Uld var bronzealderens hårde valuta

Från de första stapplande stegen tills skrift och civilisationer tog över, vilket är olika länge i olika delar av världen.
Användarvisningsbild
Odinkarr
Medlem
Inlägg: 659
Blev medlem: 16 jan 2007 13:44
Ort: Bøtø Nor, Falster

Uld var bronzealderens hårde valuta

Inlägg av Odinkarr » 27 jul 2011 05:22

Af: Torben Jørgensen
26. juli 2011 kl. 03:52

Hvordan kunne bronzealderfolket få råd til at importere
bronze? Det har længe være et mysterium for arkæologer og
historikere. Nu mener en arkæologiprofessor at have løst gåden.


Danmarks bronzealder kan med god ret betegnes som en ”guldalder”: utroligt smukke fund, mange i
bronze, men nogle også i guld, har overlevet og kan i dag ses på Nationalmuseet.
Drabelige sværd og dolke, elegante spydspidser, økser og spiralmønstrede bælteplader, Solvognen,
kultiske skjolde og de smukt svungne lurer, vidner om velstand, kunstnerisk sans og et religiøst
verdensbillede, hvor solen havde en central rolle.
Men alle de smukke genstande er lavet af importerede råvarer, for Danmark har hverken tin eller
kobber til en bronzeproduktion, for slet ikke at tale om guld.
På mange punkter kan Danmarks bronzealder måle sig med Grækenlands og andre sydeuropæiske
kulturer.
Men vi mangler de skriftlige kilder, der kan fortælle os, hvad bronzealderfolket tænkte, hvilke kampe,
de udkæmpede – og hvordan de handlede sig til den livsvigtige bronze.
Vi har ingen brevveksling mellem fyrster og konger, ingen lister over ejendomme eller overleverede
digte om guder og krig.
Intet fortæller os om, hvordan den store mængde bronze kom til landet. Erobrede de den i krig? Drog de
ud som lejesoldater og vandt hæder og rigdom? Byttede de med slaver?

Rav byttet for metal?

Disse spørgsmål har meget længe beskæftiget arkæologer og historikere.
Det har været en fremherskende teori, at man byttede rav for metal. Man har fundet skandinavisk rav i
Grækenland og andre steder, men kun i beskedne mængder.
»Der var selvfølgelig en raveksport sydpå. Men den alene kan langt fra forklare alle de metaller, der
strømmer ind i landet. Rav og glasperler har måske nærmere været en del af et større handelsmønster,
nemlig handel med uldstoffer.«
Det siger professor Klavs Randsborg, der for nylig har skrevet bogen ”Bronze Age Textiles: Men
Women & Wealth”.
Klavs Randsborg peger her på en anden – og langt vigtigere - indtægtskilde, som har betalt for det
importerede bronze og guld.
»Noget af det mest værdifulde bronzealderfolket havde, var uldtekstiler. Uld var så at sige
bronzealderens hårde valuta. Danmarks uldtekstiler kunne givetvis sælges med fortjeneste i store dele
af Europa nord for Middelhavet – sikkert også længere omkring. Problemer er, at så få tekstiler er
bevaret i dag. Her er Danmark dog en blændende undtagelse: hele dragter er dukket op af
egekistegravene, fund som er totalt ukendte i det øvrige Europa, hvor man skal være glad, hvis nogle få
stumper tøj har overlevet,« siger professor Randsborg.

Fra Kreta til Babylon: gode priser for uld

I mangel på hjemlige kilder, er professor Randsborg dykket ned i bronzealderarkiver fra andre kulturer.
»Selv om vi ingen skriftlige kilder har herhjemmefra, så er der mange referencer til uld, bl.a. fra tavler
med Linear B skrift fundet i Knossos på Kreta og bronzealderpaladset Pylos på Peleponnes i
Grækenland. Fra Babylon til Ægypten, hos hittitterne og i Det Gamle Testamente, finder man omtale af
og priser på klædestoffer – og de er gode alle steder. Det fremgår klart, at her havde man en organiseret
tekstilindustri, og at det var værdifulde varer, man handlede med. Jeg vil ikke udelukke, at ulden blev
transporteret over store afstande og det samme kan have været tilfælde fra det vestlige Danmark og dele
af Norge og Sverige,« siger professor Randsborg.

Dragter fuldstændig bevaret

Som ved et mirakel er flere hjemlige dragter fra bronzealderen fuldstændigt bevaret.
Nationalmuseet har en samling af mande- og kvindedragter i uld, nogle fra det andet årtusind f. kr., der
er i så god stand, at de kan måle sig med tekstiler fra Ægypten, som har ligget lunt og godt i sandet i det
tørre klima.
Ikke mindst i kvindegravene finder man ofte flere tekstiler end i mandegravene, helt op til 10
kvadratmeter, noget der tyder på, at kvinderne havde særlige roller i den arbejdskrævende proces at
behandle uld.
Selv den purunge Egtvedpige havde næsten syv kvadratmeter tekstiler med til den anden verden.
»Der er ingen tvivl om, at uld og klædestof var en kostbar vare i den tidlige nordiske bronzealder. Selv
mindre stykker uld er brugt til at færdiggøre større stykker klæde. Valkning var en del af processen, så
man ikke kan se syningerne. Kvinderne har være helt centrale i tekstilproduktionen som vævere,
skræddere og syersker. Tekstilproduktion i bronzealderen var en god forretning – og den var forgrenet.
Vi har kilder fra Grækenland, der fortæller, at et enkelt klædningsstykke kunne indbringe et kilo
bronze! Det har været en formue heroppe nordpå,« siger professor Randsborg.
»Nok til to store høvdingesværd. I Nærorienten har man kunnet få endnu mere for sine uldtekstiler.«
Også i mandegrave fra den danske bronzealderelite, finder man - udover bronze og guld -
klædestykker, der kan være tre til fem meter lange. Eliten var velforsynet med rigdom - også ind i
døden.

100 sværd foret stykke klæde

»Bruger vi kilderne fra Nærorienten som målestok, er tekstilerne i de danske bronzealdergrave ofte
mere værd end bronzen,« siger Klavs Randsborg.
Et eksempel er Skrydstruppigens store slag – der fejlagtigt er blevet tolket som et skørt. Det ville sydpå
indbringe en formue.
»Hos hittitterne i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, ville Skrydstruppigens tekstiler have indbragt
bronze nok til at støbe 100 sværdklinger – hvis man havde set igennem med den lidt grove vævning. En
så stor ubalance i priser ansporer til vareudveksling, især over store afstande – og tekstiler er lette at
pakke sammen og nemme at transportere,« siger professor Randsborg.
Arkæologer kender en del til de væveteknikker som folket brugte i den tidlige bronzealder.
De var ikke specielt avancerede, og på det tidspunkt havde man nede i Europa haft kendskab til
vævning i flere tusinde år.
Enkelte fund herhjemme viser dog, at man havde et vist kendskab til vævning omkring 4000 år f. Kr.
Man har en formodning om, at kvinderne, der var måske fire-fem kvinder til at betjene en væv, senere
arbejdede med tekstiler, omkring to meter brede og fire meter lange. Desværre har man aldrig fundet en
væv fra den tidlige bronzealder, så man kender ikke den nøjagtige vævebredde.
Men arkæologiske fund viser, at teknikken blev stadigt mere raffineret, ja ligefrem luksuriøs. Og
tekstilindustrien udviklede sidebrancher fra fårehyrder til uldproducenter. På samme måde som
behandlingen af importvarerne, bronze og ædelmetaller, krævede mange dygtige håndværkere.
Alt dette kan ikke lade sig gøre uden organisation, så vi må formode, at bronzefolket har sluttet op
omkring en konge eller en høvding, muligvis hånd i hånd med et præsteskab, og at samfundet jævnligt
mødtes på markeder og ved rituelle fester. I jernalderen bliver teknikken stadig mere raffineret og
importerede fine, fremmede tekstiler, f.eks. fra Romerriget, begynder at dukke op.
Og i centrum af det hele var ulden – og kvinderne.

Uldeksporten formede bronzealderen

»Omkring år 2000 f. Kr. ser vi paladser skyde op på Kreta og i hele det Ægæiske område. På samme tid
vokser brugen af og kendskab til metaller i Central– og Nordeuropa – og bronzen kommer snart efter til
Norden. Uldproduktionen i Grækenland – og i Norden – tager et kraftigt opsving. Priserne i det østlige
Middelhavs byer var gode, og selv om jeg ikke forestiller mig en uldjyde vandre hele vejen til Babylon
med et bundt klæde på nakken – så kan jeg godt forestille mig, at tekstilerne var den hårde
bronzealdervaluta, der fik hjulene til snurre,« siger professor Randsborg.
Tekstileksporten var med til at forme bronzealderen – og den gjorde Danmark rig.
Skibe fra Sydskandinavien og Danmark kontrollerede Østersøen og ruterne mod syd, i hvert fald ned til
Berlin, og danske tekstiler har kunnet gøre sig gældende næsten helt ned til Sydeuropa.
»Desværre er produktionen, brugen og eksporten af tekstiler en lidt overset kulturfaktor – der er jo så få
tekstiler bevaret. Men bronzerne fortæller med al tydelighed, at varer i bronzealderen blev transporteret
over meget store afstande, så uldtekstilerne har sikkert gjort det samme. Men vi opfatter gerne tekstiler
som noget alle kunne lave, og derfor af beskeden værdi,« siger Klavs Randsborg.
I fremtiden vil avancerede DNA- og isotop-studier sikkert kunne spore oprindelsessteder for uld og
dermed stedfæste tekstilernes vandringer. Men der går nogle år, før den teknik er helt på plads.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/uld- ... dium=email

mvh

Flemming

Användarvisningsbild
Boreas
Medlem
Inlägg: 432
Blev medlem: 29 aug 2006 02:45
Ort: Norway

Re: Uld var bronzealderens hårde valuta

Inlägg av Boreas » 28 jul 2011 16:40


Intet fortæller os om, hvordan den store mængde bronze kom til landet. Erobrede de den i krig? Drog de
ud som lejesoldater og vandt hæder og rigdom? Byttede de med slaver?
Hva med pelsverk, skinn, rep, tau, båter, flint, rav, lampolje, lamper og leirgods - samt handel og omsetning av gull, sølv, bronse og div. håndverk...