Gorm den Gamle blev i hvert fald over 50 år gammel

[Jens Yde]

Ud fra undersøgelser af skelettet fundet under Jelling kirke ved udgravningerne 1976-80 var der intet, der talte imod, at det kunne være de jordiske rester af Gorm den Gamle.

I en statusartikel af Jørgen Balslev Jørgensen i Ugeskrift for Læger, 2001, konkluderedes:
"Lemmeknoglerne var store og ganske robuste, nærmest mandlige, men for kraniets vedkommende var der ingen tvivl. Det måtte dreje sig om en mand. Ud fra kraniesømmenes forbeningsgrad og ikke mindst tandforholdene kunne alderen ved dødens indtræden bestemmes til i hvert fald over 50 år. Den dødes legemshøjde kunne ud fra længden af femura udregnes til ca. 173 cm".

Der blev fundet 72 knoglestumper og 17 tænder.

I august 2000 blev knoglerne genbegravet i Jelling i et metalskrin og under en sten med teksten: "Kong Gorm højsat 959 og siden gravlagt her."

Ved nogen af jer om samtlige 17 tænder nu er i Jelling?

Kan nogen forklare, hvorfor Danmarks Radio flere gange har oplyst, at Gorm den Gamle "rent faktisk ikke blev særlig gammel"?

Og hvorfor skriver centrale kilder, at han blev under 50 år?

Nationalmuseet: Ved at se på mandens knogler og tænder kan man se, at han var omkring 173 cm høj og 35-50 år gammel.
http://natmus.dk/salg-og-ydelser/underv ... irkegulvet
Wikipedia: Et skelet (af en mandsperson), der kan være Gorms, er fundet ved en udgravning i kirken, og en undersøgelse af det har vist, at personen ved sin død var mellem 35 og 50 år gammel
Historiefaget.dk, Esplanaden 8A, København: Det kan afgøres, at Gorm har været 40-50 år gammel, da han døde, og har målt 172 cm. Det var relativt højt for en mand dengang.
Gyldendal, Den Store Danske: Gorm nævnes første gang 936, da han gav ærkebiskop Unni af Hamburg-Bremen en kølig modtagelse. Han døde antagelig i 958; dette år begravedes en 40-50-årig mand i nordhøjen i Jelling.

[Jens Yde]

Det nye formidlingscenter Kongernes Jelling, Gormsgade 23, 7300 Jelling, rummer ingen oplysninger om, hvor gammel Gorm den Gamle egentlig blev.

Gorm den Gamle og Harald Blåtand er uløseligt forbundet til Jelling, som i 1994 blev det første sted i Danmark, som kom på Unescos verdensarvsliste. (Kilde: Jelling-guiden 2016-17).

På en væg inde på museet er der en gigantisk liste med Gorms efterkommere. Listen begynder med ham selv, hans kone og børn:
Gorm den Gamle, konge ca. 936-958, fik fire børn med dronning Thyra Danebod
1. Knud Gormsen Danaast, død 940
2. Gunhild Gormsdatter, død ca. 980, gift med Erik Blodøkse, konge af Norge
3. Toke Gormsen
4. Harald 1. Blåtand, levede ca. 935-987, var konge 958-987, og fik fire børn med Gyrid Olufsdatter af Sverige. Disse var Gunhild Haraldsdatter, død 1002, Haakon, død 961, Svend 1. Tveskæg, levede ca. 960-1014, konge 987-1014, Thyra Haraldsdatter, død 1000. Blåtand var også gift med Tove af Venden og Gunhild.

Gorm blev genbegravet under gulvet i Jelling kirke i 2000. Flere ønsker at få graven åbnet igen for at undersøge tænder og knogler for dna, strontiumisotoper etc.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmar ... n-gamle-op

[ERland]

Jag ska passa på att ställa en fråga om Jellingstenen. Jag körde förbi Jelling 2013 och letade efter stenen men jag blev inte klar över var den finns. Jag var vid Jellings kyrka och den enda sten som såvitt jag förstod det möjligen kunde vara var inglasad med plexiglas, invid kyrkporten. Är det den stenen?
I så fall, varför i hela friden glasar man in den? Jag har aldrig sett en runsten inglasad med plexiglas någon annan stans.

[Gyldenløve]

varför i hela friden glasar man in den? Jag har aldrig sett en runsten inglasad med plexiglas någon annan stans.

http://www.tvsyd.dk/artikel/15-aarig-ti ... lingstenen

[Notarius]

I Sverige står Rökstenen under tag, og en anden berømt runesten, Sparlösastenen, har et hus for sig selv.
Hvis ikke de beskyttes, vil de gå til.

[ERland]

Ja det är ju trist med vandalisering, att saker ska behöva skyddas på det viset. Märkligt dock att de många runstenarna i Uppland inte är skyddade på det viset (om de inte blivit det på senare år).

[Jens Yde]

Der findes ingen årringe i mennesker, så man kan aldersbestemme dem, sådan som man kan med træer. Derfor bruges andre måder.

Tandlæge Verner Alexandersen var med nede i gravkammeret i Jelling, da arkæologerne gravede det tusind år gamle skelet frem.
Ifølge Tandlægebladet, 1998, side 519, vurderede Alexandersen på grundlag af tænder og tandslid, at der er tale om en mand i fyrrerne.

Aldersbestemmelsen afviger således fra de "i hvert fald over 50 år", som antropolog Balslev Jørgensen skrev tre år senere i Ugeskrift for Læger.

Tandlæge Alexandersen forklarede i 1998, at det er vigtigt at være med ved selve udgravningen, for ofte er tænderne så porøse, at de så at sige smuldrer mellem fingrene på arkæologerne. I dette tilfælde blev de straks lakeret for ikke at gå i stykker.

Manden har været 172 cm høj, hvilket passer med gennemsnitshøjden på en mand på hans tid, skrev Tandlægebladet, men tænderne er større end normalt for vikingetiden, og de er ikke særlig slidt i forhold til hans alder.

- De store tænder kan være et tegn på vellevned og også et tegn på rigelig proteinrig kost i barndommen, og den manglende slitage er endnu et tegn på, at han har levet godt. Han har sikkert spist bedre og har ikke behøvet at tygge så meget sejt, tørret kød som de fleste af sine samtidige.

Der var ikke caries, hvilket i sig selv er en smule usædvanligt for vikingetiden, hvor tænderne ikke var de bedste, men ellers havde de rige lige så meget caries som de fattige. Et andet tegn på gode kår er, at der ikke er forstyrrelser i tanddannelsen, malhyploplasi, der ellers var et udbredt fænomen.

- Vi har kun fundet nogle af tænderne, og det viser sig, at der er en besynderlig forskel i sliddet i de to sider af munden. Så meget, at man kan tro, at der har været tale om to lig i stedet for et. Den slags asymmetrisk slid forekommer imidlertid og kan for eksempel ses, hvis folk har fået en lammelse i det ene side. I dette tilfælde mener Verner Alexandersen, at det skyldes en visdomstand, som er vokset for langt ud i overkæben og dermed har hindret Gorm i at tygge ordentligt i den ene siden af munden. Ekstra slid i det ene kæbeled bekræfter, at vedkommende har haft lidt af et tyggeproblem.