 turkisblå perler, som er bronzealderens største danske perlefund.
Fund af nordisk rav ned gennem Europa – og videre – har givet et godt kendskab til bronzealderens handelsruter. Man kan nu se, hvorledes glasperlerne og ravperlerne er nært knyttet til hinanden i Nordens grave, men også langs forbindelsesvejene er der en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem perler af de to materialer. Blandt andet er begge materialer fundet i Schwarza i Thüringen, Tyskland, og i Cioclovina i de transsylvanske bjerge. I Grækenland, både i Mykene og Tiryns, er der fundet nordisk rav og blåt glas. I det spændende skibsvrag fra Uluburun ved Tyrkiets kyst er der fundet 350 kg glasbarrer fra Egypten (Amarna) sammen med 41 perler af nordisk rav. Selv til Egypten nåede ravet. Ikke langt fra Amarna, i Kongernes Dal, blev Tutankhamon begravet. En skarabæ, der sandsynligvis er udskåret af nordisk rav, fulgte ham sammen med store ravkæder.
Kilde: museumsinspektører Jeanette Varberg, Flemming Kaul m.fl.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenska ... emmelighed