Gotlands historie

[Valdemar Sappi]

Säger egentligen inte så mycket mer än att den närmaste biskopen fanns i Linköping..
Ärkebiskopen i Lund var ju t.ex. ärkebiskop även över Sverige till en början om jag minns rätt.
Och under 1300-talet förändrades inte hans roll når Skånes pant köptes av Magnus.

[Notarius]

Gutasaga (af ukendt forfatter) skrev ca. 1208 e.Kr.

Ifølge Gutasaga indgik Gotland en frivillig samarbejdsaftale med Svearne. Sagaen skriver: Guterne sendte bud til svearnes rige, hvor Awair Strabain fra Alva sogn sluttede fred med deres konge. Han indgik en fast aftale med svearnes konge om tres mark sølv om året i skat. Konge skulle have fyrre af de treds mark, jarlen tyve. Nu kunne guterne frit og uden fare rejse uden told eller andre afgifter til ethvert sted i svearnes rige. Alva sogn ligger ikke langt fra Havdhem.

Derefter nævnes Olaf den Hellige der flygtede fra Norge (1028) og lagde til på Gotland i havnen Akergarn. Her mødte han Ormica af Hejnum med flere der efterfølgende skulle have bygget et bønnehus samme sted. Derfra rejste Olaf til Jaroslav i Holmgård. Hejnum sogn og stedet hvor Olaf efter sigende lagde til hedder i dag Sankt Olofsholm. Ormica’s bønnehus var muligvis en trækirke som i 1200-tallet blev afløst af en stenkirke. Aktstykker og breve nævner et Olafskapel i området år 1246.

Det mærkelige navn »Ormica« er nævnt på en runesten G 216 fra Timans, Roma sogn, Dede ting, dateret til ca. 1050-1100. Teksten lyder –

ormiga : ulfua-r : krikiaR : iaursaliR (:) islat : serklat

Ormika, Ulfair (Ulfgair), Greker, Jerusalem, Island, Särkland.
Ormika, Ulfair (Ulfgair), Grækenland, Jerusalem, Island, Særkland.

Ormika og Ulfair tolkes som to handelsfolk.

Sagaen skriver: Selv om guterne var hedninge, sejlede de med købmandsvarer til både kristne og hedenske lande. Botair af Akebäck hed den mand, der byggede den første kirke, men ’folket’ ville ikke acceptere det, så den blev brændt. Derfor hedder stedet nu Kulstäde. Derpå byggede Botair en ny kirke, der ikke blev brændt. Botair’s svigerfar Lickair den Vise lod sig døbe med kone, børn og tiende og lod en kirke bygge på sin gård. Stedet hedder nu Stenkyrka, den første kirke i Gotlands nordlige treding. Derefter blev der bygget kirker i Atlingbo (mellemste treding) og Fardhem (sydlige treding). Botair tolkes som en præst der blev taget med hjem fra udlandet. Akebäck ligger midt på øen i nærheden af Roma kloster. Stenkyrka ligger nordøst for Visby.

Kilde: Nordens Gotiske Storhedstid, Peter Andersen Vinilandicus, Syddansk Universitetsforlag, 2012.

PS.: Gutasaga er som navnet antyder en beretning – måske med en gran af sandhed?

Wikipedia er som bekendt omdiskuteret som kilde, men den engelske skriver med Gutasaga som kilde:
"Many kings made war on Gotland while it was heathen, but the Gutes always maintained victory and their rights. Then the Gutes were sending many messengers to Sweden, but none of them succeeded in negotiating a peace, till Awair Strabain from Alva parish. He was the first to make peace with the king of the Swedes.[...] As he was a smooth-tongued man, wise indeed and artful, as the stories of him go, he established a fixed treaty with the Swedish king: 60 marks of silver a year - that is the tax for the Gutes - with 40 for the king, out of that sixty, and the jarls to get 20. This amount had already been decided by agreement of the whole land before he left.
So the Gutes made a trade and defence agreement with the king of the Swedes of their own free will, that they might go anywhere in all areas dominated by the Swedes freely and unfettered by tolls or any duties. So too the Swedes could come to Gotland with no ban on the import of corn, or any other restrictions. The king was to give aid and help whenever they needed it and asked. The king would send messengers to the Gotland national assembly, and the jarls likewise, to collect their tax. These messengers must proclaim freedom to the Gutes to travel in peace over the sea, to all places where the Swedish king held sway. And the same went for anyone travelling there to Gotland."
Citat fra Gutasaga slut.
1) Men så skrives der i wiki:
"It gives Awair Strabain as the man who arranged the mutually beneficial agreement with the King of Sweden, and the event would have taken place before the end of the 9th century, when Wulfstan of Hedeby reported that the island was subject to the Swedes."
*
2) I bogen A Concise History of Sweden (Cambridge University Press) skriver Neil Kent:
"However, the report of the Scandinavian traveller Wulfstand to King Alfred of England, in 865, makes clear that by that year, Blekinge, Gotlandand Öland – along with much of the Baltic coastline – were all under the rule of the Sveas."
*
3) I sin bog om Biskop Osmund (Bishop Osmund, A missionary to Sweden in the late Viking Age) beskæftiger Janet Fairweather sig også med de missionærer, der rejste fra Jerusalem og præster, der kunne være kommet til Gotland. "But pilgrimages to the Holy Land, even from Iceland, via the trans-Russian trade-route were being undertaken very early in the eleventh century, as is evident from a report about Thorvald Kodransson, who died in Rus' on his return journey from Jerusalem via Constantinople and Kiev. According to the Kristni Saga, Thorvald, a layman, had taken an active part in the evangelization of his homeland. A particularly interesting aspect of the evidence of the Guta saga is that Christian clergy came to Gotland not at the behest of the king or archbishop, but at the invitation of merchants, whose ports of call were many and various."
*
Man er forvirret. Tror gerne, at kristendommen kom tidligt, men et Gotland skulle høre til Sverige i 800-tallet? Måske er det på tide, at man ser mere kritisk på, hvad Alfred skrev på baggrund af Wulfstan (og Ottar)?

[Valdemar Sappi]

Som jag förstår det skall gutarnas tribut ses i stort sett som vilket ömsesidigt frihandelsavtal som helst, typiskt från denna tid.
Varför gissa i en tid utan källor, när senare källor säger oss så mycket mer?

Några exempel från originalhandlingar ur diplomatariet:
1361 7/3: Stralsund beslutar sända två rådsherrar till Valdemar för att förhandla om priset för privilegiet att handla med sillen i Skåne. Förhandlingar som påbörjats redan året innan.
På sommaren den 26/6 1360, mens belägringen av Helsingborg fortfarande pågick, hade skepp från Rostock, Stralsund, Greifswald och Wismar anlänt till Köpenhamn för att förhandla med Valdemar om priset för privilegiebreven. Lübeckarna kommer dit en vecka senare. Städernas representanter hade fullmakt betala mellan 1 000 och 1 200 mark lybskt per stad. Enligt Rostocks stadsskrivare skulle Valdemar samla sitt råd 21/7 för att behandla frågan om summans storlek. Vi vet inte om förhandlingarna slutfördes och om summa blev utbetald, men det troligaste är att merparten blev betald före starten av Skånemarknaden, som pågick årligen mellan 15 augusti och 9 oktober. Det var troligen detta silver som gjorde det möjligt för Valdemar att betala den legohär som tog Öland och Borgholm under hösten -60.

Jag menar vi VET att gutarna deltog i den katastrofala belägringen av Helsingborg 1362 på följande sätt:
11 hansastäder fick den 28/9 1362 tillsammans ta emot panten i Öland och Borgholm. Panten var kungarna Håkons och Magnus bot för att svenskarna aldrig slöt upp utanför Helsingborg. Vi vet att Visby deltog i striden därför att staden betalade ut skatten till hansan.
15/12 1362: "Rådet i Visby underrättar hansestäderna att den tull, som uppburits i Visby från våren till Mikaelidagen, sänts till slottet på Öland enligt överenskommelsen i Söderköping." http://www3.ra.se/sdhk/pdf/8225.pdf
På vilket sätt de deltog vet vi dock inte. Knappast med två koggar per stad osv. som de andra städerna, men ändå aktivt på anfallsförbundets sida.

Eller för att citera fribrevet som gutarna 'fick' 1361: "sådan frihet på stranden i vårt rike Danmark".
Ett privilegiebrev utan betydelse då hanseaterna förklarade Danmark krig bara några dagar senare (1/8 o. 8/9).

Mer om detta kan läsas här "Vad hände egentligen 1361?" : http://web.comhem.se/rovriddarna//botulf/invasionen.htm

Ps
Jag menar inte att man kan läsa historien baklänges, men nog pekar detta kraftigt mot det jag påstår förmodligen gällde även tidigare. Nämligen att gutarna styrde över eget land, med egen lag, och utan tvångsborgar.
Samtliga hansastäder lydde både under hansan och under en lokal furste. Hansan med sin verhansung var alltid den strängaste herren. Utom Lübeck som var en riksstad direkt under kejsaren.
Och så har vi Visby med sin unika relation till Alltinget, med sitt handelsmonopol genom Gutagård i Novgorod.
För det var Alltinget, inte Visby stad, som ägde monopolet. Fram till kriget 1288.
Att Petershofs nyckel förvarades växelvis varannat år i Visby och i Lübeck, det säger i varje fall mig att Visby var en fri hansastad. Vilket också bekräftades på hansamöte efter 1361.

[Karsten Krambs]

Hvis vi ligesom samler essensen af vore input pt. savnes generelt tidlige historiske fakta. Det gør det ikke nemt. Der er umiddelbart et par indicier der taler for, at Gotland opretholdt en autonom stilling i forhold til både svear og daner til op i middelalderen, uanset hvordan en tekst fra en angelsaksisk krønike tolkes.

Et vægtigt indicium er den nordiske dialekt gutniska, gutamål eller gotländska. Oldnordisk skønnes udviklet i perioden ca. 750-1300 e.Kr. med en tre-deling i et mere innovativt Østnordisk (Sverige, Danmark), et konservativt Vestnordisk (Norge, Island) og Gutnisk. Gutnisk - i dag næsten uddødt - hører til på Gotland og bør normalt regnes for et østnordisk sprog, men der er nogen usikkerhed herom.

Gutnisk kendes bl.a. fra ca. 350 runeindskrifter, deraf indskriften på en importeret døbefont fra 1100-t. i Aakirkeby, og fra to middelalderlige versioner af Gotlandsloven fra 1200-t.; i det ældste håndskrift er det latinske alfabet udvidet med runetegnet þ svarende til th i det yngste.

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_rel ... sk/gutnisk

Det er ikke unormalt at en ø kan opretholde samme dialekt over 500 år, men samtidig kan man måske påstå, at sproget netop kunne opretholdes grundet befolkningens politiske autonomi - uden en væsentlig interaktion eller alliance med fastlandet udover f.eks. handel.

Et andet vægtigt indicium er de mange kufiske (byzantinske) mønter der er fundet på Gotland i et så stort antal, at det næppe kan forklares anderledes end, at Gotland havde en markant samhandel mod øst. Mærkeligt nok foregik denne handel (dokumenteret) i perioden ca. 750 til ca. 1030, indenfor samme periode som den oldnordiske dialekt gutnisk udviklede sig.

Hertil kan lægges helt specielle runesten, som billedsten. Alt i alt en ø med sin egen udvikling og særpræg, som jeg ser det.

[Notarius]

Ja, det samme ser jeg. Svært at få hold på. Nogle udlændinges kirker i Visby kan være fra 1100 eller før.

[Valdemar Sappi]

Att den andra kyrkan i Visby var tillägnad St Clements har jag tolkat som ett tecken för att banden till England var starka redan då.
Feltänkt?

[Notarius]

Att den andra kyrkan i Visby var tillägnad St Clements har jag tolkat som ett tecken för att banden till England var starka redan då.
Feltänkt?

Måske er det mere sandsynlingt, at St Clement, Roms 4. biskop, var kendt på Gotland, før han blev det i England.
Traditionen fortæller, at kejser Trajan forviste St. Clement til havnebyen Kherson i den sydlige del af det nuværende Ukraine, hvor han blev sat til at arbejde i et stenbrud nær Inkerman. Han skulle der have fundet en hule, hvor han holdt gudstjenester, ligesom han skulle have konverteret flere til kristendommen. Den lokale magthaver blev gal over dette og fik St. Clement bundet til et anker og smidt i Sortehavet.
Hvert år på hans dødsdag 25/11-101 (hans martyrium) kunne hans krop ses fra kysten, hedder det sig også. Nogle af hans relikvier blev fundet af St Kyril og St Methodius under deres mission til slaverne, og St. Cyril tog dem med til Rom omkring 867 (?) hvor de formentlig gav navn til San Clemente kirken. (Kyril er begravet i kirke). Ca. 21 år efter blev Vladmir den Store døbt i byen. Der boede skandinaver i Kiev og Rus' og der er fundet sølvsmykker i Borre- og Jellingstil fra 10. århundrede i Gnezdovo nær Smolensk. (Roesdahl: The Vikings/Vikinger). Stilen blev brugt af datidens håndværkere i området.
Resten af St. Clements relikvier skal senere (1007) være bragt til Kiev af prins Vladimir; i den tidligste kristne periode i Kiev/Kievan Rus' – eller Kievriget – blev St. Clement anset for landets beskytter. Relikvierne skulle ifølge en krønike være opbevaret i det byzantinske Inkerman grotte-kloster, inden de blev bragt til Rom. Byzantinsk og russisk indflydelse nåede til Gotland, så de har tidligt kendt St. Clement.

N

[Valdemar Sappi]

Intressant! Tack. Ett troligt tecken på banden till Kiev istället.

[Karsten Krambs]

Et andet vægtigt indicium er de mange kufiske (byzantinske) mønter der er fundet på Gotland i et så stort antal, at det næppe kan forklares anderledes end, at Gotland havde en markant samhandel mod øst. Mærkeligt nok foregik denne handel (dokumenteret) i perioden ca. 750 til ca. 1030, indenfor samme periode som den oldnordiske dialekt gutnisk udviklede sig.

På en anden tråd (om slaver) refererer jeg til den arabiske diplomat og rejsende Ibn Fadlan (år 921-22). Denne nævner kufiske dirhemer:

Hver af deres kvinder har på sit bryst en beholder som er bundet fast og er af jern, af sølv, af kobber eller af guld, alt efter størrelsen og værdien af mandens formue. På hver beholder er der en ring, i hvilken der er en kniv, som også er bundet fast på brystet. Om halsen har de halsringe af guld og sølv. For når manden er ejer af ti tusinde dirhemer[6] laver han en halsring til sin hustru. Når han har tyve tusinde dirhemer, laver han to halsringe. Og på den måde får hustruen en ny halsring for hver titusinde dirhemer, som manden øger sin formue med. Således har en enkelt af dem ofte mange halsringe om halsen. Det bedste smykke er den grønne glasperle af sand, som er på skibene. De strækker sig meget vidt for at få fat på dem, køber en perle for en dirhem og binder perlerne sammen til halsbånd til deres kvinder.

Var det en gutiske handelsfolk på rejse?

[Notarius]

[/quote]
Var det en gutiske handelsfolk på rejse?[/quote]

Det er da muligt, men det er dem han kalder vikinger? Svært med emne i to tråde.

[Karsten Krambs]

Her er et par tidligere indlæg fra en anden tråd:

Uddrag af Danmarks Oldtid: Der begynder at tegne sig et billede af en mulig magtfordeling inden for det sydskandinaviske område i den sidste del af jernalderen. To magter beherskede Østersøområdet: Mälarregionen med svearne i nord – og Danmark med danerne i syd. Uafhængig af denne konstellation var formentlig Gotland, mens Öland og Småland fremstod som periferiområder i forhold til Mälarregionen. I syd tegnede sig et lignende center-periferiforhold, hvor Bornholm og Skåne lå i udkanten af danernes rige, uden at de dog politisk behøvede at være underlagt dette. Det var en magtfordeling, som i flere henseender kunne minde om den, vi finder senere hen, i middelalderen.

Uddrag af Den Store Danske: Småland bestod i tidlig middelalder af en række mindre landskabsenheder, "små lande". De var kulturelt afhængige af det rige Östergötland og blev ca. 1100 en del af Linköpings bispedømme. Värend i syd, det største af smålandene, blev kort før 1170 udskilt som bispedømmet Växjö og hørte muligvis ikke oprindelig med til Småland. Ud over Värend udgjordes Småland af Möre med byen Kalmar, Handbörd, Sevede og Tjust med byen Västervik, der alle lå ved Østersøkysten, samt af Finnveden, Njudung, Aspeland, Kinda, Ydre, Vedbo, Vista og Tveta med byen Jönköping. Kinda og Ydre regnedes dog fra 1500-t.s midte for herreder til Östergötland.

viewtopic.php?f=36&t=45550&p=720629&sid ... 9b#p720628

viewtopic.php?f=36&t=45550&p=720629&sid ... 9b#p720629

[Notarius]

Var der på et tidspunkt et talassokrati i Østersøen - Gotland, Øland, Bornholm og andre småøer?
Spørgsmålet blev oprindeligt stllet ved et foredrag med en professor fra Pommern. De har griffen til fælles med Bornholm?

[Jens Yde]

Var Gotland og Bornholm engang gigantiske bordeller?

De søfarende havde jo brug for mad og drikke, og hvad sømænd ellers har brug for.

De mange sølvskatte, der blev gravet ned på øerne, tilskrives indtægter fra handel, men hvad solgte rige mænd på Gotland og Bornholm? Havde de egentlig andet end ubestandige produkter at tilbyde?

Er en grif en han eller hun?

[Notarius]

På bordet foran mig ligger nu en anden bog om Gotland i middelalderen. I den står også noget om kirker og eventuel byzantinsk/græsk indflydelse samt indflydelse fra Jerusalem. Masser af mønter, blandt andet fra nogle af de egne er fundet på Gotland, blandt andet som følger herefter:
> 67.000 mønter fra islamisk kalifat (7.-11. årh.)
> 6000 romerske denarer
> 450 byzantinske mønter
> 70 mønter fra Persien/Iran (c. 6.-7. årh.)

Man har altså tidligt været langt syd på, hvilket retfærdiggør teorien om, at den oktogonale Helligåndskirke i Visby er opført efter inspiration fra Klippekuplen, der i samtiden blev opfattet som en del af Jerusalems gamle tempel. Desuden har kirken i Lärbro et oktogonalt tårn.
Minder om Sankt Katharina kirken i St. Heddinge på Stevns - den har også oktogonalt skib og et hvælvet træloft. Den kristne helgen Katharina var fra Alexandria ved Kairo, i det nordøstlige Egypten.

Et stort antal fundne mønter fra England (> 40.000) og Tyskland (> 90.000) (10.-12. årh.) vidner også om stor handelsaktivitet, mens der i sammenligning er fundet få svenske mønter fra 11. årh. (< 800 mønter).

[Notarius]

Måske var det interessant at finde ud af mere præcist, hvor mange mønter der er fundet på Gotland, Øland og Bornholm - og se på ligheder mellem borgene på øerne, eller er det gjort?