Angler og Jyder's oprindelse

[Karsten Krambs]

Saxonibus, Anglis, Vitis – Bedes Historia ecclesiastica gentis Anglorum I, Chapter XV fra år 731 e.Kr.

Kirkehistorikeren Bede er den vigtigste kilde til forståelsen af Anglers og Jyders emigrering til Britannien i 400-tallet. Desværre findes Bedes tekst ikke i original men i adskillige kopier fremstillet til langt op i middelalderen. For at finde frem til de ældste latinske kopitekster har jeg frasorteret de latinske skrifter, der har indført konsonanten W - i stedet for det oprindelige V. Det skulle isolere de ældste af kopiteksterne.

Bedes latinske tekst:

”Advenerant autem de tribus Germaniæ populis fortioribus, id est, Saxonibus, Anglis, Vitis. De Vitarum origine sunt Cantuarii et Vectuarii, hoc est, ea gens, quæ Vectam tenet insulam, et ea quæ usque hodie in provincia Occidentalium Saxonum, Vitarum natio nominatur: posita contra ipsam insulam Vectam”.

“Duces fuisse perhibentur eorum primi duo fratres Hengist et Horsa; e quibus Horsa postea occisus in bello a Britonibus, hactenus in orientalibus Cantiae partibus monumentum habet suo nomine insigne. Erant autem filii Victgilsi, cuius pater Vitta, cuius pater Vecta, cuius pater Voden, de cuius stirpe multarum provinciarum regium genus originem duxit”.

Bede betegner sakserne (Saxonibus), anglerne (Anglis) og viterne (Vitis) som tre germanske stammer, og han oplyser, at kantuarierne (Cantuarii) og vektuarierne (Vectuarii) har samme herkomst som viterne. Der med mener han de indvandrere, der bosatte sig i Kent og på øen Wight. Ifølge Bede hed de to første germanske indvandrere Hengist og Horsa og var sønner af Victgils, hvis far var Witta, hvis far var Vecta, hvis far var Voden, alias Odin.

Mærkeligt er det desuden at 'viterne' (Vitis, Vitarum) er blevet identificeret med Jyderne? Hvordan er det gået til?

Det ser ud til at Bedes tekst mest ligner en oprindelsesmyte.

[Karsten Krambs]

Mærkeligt er det desuden at 'viterne' (Vitis, Vitarum) er blevet identificeret med Jyderne? Hvordan er det gået til?

En interessant betragtning og spørgsmålet er, hvorfor appellativet 'Vitis /Vitarum' på et tidspunkt ændrer sig til appellativet ’Iutis /Iutarum’?

Efter min mening skete ændringen i middelalderen grundet en masse-kopiering af Bede tekst, hvor denne ændring blev indført for at tilpasse teksten til den almindelige britiske opfattelse af, at indvandrerne kom fra Jylland (latin: Iutum).

Ingen tvivl om, at ’Iutis /Iutarum’ kan oversættes til engelske ’Jutes’.

Hvis denne middelalderlige korrektion er korrekt er der tale om den ældste reference til jyderne i historien. Korrektionen er imidlertid tvivlsom, da Bede relaterer navnet på indvandrere til Kent og øen Isle of Wight.

Det ser ud til at Bedes tekst har undergået en forvandling, der er tilpasset den almindelige holdning i det middelalderlige England og det 15. og 16. årh.

[Karsten Krambs]

Erant autem filii Victgilsi, cuius pater Vitta, cuius pater Vecta, cuius pater Voden, de cuius stirpe multarum provinciarum regium genus originem duxit”.

Ved at søge i litteraturen på nettet er der mange forskellige typer af overvejelser om Bedes troværdighed. Personen Victgils opfattes generelt som semi-legendarisk og både Vitta og Vecta er sandsynligvis mytologiske. Voden er kendt som guden Odin i både germansk og nordisk mytologi. Det er svært at tro på, at en kristen person som Bede seriøst troede på, at disse mytologiske figurer nedstammede fra en hedensk gud Odin.

[Karsten Krambs]

e quibus Horsa postea occisus in bello a Britonibus,
hactenus in orientalibus Cantiae partibus monumentum habet suo nomine insigne.

Her skriver Bede, at den nævnte person Horsa skulle være nævnt på et monument, der stadig eksisterede i den østlige del af Kent.

Kommentarerne til det er f.eks. -

"Det er blevet foreslået, at dette påståede monument til Horsa i virkeligheden var en fragmentarisk romersk indskrift, der indeholdt ordet - - - [CO]HORS (Collingwood, Myres)".

[Karsten Krambs]

“Duces fuisse perhibentur eorum primi duo fratres Hengist et Horsa;

Her er flere kommentarer -

"Det skal understreges, at Bede ikke siger, at Hengist og Horsa landede i Kent eller, at de bosatte sig der. Dette er middelalderlige idéer, som har sin oprindelse efter år 731 e.Kr.", (Peter Clemoes, Simon Keynes, Michael Lapidge).

[Karsten Krambs]

Advenerant autem de tribus Germaniæ populis fortioribus, id est, Saxonibus, Anglis, Vitis.

Hvad siger Saxo om Anglerne?

Gesta Danorum skrevet af Saxo i 1200-tallet er på samme måde en oprindelsesmyte, hvor personen Dan blev født i det land, hvor han senere kom til at herske som konge. Dans far hed Humblus (Humble). Saxo har læst Bedes oprindelsesmyte men interesserer sig mere for anglerne end for viterne, idet han gør Dans bror til anglernes stamfader. Ifølge Gesta Danorum lagde Angul (Angel) navn til sine undersåtter, og han herskede i en dansk landsdel, som eftertiden formoder at være Slesvig.

[Karsten Krambs]

Her er en lidt ældre oversættelse af, hvad Saxo skriver om Anglerne.

"Dan og Angel, Humbles sønner, fra hvem de danske har deres oprindelse, var vort folks grundlæggere, (om end den franske krønikeskriver Dudo vil vide, at danskerne nedstammer fra grækerne eller, som de også kaldtes, Danaerne og har fået deres navn fra dem). Dan og Angel var også de første, som herskede i vort land, men skønt de formedelst de store fortjenester, de indlagde sig ved deres tapperhed, med folkets enstemmige samtykke besad kongelig magt og myndighed, bar de dog ikke kongenavn, thi det var på den tid endnu ikke kommet i brug blandt vore forfædre.
Angel, fra hvem Anglerne siges at stamme, gav den del af landet, han rådede for, sit navn, hvorved han på en let måde gjorde det udødeligt. Hans efterkommere underlagde sig nemlig senere Britannien og gav dette rige navn efter deres fædreland i stedet for det navn, det fra gammel tid af havde været kaldt med, hvilken bedrift i oldtiden holdtes for såre anselig. Dette vidner den navnkundige gejstlige skribent Bede, der var en født englænder og som foruden at skrive om gudelige ting også lagde vind på at skrive om sit fædrelands historie, eftersom han lige så fuldt anså det for en kristen skribents skyldighed at skildre fædrenes bedrifter som at skrive om det, der hører religionen til. Fra Dan nedstammer efter de gamles vidnesbyrd vor kongeslægt, som fra denne ypperlige begyndelse har siddet på Danmarks trone lige ned til vore dage. Han havde med en højbåren tysk kvinde Grytha sønnerne Humble og Lother".

[Notarius]

En af Dans sønner blev så åbenbart opkaldt efter sin farfar?
Hvem var Vortigern?
"Rowena is immediately sent to Vortigern and the providence of Kent is given to Hengist...".
https://en.wikipedia.org/wiki/Hengist_and_Horsa

N

[Notarius]

Vortigern, King of the Britons

https://en.wikipedia.org/wiki/King_of_the_Britons

N

[Karsten Krambs]

Hvem var Vortigern?

Filologen Peter Andersen Vinilandicus, Nordens gotiske storhedstid, 2012 - skriver således side 25 -

"Bede fortæller, at briterne omkring 450 var blevet så dekadente, at deres konge Vortigern besluttede at tilkalde hjælp udefra. Om bord på tre langskibe kom der nogle indvandrere fra de tre stærkeste germanske stammer. Det var anglerne, sakserne og viterne".

[Karsten Krambs]

"Fra Dan nedstammer efter de gamles vidnesbyrd vor kongeslægt, som fra denne ypperlige begyndelse har siddet på Danmarks trone lige ned til vore dage. Han havde med en højbåren tysk kvinde Grytha sønnerne Humble og Lother".

Peter Andersen Vinilandicus fortsætter -

"I Gesta Danorum bærer den ondsindede bror (Lother) næsten samme navn som kejser Lothar III. Han herskede i Tyskland under den danske borgerkrig, der sandsynligvis brød ud et par årtier før Saxo's fødsel. Den opstod i 1131 som følge af mordet på Knud Lavard. Denne danske kongesøn var opvokset ved Lothars saksiske hof, men kejseren støttede alligevel den modsatte lejr under borgerkrigen. Mordet på tronfølgeren blev begået af kong Niels' søn Magnus, og han rejste i påsken 1134 til Halberstadt og aflagde her som den første dansker lensed til den tyske kejser. Far og søn blev dræbt et par måneder senere, så lenseden fik aldrig nogen konkret betydning, men Saxo så ikke desto mindre Lothar som en forræder".

[Karsten Krambs]

Efter en del søgen i kilderne, mener jeg nu at have fundet frem til en - plausibel - tidlig version af denne sentence af Bedes originaltekst.

"Duces fuisse perhibentur eorum primo due fratres, Hengistus et Horsus; e quibus Horsus postea occisus in bello a Britonibus, hactenus in orientalibus Cantii partibus monumentum habet suo nomine insigne. Erant autem filii Vuetgissi, cuius pater Vecta, cuius pater Voden".

Dansk oversættelse:
De første to (germanere) siges at have været ledere af deres brødre (fæller), Hengist and Horsa; hvoraf Horsa som efterfølgende blev dræbt i et slag med Briterne; et monument (mindesten) som bærer hans navn, er stadig bevaret (observeret) i den østlige del af Kent. Og var sønner af Vuetgissi, hvis far var Vecta, hvis far var Voden (Odin).

Den store variation i afskrifterne af Bede's tekster - specielt i den første del af Bede's oprindelsesmyte, hvor <Vitis> bliver til <Iutis> og hvor middelalderlige afskrifter endda har fået indbygget et ekstra slægtsled <og var sønner af Victgils, hvis far var Witta, hvis far var Vecta, hvis far var Voden> - opfattes af flere linquister som, at Bede i den første del refererer latinsk lydsprog mens den sidste del er middelalderlige tilføjelser.

Citat af Michael Lapidge: Bede is described as "without question the most accomplished Latinist produced in these islands in the Anglo-Saxon period". His Latin has been praised for its clarity, but his style in the Historia Ecclesiastica is not simple. He knew rhetoric, and often used figures of speech and rhetorical forms which cannot easily be reproduced in translation, depending as they often do on the connotations of the Latin words.

En anden holdning til Bede er, at denne i sin tid, var med til at opbygge en egen angelsaksisk identitet.

“At the same time, migrants from countries bordering the North Sea began to settle in England in sufficient numbers to stimulate a linguistic shift from Brithonic to Anglo-Saxon. By the late seventh and early eighth centuries, Anglo-Saxon was emerging as the dominant language, and men like Ine, Guthlac and Bede were defining their own identity as ‘Anglo-Saxon’ as opposed to ‘Welsh’.”

Kilde: Archaeology, common rights and the origins of Anglo-Saxon identity, by Dr Susan Oosthuizen, Early Medieval Europe 19, 2 (2011), University of Cambridge.

[Jens Yde]

Hvem var Vortigern?

Filologen Peter Andersen Vinilandicus, Nordens gotiske storhedstid, 2012 - skriver således side 25 -

"Bede fortæller, at briterne omkring 450 var blevet så dekadente, at deres konge Vortigern besluttede at tilkalde hjælp udefra. Om bord på tre langskibe kom der nogle indvandrere fra de tre stærkeste germanske stammer. Det var anglerne, sakserne og viterne".

Brugte Beda ord som "germanske"?

Hvis man skal svare på spørgsmålet i overskriften vil jeg sige, at anglerne og jyderne kom fra halvøen, der i dag kaldes Jylland.

[Karsten Krambs]

Filologen Peter Andersen Vinilandicus, Nordens gotiske storhedstid, 2012 - skriver således side 25 -
"Bede fortæller, at briterne omkring 450 var blevet så dekadente, at deres konge Vortigern besluttede at tilkalde hjælp udefra. Om bord på tre langskibe kom der nogle indvandrere fra de tre stærkeste germanske stammer. Det var anglerne, sakserne og viterne".

Brugte Beda ord som "germanske"?

Hvis man skal svare på spørgsmålet i overskriften vil jeg sige, at anglerne og jyderne kom fra halvøen, der i dag kaldes Jylland.

Jeg tror nok det fremgår at jeg citerer Peter Andersen's tekst og ikke Beda's. Ellers kunne det være interessant om du, enten gennem kildetekster eller arkæologi, kunne underbygge, hvor i Jylland du mener disse to folk kom fra?

[Karsten Krambs]

Her er lidt flere informationer til at belyse min holdning til Bede's indledende oprindelsesmyte.

Citat:
"The Historia Ecclesiastica was copied often in the Middle Ages, and about 160 manuscripts containing it survive. About half of those are located on the European continent, rather than on the British Isles. Most of the 8th- and 9th-century texts of Bede's Historia come from the northern parts of the Carolingian Empire. This total does not include manuscripts with only a part of the work, of which another 100 or so survive. It was printed for the first time between 1474 and 1482, probably at Strasbourg, France".

Det store antal afskrifter er formentlig årsagen til de forskellige ændringer i teksten over tid. Historiker Charlotte Behr mener, at Bede refererer myter der florerede i Kent og på Bede’s tid.

Citat:
"Some historians have questioned the reliability of some of Bede's accounts. One historian, Charlotte Behr (2000), thinks that the Historia's account of the arrival of the Germanic invaders in Kent should not be considered to relate what actually happened, but rather relates myths that were current in Kent during Bede's time". (source: "The Origins of Kingship in Early Medieval Kent". Early Medieval Europe 9 (1): 25–52.)