Fund fra bopladsens tykke affaldslag viser, at lerpuds fra fyrstens bolig og de fornemste huse var prydet med farvestrålende vægpaneler i geometriske mønstre og, at der på stedet blev støbt prægtige smykker af bronze, der viser, at man havde god adgang til det kostbare metal, der i rigelige mængder kom til denne del af Fyn fra fjerne steder i Mellemeuropa. Ligeledes blev der importeret bronzekrukker fra Mellemeuropa.
Stumper af støbeforme viser, at man foruden smykker og våben har støbt lurer til brug ved de religiøse ceremonier på bopladsen. Tilmed fandt guld vej til pladsen, hvilket ses af en eds-armring og flere såkaldte stangknapper af guld.
Når områdets høvdinge døde, blev de begravet i imponerende og vidt synlige gravhøje. Man kan opleve flere af de store høje i området. Hvis man går op på Lusehøj, kan man få et godt indtryk af både den og Buskehøj lige syd for. Fra Buskehøj kan man se udover den mark, hvor bl.a. den senest udgravede Guldhøj men også andre nu forsvundne høje har ligget. Den store Bohøj er ikke tilgængelig for offentligheden – men kan også ses fra Lusehøj. Nærmere Flemløse/Voldtofte på Ebberupvej ligger Drengehøj. Kun fire høje kan ses i dag (Buskehøj, Bohøj, Drengehøj og Lusehøj), men på disse morænebakker med udkig over Helnæs Bugt har tidligere tronet mange andre høje. Omkring storhøjene Lusehøj, Bohøj og Buskehøj er alene 10 mindre høje sløjfet på marken.
Stangknapper er fundet i hundredvis i Nordeuropa og er næsten altid af bronze. Undtagelsen er 13 guldeksemplarer, der alle er fundet inden for et lille område på Sydvestfyn. Af disse er de otte (8) fra Guldhøjen, mens to (2) andre fremkom i Lusehøjs 1862-grav. Andre to (2) er fundet i en høj kaldet Buskebanke; dens præcise beliggenhed kendes ikke, men det fremgår af udgraveren Langkildes beskrivelser, at den må have ligget på samme mark som Guldhøjen. Det sidste eksemplar stammer fra gravhøjen Tinghøj 15 km mod sydøst.

De syv (7) sæt guldstangknapper er et helt unikt fænomen fundet i gravhøjen Buskebanke. De har sandsynligvis udgjort en del af mandsudstyret i yngre bronzealder. (Foto: Asger Kjærgaard)
Bronzeøkserne (af typen celte) adskiller sig yderligere ved deres fine udsmykning i form af skibsmotiver, som i øvrigt går igen på den store bronzekniv - ’grebtungekniven’. Tre (3) økser er udsmykket med et bånd af trekanter. På smalsiderne af to (2) af økserne ses en V-formet figur med oprullede afslutninger; der må være tale om sammenbukkede skibe af samme slags, som man ser i stort tal på den yngre bronzealders rageknive, halsringe og helleristninger. Et tilsvarende motiv kendes fra yderligere fire (4) fynske celte. Økserne kaldes Seddinercelte efter et fund, der blev gjort i 1899 i en meget rigt udstyret grav i en kolossal gravhøj ca. 50 km sydvest for Berlin. Seddingraven har fællestræk med den grav, der i 1862 undersøgtes i Lusehøj. Her fandtes også en lignende celt, dog uden skibsmotiv, men til gengæld er Lusehøjøksens hals udsmykket på samme måde som de tre (3) celte og mejslen fra Guldhøjen. Antagelig stammer de fynske Seddinercelte og mejslen fra samme værksted.

Bronzeøkserne fra Buskebanke. Skibsmotiverne tolkes som religiøse symboler. (Foto: Asger Kjærgaard)
Seddingraven: Das "Königsgrab" von Seddin:
http://www.fu-berlin.de/campusleben/for ... index.html
http://www.landkreis-prignitz.de/de/zu- ... seddin.php
http://www.stadtmuseum.de/objekte-und-g ... von-seddin