[quote="Notarius"]Siden Saxo
Ad 1.: Fra tidsskriftets hjemmeside: "SIDEN SAXO sigter på at formidle forskningsbaseret viden til en bred skare af læsere med interesse for det historiske. Hvert nummer indeholder en lang række forskellige artikler af oplysende karakter såvel som lidt mere kuriøse indslag om skæve eksistenser gennem tiden, og der er nyt fra den danske museumsverden og de udstillinger, de præsenterer for nuværende.*
*
http://www.universitypress.dk/shop/siden-saxo-64c1.html
Ja, kuriøse indslag mangler ikke.
*
I oktober 2006 afholdtes kollokviet "Ekspansion-Integration? Danish-Baltic Contacts 1147-1410 AD" i Vordingborg. Indlæggene blev til en række kapitler i en bog med samme navn, den blev udgivet i 2009 af Danmarks Borgcenter.
Et af bogens kapitler er en 23 siders omtale af "The Tower named Grüttpott at Stolpe upon Oder." Det er meget oplysende og bygningshistorisk analyserende, der omtales flere andre kilder og en liste over tårne i lignende kategori er med, ligesom der fremsættes en hypotese om bygherren.
’Siden Saxo’ bragte i nr. 2/2013 en 10-siders artikel artikel med titlen ’Grødpotten – et dansk fæstningstårn ved Oderfloden’. Artiklen i Siden Saxo nævner ikke noget om ovennævnte, og det indgår end ikke i artiklens litteraturliste.
Kuriøst.
*
I efteråret 2014 fik en svensker i sin varetægt en speciel mønt, medalje eller bare skive med tosidet præg, og den skulle være af guld eller forgyldt. Dette fremgik af omtale på hjemmesider om antikviteter og mønter, ligesom i en artikel i en lokalavis, som omtaltes i en gruppe på facebook.
Web-siden en.wikipedia.org fortæller dette om genstanden:
“Curmsun Disc is a concave golden disc of a weight of 25.23 grams (0.890 oz) and a diameter of 4.5 centimetres (1.8 in). The Danish Viking king, Harald Bluetooth, is mentioned in the inscription of the disc. The Curmsun Disc has an insured value amounting to 3.5 MEUR.”
https://en.wikipedia.org/wiki/Curmsun_Disc
Ingen danske mønteksperter mener, at den gyldne ’ting’ er fra Harald Blåtands tid. De mener, at der er tale om en form for forfalskning, som er langt nyere.
’Siden Saxo’ bragte i nr 4/2015 en 14 siders artikel af SS’s redaktør med titlen ”Haraldsguldet – en mystisk guldskive fra fortiden.”
Det er interessant, at der for relativ kort tid siden er tilføjet den viste information om 'tingens' forsikringsværdi, hvad det end betyder. Hvis den er forsikret for den sum, må det vel være, fordi intet land gør krav på den? Hvad skal oplysningen om beløbet gøre godt for, hvis ikke man påtænker at sælge den? Hvem vil i øvrigt give mere end DKK 26 millioner for den? Er andre genstande solgt til så høj en pris? (Arkæolog Sven Rosborns fornavn er i øvrigt stavet forkert i artiklen).
Artiklens sidste afsnit slutter: "Hvis Haraldsguldet i en eller anden form er "ægte",
så kan det ... " .... ja, hvis ...
Hvad nu, hvis den i en eller anden form er "uægte"?
Kuriøst.
*
TB's artikel
Endnu mere kuriøst bliver det, når Rigsarkivets tidsskrift publicerer en artikel, der er baseret på sagaerne. Af kilder er ifølge det oplyste benyttet en kommenteret udgave af Jomsvikingernes Saga samt en del faglitteratur af anerkendte forskere. Der bringes også citater af Regnarsona Thattr (?), Olav Tryggvasons Saga, Adam af Bremen, Widukind af Corvey, Johannes Steenstrup ... listen over litteratur virker noget torsoagtig, men jeg har ikke slået op i de lærde bøger for at se, om noget kommer fra dem.
I slutningen af artiklens indledende del hedder det:
"Da der nu både rejses tvivl om de kirkelige kilder og sagaerne, er sagaernes enkle og langt mere logiske sammenhæng taget som udgangspunkt for at indkredse deciderede fejl i de nærmest samtidige kilder og vurdere årsagen hertil. Grundmaterialet er dog stadig utroværdige sagn – og det er det samlede resultat af dem dermed også." ?!
Er der nogen grund til at læse videre, tænker man.
*
TB mener, at Svend Estridsen havde et problem. Det var ikke nok, at han var søn af Sven Tveskægs datter Estrid, han burde også have fortalt Adam mere udførligt om sine forgængere, da der måtte have været kristne skriftkyndige i landet siden Harald Blåtands dage, og han derfor må have vidst bedre. Deraf udleder TB, at der kan have været et problem med kanonisk incest, som man så stort på i tiden før Harald Blåtand. At Adam af Bremen kunne have vidst besked, men udeladt at fortælle om det, anses ikke som en mulighed, selv om han manipulerede i anden sammenhæng.
TB skriver: "Kirken forbød ægteskab inden for syv slægtsled, indtil man nedsatte grænsen ved Lateran Koncilet i 1215."
Men hvornår forbød kirken det? Mig bekendt skete det med munken Gratians Dekret – han var aktiv i 12. århundrede, og den første udgave af dekretet er kendt fra 1139, men blev senere en del af kanonisk lov. Adam af Bremen døde omkring 1081, så hvordan det kan have været noget, han gik op i, er ikke klart for mig. Kilde?
I sin bog, The Function of Kinship in Medieval Nordic Legislation, kan man læse dette (s.248): "Incest legislation in classical Roman law was very limited. A more developed version appears in the imperial legislation of Constantine the Great and later, and it must have been introduced because of Christian influence. During the next centuries the Church tightened the incest prohibition fra beyond the limits of Mosaic Law. Up until the eight century, the limit of kinship and thereby incest was set at the seventh generation removed", (bogens forfatter er Helle Vogt). Kilde?
*
"Nu begynder anden del af sagaen, som foregik før det, der lige er blevet omtalt, men man kan ikke fortælle alting på én gang, når man kun har én mund."”
Ovenstående kan lyde som en vittighed, men er indledningen til anden del af Jomsvikingernes Saga, som ingen historiker mig bekendt har taget særlig alvorligt. Senest har Timothy Bolton afskrevet den som kilde – "it's a wild ride" – det eneste man kan få ud af den er, at danskerne havde forbindelser til en bosættelse og handelsplads ved Østersøens sydkyst. Resten er ifølge Bolton digt og skrabsammen af navne, som kan være hentet andetsteds fra, fordi nogen ville fortælle, at der også var modige folk i Østersøområdet. En del stof i skandinaviske sagaer synes at være hentet fra engelske kilder og kilder til de samme begivenheder fra de to lokationer stemmer ikke overens, fortæller han.
I sin artikel henviser TB til Arne Søby Christensen, der i forbindelse med Jordanes har "påvist, at man ikke i et samfund uden skrift kunne stole på kongelisten længere end tre generationer."
Det mener TB dog, at man kan, når det gælder sagaerne, for de udgør ifølge ham den rigtige historie. Hvis vi f.eks. sætter årstallet 1220 for tilblivelsen af Jomsvikingernes Saga, og slaget ved Hjørungavåg til 986 (hvis det passer, at det fandt sted og at jomsvikingerne var der), så er vi oppe på 234 år, hvilket vel må svare til 6-7 generationer.
*
Der er i sagens natur tale om fantasi og teori, og det er vanskeligt at forholde sig til, men da fundet af en mønt er et faktum, vil jeg nævne det.
Mønten er den enlige, som blev fundet med inskriptionen AIRDECONUT. Den fremhæves som bevis på, at det var ved York, at navnet Hardeknud fremkom omkring år 900. Efter min opfattelse er det lidt meget at konstatere på grund af fundet af en enkeltmønt. Hvad nu, hvis man finde 20-30 af slagsen i en anden skat langt derfra?
Noget andet mønteri: Hardeknuds søn Guthfrith, som er bekræftet af Simeon af Durham, har måske ikke efterladt sig mønter, da der i hvert fald ikke er fundet mønter med inskriptionen f.eks. GUTHFRITH REX? Har den slægt ikke slået egne mønter? Når Simeon af Durham vidste, at Guthfrith var søn af en Hardeknud bør mønten med navnet AIRDECONVT så ikke kunne relateres til en konge, som er kendt fra kilderne i stedet for til en ny, der ikke kan dokumenteres i en kilde?
*
Småtteri:
I litteraturlisten stikker det i øjnene, at Adam af Bremens værk kaldes "De Hamburgske ærkebispers historie" (Overs Allan A. Lund).
Især fordi Allan A. Lund kalder den Adam af Bremens krønike og fordi han gør opmærksom på, at Adam selv kaldte værket "Den Hammaburgiske Kirkes historie" (Historia Hammaburgensis Ecclesiae), hvorfor han skriver: "Værket bør derfor rettelig hedde således og vil herefter blive refereret til med denne titel." Har den, der har lavet litteraturlisten, set bogen?
Titlen på Henrik Jansons afhandling staves forkert flere gange.
Regnarsona Thattr kender jeg ikke, der menes vel Ragnarssona Thattr (eller þáttr)
*
### the end ###
