Nyt om Ribe

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Nyt om Ribe

Inlägg av Karsten Krambs » 3 juli 2016, 17:52

Notarius skrev:Aktivitet har der jo været, siden der blev oprettet et stift i 948. I øvrigt mener jeg, at der er tale om pseudoproblem.
Hvis et sted var godt at være, blev folk der. Og Ribe var en vigtig havn.
Oprindeligt var der to biskopper på Ribe bispesæde, en dansk biskop og en tysk biskop, som vistnok befandt sig i eksil i Bremen. Først omkring 1050 blev embederne slået sammen.

Ifølge kirkens egen tavle hed den første biskop Leofdag nævnt år 948 og efterfølgende Fulbert fra ca. 988. Første – og med sikkerhed – danske biskop var Odinkar 1000-1043. Han skulle være uddannet i England, søn af Toke, jarl af Vendsyssel. Hans far ejede en tredjedel af Vendsyssel.

Domkirken er viet til Vor Frue, eller Jomfru Maria. Dens opførelse påbegyndtes ca. 1150 under en biskop Val og var færdig 100 år senere i ca. 1250. Den afløste en ældre stenkirke på samme sted.

Ribe har også haft et kloster.

Ribe Kloster blev grundlagt i 1228 (i biskop Tuves periode 1214-1230) af Dominikanerne (Sortebrødrene), som derefter gik i gang med at bygge en meget stor treskibet kirke og et kloster med 4 fløje og en lukket klostergård med buegange – et arbejde, som afsluttedes i slutningen af 1400-årene. Materialerne var overvejende mursten og stilen romansk med runde buer.
Biskopper i Ribe.jpg
Kirkens tavle over biskopper

Gyldenløve
Medlem
Inlägg: 20
Blev medlem: 30 oktober 2015, 13:58
Ort: Kjöpenhamn

Re: Nyt om Ribe

Inlägg av Gyldenløve » 4 juli 2016, 00:47

Karsten Krambs skrev:Odinkar 1000-1043. Han skulle være uddannet i England, søn af Toke, jarl af Vendsyssel. Hans far ejede en tredjedel af Vendsyssel


Hej Karsten, hvor har du dit udsagn om denne Toke fra?

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Nyt om Ribe

Inlägg av Karsten Krambs » 4 juli 2016, 10:59

Gyldenløve skrev:
Karsten Krambs skrev:Odinkar 1000-1043. Han skulle være uddannet i England, søn af Toke, jarl af Vendsyssel. Hans far ejede en tredjedel af Vendsyssel

Hej Karsten, hvor har du dit udsagn om denne Toke fra?
Hej Gyldenløve, godt at høre fra dig, snart længe siden :) -

Det var en lidt usikker wiki der fangede mig. Havde egentlig tænkt at det skulle være Peter Yde, der ville reflektere lidt på det, da han jo er ekspert i det Nordjyske. Men det kan være det kommer.

Om Odinkar på Svend Tveskægs tid:
Svend inviterede bispen i Ribe, Odinkar, der var i slægt med kongefamilien, til England for at studere kirken der. Senere rejste Odinkar til Frankrig for at indsamle yderligere kundskaber, før han vendte hjem til Ribe, hvor han år 1000 blev viet til bisp af ærkebiskop Libentius. Denne er dokumenteret år 1005, hvor han deltog i synoden i Dortmund sammenkaldt af Henrik II. Herefter opnåede han at få alle bispestolene under sig.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Nyt om Ribe

Inlägg av Karsten Krambs » 4 juli 2016, 11:14

Jeg havde selv den manglende reference, der er fra Adam af Bremen:
Capitulum 34. Haec aliqui apud Ripam gesta confirmant, alii apud Heidibam, quae Sliaswig dicitur. Claruit etiam tunc in Dania felicis memoriae Odinkar senior, de quo supra diximus, quod in Fune, Seland, Scone ac in Suedia praedicans, multos ad fidem christianam convertit. Eius discipulus et nepos fuit alter Odinkar iunior, et ipse nobilis de semine regio Danorum, dives agri, adeo ut ex eius patrimonio narrent episcopatum Ripensem fundatum.
Delvist oversat: ”Berømmelse nød på den tid i Danerland også Odinkar (senior), salig ihukommelse, om hvem vi ovenfor har talt; han prædikede på Fyn, Sjælland, i Skåne og i Svealand og omvendte mange til den kristne tro”. Teksten fortsætter med: ”En discipel og nevø af ham var Odinkar (iunior), der ligeledes var en fornem mand af dansk kongeslægt, så rig på jordegods, at bispedømmet Ribe skal være grundlagt af hans fædrenearv”.
Schol. 37. Odinkar filius erat Toki ducis Winlandensis et sedem in Ripa habuit. Nam tercia pars terrae Winlandensis patrimonium eius fuisse narratur, et tamen vir tantarum divitiarum mirae fuit continentiae. Cuius unum virtutis exemplum comperi, quod omni quadragesimali tempore, semper altero die intermisso, iussit se verberibus a quodam suo affligi presbytero.
Delvist oversat: ”Odinkar søn af Toke, jarl af Winland, og havde sit sæde i Ribe. Thi en tredjedel af landskabet Winland skal have udgjort hans fædrenearv”.
En jarl Odinkar nævnes som vogter af den normanniske grænse perioden 890-891.

Fra det svenske Olaf-dynasti hører vi på en runesten (fra 934/35-950) om kong Gnupa der sammen med Odinkars datter (dōttiR Ōðinkaurs) Asfrid (Āsfrīðr) fik sønnen Sigtrygg. Astrid var dronning ca. år 900.

Odinkar senior, fra ca. første halvdel af 900-tallet.

Biskop Odinkar junior og søn af jarl Toke, døbes 988 i Bremen, biskop i Ribe perioden 1000-1043. Odinkars død beskrives af Adam i et andet scholion som 3/4 1043; han er begravet i Ribe domkirke. Endnu et scholion fortæller om Odinkars søster, Asa, der tilbragte sine sidste år i Bremen.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Nyt om Ribe

Inlägg av Karsten Krambs » 4 juli 2016, 15:37

Hvorfra stammer navnet Odinkar?

Jeg har slået navnet op i Lena Petersons ’Lexikon över namn på vikingatida personer’. Heri står der -

Óðinkárr (-körr) mn.
Fda. Othinkar, Unker, fsv. Odhenkarl, fvn. Óðinkárr
Av ett adj. sammansatt av germ. *wóðana- ’raseri’ och → -kárr.

Nom. uþinkau(r) DR133
Gen. uþinkaurs DR4A
Ack. uþinkaur DR81A, DR239A

Litt.: Kousgård Sørensen 1974, Elmevik 1997.

Gyldenløve
Medlem
Inlägg: 20
Blev medlem: 30 oktober 2015, 13:58
Ort: Kjöpenhamn

Re: Nyt om Ribe

Inlägg av Gyldenløve » 10 juli 2016, 14:30

Tak for svaret Karsten,
Ja har lidt travlt med diverse rejser pt.

Mht. denne Toke - kan der tænkes et link til den Toke, der nævnes på en række runesten - angiveligt søn af Gorm (den Gamle og bror til Harald?) - og som faldt i slaget mod Erik Sejersæl?

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Nyt om Ribe

Inlägg av Karsten Krambs » 13 september 2016, 15:49

Karsten Krambs skrev:Domkirken er viet til Vor Frue, eller Jomfru Maria. Dens opførelse påbegyndtes ca. 1150 under en biskop Val og var færdig 100 år senere i ca. 1250. Den afløste en ældre stenkirke på samme sted.
For et par uger siden så jeg i TV, at Ribe Domkirke blev bygget af materialer, der alle var importeret sydfra og det mellemtyske område. I det jyske havde man ingen erfaring - håndværksmæssigt - med at bygge middelalderkirker samt fremstilling af de såkaldte tufsten. Så både håndværkere og materialer kom sydfra.

Den romanske kirke er overvejende bygget af tufsten over en profileret granitsokkel. Tufstenen er formodentlig importeret fra stenbrudene ved Drachenfels syd for Køln. Desuden er benyttet en betydelig mængde rødlig Wesersandsten, formodentlig fra Porta Westfalica. Til piller, hjørner og prydsøjler er der i vid udstrækning benyttet granit samt lidt jernal og frådsten. Bygningsstilen kan minde om de rhinlandske tufstenskirker f.eks. Maria Laach ved Koblenz.

Iøvrigt findes i den nuværende kirke en niche i nordre tværskib med rester af kalkmalerier fra 1100-tallet; i denne niche ligger de jordiske rester af tre tidlige ribebisper bl.a. Odinkar (død 1043), som var af dansk kongeslægt og som med sin fædrenearv skal have grundlagt bispedømmets rigdom. Måske er der her en mulighed for at foretage en dna-test af en historisk person af kongeslægten? :)

Skriv svar