Moselig besøgte Tjekkiet før hun endte i mosen

[Jens Yde]

Moseliget Haraldskærkvinden alias dronning Gunhild var på en mange hundrede kilometer lang rejse, før hun døde nær Vejle.

Nationalmuseet meddeler, at som det første moselig nogensinde er hun blevet undersøgt med den nyudviklede strontiumisotop-metode, og den viser, at kvinden kort før sin død var ude på en længere rejse.

- Vi kan ikke placere stedet helt præcist, men mit bud er, at hun har været i Midttyskland, det nordvestlige Tjekkiet eller den vestlige del af Skotland, altså måske helt op til 1000 kilometer væk hjemmefra, lyder det fra seniorforsker, Ph.d. Cand. Scient. Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet.

Haraldskærkvinden er et af de bedst bevarede moselig, vi kender til. Trods hendes fremskredne alder på mere end 2000 år findes hendes 50 centimeter lange hår stadig, og det samme gør hendes hud, nogle tænder og en række beklædningsgenstande af uld.

Særligt hendes hår, der repræsenterer de sidste 50 måneder af hendes liv, er interessant.

- Jeg kan se på håret tættest ved hovedbunden, at isotopværdierne de sidste fem måneder af hendes liv passer med værdierne for et sted med vulkanske bjergarter langt fra Danmark. Hun må så være vendt tilbage til Jylland meget kort tid før sin død, for værdierne i håret har ikke nået at ændre sig, siger Karin Margarita Frei.

Mads Ravn fra Vejle Museerne: - Vi vidste, at mennesker kunne rejse over lange afstande i bronzealderen. Dette høj-mobilitetsmønster ser muligvis ud til på visse områder at fortsætte i jernalderen, hvor Haraldskærkvinden er fra, og hvor man ellers traditionelt har forestillet sig, at Norden i den tidlige jernalder blev mere isoleret.

http://natmus.dk/presse-og-nyheder/#/pr ... ig-1308138

[Jens Yde]

Man kan åbenbart måle "hår vs. geografi" med en utrolig stor nøjagtighed nu. Se på vedføjede kort. Er det ikke en verdensnyhed?

http://natmus.dk/presse-og-nyheder/#/im ... aar-520471

Forskeren Karin Frei er oprindeligt cand. scient. i geologi.

[Wurner]

"hendes fremskredne alder på mere end 2000 år"..

Finns det en närmare åldersbestämmelse på liket? Kan det vara samtida med Gallerkrigen t.ex.?

Edit:
enligt Wikipedia (danska) dateras liket till 490 f.Kr, alltså förromersk järnålder. De föreslagna besöksorterna i Centraleuropa bör då ha befolkats av "La Tène"-kelter om jag förstått det hela rätt.

[Jens Yde]

"hendes fremskredne alder på mere end 2000 år"..
Finns det en närmare åldersbestämmelse på liket? Kan det vara samtida med Gallerkrigen t.ex.?
Edit:enligt Wikipedia (danska) dateras liket till 490 f.Kr, alltså förromersk järnålder.
De föreslagna besöksorterna i Centraleuropa bör då ha befolkats av "La Tène"-kelter om jag förstått det hela rätt.

Kan hun have været en del af ravhandelen og blev hun ofret som tak for en god/dårlig handel?

I dag formodes det, at kvinden stammede fra Limfjordsegnen og endte sit ca. 40-årige liv i Haraldskær Mose i 200-tallet før vor tidsregning. Hun var længe kendt som ”dronning Gunhild” – som var vikingekongen Erik Blodøkses hustru.
http://www.vejlekunstmuseum.dk/exhibition/mosens-kraft

Fra ca. 500 f.Kr. blev Tjekkiet en del af den keltiske La Tène-kultur. Der opstod herunder en by forskellige steder, et oppidum. Af oppida kan nævnes Stradonice og Staré Hradisko. Stradonice ligger ved området i det nordvestlige Tjekkiet, som Nationalmuseet har opgivet som muligt besøgssted for mosekvinden.

Specifikt for ravhandelen ved vi, at oppida som Magdalensberg i Østrig og Staré Hradisko i Tjekkiet spillede en vigtig rolle.

Museumsinspektør Marie Brinch: I Danmark knytter fire fibeltyper sig til våbengravshorisonten i den yngre førromerske jernalder. Fibler af Kostrzewskis variant K, M og N samt Almgrens type 18 forekommer i våbengrave sammen med enæggede sværd, skjoldbuler, skjoldbeslag og de tveæggede Latène-sværd. En række af Latène-sværdene på Hedegårdgravpladsen (mellem Brande og Nørre Snede, ca. 35 km fra ”Gunhilds mose”) regnes for at være af ‘ægte’ Latène oprindelse, og generelt viser våbengravene tydelige forbindelser med Central- og Sydeuropa. I nogle tilfælde antyder genstandene endda kontakt med lokaliteter, som formodes at have spillet en rolle i fjernhandlen med rav. Udbredelsen af disse fibeltyper synes at markere to generelle kontaktkorridorer fra Nord- til Sydeuropa. I Jylland koncentreres fundene tydeligt i området omkring Limfjorden og ved den sydvestjyske kyst mellem Dankirke og Esbjerg. Derudover findes mindre forekomster ved Hedegård, på Sydøstfyn og på Sydlolland. Det er kendetegnende for de danske fundsteder, at de enten er kystnære eller - som Hedegård - beliggende ved vigtige vandfærdselsårer inde i landet. Det samme billede gør sig gældende, når man flytter blikket til Centraleuropa, hvor fundene af de fire fibeltyper tydeligt koncentrerer sig langs Elben (der går fra Hamburg til nær Prag) og Wisla, mens de øvrige europæiske floder synes at spille en mindre væsentlig rolle, hvad denne fundgruppe angår. Sporet fortsætter sydover gennem oppidazonen, hvor de optræder på bl.a. Magdalensberg, Staré Hradisko og Devín-Bratislava, som alle udgør vigtige knudepunkter på ‘ravruten’. Fiblerne er ligeledes fundet i romerske byer i Norditalien, som afgrænser udbredelsen mod syd. Spredningsmønstret er påfaldende og bør ikke negligeres.

”Man skal formentlig ikke søge en selvstændig handelsmandsstand i den ældre jernalder, men i højere grad se handlen som et bierhverv blandt omrejsende krigere”.
http://www.academia.edu/15261701/Rav_-_ ... re-visited