Vad betyder egentligen det danska lilla uttrycket "sgu"?
Har sett förklaringen någonstans, att det skulle vara en förkortning av "så Gud hjälpe mig", eller något i den stilen. Har för mig att det fanns någon ännu extremare förkortning som jag inte ens minns resultatet av...
(Inom parentes kan jag inte minnas mig ha hört det - eller, jag har säkert hört det många gånger, men danska är knepigt som det är, och ett litet "sgu" försvinner lätt i allt det andra.)
Sgu
Sgu' er faktisk et ældgammelt bandeord af religiøs oprindelse (men et mildt ét af slagsen) , det er oprindeligt en sammentrækning af noget i stil med "så Gud være mit vidne" men det er der altså ingen, der tænker over i dag, for det er så utrolig almindeligt et (bande)ord, der bruges for at forstærke det man siger.
Et par eksempler:
"Det ku' du sgu' da godt have sagt" = (bebrejdende) jeg er faktisk lidt sur over, du ikke har sagt det
"Det var sgu' godt, du var her" = (positivt, lettet) jeg er sørme glad for, at du var her
"Han er sgu' dum" = (negativt ladet) = han er faktisk mere dum end han har lov til at være
Det var så danskundervisningen for i dag … ;o)
MVH_____________________________________________
From: Hans
Sent: Thursday, October 04, 2007 2:10 PM
To:
Subject: Danska: Sgu
xxx,
Vad betyder sgu och varifrån kommer utrycket?
Mange tack.
Knus
Hans
Hans
Dito! 
(Eller heter det "mange takk"?)
"Sammentrækning" som sagt. Undras om det finns något motsvarande i svenska som man går omkring och säger utan att ha en aning. Kanske "tusan" och "sjutton", som måhända stammar från äldre kraftuttryck som "tusen tunnor med djävlar" (Grimberg skriver bra om ämnet).
Återstår att se vad det där andra fina exemplet var.
(Eller heter det "mange takk"?)"Sammentrækning" som sagt. Undras om det finns något motsvarande i svenska som man går omkring och säger utan att ha en aning. Kanske "tusan" och "sjutton", som måhända stammar från äldre kraftuttryck som "tusen tunnor med djävlar" (Grimberg skriver bra om ämnet).
Återstår att se vad det där andra fina exemplet var.
http://64.233.183.104/search?q=cache:FU ... cd=1&gl=lu
Konstigt forum men i alla fall detta:
Jeg slog lige ordet "sgu" op i min Nudansk Ordbog, der stod:
Politikens Nudansk Ordbog skrev:
sgu adv.: "dette her er sgu et stift stykke" - (udviklet af sågu, s.d.)
Under "sågu" står der:
Politikens Nudansk Ordbog skrev:
så´gu adv: "dette her går s. ikke!" - (forkortet af så Gud (hjælpe mig) el. lignende,; jf. sgu).
MVH
Hans
Konstigt forum men i alla fall detta:
Jeg slog lige ordet "sgu" op i min Nudansk Ordbog, der stod:
Politikens Nudansk Ordbog skrev:
sgu adv.: "dette her er sgu et stift stykke" - (udviklet af sågu, s.d.)
Under "sågu" står der:
Politikens Nudansk Ordbog skrev:
så´gu adv: "dette her går s. ikke!" - (forkortet af så Gud (hjælpe mig) el. lignende,; jf. sgu).
MVH
Hans
Ordnet.dk skrev: sgu, interj. [sgu] (undertiden skrevet s'gu ell. sku). (af saagu, jf. sgi; talespr.; bruges nu hyppigere end saagu, men føles vist som mindre harmløst end dette, jf. Thorsen.Afh. III.276. Hjortø.OS.82) brugt som edelig forsikring ell. bedyrelse ell. (dagl.) almindeligt kraftudtryk til forstærkelse af et udsagn olgn.
Så det handlar om en försäkran (sannerligen) eller ett allmänt kraftuttryck. Tidigare sa man tydligen saagu och denna "svordom" användes minsann också av kvinnor och präster.Ordnet.dk skrev:saa-gu, interj. [sωTegn, der ikke kan visesomega vendt på hovedet'gu] (jf. dog Festskr.Feilb.37). (nu l. br. i to ord saa gud. Moth.S4. Hrz.III.81. VSO. jf. (dial.): det er saamænd og Gud Andreses Hus, der brænder af. MaglPet.F.I.5). (egl. forkortet (aposiopesisk) udtr. saa gud (hjælpe mig ell. lign.)! til VI. saa 1.5; sml. gu (u. Gud 3.2), sgu; i talespr. brugt som en forholdsvis harmløs ell. lidt spøgefuld ed, endog (især tidligere) anvendt af kvinder og præster, jf. Hjortø.OS.82f.) dels brugt som udtr. for forsikring, bedyrelse: sandelig; min sandten; sandt for dyden; dels brugt som udtr. for ell. forstærkelse af en (nølende, modstræbende) indrømmelse, indvilligelse: saamænd.
/Rasmus
Danskan dubbeltecknar normalt inte slutkonsonanter. Det är ett av de klassiska standardsätten att skilja dansk text från norsk för oss förvirrade svenskar. Alltså, danska: tak; norska: takk.Hexmaster skrev:Dito!
Senast redigerad av 1 Lindir, redigerad totalt 6 gånger.
Är det bara jag som blir mer förvirrad?Lindir skrev:Danskan dubbeltecknar normalt inte slutkonsonanter. Det är ett av de klassiska standardsätten att skilja dansk text från svensk för oss förvirrade svenskar. Alltså, danska: tak; norska: takk.Hexmaster skrev:Dito!
MVH
Hans
Mer förvirrad än du var innan eller mer förvirrad än jag (tydligen) var när jag skrev det ...?Hans skrev:Är det bara jag som blir mer förvirrad?Lindir skrev:Danskan dubbeltecknar normalt inte slutkonsonanter. Det är ett av de klassiska standardsätten att skilja dansk text från svensk för oss förvirrade svenskar. Alltså, danska: tak; norska: takk.Hexmaster skrev:Dito!
MVH
Hans
Nåja, gör min lilla ändring i mitt förra inlägg att förvirringen lägger sig något?
Så hjælpe mig Gud og hans hellige ord
Dansk Sprognævn skrev i 1998:
Bandeord (svärord?), eder og kraftudtryk er mere eller mindre synonyme ord, der alle kan gå ind under fællesbetegnelsen bandeord. Når man i dag ikke mere skelner mellem bandeord, eder og kraftudtryk, så hænger det formentlig sammen med, at mange forbandelses- og edsformularer med tiden er blevet afsvækket og simpelthen er blevet kraftudtryk.
For eksempel stammer adverbiet sgu egentlig fra eden "Så hjælpe mig Gud og hans hellige ord" som oprindeligt blev benyttet ved danske domstole. Efterhånden blev eden også anvendt uden for domstolene og blev med tiden afkortet til Så hjælpe mig Gud - sågu - sgu.
En anden forklaring på at man ikke mere skelner så skarpt mellem eder, bandeord og kraftudtryk, er at man i dag faktisk ikke tænker på hvad ederne og forbandelserne oprindeligt betød, netop fordi de ofte er blevet svækket. Pokker er ifølge ODS, bd. 16, 1936, betydning 1, en betegnelse for kopper, udslæt og syfilis. "Gid pokker havde ham" betyder altså oprindeligt Gid han må blive ramt af kopper, og det er vel de færreste der egentlig mener det udsagn alvorligt.
På samme måde er der nok ikke ret mange som tager selve ordlyden i eden "fanden tage mig" alvorligt, dels fordi man ikke tænker på selve betydningen af eden, dels fordi eden i sig selv ikke har den store betydning i et samfund, hvor mange ikke tænker på Gud og Fanden som konkrete skikkelser. At der er mange der ikke tænker over, hvad bandeordene faktisk betyder, vidner et interview med medlem af Folketinget Mimi Jacobsen fra 1998 om. I interviewet fortæller Mimi Jacobsen, der i dag er generalsekretær for Red Barnet, at hun bander for meget. Hun siger bl.a.: "Jeg gør det ikke, fordi det er smart. Men det ligger i mit sprog. Og jeg forbinder det ikke med at krænke Gud eller religion eller kristendom eller mit kristne livssyn, fordi jeg siger sgu. Det gør jeg altså ikke".
(Meget afhænger af personlig smag. Jeg bliver nærmest mere irriteret, når kvinder siger sgu og for pokker; end når de siger fanden og satan).
Bandeord (svärord?), eder og kraftudtryk er mere eller mindre synonyme ord, der alle kan gå ind under fællesbetegnelsen bandeord. Når man i dag ikke mere skelner mellem bandeord, eder og kraftudtryk, så hænger det formentlig sammen med, at mange forbandelses- og edsformularer med tiden er blevet afsvækket og simpelthen er blevet kraftudtryk.
For eksempel stammer adverbiet sgu egentlig fra eden "Så hjælpe mig Gud og hans hellige ord" som oprindeligt blev benyttet ved danske domstole. Efterhånden blev eden også anvendt uden for domstolene og blev med tiden afkortet til Så hjælpe mig Gud - sågu - sgu.
En anden forklaring på at man ikke mere skelner så skarpt mellem eder, bandeord og kraftudtryk, er at man i dag faktisk ikke tænker på hvad ederne og forbandelserne oprindeligt betød, netop fordi de ofte er blevet svækket. Pokker er ifølge ODS, bd. 16, 1936, betydning 1, en betegnelse for kopper, udslæt og syfilis. "Gid pokker havde ham" betyder altså oprindeligt Gid han må blive ramt af kopper, og det er vel de færreste der egentlig mener det udsagn alvorligt.
På samme måde er der nok ikke ret mange som tager selve ordlyden i eden "fanden tage mig" alvorligt, dels fordi man ikke tænker på selve betydningen af eden, dels fordi eden i sig selv ikke har den store betydning i et samfund, hvor mange ikke tænker på Gud og Fanden som konkrete skikkelser. At der er mange der ikke tænker over, hvad bandeordene faktisk betyder, vidner et interview med medlem af Folketinget Mimi Jacobsen fra 1998 om. I interviewet fortæller Mimi Jacobsen, der i dag er generalsekretær for Red Barnet, at hun bander for meget. Hun siger bl.a.: "Jeg gør det ikke, fordi det er smart. Men det ligger i mit sprog. Og jeg forbinder det ikke med at krænke Gud eller religion eller kristendom eller mit kristne livssyn, fordi jeg siger sgu. Det gør jeg altså ikke".
(Meget afhænger af personlig smag. Jeg bliver nærmest mere irriteret, når kvinder siger sgu og for pokker; end når de siger fanden og satan).
-
Spaningsledaren
- Tidigare medlem
- Inlägg: 923
- Blev medlem: 30 mars 2007, 18:58
- Ort: Frankrike
Den här klassen av uttryck finns ocksâ i svenskan. Vi kan ta "banne mig", "fan", "jävlar" och mânga andra som enkla exempel.
Idag är det lördag (Gud förbanne mig om jag ljuger.)
Idag är det lördag (om inte sâ mâ djävulen/fan ta mig.)
Och sâ vidare och i princip.
Vi här uppe uppe i den evangeliska Norden är sedan oblygare i umgänget med dessa potentater än längre söderöver. I den katolska traditionen ägnar man dâ, (enligt lagen om att summan av alla laster är konstant) desto mer intresse t.ex. ât könsliga förhâllanden av typen att nâgons mamma möjligen/förmodligen/helt säkert är en hora. Putain! Kurva! Evangelisk vertikalitet och katolsk horisontalitet sâledes. Hur de ortodoxa ev. sedan fâr ihop sitt undandrar sig mitt bedömande. Men just detta vet säkert nâgon annan!
Idag är det lördag (Gud förbanne mig om jag ljuger.)
Idag är det lördag (om inte sâ mâ djävulen/fan ta mig.)
Och sâ vidare och i princip.
Vi här uppe uppe i den evangeliska Norden är sedan oblygare i umgänget med dessa potentater än längre söderöver. I den katolska traditionen ägnar man dâ, (enligt lagen om att summan av alla laster är konstant) desto mer intresse t.ex. ât könsliga förhâllanden av typen att nâgons mamma möjligen/förmodligen/helt säkert är en hora. Putain! Kurva! Evangelisk vertikalitet och katolsk horisontalitet sâledes. Hur de ortodoxa ev. sedan fâr ihop sitt undandrar sig mitt bedömande. Men just detta vet säkert nâgon annan!
I Ryssland använder man alla tänkbara typer av svärord - och där är det ortodoxi som gäller. I Frankrike är en stor del av befolkningen reformert men använder "franska" svordomar. Jag undrar för min del om kvinnosyn påverkar ordval eller om det är tvärtom.Spaningsledaren skrev:Evangelisk vertikalitet och katolsk horisontalitet sâledes. Hur de ortodoxa ev. sedan fâr ihop sitt undandrar sig mitt bedömande. Men just detta vet säkert nâgon annan!
Intressant det där med vilka ord man skyr mest hos tjejer. "Herre gud" är kanske en "kvinnlig" svordom i Sverige men totalt harmlös.
Re: Sgu bedømt af to professorer
To professorer har bestemt, at sgu ikke mere skal være et bandeord. Det fremgår af "Grammatik over det Danske Sprog", som de udgiver på onsdag. Professorerne er Lars Heltoft fra Roskilde Universitet, og Erik Hansen, Københavns Universitet, der i 17 år var formand for Dansk Sprognævn.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artike ... t-bandeord
Her er en liste over forbudte ord med religiøs betydning eller oprindelse.
http://www.ft.dk/samling/20081/Lovforsl ... 636431.PDF
For 25 år siden var den nævnte professor i dansk Erik Hansen anledning til den såkaldte majonæsekrig i Danmark. Anledningen var at den daværende formand for Dansk Sprognævn havde givet et interview om de påtænkte ændringer i den kommende retskrivningsordbog (Retskrivningsordbogen fra 1986). I interviewet gav han bl.a. eksempler på at visse franske låneord nu også måtte skrives på dansk, fx "konjak" (ved siden af "cognac"), "remulade" (ved siden af "remoulade"), "krem" (ved siden af "creme"), "resurse" (ved siden af "ressource") – og altså "majonæse" (ved siden af "mayonnaise"). De påtænkte ændringer skabte stor debat.
I den nyeste retskrivningsordbog fra 2001 er der stadig valgfrihed mellem "mayonnaise" og "majonæse" (til gengæld er "krem" og "konjak" røget ud). Den ”danske” stavemåde – der minder om noget, der kommer ud af næsen - er dog aldrig helt slået an, og i dagbladene bruges den franske form 8 af 10 gange.
Og to professorer skal vel ikke bestemme, hvad der skal være bandeord? Hva’, klaphatte?
(En "klaphat" er blevet et slangudtryk for en mindre begavet eller usmart person, udsprunget af de klappehatte, der dukkede op under fodboldkampe i 1980erne)
http://www.religion.dk/artikel/269619:S ... t-bandeord
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artike ... t-bandeord
Her er en liste over forbudte ord med religiøs betydning eller oprindelse.
http://www.ft.dk/samling/20081/Lovforsl ... 636431.PDF
For 25 år siden var den nævnte professor i dansk Erik Hansen anledning til den såkaldte majonæsekrig i Danmark. Anledningen var at den daværende formand for Dansk Sprognævn havde givet et interview om de påtænkte ændringer i den kommende retskrivningsordbog (Retskrivningsordbogen fra 1986). I interviewet gav han bl.a. eksempler på at visse franske låneord nu også måtte skrives på dansk, fx "konjak" (ved siden af "cognac"), "remulade" (ved siden af "remoulade"), "krem" (ved siden af "creme"), "resurse" (ved siden af "ressource") – og altså "majonæse" (ved siden af "mayonnaise"). De påtænkte ændringer skabte stor debat.
I den nyeste retskrivningsordbog fra 2001 er der stadig valgfrihed mellem "mayonnaise" og "majonæse" (til gengæld er "krem" og "konjak" røget ud). Den ”danske” stavemåde – der minder om noget, der kommer ud af næsen - er dog aldrig helt slået an, og i dagbladene bruges den franske form 8 af 10 gange.
Og to professorer skal vel ikke bestemme, hvad der skal være bandeord? Hva’, klaphatte?
(En "klaphat" er blevet et slangudtryk for en mindre begavet eller usmart person, udsprunget af de klappehatte, der dukkede op under fodboldkampe i 1980erne)
http://www.religion.dk/artikel/269619:S ... t-bandeord
-
GroovingPict
- Provmedlem
- Inlägg: 1
- Blev medlem: 22 juli 2011, 18:26
Re: Sgu
Hei, i tilfelle det skulle være noen tvil om at dette en gang ble sett på som et banneord, vil jeg dele følgende fra "Slægten", roman av Gustav Wied (hentet fra "Tredie Oplag", 1898):
-- Gør du? spurgte Pigebarnet betuttet. -- Det
havde jeg sgu helt glemt!
-- Men Baby dog! udbrød Hendes Naade dybt
rystet. -- Hvor faar du saadanne Ord fra?
-- Pardon, lille, bitte, allerdejligste Mama! bad
Karen indsmigrende og fløj Moderen om Halsen.
Jeg er norsk og kunne ikke helt skjønne hvilket stygt språk moren siktet til, så måtte søke opp "sgu"
Tor
-- Gør du? spurgte Pigebarnet betuttet. -- Det
havde jeg sgu helt glemt!
-- Men Baby dog! udbrød Hendes Naade dybt
rystet. -- Hvor faar du saadanne Ord fra?
-- Pardon, lille, bitte, allerdejligste Mama! bad
Karen indsmigrende og fløj Moderen om Halsen.
Jeg er norsk og kunne ikke helt skjønne hvilket stygt språk moren siktet til, så måtte søke opp "sgu" Tor