Slaver i Vikingetidens Norden

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Skriv svar
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Karsten Krambs » 1 januari 2016, 16:23

I julegave fik jeg bogen ”Romerrigets Historie, Fra by til verdensrige og fra verdensrige til by”, af Erik Christiansen, Aarhus Universitetsforlag 2010.

På side 15 er et afsnit med overskriften ’Slaver, stand, status og klasse’. Her defineres et slavesamfund som – "et samfund, hvor slaver er den vigtigste afhængige arbejdskraft for overklassen i den tilgrundliggende produktion".

Der nævnes kun to sådanne slavesamfund kendt fra antikken: det græske- og det romerske samfund.

Hertil nævnes Vikingetidens Norden, men kildegrundlaget er åbenbart for spinkelt til at afgøre, hvorvidt slaver udgjorde den vigtigste arbejdskraft på denne tid.

Findes der virkelig ikke historiske kilder, sagaer, litteratur, eller arkæologiske undersøgelser, der har afdækket slavernes rolle, antal og vigtighed i Vikingetidens samfund?

Användarvisningsbild
Valdemar Sappi
Medlem
Inlägg: 1436
Blev medlem: 12 december 2009, 14:22

Re: Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Valdemar Sappi » 1 januari 2016, 16:47

Trälarna nämns ju ganska ingående i Jyske lov från 1241 om jag minns rätt.
http://web.comhem.se/rovriddarna/jydskelov.htm
"Eldskytten", "Ge mig fri": http://eldskytten.se "Jag lyfter på min stormhatt i salut för din kringsyn och källkunskap beträffande östersjöväldet och det sena 1300-talet." Historieprofessor Nils Blomkvist.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Karsten Krambs » 1 januari 2016, 17:02

Valdemar Sappi skrev:Trälarna nämns ju ganska ingående i Jyske lov från 1241 om jag minns rätt.
http://web.comhem.se/rovriddarna/jydskelov.htm
Rigtigt; så trælle/slaver eksisterede endnu på det tidspunkt. Hvor længe blev slaveriet ved?

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Karsten Krambs » 1 januari 2016, 17:09

På runestenen i Hørning (DK nr.: MJy 84, DR-nr.: 58) dateret til 970-1020 står følgende tekst -

tuki : smiþr : riþ : stin : ift | þurkisl : kuþmutaR : sun : is : hanum | kaf : kul : uk : frialsi

Tōki Smiðr rē[s]þ stēn æft Þōrgisl GuðmundaR sun, es hānum gaf gull(?) ok friælsi

Toke Smed rejste stenen efter Troels Gudmunds søn, som gav ham guld(?) og frelse/frihed

Ordet frialsi (jvf. oldn. frjáls egl. 'fri hals')betyder "personlig frihed". og udtrykket sigter til frigivelsen af en træl. Runefølgen kul kan både udlæses som 'guld' og som ordet 'kuld' (jf. udtrykket 'lyse nogen i kuld', dvs i slægtskab).

http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Tit ... rning-sten

Användarvisningsbild
Valdemar Sappi
Medlem
Inlägg: 1436
Blev medlem: 12 december 2009, 14:22

Re: Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Valdemar Sappi » 1 januari 2016, 17:59

Det behövs två viktiga spelbrickor till för att kunna diskutera frihet och slaveri i norden tycker jag.
1/ När ledungen upphörde delades de fria männen in i två grupperingar. De fria skattebönderna och landsbyväpnarna som tjänade med vapen istället för med skatt. Ovanför båda fanns stormannaätterna med helt unika rättigheter till sin jord på ett sätt vi inte ser söder om Slien. Jord kunde i princip bara pantas bort, men aldrig försvinna ur ätten.
Avståndet mellan landsbyväpnarna och stormännen var länge mycket större än mellan skattebönder och väpnare.
2/ Bara i Friesland och på Gotland hittar vi samhällen utan ofria.
"Eldskytten", "Ge mig fri": http://eldskytten.se "Jag lyfter på min stormhatt i salut för din kringsyn och källkunskap beträffande östersjöväldet och det sena 1300-talet." Historieprofessor Nils Blomkvist.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Karsten Krambs » 2 januari 2016, 17:48

Den græske filosof Aristoteles definerer, at en slave er et menneske, som er et andet menneskets ejendom og som følge deraf underlagt dette andet menneskes myndighed. Slave hedder på græsk doulos og på latin servus.

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Notarius » 3 januari 2016, 20:30

"Lektor i historie og institutleder på Aalborg Universitet, Marianne Rostgaard, som har skrevet om dansk-vestindisk historie bekræfter os i, at spørgsmålet kan være lidt spidsfindigt:
»Nej, vi havde ikke slaveri i Danmark - eller rettere det var hverken tilladt eller forbudt ifølge Danske Lov, og der var derfor tale om en juridisk gråzone. Men danskere havde slaver på Guldkysten, og danskere havde slaver i kolonierne i Dansk Vestindien. Og nogle danskere tog disse slaver med hjem til kongeriget.«
Lektoren kender godt til historien om de to bortløbne slaver. Faktisk illustrerer historien meget godt, at Danmark havde et lidt hyklerisk forhold til slaveriet."
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/h ... -i-danmark
*
Læs om svensk slavehandel her - uden kilder
https://da.wikipedia.org/wiki/Svensk_slavehandel
* Jeg har lidt litteratur om emnet, som jeg vil kigge i.

Användarvisningsbild
Valdemar Sappi
Medlem
Inlägg: 1436
Blev medlem: 12 december 2009, 14:22

Re: Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Valdemar Sappi » 3 januari 2016, 20:53

Inom danska riket fanns den tidens extremer samtidigt. De ovanligt fria bönderna i Nordfriesland, och de extremt ofria bönderna i Estland.
"Eldskytten", "Ge mig fri": http://eldskytten.se "Jag lyfter på min stormhatt i salut för din kringsyn och källkunskap beträffande östersjöväldet och det sena 1300-talet." Historieprofessor Nils Blomkvist.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Karsten Krambs » 4 januari 2016, 12:07

Et af de ældste vikingeportrætter stammer fra den arabiske diplomat og rejsende Ibn Fadlan. Han var medlem af en delegation, der i 921-922 blev sendt fra kalifatets hovedstad i Bagdad til Volgaområdet i det nuværende Rusland. Efter hans hjemkomst nedfældede Ibn Fadlan sine oplevelser, hvor blandt andet mødet med et folk han kalder "Rus" havde gjort særligt indtryk. Dette folk var formentlig nordiske vikinger på handelsrejse ved Volga.
I malende og underholdende vendinger beskriver Ibn Fadlan de, i hans øjne, mærkværdige vikinger, og han bidrager med værdifulde kulturelle oplysninger, som ofte ikke er til stede i de kristne kilders beskrivelser af vikingerne. Vikingerne beskrives som usofistikerede, vulgære og uhygiejniske. De har tatoveringer fra hals til fingernegle, de har en meget frivol omgang med hinanden, og deres personlige hygiejne er nærmest ikke-eksisterende.
Ibn Fadlan giver også en udførlig beskrivelse af vikingernes begravelsesritualer med menneskeofringer og ligbrændinger på skibene. Ibn Fadlans tekst er fundet i andre forfatteres overleveringer, men i 1923 fandt man en afskrift af Ibn Fadlans eget originale manuskript i Iran.
Kilde(r): Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke ca. år 922, Sørensen, Søren: De russisk-nordiske forhold i vikingetiden (1973), s. 68-76.
citat skrev:Det er skik hos kongen over ar-Rus, at der sammen med ham på borgen er fire hundrede mand [udvalgt] blandt heltene i hans følge og blandt hans pålidelige mænd. De dør sammen med ham og lader sig dræbe for ham. Hver af disse har en trælkvinde, som varter ham op, vasker hans hoved og sætter det frem for ham, som han skal spise og drikke, og en anden trælkvinde, som han sover med. Disse fire hundrede sidder neden for tronen, og den trone er stor og prydet med kostbare ædelsten. Sammen med ham på tronen sidder fyrre trælkvinder, som er bestemt for hans seng. Og ofte har han omgang med en af dem i nærvær af sine fæller, dem vi har omtalt. Han stiger ikke ned fra sin trone. Når han vil forrette sin nødtørft gør han det i et bækken. Og når han vil ud og ride, trækker en hans hest hen til tronen, og så sætter han sig over på den. Vil han af hesten, trækker en den så nær, at han kan stå af. Han har en stedfortræder som fører hærene, kriges med fjenderne og repræsenterer ham over for hans undersåtter.
http://natmus.dk/salg-og-ydelser/underv ... bn-fadlan/

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Notarius » 4 januari 2016, 12:41

Dick Harrison har skrevet Slaveri, bd 1-3.
Første bind omhandler 'Forntiden til Renässansen'.
Der er henved 100 sider om 'Medeltiden' – de kender jo ikke vikingetiden i Sverige, så han går direkte fra Antiken til Medeltiden.

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Notarius » 4 januari 2016, 14:46


Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Karsten Krambs » 7 januari 2016, 14:11

Valdemar Sappi skrev:Trälarna nämns ju ganska ingående i Jyske lov från 1241 om jag minns rätt.
http://web.comhem.se/rovriddarna/jydskelov.htm
Hærtagne eller købte trælle kendes i Skånske Lov. Ifølge Adam af Bremen var straftrældom almindeligt i Danmark og det nævnes i Skånske Lov, *Stjæler en mand og bliver siden overgivet til kongens ombudsmand, da skal han være træl i kongens gård. Trældom var arvelig og de skånske og sjællandske love har regler om de fødte trælle.

Frigivelse og frikøb af trælle omtales både i skånsk og sjællandsk ret. I Skåne fik den frigivne kun halv ret i forhold til de fribårne. På Sjælland fik den frigivne fuld frihed. I den lidt yngre Jydske Lov findes færre regler om trælle, og det er nok forsvarligt at slutte heraf, at trældommen var på retur. Trællene indgår i Jydske Lov i opremsninger som *træl, fledføring og klostermand kan ikke arve, *bryde, træl og fledføring kan ikke være værge for nogen, osv.

Der savnes dog en oversigt over trællenes antal og økonomiske betydning for vikingetidens samfund.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Slaver i Vikingetidens Norden

Inlägg av Karsten Krambs » 8 januari 2016, 15:28

Fra tråden Ostmen, 28 okt 2014, 12:35:
Ostmen skrev:
  • * Fra perioden 794/95 og frem til 813, er de irske insulære genstande fra togterne fragtet med hjem til gårdene i det sydvestlige Norge og her anvendt i familieeje, bolig og husholdning, som præstigefyldte ’eksotiske’ objekter.
  • * I perioden fra 813-21 er der ingen (irske) vikingetogter.
  • * Fra år 821 og - ifølge Wamers - frem til omkring år 850, hjemtages de irske insulære genstande stadig i stort omfang til Norge.
Allerede fra år 841 organiseres Dublin som en longphort, men først år 851 nævner annalerne ’Amlaíb (Olaf), mac righ Laithlind’ første gang - og senere år 853 (til 871) som konge. Først da blev der sat struktur på bosættelserne. Her er der god overensstemmelse med Wamers opdeling, hvor togter og handel går ’hånd i hånd’ fra omkring år 850.
Året 821 i Irland er første gang de irske kilder beretter om, at kvinder bliver bortført:

Orgain Edair la Gallaibh, broid mhór do mhnáibh do bhreith leo (Etar was raided by foreigners and a great booty of women was carried away by them). Kilde: Annala Rioghachta Eireann, (The Annals of the Four Masters), AFM 819.4.

Orggan Etir o genntibh; pręd mor di mnaibh do brid ass (Etar was raided by heathens; a great booty of women was carried away from it). Kilde: The Annals of Ulster, AU 821.3.

Hypotetisk er det en mulighed, at de nævnte tilfangetagne kvinder er blevet fragtet med hjem til Norge. Dublin var ikke etableret år 821.

Skriv svar