Sankt Clemens kirker og Harald Blåtand - en oversigt søges

[Jens Yde]

Findes der en oversigt over Sankt Clemens Kirker i Europa, specielt Nordeuropa?

Jeg søger efter disse kirker i forbindelse med den danske konge Harald Blåtand, der jo kristnede danerne og vandt sig al Danmark og Norge, og hvis forfædre muligvis er kommet fra England til Danmark via Norge.

Clemens var pave år 90-97 og blev skytshelgen for de søfarende. Der er en tydelig sammenhæng mellem de søvante vikinger og Sankt Clemens.

I den første kristne tid i Skandinavien blev kirker ofte indviet til Clemens, blandt andet den nuværende domkirke i Aarhus, men også den ældste og nu forsvundne kirke i København. Der kendes i alt 21 Clemens-kirker i det område, der udgjorde Knud den Stores Danmark, herunder de fire i Lund, Helsingborg og Laholm samt Visby på Gotland, hvor Sankt Clemens var kendt som danskernes kirke.

Der er omkring 40 Clemens-kirker i det sydøstlige England, særligt i området Danelagen. Der er fire i Skotland, en i irske Dublin og ingen i Wales. I England er den bedst kendte St Clement Danes på The Strand i City of Westminster, midt i London. Navnet The Strand er noteret første gang i 1002 som strondway. En udlægning af historien siger, at "danskerne" i det 9. århundrede koloniserede byen Aldwych mellem City of London og det senere Westminster. Dengang var halvdelen af England på danernes hænder, og London udgjorde en grænse mellem "englænderne" og "danskerne". På et tidligt tidspunkt blev Clement Danes kirken grundlagt i Aldwych (Old Vik), og her blev Knud den Stores søn Harald Harefod begravet i 1040.

Er navnet på Clemens-kirkerne båret fra London til for eksempel Aarhus med den engelsk-danske kongeslægt kendt som Jelling-dynastiet?

Engang lå en trækirke, hvor Aarhus Domkirke ligger, og hvor bygningsarbejdet af den første kirke af sten blev sat i gang mellem 1180 og 1200. Sankt Clemens var formentlig den første helgen, som en kirke blev viet til i Aarhus. Mellem kirken og åen ligger i vore dage Clemensstræde. Clemens er afbildet i Aarhus Byvåben.

Norge: Ved Clemens-kirken i Oslo er udgravet en gravplads med kister af udhulede træstammer, som det kendes fra de allerældste gravpladser i sydlige Skandinavien, og de er sandsynligvis fra årene 980 til 1030 og anlagt ved en lille enkel trækirke med jordgravede stolper. Der er flere eksempler på, at kirker viet til Sankt Clemens omkring år 1000 ligger nær kongsgårde. I Norge findes også en tidlig Sankt Clemens-kirke i Trondheim, en by der ifølge traditionen er grundlagt i 997, og hvor Olav Tryggvasons kongsgård ifølge Snorre må have ligget ved Krambugata. Her er der fundet rester efter begravelser på hjørnet ved Krambuveita, der oprindelig hed Clemensstrede.

Clemens-relikvier kan vel være kommet til Norge med den danske konge - den Harald som vandt sig al Danmark og Norge.

[Notarius]

En sådan oversigt kender jeg desværre ikke. Jeg er dog klar over, at der findes en ældre publikation om St Clemens Kirker i Skandinavien: Erik Cinthio: The Churches of St.Clemens in Scandinavia. Han fastslår, at der er flest af den slags kirker i Danmark, har jeg noteret. Fortællingen om, at helgenens relikvier blev bragt til Kiev, er jo kendt, og danskere var aktive derovre, tænk på Knud Lavard m.fl.
For nogle år siden mener jeg, at Sven Rosborn fra Foteviken Museum skrev om St Clemens Kirker.

N

[Notarius]

Der kan måske findes mere her:
http://www.fotevikensmuseum.se/pdf/Skan ... ia%202.pdf

N

[Jens Yde]

Der kan måske findes mere her:
http://www.fotevikensmuseum.se/pdf/Skan ... ia%202.pdf N

Glimrende, endda på svensk.
Arkæolog Sven Rosborn skrev i 2004, at der findes rester af en Sankt Clemens-kirke inde midt i København. Artiklen peger også på, at der muligvis er en ringborg skjult under byens huse mellem Rådhuspladsen og Nytorv og endvidere, at

Professor Erik Cinthio hade Rosborn som inspirerande lärare i medeltidsarkeologi under 1970-talet. Han har närmare undersökt förekomsten av Clemenskyrkor i Norden. Han har kunnat konstatera att alla dessa kyrkor går tillbaka till slutet av vikingatiden och att de varit knutna till kungamakten.
Alla ligger vid kusten, undantaget Clemens-kyrkan i Lund, och de ligger alla på platser som senare skulle bli huvudorter i sina respektive områden.
Ingen av dessa kyrkor har haft rangen som biskopskyrka vilket stärker teorin om att kungen haft patronatsrätten.

S:t Clemenskyrkorna i Norden är grundade under troligtvis endast en regents tid vid makten . . . och (Rosborn menar) att inget motsäger en tidpunkt som har samröre med just Harald Blåtands kristning av Danmark i slutet av 900-talet.

Vikingastaden Århus i Jylland var kunglig egendom och myntningsort. I slutet av 1100-talet byggdes den nya katedralen, vilken var vigd åt S:t Clemens.
I vikingastaden Ribe omtalas en S:t Clemenskyrka året 1145.
Även i vikingastaden Slesvig finner vi en tidig kyrka till S:t Clemens ära. Kyrkan omtalas år 1196.

Harald Blåtand hade genom sin hustru nära kontakter med obodriternas land vilket sträckte sig utmed södra Östersjökusten fram till nuvarande Rostock. Det saknar kanske inte intresse att kunna konstatera att den äldsta kyrkan i Rostock varit just en S:t Clemenskyrka.

Enligt de skriftliga källorna skulle Oslo ha grundlagts av kung Harald Hårdråde omkring år 1050.
Arkeologerna har dock genom sitt grävande bevisat att staden är äldre. Clemenskyrkan låg på ett i Oslofjorden utskjutande näs med Alnaelven som begränsning i söder. Omkring år 1100 uppfördes en kyrka i sten. Denna hade emellertid föregåtts av två träkyrkor. Spåren efter dessa har hittats vid utgrävningar. Gravarna till den äldsta av dessa två kyrkor är genom C14-metoden daterade till perioden 980-1030. I Olav Tryggvasons saga berättas t.ex. följande: ”Då danakungen Harald Gormsson hade tagit vid kristendomen, sände han bud i hela sitt rike, att alla skulle låta sig döpas och vända sig till den rätta tron. Han vakade över detta bud och straffade med kraft de som inte lydde. Till Norge sände han två jarlar, som hette Urgutrut och Brimilskär, med stort följe, att de skulle förkunna kristendomen i Norge. Detta lyckades i Viken, som låg under Haralds rike, och döptes där mycket av landsfolket.”
Är det Vikenområdet och Trondheims-området som åsyftas i Jellingestenens runtext ”den Harald som vann Danmark alla och Norge”?

Et medlem af Det Norske Akademi, dr. Barbara Crawford har beskæftiget sig med kirkens tilegnelse af Sankt Clemens’ relikvier. Af de tre konger Olav Tryggvasson, Olav Haraldsson og Harald Blåtand fandt hun i 2004, at Olav Tryggvasson (995-1000) er den mest sandsynlige grundlægger af Sankt Clemens-kirken i Oslo gennem sine forbindelser til både Vladimir i Kiev og kong Æthelred i England, og at Harald Blåtand er den mindst sandsynlige grundlægger. Der er endvidere kommet nye C-14 dateringer, ”der udelukker tidligere antagelser om, at den danske kong Harald Blåtann (Bluetooth, - ca. 985) grunnlagde Oslo og dens Sankt Clemens-kirke og Crawford (2004) has convincingly limited the earliest period in question to AD 995-1000/1028, which fits the new radiocarbon dates rather well”.

[Notarius]

Findes der en oversigt over Sankt Clemens Kirker i Europa, specielt Nordeuropa?

Der kendes i alt 21 Clemens-kirker i det område, der udgjorde Knud den Stores Danmark, herunder de fire i Lund, Helsingborg og Laholm samt Visby på Gotland, hvor Sankt Clemens var kendt som danskernes kirke.

En artikel i dagens avis fortæller, at Knud den Store lod bygge Sankt Clemens Kirke i Roskilde i 1029.

[Valdemar Sappi]

Den andra kyrkan som byggdes i Vi by (Visby) hette St Clemens.

[Jens Yde]

Findes der en oversigt over Sankt Clemens Kirker i Europa, specielt Nordeuropa?

Der kendes i alt 21 Clemens-kirker i det område, der udgjorde Knud den Stores Danmark, herunder de fire i Lund, Helsingborg og Laholm samt Visby på Gotland, hvor Sankt Clemens var kendt som danskernes kirke.

En artikel i dagens avis fortæller, at Knud den Store lod bygge Sankt Clemens Kirke i Roskilde i 1029.

I årets sidste avis fortælles om Knud den Store, der fra England kom forbi Viborg, hvor der fra 1019 blev slået sølvmønter, mønter som bar Knuds navn og titel som små bærbare magtmanifestationer.

”Til at sikre kontrollen indsatte Knud engelske embedsmænd og håndværkere. De magtfulde positioner som møntmestre blev givet til englændere, og andre fund viser også, hvordan Knud medbragte engelske undersåtter, som ikke skyldte de lokale stormænd noget, men i stedet var afhængige af kongen med hensyn til deres position og sikkerhed. I de nye 1019-bebyggelser i Viborg er der fundet keramik lavet på pottemagerhjul, hvad der var almindeligt i England, men usædvanligt i Skandinavien i endnu flere hundrede år. Mere usædvanligt er dog, at potterne ikke var importerede. Leret til keramikken viser sig at stamme fra lokale kilder, så det var ikke potterne, der blev fragtet over Nordsøen, det var pottemageren. Vedkommende har medbragt sine håndværksmæssige kundskaber og er begyndt at producere lerkar på engelsk vis med jysk ler.”

”I Roskilde er der tegn på, at Knud hev endnu et våben frem af centraliseringens arsenal: Kirken. Dels gjorde han byen til domkirkeby ved at hente en engelsk kirkemand over og gøre ham til biskop, og dels grundlagde han byens Sankt Clemens kirke, som blev bygget omkring 1029. Investeringerne i Roskilde tog livet af Lejre. Der var et betydeligt kongeligt engagement i Lejre, som forsvandt, da Roskilde blev opprioriteret. For den teori taler engelsk inspireret keramik fundet ved Lejre, og som stammer fra slutningen af 900-tallet eller starten af 1000-tallet”.

Anders Lundt Hansens artikel nævner ikke kristne og hedninge ved navn.
http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/1

På vore dages Skt. Clemens Torv 6 i Aarhus lå engang et hus tilhørende en snedker ved navn Hikuin. Hans kone arbejdede med tekstiler. Omkring år 950 brændte deres 20 kvadratmeter store hus og i ruinerne er fundet hans redskaber som høvl, skebor, huljern og økser samt en kam af kronhjortetak med mandens navn ristet med runer. "Hikuin" er formentlig engelsk.

Udstillingen på Moesgaard Museum lader Hikuin sejle til sit fædreland England ad en rute nord om Skagen, og som destination har man valgt York i kongeriget York, der strakte sig fra Nordsøen til Det Irske hav. Byen York har også en St Clement's Church og området nær kirken, Clementhorpe, er nævnt i 1070. York var med 20.000 indbyggere den næststørste by i England efter London.

De danske konger ca. 915 til ca. 1040 og deres følge glemte ikke, at de engang var kommet fra England – og de vidste også, at nogle af deres forfædre engang var kommet fra Danmark?

[Notarius]

Se i øvrigt mit nye indlæg i tråden 'Gotlands historie' - .

[Jens Yde]

I Vadehavet kendes Clemens kirker i Büsum og på Amrum og Rømø. Inde i Limfjorden er der en Sankt Clemens kirke i Nykøbing Mors, men en fuldkommen oversigt har jeg endnu ikke fundet.

Nordjylland er siden drabet på Knud den Hellige i 1086 holdt ude i mørket: »Når Saxo skriver om de jyder, der bor ved Limfjorden, så er det, som når vi andre holder en rotte i halen og smider den i skraldespanden. Det fortsætter op gennem tiden. Alt med Jylland er ufint. Senere blev landet mere samlet, men stemningen er der stadig af og til. Der er stadig en vis ringeagt,« udtalte Hans Edvard Nørregård-Nielsen, mag.art., kunsthistoriker og direktør for Ny Carlsbergfondets direktion fra 1988 til 2013, i 2011.

Men ifølge Aalborg Stiftsbog 2004 har mindst otte kirker i middelalderens Danmark navn efter Budolf:
Limfjorden: Tømmerby og Budolfi i Aalborg
Øvrige Jylland: Viborg og Tirstrup (kendes dog først i 1600-tallet)
Sjælland: Roskilde
Bornholm: Bodilsker
Skåne: Lund og Luntertun.

Budolf, Botulf, Botulph, Botolphus o.l. (-680) var en engelsk abbed, som grundlagde et kloster i det østlige England og blev helgenkåret.

64 gamle engelske kirker ble viet til Botolf, seksten av dem i Norfolk og tre, alle gjenoppbygd av Sir Christopher Wren, i London City. Kirkene viet til Botolf strekker seg fra East Anglia vestover til Warwickshire, nordover gjennom Lincolnshire inn i Yorkshire og sørover gjennom Essex og London inn i Kent og Sussex. I Danmark ble han en folkelig helgen med navnet forvansket til «Skt. Bodil». I Børglum klosters storhetstid var Skt. Bodils Kilde mye søkt for sitt undergjørende vann.
http://www.katolsk.no/biografier/historisk/botolfic

Fra Aalborg Stiftsbog 2004:

Med en kirke viet til Sankt Thøger i såvel Vestervig som Vrensted – og nogle til Sankt Budolf – er der gode vidnesbyrd om stærk angelsaksisk påvirkning af den kristne kirke i landets nordligste stift.

Aalborgs Budolfi kirkes historie rækker tilbage til ca. 1000, hvor der blev bygget en trækirke på det højeste sted på en handelsplads.

Fra Øst-England kom munke til Limfjordens kyster og bragte budskabet om ”Hvide Krist”, som de nordiske folk tidligt kaldte Jesus, som de opfattede som en stærk høvding.

Omkring år 850 fandtes der i England syd for floden Humber godt tyve klostre, nord for floden yderligere femten. Disse klostre plyndredes af vikingerne. Den engelske klosterforsker C.H.Lawrence mener, at alt klosterligt liv i England helt hørte op for en tid. En ny begyndelse med reformideer indledtes ved ærkebiskop Oda af Canterbury (udnævnt 942), som med to medhjælpere genoplivede flere af de tidligere klostre.

Dette nævnes for yderligere at illustrere muligheden af, at Hardeknud/Airdeconut og den unge Gorm den Gamle kom til Danmark gennem Limfjorden – og at Harald Blåtands generation ikke glemte det.

[Valdemar Sappi]

I tråden Gotlands historie har Notarius den 4/1 nämnt att St Clements namn kommit öster ifrån.

Måske er det mere sandsynlingt, at St Clement, Roms 4. biskop, var kendt på Gotland, før han blev det i England...

St Clement var namnet på den andra kyrkan i Visby.
Botulf är dessutom ett mycket gutniskt namn.

Så namnen vandrar från öster, inte väster. Eller?

Huvudpersonen i min bok som kommer ut 20/2 heter Botulf Kattlund.
http://www.bokus.com/bok/9789163366284/eldskytten/

Botulf Kattlund är en verklig historisk person. Han är ättad efter den förste kände Englandsfararen Botulf Strande, född ca 1190. Omnämns i England som köpman från Visby i ett brev daterat den 20/4 1237 där kung Henrik III befaller sin skattmästare att till Botulf och Gerhard betala ut 59 pund, 10 skilling och 9 penningar. Botulfs sondotter Giseltrud blev gift Kattlund.

I skatte brevet 1412 nämns fyra Botulf som undertecknande domare, bl.a. Botulf Kattlund. En drös av dem heter dessutom Botvin eller Botild.
http://web.comhem.se/rovriddarna//botulf/brev.htm

[Karsten Krambs]

Hej Jens. Interessant research du er i gang med.

Under Klemensker kirke på Bornholm står der -

"Både kirke og sogn (sidstnævnte tilføjet forkortelsen "ker" for kirke) er opkaldt efter de søfarendes værnehelgen sankt Klemens (latin: Clemens). Det bevidnes i skriftlige kilder tilbage til 1335". Ved kirken er opstillet seks runesten.

Navnet Klemensker nævnes 1335 som beati Clementis parrochia, lat. 'hellig Klements sogn', 1434 Klæmmizkirkio sokn, 1. led efter Sankt Klement, 2. led kirke.

[Notarius]

Navnet Klemensker nævnes 1335 som beati Clementis parrochia, lat. 'hellig Klements sogn', 1434 Klæmmizkirkio sokn, 1. led efter Sankt Klement, 2. led kirke.

Kirker på Bornholm har givet navn til byer. Bodilsker, Klemensker, Pedersker, Poulsker ...
Nogle af de ældste kirker blev revet ned i slutningen af1800-tallet, herunder Sct. Klemens.
Nogle gamle kirker på øen er dateret til omkring 1100-1150.
Man skal have de lokale runesten med, inden man begynder at analysere den ældste kirkes alder.
Se for eksempel her:
http://www.biopix.dk/runesten-klemenske ... 25294.aspx

N

[Jens Yde]

Jeg søger efter Sankt Clemens-kirker i forbindelse med den danske konge Harald Blåtand, der jo kristnede danerne og vandt sig al Danmark og Norge, og hvis forfædre muligvis er kommet fra England til Danmark via Norge.

Norge Der er flere eksempler på, at kirker viet til Sankt Clemens omkring år 1000 ligger nær kongsgårde. I Norge findes en tidlig Sankt Clemens-kirke i Trondheim, en by der ifølge traditionen er grundlagt i 997, og hvor Olav Tryggvasons kongsgård ifølge Snorre må have ligget ved Krambugata. Her er der fundet rester efter begravelser på hjørnet ved Krambuveita, der oprindelig hed Clemensstrede.

Clemens-relikvier kan vel være kommet til Norge med den danske konge - den Harald som vandt sig al Danmark og Norge.

Og for mere end seks år siden skrev jeg:

Olav den Helliges lig blev transporteret til Nidarnes-halvøen og lagt i nærheden af Bakke Bru. Måske kan han findes under Trondheim Sparebank på hjørnet af Kungens Gate . .. eller i det mellemliggende område kaldet Krambugt, hvor Nidelven i sin tid havde sin grænse. Olav den Helliges skelet skulle være let at genkende, idet hans kvæstelser er nævnt.

Der er tale om Olav II (Haraldsson) den Hellige (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad), som var Norges konge fra 1015 til 1028.

Nu er Clemenskirken i Trondheim fundet.

Den lå på Peter Egges plass for enden af Krambugata og 100 meter fra Trondheim Sparebank på Søndre gate 4. Først fandt man spor efter en kirkegård på den anden side af gaden ved Søndre gate 7 (Åfjord Sparebank) og derefter skeletter ved nummer 9 og via en grøft nåede man til Krambugata og Clemenskirken, hvor kisten med Olav blev placeret og stod i 25 år.

Kirken blev bygget omkring 1015, ifølge dateringer, og det stemmer med sagaen, der siger, at Olav kom hjem og byggede kirken og en kongsgård
Der er tale om et fund, der vedrører en af de vigtigste stunder i Norges historie.

"Lokaliseringen har opptatt historikere og arkeologer i generasjoner. Det er ikke gjort viktigere arkeologiske enkeltfunn i Trondheim på over ett hundre år, sier Axel Christophersen, professor i historisk arkeologi".
http://www.adressa.no/nyheter/trondheim ... 766304.ece

"Kirken ligger innerst i det som var en vik på 1000-tallet. Stedet er trolig Snorre-sagaens Skipakrok, der Olav Tryggvason, konge i Norge 995– 1000, bygde byen. Under ruinene er det funnet rester av fundamenter til en enda eldre kirke som kan være Tryggvasons kongsgårdkirke".
http://www.dagbladet.no/nyheter/funnet- ... t/64917693

"Olav Haraldssen ble først gravlagt der Nidarosdomen står i dag. Deretter ble han gravlagt ved Klemenskirken, før han ble flyttet inn og bisatt inne i Klemenskirken. Sagaene forteller videre at Olav få år etter ble flyttet til Olavskirken, som sønnen Magnus bygget. Senere ble han flyttet til Mariakirken og deretter tik Kristkirken, dagens Nidarosdomen. Klemenskirken ble etter alt å dømme for liten for Olav den hellige".
http://www.riksantikvaren.no/Aktuelt/Ny ... -Trondheim