Nyt om Ribe

[Notarius]

Der er fundet grave fra 900-tallet - der skrives bl.a. om Jelling-dynastiet og andre konger:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/viki ... -mysterium

[Varulv]

Dateringsopplysninger for upresise. Artikkelen er altfor vagt. Vi vet at Gorm den gamle hadde kongemakt ved år 934. Ennå ser man en vaghet som ikke lover godt; "sist på 800-tallet" og "900-tallet", dermed er det altfor forvirrende å få noe mening ut av dette. Det eneste som er klart, er at byen Ribe hadde fått en fornyelse av ukjent natur med sterk kristne nærvær i et funnfattig århundre som hadde vært en gåte i byens historien.

[Karsten Krambs]

Dette skrev jeg for ikke så længe siden. Mvh. Karsten.

Lidt oppe ad Jyllands vestkyst ligger Ribe. Ribe handelsplads opstår i perioden ca. 704-710. Omkring år 750 ændrer Ribe karakter til en fast bosættelse. I perioden 850-900 ændrer Ribe igen karakter, hvor en betydelig forringet volumen sætter ind og denne trend fortsætter de næste hundrede år, da stagnationen fortsætter i perioden 900-950 (Kilde: Claus Feveile). Samtidig er de skriftlige kilder påfaldende tavse om Ribe i 900-tallet.

Følgende tekst er fra ’Ribe Bys Historie 1 - 710-1520’ af redaktør, Søren Bitsch Christensen.

Der har ikke mindst i de senere år været gravet flittigt, og de arkæologiske fund giver et ganske detaljeret billede af byens vækst og forbindelsen med omverdenen frem til anden halvdel af 800-tallet. Herefter er sporene besynderligt få, så man for 900-tallets vedkommende næsten kan være i tvivl om Ribes eksistens som en egentlig by.

Følgende tekst er at finde på siden for Ribes ’Uddannelsesgravning 2014’.

To teorier om Ribe
Der er et hul i Ribes historie. Efter vikingetidens handelsplads på nordsiden af Ribe Å tilsyneladende ophørte med at være i brug, var der indtil for nyligt ikke fundet spor efter menneskelig aktivitet i Ribe før 1000-tallets bydannelse på sydsiden af åen. Det efterlod tiden mellem slutningen af 800-tallet til starten af 1000-tallet som et mystisk tomrum. En teori er, at byen simpelthen ophørte med at eksistere for senere at genopstå som Fugl Fønix syd for den oprindelige handelsplads, hvor domkirken ligger i dag. Den anden teori er, at Ribe ikke nødvendigvis ophørte med at eksistere, men snarere ændrede karakter og tyngdepunkt. Ved nye udgravninger, hvor Lindegården indtil for nylig lå, er der fremkommet kristne grave fra 800- og 900-tallet, som kan tyde på kontinuerlig beboelse i Ribe i overgangen mellem vikingetid og middelalder.

[Valdemar Sappi]

Märkligt lite kunskap med tanke på att det var först på 1300-talet som Lund gick om Ribe som Danmarks största stad. Båda dock en bra bit mindre än Visby.

[anber]

Dette skrev jeg for ikke så længe siden. Mvh. Karsten.

Lidt oppe ad Jyllands vestkyst ligger Ribe. Ribe handelsplads opstår i perioden ca. 704-710. Omkring år 750 ændrer Ribe karakter til en fast bosættelse. I perioden 850-900 ændrer Ribe igen karakter, hvor en betydelig forringet volumen sætter ind og denne trend fortsætter de næste hundrede år, da stagnationen fortsætter i perioden 900-950 (Kilde: Claus Feveile). Samtidig er de skriftlige kilder påfaldende tavse om Ribe i 900-tallet.

Følgende tekst er fra ’Ribe Bys Historie 1 - 710-1520’ af redaktør, Søren Bitsch Christensen.

Der har ikke mindst i de senere år været gravet flittigt, og de arkæologiske fund giver et ganske detaljeret billede af byens vækst og forbindelsen med omverdenen frem til anden halvdel af 800-tallet. Herefter er sporene besynderligt få, så man for 900-tallets vedkommende næsten kan være i tvivl om Ribes eksistens som en egentlig by.

Følgende tekst er at finde på siden for Ribes ’Uddannelsesgravning 2014’.

To teorier om Ribe
Der er et hul i Ribes historie. Efter vikingetidens handelsplads på nordsiden af Ribe Å tilsyneladende ophørte med at være i brug, var der indtil for nyligt ikke fundet spor efter menneskelig aktivitet i Ribe før 1000-tallets bydannelse på sydsiden af åen. Det efterlod tiden mellem slutningen af 800-tallet til starten af 1000-tallet som et mystisk tomrum. En teori er, at byen simpelthen ophørte med at eksistere for senere at genopstå som Fugl Fønix syd for den oprindelige handelsplads, hvor domkirken ligger i dag. Den anden teori er, at Ribe ikke nødvendigvis ophørte med at eksistere, men snarere ændrede karakter og tyngdepunkt. Ved nye udgravninger, hvor Lindegården indtil for nylig lå, er der fremkommet kristne grave fra 800- og 900-tallet, som kan tyde på kontinuerlig beboelse i Ribe i overgangen mellem vikingetid og middelalder.

Som jag tolkar texten ovan, uppstår och blomstrar Ribe under "hednatid". När kyrkan sedan får fäste i staden upphör plötsligt blomstringstiden. Kyrkan verkar ha en kontinuitet, det är handeln som upphör. Kan det ha att göra med att handelsmännen är hedningar och att "kyrkomännen" gör sig "omöjliga", genom bristande respekt för deras tro?
viewtopic.php?f=36&t=45691#p743143

//anders

[anber]

Skulle kyrkan "överlevt" utan kungligt beskydd?

[Karsten Krambs]

Skulle kyrkan "överlevt" utan kungligt beskydd?

Nej, det ville nok have været svært. Det var sikkert ikke kongen selv, men en 'jarl' ligesom vi kender det fra 'grænsejarlen' i området omkring floden Eideren. Jeg mener ikke der er fundet våben i større stil i Ribe, hvis jeg husker rigtigt - så pladsen har har ikke været beskyttet.

[Valdemar Sappi]

Men äldsta Riberhus är ju inte daterat? Eller har jag fattat fel?
Som jag läser den här tråden är det obegripligt varför Ribe under medeltid är Danmarks största stad.
Ingen handel. Ingen beväpning.
Men ... hallå?

[Valdemar Sappi]

http://ribewiki.dk/da/Riberhus
https://da.wikipedia.org/wiki/Dronning_Dagmar

[Valdemar Sappi]

Frågan är: Hur kunde Ribe bli så stort? Med igenslammad hamn. Och minimal handel?
Bara för att kungamakten hade en borg där?

[Karsten Krambs]

Byen Ribes udvikling gennem tid kan kun forklares hvis vi går helt tilbage til frisernes tilstedeværelse i Vestjylland. Her er det nødvendigt at anvende informationer fra de frankiske annaler. Nævnte annaler beretter om Harald Klak slægten, der holdt til i en del af Sønderjylland og sikkert samtidig de Nordfrisiske Øer. Det ligger ikke helt klart over hvor stort et område, der regeres over. Desuden skal det nævnes, at der på Ribe markedsplads er fundet mere end 160 mønter (frisiske sceattas) af en særlig art, der menes slået i Ribe omkring år 720. Urbanisering af Ribe med udstykning i parceller sker årene 721-22. Selvom byplanen var typisk frisisk, produceredes produkter af skandinavisk karakter, da byen har ligget i et kulturelt og økonomisk grænseområde. De ændringer, der er påvist ved de seneste udgravninger i Ribe tyder på en ændret magthaver i 900-tallet, f.eks. Gormslægten. Frisland blev underlagt det tyske rige år 888.

Kronologi
År 807; Dux Alf¬deni (Halvdan) med stort følge "underkaster" sig Karl den Store. Halvdans to sønner Hemming og Harald Klak nævnes som personer, der var synlige ved Karl den Stores hof og de anses at være den tidligere kongeslægt i Sønderjylland.
År 812; Harald Klak og Reginfred tager magten.
År 813; Harald Klak, Reginfrid og Hemming fordrives til abodritterne. Erik bliver konge.
År 819; Harald Klak sejler hjem til ’danerland’ for at overtage magten sam¬men med to af Gudfreds sønner. Erik regerer sammen med Harald Klak.
År 821; Erik regerer sammen med Harald Klak.
År 822; Erik og Harald Klak sender gesandter til Ludvig (den Fromme) i Aachen.
År 823; Harald Klak forjages og beder kejseren om hjælp.
År 827; Erik udviser Harald Klak.
År 828; Harald Klak bryder freden, men bliver derefter i lenet Rüstringen.
År 838; Eriks uforskammede krav om formynderskab af friserne.
År 850; Erik (II) må antage Rørek og broderen Harald som medregenter (indtil 852).
År 852; Harald flygter fra ’danerland’. Men bliver samme år dræbt af "de ledende i de nordlige egne og vogterne af grænsen til ’danerland’ (Danici limitis)".
År 855; Rørek og Gudfred vendte tilbage til deres fædreland ’danerland’ (Daniam) i det håb, at de kunne vinde kongemagten.
År 857; Rørek opnår medregentskab med Erik (II), får et Len "Riget mellem havet og Ejderen" (Frisia minor).

[Karsten Krambs]

Ser vi på den frisiske handelsby Dorestad ser det umiddelbart heller ikke ud til at denne var befæstes eller beskyttet af militær. Dorestad plyndres regelmæssigt hvert år af vikinger i perioden 834-37, hvor togtet år 838 led skibbrud, da man løb ind i en storm - i hvilken de fleste druknede. Dorestad hærges igen år 846, 847, 857 og 863.

I forhold til Ribe opstod handelspladsen allerede år 675, havde en blomstringstid i perioden år 704-830 og har i sin storhedstid haft 55 kirker (oplysningen om kirkerne findes i Passio Friderici skrevet af Odbert i det 11. årh.).

[Valdemar Sappi]

Men det är ju 500 år senare som Ribe är Danmarks största stad.
Varför då, om den är så oviktig som handelsstad som det skrivits tidigare i tråden?

[Karsten Krambs]

Men det är ju 500 år senare som Ribe är Danmarks största stad.
Varför då, om den är så oviktig som handelsstad som det skrivits tidigare i tråden?

Jeg finder lidt flere informationer frem om Ribe i middelalderen.

[Notarius]

Aktivitet har der jo været, siden der blev oprettet et stift i 948. I øvrigt mener jeg, at der er tale om pseudoproblem.
Hvis et sted var godt at være, blev folk der. Og Ribe var en vigtig havn.