Vita Ansgarii revisited

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Karsten Krambs » 10 oktober 2016, 17:51

Følgende tekster er overført fra en anden tråd, for yderligere debat. M.v.h. Karsten Krambs.
Karsten Krambs skrev:Ansgar blev bispeviet i 831 og rejste vinteren 831-32 til Rom for at blive indsat som ærkebiskop i Hamburg af paven. Gregor IV overrakte ham palliet - tegnet på den ærkebiskoppelige værdighed - med mission blandt svenskerne, danskerne og slaverne som hans særlige opgave. Derefter delte Ansgar og ærkebiskop Ebo områderne mellem sig, således at Ansgar fik tildelt Danmark, mens ærkebiskop Ebo udnævnte sin søstersøn Gautbert til missionsbiskop for Sverige.
Notarius skrev:Er du sikker på ovenstående? Har du læst Eric Knibbs og Henrik Janson?
Notarius skrev:"While Knibbs argues that Ansgar did receive the pallium - the ornamental scarf granted by the pope to bishops with metropolitan status - from Pope Nicholas I around 864, he still remained formally only bishop of Bremen. His successor Rimbert, who was legitimately confirmed as archbishop of Hamburg, used Ansgar’s interpolated dossier as the basis for a more ambitious revision of his see’s history and rights. To that end, Rimbert’s Life claimed that Ansgar had been made an archbishop as early as 831, and that Pope Nicholas’s pallium privilege of 864 had united Bremen and Hamburg into one metropolitan province. This cannot have been the case, as Knibbs shows in a deft analysis of papal diplomatic practices. Hamburg-Bremen was not recognized as a dual diocese until the end of the ninth century at the earliest, when the archbishops of Hamburg were able - using the precedents transmitted in the Life of Ansgar - to gain recognition for their authority over Bremen (at the expense of the archdiocese of Cologne). Later archbishops also effectively used the Life of Ansgar to establish Hamburg-Bremen’s authority over the nascent Christian churches of Scandinavia in the eleventh century."

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Karsten Krambs » 10 oktober 2016, 17:56

Notarius skrev:Er du sikker på ovenstående? Har du læst Eric Knibbs og Henrik Janson?
Notarius; Jeg er godt på vej gennem stoffet, der generelt er svært tilgængeligt (efter min mening).

Generelt ser det ud til at der - gennem afskrifter af kirkelige dokumenter - er tilføjet, ændret eller udeladt tekst, som det nu subjektivt passede ind i de enkelte kronikørers personlige dagsorden eller deres kirkelige organisation. Vi ser det praktiseret hos Rimbert, Adam af Bremen samt i mange kirkelige skrifter, dokumenter og diplomer, der forsøgte at påvirke udviklingen. Vi kender også til flere eksempler fra Skandinavien. Intet nyt i det !! Jeg har pt. ikke det store overblik i problemstillingen, men det er på vej. Jeg er faldet over et nyere kompendium fra år 2014, hvor en del forfattere giver deres fortolkninger. Interessant. Her er en lille forsmag -

Kilde: Mythos Hammaburg, Archäologische Entdeckungen zu den Anfängen Hamburgs, Herausgegeben von Rainer-Maria Weiss und Anne Klammt, Archäologisches Museum Hamburg. Hamburg 2014.

Artikel: "Ansgar und die frühe Geschichte des Erzbistums Hammaburg", side 262 af Henrik Janson:

Citat side 265:
Auf dieser Basis erscheint die Vita Anskarii vielmehr als nützliche Informationsquelle, durch die wir verifizieren können, dass die Geschichte, die uns Ansgars erhaltene Privilegien erzählen, größtenteils korrekt ist – vielleicht nicht völlig korrekt (immerhin sind sie schlecht erhalten), aber doch zum größten Teil. Wir können kleine Anpassungen in der Vita Anskarii erwarten und wissen auch von einigen solchen Fällen, aber ein so umfangreiches Umschreiben der jüngeren Vergangenheit in der Art, wie Knibbs‘ Theorie sie nahelegt, wäre meiner Meinung nach nahezu unmöglich gewesen.

Min oversættelse:
Vita Anskarii skal i stedet grundlæggende ses som en nyttig kilde til oplysninger som giver os mulighed for at kontrollere, at den historie der fortæller os om de privilegier Ansgar opnåede, stort set er korrekt - måske ikke helt korrekt (i det mindste er de dårligt bevaret), men dog i det store og hele. Vi må forvente mindre justeringer i Vita Anskarii og kender også til flere sådanne tilfælde, men en så omfattende omskriv-ning af den nærmeste fortid i det omfang som Knibb’s teori lægger op til, vil efter min mening være praktisk umulig.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Karsten Krambs » 12 oktober 2016, 11:55

Lad os begynde med den første mission i forsøget på at kristne danerne.

Ebo’s mission år 822-23

Forud for missionen blev der i Attigny (Palatium Attiniacum) afholdt en kombineret Rigs-samling og Biskops-synode i august 822. Biskop-pernes synode omhandlede bl.a. procedurer omkring afståelse af kirkens ejendom samt reformer vedrørende 6 kanons på prædiken, forbedring af præsterne uddannelsessystem og Simoni - som efterfølgende skulle publiceres.

Her blev det besluttet at give Ebo af Reims et apostolsk legat (legatio), en fuldmagt med hvilken han blev betroet den pavelige legation. På mødet deltog Ludvig's brødre Drogo, Hugo og Theoderich.

Sommeren år 823 drog ærkebiskop Ebo af Reims sammen med biskop Willerich af Bremen, grever og et stor følge nordpå for at kristne danerne. Som base for missionen havde kejser Ludvig den Fromme skænket legationen et holstensk gods ’Welanao’, der kunne huse gesandtskabet og en planlagt skole for oplæring af danske drenge i kristendommen. Godset lå ved Münsterdorf og byen Itzehoe ved bifloden Stör, der løber ud i Elben.

Denne mission nåede dog aldrig indover danernes grænsemark.

Kommentar: Biskops-synoden i august 822 behandlede procedurer omkring kirkens ejendom, hvilket verificerer indholdet af Rimberts tekst om forløbet, hvor godset ’Welanao’ sandsynligvis her blev overdraget til missionen.

Kilder:
  • Geschichtsquellen des deutschen Mittelalters, Konzilien und Synoden 742-1002, des Frankenreichs, des Deut-schen Reichs und Reichsitaliens, von Roman Deutinger, Version März 2008, s. 12.
  • Ludwig der Fromme, das Papsttum und die fränkische Kirche, Fried, Johannes (1990) - In: Charlemagne's heir S. 231-273, ed. by Godman, Peter/ Collins, in New Perspectives on the Reign of Louis the Pious (814-840), Oxford 1990, S. 254.Roger (Hrsg.)

Senast redigerad av 2 Karsten Krambs, redigerad totalt 12 gång.

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Notarius » 12 oktober 2016, 12:52

Så langt så godt :-)

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Karsten Krambs » 13 oktober 2016, 16:19

Ifølge Rimbert er næste hændelse den såkaldte 'legatione Sueonum'.

Sendebud fra Sueonum år 829

Året 829 blev Ansgar hjemkaldt fra Rüstringen i forbindelse med, at kejser Ludvig den Fromme havde modtaget sendebud fra ’Sueonum’ som efterspurgte missionærer.

Året 829 afholdt Ludvig den Fromme modtagelse af gesandter i Aachen den 1. Juli (conventu et legationes) - og efterfølgende rigs-samling i August i Worms. Annales Regni Francorum beretter samme år at Ludvig modtog mange (plurimas) gesandtskaber både fra Rom og Benevento samt andre fjerne lande (longinquis terris).

Rimberts information om sendebud fra svearne er omdiskuteret og kan ikke bekræftes af andre kilder. Hverken Annales Regni Francorum, Ludvig-biografier eller Einhards årsbøger omtaler denne delegation (legatos) fra Sueonum. Nogle kilder refererer endda kilden som om det var sveakongen Bjørn, der havde sendt gesandter til Ludvig den Fromme. Hvis det sidste var tilfældet skulle der ha’ stået ’legati regis Sveonum’.

Kejser Ludvig den Fromme rådførte sig først med abbed Wala i Corbie før han besluttede, at Ansgar skulle påtage sig opgaven med at missionerer hos svearne. Som hjælper fik han anvist munken Witmar, ligeledes fra Corbie.

Kommentar: Kejserens kontakt til Benediktinermunk og abbed Wala må være sket før Ludvig den Fromme brød med sin søn og medkejser Lothar. Det sidste dokument hvor begges underskrifter findes, er dateret til den 11. September 829. Samtidig blev (den Lother-tro) abbed Wala forvist fra Hoffet som rådgiver - og måtte forblive i Corbie.

Kilde vedr. den 11. September 829: Zwischen Kooperation und Konfrontation: Dänemark und das Frankenreich im 9. Jahrhundert, Volker Helten, Kölner Wissenschaftsverlag; Auflage: 1 (1. Dezember 2011), s. 164.

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Notarius » 15 oktober 2016, 09:10

:thumbsup:

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Karsten Krambs » 15 oktober 2016, 15:47

Ham(ma)burg som ærkebispedømme?

Rimbert:
Ansgar og Witmar rejste hjem igen fra Sverige sommeren år 831, hvor der efterfølgende blev aflagt en positiv beretning til kejser Ludvig I den Fromme, der genoptog sin fars tanker om oprettelse af et bispedømme i Nord (Saxoniae regione).

En bispesynode blev afholdt 831 i Ingelheim, hvor det blev besluttet at regionen på den anden side af Elben blev inddraget som retsområde, tidligere ejet af bispedømmerne Verden og Bremen (episcopatus divisit). Dette område blev nu underlagt et nyoprettet ærkebispedømme (sedem constituit archiepiscopalem) i Hamburg (civitate Hammaburg) - som støtte for de nordiske missioner.

Der kendes til tre synoder år 831, hvor én er afholdt den 1. februar i Aachen, én den 1. maj i Ingelheim og én i november i Diedenhofen.
________________________________________

Kommentar: Arkæologiske Museum i Hamburg har i 2014 publiceret afgørende nyt om det tidligste Hamburg. Chef-arkæolog Prof. Dr. Rainer-Maria Weiss og udgravningsleder Kay-Peter Suchowa har stået for nye afslørende udgravninger af det ældste Hamburg og har desuden forsøgt at finde pladsen for Ansgars første kirke - som beskrevet af Rimbert.

Udgravningerne har afsløret, at da Ansgar år 831 ankom til Hamburg fandt han et antal huse, der lå omkring en stormandsgård. Hele bebyggelsen har været beskyttet af en simpel konstruktion bestående af en rund vold udført i træ og jord beliggende på et plateau af geest. Borgområdet har været 75 meter i diameter placeret mellem Alster og Elben.

Den mindste og tidligste voldgrav går helt tilbage til det 8. årh. og er således meget ældre end tidligere antaget. En senere voldgrav er opfyldt i år 850, hvilket matcher kildernes beskrivelse af vikingernes razzia i 845. Det tredje og sidste voldanlæg blev bygget omkring år 900. Analysen er primært baseret på keramikfund og analyser af mindre trærester.

’Hammaburg’ var således allerede en bosættelse engang i 700-tallet, grundlagt af ukendte folk - og Rimberts legende om Karl den Store’s tanker og Ludvig den Frommes anlæggelse af Hammaburg som ærkesæde - er en myte. Navnet Hammaburg er ligeledes et indicium, hvor Ham eller Hamme oprindeligt er saksisk og betyder lavland, eng eller vådområde.

Fortolkningen bliver da, at den borgkonstruktion Ansgar ankom til allerede var det andet borganlæg, hvor der på det tidspunkt levede henved 200 mennesker både indenfor og udenfor voldene. Øverste vogter af borgen på det tidpunkt var Burggraf Bernhard.

Arkæologerne fik problemer med at finde Ansgars kirke som Adam af Bremen nævner år 1074. Ingen af de tre udførte udgravninger har fundet beviser på kirkebyggeri. Hypotesen er pt. derfor, at da borgen på Ansgars tid allerede var tæt bebygget fik han af Burggraf Bernhard tildelt en byggegrund udenfor den yderste voldring, sandsynligvis dér, hvor den nuværende St. Petri kirke ligger.

Kilde: Mythos Hammaburg, Archäologische Entdeckungen zu den Anfängen Hamburgs, Herausgegeben von Rainer-Maria Weiss und Anne Klammt, Archäologisches Museum Hamburg. Hamburg 2014.

Bild

Rekonstruktion af Hammaburg før år 845 i fugleperspektiv af Tim-John Müller, Archäologisches Museum Hamburg.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Karsten Krambs » 16 oktober 2016, 18:47

Karsten Krambs skrev:Der kendes til tre synoder år 831, hvor én er afholdt den 1. februar i Aachen, én den 1. maj i Ingelheim og én i november i Diedenhofen.
Ansgars bispevielse år 831

Ansgars bispevielse var en usædvanlig højtidelighed, foretaget på en bispesynode af kejserens bror Drogo (Diogo, Drago) - biskop af Metz - samt efterfølgende ærkekapellan hos Ludvig den Fromme. Tilstede var tre ærkebiskopper Ebo af Reims (Ebone Remensi), Hetti af Trier (Hetti Treverensi) og Otgar af Mainz (Otgario Magonciacensi). Herunder andre biskopper som Helmgaud (Helmgaudo) af Verden og Willerik (Willerico) af Bremen. Bispevielsen blev afholdt efteråret (november?) år 831 i Diedenhofen/Thionville.

Kommentar: Både Rimbert og Adam af Bremen bekræfter at Ansgar blev bispeviet ca. år 831/32. Rimbert fortæller, at Ansgar allerede den 6. januar havde han været syg i tre måneder - og at han døde én måned senere den 3. februar 865. Videre hedder det - at det hændte i hans alders 64' år og hans bispedømmes 34' år, at hans fire måneders lange sygdom indtraf.

Den senere kilde 'Chronicon Breve Bremense' beretter, at Ansgar blev ordineret i det 42' år efter bispevielsen af Willerich af Bremen i år 789.

Begge kilder når frem til året 831 - selvom Adam fastholder år 832.
~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~
Rimbert nævner i alt seks personer hvoraf hovedpersonen er Ludvig den Frommes halvbroder Drogo, der år 823 blev biskop af Metz og tilhørte den kejsertro fraktion.

Derimod blev den Lother-tro ærkebiskop og nuværende leder af Hofkapellet - Hilduin af St. Dennis - afsat år 830 indtil striden mellem Ludvig og sønnen Lother bilægges 1. maj 831. Hilduin genindsættes herefter som ærkekapellan indtil år 834, hvor Ludvig udnævner sin bror Drogo, som ny leder.

Ansgar nævner Drogo som biskop af Metz (Mettensis praesulis) samt at han derefter (år 834) opnår værdighed som ærkekapellan (dignitatis tunc archicappellani), leder af Hofkapellet og dermed ærkebiskop. Kildekritikken (af Knibbs) må bygge på et misfortolkning, da 'tunc' på latin har betydningen derpå, derefter, herefter. Ansgar påstår ikke, at Drogo var ærkekapellan ved Ansgars bispeindvielse, som anført af Knibbs.
~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~
De to biskopper's - Helmgaud af Verden og Willerik (Willerico) af Bremen - deltagelse skal desuden ses som deres accept af de afståede områder fra begges bispesæder, for dannelsen af et nyt bispesæde Hammaburg. Deres medvirken bekræfter dette forløb. Historikere der gransker ægtheden af dokumenter anerkender iøvrigt, at ærkebiskop Otgar assisterede ved bispevielsen af Ansgar år 831.

Kilde: Böhmer, Johann Friedrich und Cornelius Will (Hg.): Regesta archiepiscopum Maguntinensium. Regesten zur Geschichte der Mainzer Erzbischöfe von Bonifatius bis Heinrich II. 742?-1288. Mit Benützung des Nachlasses von J. F. Böhmer bearb. u. hg. v. C Cornelius Will. Bd. 1: Von Bonifatius bis Arnold von Selehofen 742?-1160. Innsbruck 1877. Bd. 2: Von Konrad II. bis Heinrich II.

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Notarius » 16 oktober 2016, 20:13

:thumbsup:

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Karsten Krambs » 17 oktober 2016, 16:46

Et forfalsket dokument af 15. maj 834

Der eksisterer et såkaldt ’stiftende privilegium’ af 834. Den problematiske tekst lyder: ”Ærkebiskop Otgar er aktuel på en Rigs-samling i Aachen, hvor kong Ludvig den Fromme udnævner Ansgar til ærkebiskop af Hamburg”. Dette diplom har været omdiskuteret i omkring 150 år.

Allerede i 1877 blev dokumentet undersøgt af Böhmer/Will, der mente det var en forfalskning, men år 1912 argumenterede Hermann Joachim for, at dokumentet var ægte. Granskningen fortsatte år 1918 af Bernard Schmeidler og i nyere tid formulerede Brigitte Wavre 1991 den teori, at det var Ansgar selv der stod bag forfalskningen - og i 2008 var det Thomas Klapheck’s tur. En del af Wavre’s fortolkning har Eric Knibbs i 2011 adopteret i sin grundige analyse som når frem til den teori, at Ansgars bispevielse fandt sted den 15. maj 834. Fornylig og i 2014 nåede Henrik Janson i sin granskning frem til, at år 831/32 må være datoen for Ansgars bispevielse og den efterfølgende dato 15. maj 834 - skal ses som dokument for tidspunktet for bispesædet Hammaburg stiftelse.

Hvornår og hvorfor skete en mulig forfalskning?

I 2014 blev der oprettet et forskerteam med emnet „Edition der Urkunden Ludwigs des Frommen“ ved Universitetet i Bonn under ledelse af historiker og diplom-ekspert Prof. Dr. Theo Kölzer. Dette review nåede frem til det faktum, at dokumentet fra 834 er en forfalskning - hvilket man i lang tid har vidst.

Bispesædet Bremen var tidligere underlagt ærkebispen i Köln, men efter rigsdelingen år 843 ønskede Bremen at tilslutte sig Hamburg for sammen at udøve sin påvirkning af den nordlige grænse mod danerne. På baggrund af disse bestræbelser og på grund af striden med Köln, blev det falske stiftelsesdokument år 890 fremstillet af de gejstlige i Bremen for - legitimt - at bevise et oprindeligt og tidligt ærkebispe-dømme i Hamburg. Det lykkedes. År 893 lod pave Formosus sig overbevise og besluttede sig for at oprette et selvstændigt dobbelt ærke-bispedømme Hamburg-Bremen.

Undersøgelsens resultat blev, at Ansgar kom til Hamburg år 831 og fungerede som missionsbiskop indtil han på grund af vikingernes overfald 845 flygtede til Bremen. Der hersker dog stadig tvivl om han var reel biskop i Hamburg - og ærkebiskop blev han nok først udnævnt til af pave Nikolaus I den 31. maj 864 i Bremen - godt et år før hans død.

Forskerne er dog enige om, at den ny omvurdering ikke ændrer noget ved Ansgars virke, men kun på hans status.

http://www.mgh.de/home/aktuelles/newsde ... 8cff9c1b5/

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Notarius » 17 oktober 2016, 22:54

:-)

Niels Lund konkluderer sin anmeldelse af Eric Knibbs's bog i Historisk Tidsskrift 112 på denne måde:

"Med Eric Knibbs's fornemme arbejde kan vi nu konkludere, at ærkesædets krav på at være
kirkeligt centrum for Norden er fiktion helt fra starten. Måske kom der lidt realitet i det i
Knud den Stores tid, men det kræver en nærmere undersøgelse."

N
Senast redigerad av 1 Notarius, redigerad totalt 18 gånger.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Karsten Krambs » 18 oktober 2016, 11:39

Karsten Krambs skrev:Undersøgelsens resultat blev, at Ansgar kom til Hamburg år 831 og fungerede som missionsbiskop indtil han på grund af vikingernes overfald 845 flygtede til Bremen. Der hersker dog stadig tvivl om han var reel biskop i Hamburg - og ærkebiskop blev han nok først udnævnt til af pave Nikolaus I den 31. maj 864 i Bremen - godt et år før hans død.
Flere kilder antyder, at Ansgar først blev biskop i Bremen sidste halvdel af 840'erne. Jeg har pt. ikke fundet de nødvendige fakta.

Desuden skriver Rimbert, at Ansgar modtog pavelige legat af pave Gregor IV - efter at han var blevet bispeviet.

Det vil jeg se nærmere på - medmindre andre debattører har informationer ?

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Notarius » 18 oktober 2016, 18:08

Nu ved jeg ikke, hvem flere er, men dette skriver Niels Lund i sin anmeldelse af Knibbs's bog:
"829 drog Ansgar til Sverige, da man fra Uppland havde udbedt sig en missionærs besøg. Et par år senere reorganiserede man missionen i Norden, da ærkebisp Ebo af Reims trak sig tilbage fra det daglige missionsarbejde. Gauzbert blev sendt til Sverige, muligvis som missionsbiskop, og Ansgar blev udnævnt til pavelig legat med den opgave at missionere i Danmark. Det var alt, hvad der skete i 831. Historien om Hamborgs grundlæggelse som ærkesæde og Ansgars udnævnelse til ærkebisp beror på nogle forbedringer af diplomerne, som Ansgar fik brug for, dels efter 843, da han ved Frankerrigets deling mistede den finansiering han havde haft i klostret Torhout i Flandern, som nu tilfaldt Karl den Skaldede; og dels efter vikingernes ødelæggelse af Hamborg i 845."
Ansgar skal ifølge det skrevne være blevet indviet missionsbiskop (ikke ærkebiskop) for Norden i - eller lige efter - 834, af ærkebiskop Drogo af Metz.
Stadig baseret på NL:
Da Torhout var ude, kastede Ansgar sit blik på Bremen, som hørte til ærkestiftet Køln. Da Bremen og Køln var ledige, støttede Ludvig den Tyske, at Ansgar blev biskop i Bremen, mens Gaubert blev biskop i Osnabrück - de var begge suffraganer under Mainz. Herefter citat:
"Herefter var Ansgar pavelig legat og missionsbiskop for Norden og stiftsbiskop i Bremen."
Lothar havde forkastet sin hustru, og det gav problemer, men han opgav og, men han ville ikke kunne få legitime arvinger, hvorefter Ludvig mistede interesse for Køln og for mission i Norden.
"Rimbert skrev så, på grundlag af de kilder, han selv og Ansgar havde forfalsket, og på grundlag af nye forfalskninger, sin biografi af Ansgar for at opretholde den fiktion, at der fandtes et ærkesæde i Hamborg-Bremen, fordi Ansgar var blevet ophøjet til missionsærkebisp og havde sin base i Hamborg."
...
"Det er i de senere år blevet stedse mere klart, at Adam af Bremens historie om ærkebisperne i Hamborg-Bremen er et politisk propagandaværk, der i høj grad skulle dække over de manglende realiteter i ærkesædets påstand om at organisere kirken i Norden. Med Eric Knibbs's fornemme arbejde kan vi nu konkludere, at ærkesædets krav på at være kirkeligt centrum for Norden er fiktion helt fra starten. Måske kom der lidt realitet i det i
Knud den Stores tid, men det kræver en nærmere undersøgelse." Det sidste punktum en gentagelse fra tidligere indlæg.

N

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Karsten Krambs » 19 oktober 2016, 14:57

Karsten Krambs skrev:Desuden skriver Rimbert, at Ansgar modtog pavelige legat af pave Gregor IV - efter at han var blevet bispeviet.
I Karolingertiden var det kutyme, at enhver ny ærkebiskop var forpligtet til at foretræde for Paven indenfor tre månedet efter sin tiltrædelse. Han skulle foretage en personlig trosbekendelse, aflægge en ed (Obödienzeid) samt modtage Pallium (Wavra 1991).

Da der er en plausibel tvivl om Ansgar's indvielse som ærkebiskop år 831 - har han efterfølgende nok heller ikke besøgt Paven og modtaget Palliet.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vita Ansgarii revisited

Inlägg av Karsten Krambs » 20 oktober 2016, 18:06

Ansgar og pave Gregor IV

Rimbert: Efterfølgende - vinteren 831-32 - rejste Ansgar til Rom for at modtage sit pavelige legat (legatio) af pave Gregor IV. Han havde følgeskab af kejserlige repræsentanter som to biskopper og en greve. Paven overrakte ham desuden palliet (pallium) - tegnet på den ærkebiskoppelige værdighed.

Kommentar:
Efterhånden er det tydeligt at Rimberts beretning - på visse punkter - er noget forvirret og ikke hænger sammen, da mange detaljerede fakta kan kontrolleres af de officielle diplomer og årsberetninger. Ansgar blev ikke udnævnt til ærkebiskop i 831 - men missionbiskop i det nystifte-de bispesæde Hammaburg. Således må den efterfølgende beretning om Ansgars besøg hos Paven være ren fiktion.

Revideret kronologi i henhold til historiske kilder:
  • Ludvig den Fromme modtog sendebud fra ’Sueonum’ - den 1. juli 829 i Aachen.
  • Ludvig den Fromme rådførte sig med abbed Wala af Corbie ang. Ansgar - før 11. september 829.
  • Ansgar & Witmar rejste til Sverige - fra omkring okt./nov. 829 til april 831.
  • Ansgars beretning til kejser Ludvig den Fromme. (?)
  • Kejserens stiftelse af bispedømmet Hammaburg - 1. maj 831 i Ingelheim.
  • Bispe-synode, Ansgars vielse til missionsbiskop - november 831 i Diedenhofen/Thionville.

Skriv svar