MarkomannerkrigeneKarsten Krambs skrev:Markomannerriget kom igen i søgelyset i perioden fra 166 til 180 e.kr. under markomannerkrigene.
(reduceret uddrag fra ’Danmarks Oldtid’ af museumsinspektør Jørgen Jensen) -
Markomannerne er formentlig udgået fra det nordeuropæiske lavlandsområde, hvor der allerede før midten af det 1. årtusinde f.kr. havde udviklet en meget ensartet materiel kultur, fra det sydlige Polen til den jyske halvø. Under kejser Tiberius (14-37 e.kr.) anvendte man diplomatiske midler og skabte en kæde af afhængige stammeområder fra den nedre Rhin til den mellemste Donau, bestående af bl.a. frisere, batavere, hermundurer, markomanner, quader og sarmater. Afhængigheden blev af romerne sikret gennem belønning for tjenester, som tilflød stammeforbund og udvalgte høvdinge eller konger ved den nordlige grænse. Ofte var modydelsen romersk statsborgerskab, ophøjelsen til ridder og betaling af subsidier.
Markomannerkrigene fra 166 til 180 e.kr. - og de dermed sammenhængende folkebevægelser på kontinentet - blev ydermere et udtryk for en helt ny magtbalance i Europa. Urolighederne brød ud, da de normalt romervenlige stammer i grænseområdet - markomanner, quadere og jazyger (eller sarmater) - efter først at have virket som diplomatiske formidlere - slog sig sammen med angriberne. Der nævnes ligeledes om langobarder, vandaler og obier i de skriftlige kilder.