De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Anganatyr
Medlem
Inlägg: 77
Blev medlem: 17 januari 2011, 20:53

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Anganatyr » 20 november 2015, 19:03

Karsten Krambs skrev:
Sven-Axel Wernersson skrev:In ipsa uilla 11 mansi, Gressmath et Hugu(r)uth, Baccaboche, in Herdeløff mansus et quarta pars mansi, molendinum in Foess, in Kigaby 11 mansi, in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla Gim(s)und inferior et Gim(s)und superior, Ruchaby tota, in Chaeslaff unus mansus, insula, quæ uocatur Wæme, Fentby du(æ) partes totius uillæ, de Schellinge 4 pars.
Her har vi så Niels Skyum-Nielsens latinske tekst fra de originale afskrifter.
Niels Skyum-Nielsens skrev:In ipsa uilla 11 mansi, Gressmath et Hugueuth, Baccaboche, in Herdelöff mansus et quarta pars mansi, molendinum in Foess, in Kigaby 11 mansi, in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla, Gimfund inferiore et Gimfund superiore, Ruchaby tota. In Chaeslæff unus mansus, insula, quæ uocatur Væme, Fentby duas partes totius uillæ, de Schellinge 4a pars.
Anna Lihammer skrev: För Blekinges del nämns egendom i Nedre och Övra Jämsunda, Rödeby, Chaeslaff, Vämö, Faenlhby och Skillinge. Platserna bakom de kursiverade namnen har inte identifierats (DRB 1. III Række, nr. 102.).
Kommentar:
Der er flere ting i Sven-Axel Wernerssons latinske tekst, der er ændret i forhold til Niels Skyum-Nielsens originaltekst bl.a. er et komma udeladt efter ’Blegundia uilla’, hvilket selvfølgelig vil give en anden mening. To tekster er opbygget med helt samme latinske rytme:

Fentby duas partes totius uillæ,

in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla,
(uilla kan oversættes med by, gård, ejendom eller gods)

Anna Lihammer nævner ikke ordet »Blegundia« og som jeg tidligere har redegjort for, skyldes det nok en tilføjelse fra 1300-tallet, som der helt kan ses bort fra.
Det är bara översättningen som är Sven-Axels. Den latinska text som han har översatt kommer från Diplomatarium Danicum 1. Række 3. Bind 1. del: Diplomer 1170-1199 utgiven av Det danske sprog- og litteraturselskab sammanställt av C. A. Christensen, Herulf Nielsen och Lauritz Weibull. Brevet har nr: 102 och finns på sidorna 163-165. De bokstäver som står inom parantes är osäkra eftersom det är ett handskrivet brev som är många hundra år gammalt och fått utså både det ena och det andra. Så jag tror inte en sekund på att den text du presenterar skulle vara mer korrekt. Vad vi vet är att Lister (och då även Lörby) inordnades under Blekinges landsting först någon gång mellan 1570-1590. Men vill du bevisa att Lister var en del av Blekinge redan i slutet av 1100-talet så gör det. I Kung Valdemars jordeboks huvudstycke som är daterat till 1231 (alltså efter det aktuella brevet) så räknas Lister som en egen enhet som inte tillhör Blekinge.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Karsten Krambs » 21 november 2015, 14:36

Niels Skyum-Nielsen udgav sin publikation ’De ældste privilegier for klostret i Væ’ - på Scandia 17, 1951.
Han skriver således -

”Privilegierne for klostret i Væ, anset for tabte i mere end 200 år, kan jeg hermed fremlægge til offentliggørelse. Jeg har fundet dem i et håndskrift i Det kongelige Bibliotek i København, Gamle kgl. Samling 1116 2°. Det stammer fra tiden omkring 1700”.

Diplomatarium Danicum 1. Række 3. Bind 1. del: Diplomer 1170-1199 - er udgivet år 1976. Som sådan har jeg ret i at Skyum-Nielsens publikation indeholder den første latinske originaltekst udgivet i nyere tid. At denne tekst senere indgår i en dansk samling over diplomer, er en anden sag.

Den viste latinske tekst af Sven-Axel Wernersson indeholder en række ændringer i forhold til Skyum-Nielsens publikation og må opfattes som et fortolket grundlag for den efterfølgende svenske tekst, hvor der endda er identificeret flere svenske stednavne. Anna Lihammer ser ud til efterfølgende, at have adopteret en del af denne fortolkning.

Uanset hvad, er kaldenavnet »Blegundia« ikke en del af det oprindelige diplom, da navnet - ifølge min indsigt - ikke eksisterede år 1182, og alligevel anvendes det i Wernerssons tolkning som indfaldsvinkel til, at alle stednavnene nævnt efter Blegundia menes beliggende i Blekinge. Her i blandt - stednavnet Chaeslaff - selvom endelsen -lef, -lev, -löv ikke findes i Blekinge.

Jeg véd ikke rigtig hvad jeg skal mene om det? 8O

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Karsten Krambs » 21 november 2015, 14:48

Anganatyr skrev:Vad vi vet är att Lister (och då även Lörby) inordnades under Blekinges landsting först någon gång mellan 1570-1590. Men vill du bevisa att Lister var en del av Blekinge redan i slutet av 1100-talet så gör det.
Kommentar af Sven Rosborn, Fotevikens Museum:
"Beror på vad man menade med Skåne på 1060-talet. Listers härad, vilket är den begränsade del av Blekinge som ligger längst i väster mot nuvarande Skånegränsen, omtalas under medeltiden tillhöra Skåne."

Denne problemstilling er ikke en del af denne tråd der behandler privilegier for klostret i Væ, så hvis du vil kommenterer videre om dette emne, må jeg bede dig om at at oprette en ny tråd.

mvh Karsten

Anganatyr
Medlem
Inlägg: 77
Blev medlem: 17 januari 2011, 20:53

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Anganatyr » 21 november 2015, 15:51

Karsten Krambs skrev:Niels Skyum-Nielsen udgav sin publikation ’De ældste privilegier for klostret i Væ’ - på Scandia 17, 1951.
Han skriver således -

”Privilegierne for klostret i Væ, anset for tabte i mere end 200 år, kan jeg hermed fremlægge til offentliggørelse. Jeg har fundet dem i et håndskrift i Det kongelige Bibliotek i København, Gamle kgl. Samling 1116 2°. Det stammer fra tiden omkring 1700”.

Diplomatarium Danicum 1. Række 3. Bind 1. del: Diplomer 1170-1199 - er udgivet år 1976. Som sådan har jeg ret i at Skyum-Nielsens publikation indeholder den første latinske originaltekst udgivet i nyere tid. At denne tekst senere indgår i en dansk samling over diplomer, er en anden sag.

Den viste latinske tekst af Sven-Axel Wernersson indeholder en række ændringer i forhold til Skyum-Nielsens publikation og må opfattes som et fortolket grundlag for den efterfølgende svenske tekst, hvor der endda er identificeret flere svenske stednavne. Anna Lihammer ser ud til efterfølgende, at have adopteret en del af denne fortolkning.

Uanset hvad, er kaldenavnet »Blegundia« ikke en del af det oprindelige diplom, da navnet - ifølge min indsigt - ikke eksisterede år 1182, og alligevel anvendes det i Wernerssons tolkning som indfaldsvinkel til, at alle stednavnene nævnt efter Blegundia menes beliggende i Blekinge. Her i blandt - stednavnet Chaeslaff - selvom endelsen -lef, -lev, -löv ikke findes i Blekinge.

Jeg véd ikke rigtig hvad jeg skal mene om det? 8O
Om -lev orterna har jag redan förklarat tidigare i tråden. Det kan var och en kontrollera själva. Jag skriver citatet en gång till så det inte råder någon tvekan. I tråden När blev Blekinge danskt? skrev jag;
Lägg därtill att det inte finns en enda dansk lev-ort i Blekinge idag, det finns fler danska lev-orter i Värend än i Blekinge. I Halland och Skåne tillsammans finns ca 80 danska lev-orter.
Vad är det som är fel på detta påstående????

Forskningen går framåt för varje år och Anna Lihammer tolkar dessa orter som liggande i Blekinge (dock ej Lörby som du gör). Forskningen har alltså inte stannat år 1951. Sven-Axel Wernersson har gjort en översättning av den latinska text som finns i Diplomatarium Danicum. Om du anser att det är något fel med den latinska texten så får du ta det med dem som har tagit fram dem.

Att namnet Blekinge inte skulle ha existerat år 1182 är ju rent nonsens. Redan Wulfstan skriver på 890-talet;
-"On bæcbord him wæs Langaland, Læland, Falster, Sconeg, þas land eall hyrað to Denemearcan. þonne Burgenda land wæs us on bæcbord, þa habbað him sylf cyning. þonne æfter Burgenda lande wæron us þas land þa synd hatene ærest Blecingaeg, Meore, Eowland, Gotland on bæcbord, þas land hyrað to sweon.
Vilket på svenska blir;
-"På babord sida hade han Langeland, Lolland, Falster och Skåne, dessa länder hör alla till Danmark. Så hade vi Bornholm om babord, och de har sin egen kung. Och efter Bornholm hade vi de land som heter först Blekinge, Möre, Öland och Gotland om babord, och dessa länder tillhör svearna.

Anganatyr
Medlem
Inlägg: 77
Blev medlem: 17 januari 2011, 20:53

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Anganatyr » 21 november 2015, 16:01

Karsten Krambs skrev:
Anganatyr skrev:Vad vi vet är att Lister (och då även Lörby) inordnades under Blekinges landsting först någon gång mellan 1570-1590. Men vill du bevisa att Lister var en del av Blekinge redan i slutet av 1100-talet så gör det.
Kommentar af Sven Rosborn, Fotevikens Museum:
"Beror på vad man menade med Skåne på 1060-talet. Listers härad, vilket är den begränsade del av Blekinge som ligger längst i väster mot nuvarande Skånegränsen, omtalas under medeltiden tillhöra Skåne."

Denne problemstilling er ikke en del af denne tråd der behandler privilegier for klostret i Væ, så hvis du vil kommenterer videre om dette emne, må jeg bede dig om at at oprette en ny tråd.

mvh Karsten
Varför tar du då upp det här om det är en annan tråd????

I Den livländska krönikan (Chronicon Livoniae) står Lister som en egen provins i det danska riket år 1203 (detta är det första säkra beviset för att Lister är danskt).
et provinciam Listrie regni Dacie

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Karsten Krambs » 22 november 2015, 12:22

Karsten Krambs skrev:Interessant er to stednavne, der nævner Blekinge:
»in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla,«
»1 mansum in Waldby in Blekungh
I Valdemars Jordebog (1231-32) optræder Blekinge i teksten som »Blekyngh«, hvor afskriften af diplomet år 1182 anvender samme stavemåde »Blekungh«. »Blegundia« (år1323) og Blegingia (år1324) optræder i Jacob Langebeks ’Scriptores’ (1786), hvor han refererer den latinske tekst i ’Cronica Episcoporum Lundensium’ af år 1323-24.
Karsten Krambs skrev:Uanset hvad, er kaldenavnet »Blegundia« ikke en del af det oprindelige diplom, da navnet - ifølge min indsigt - ikke eksisterede år 1182, og alligevel anvendes det i Wernerssons tolkning som indfaldsvinkel til, at alle stednavnene nævnt efter Blegundia menes beliggende i Blekinge.
Anganatyr skrev:Att namnet Blekinge inte skulle ha existerat år 1182 är ju rent nonsens. Redan Wulfstan skriver på 890-talet;
þonne æfter Burgenda lande wæron us þas land þa synd hatene ærest Blecingaeg, Meore, Eowland, Gotland on bæcbord, þas land hyrað to sweon.
Er der problemer med det danske? Eller forsøger du at lure mig? Der er ikke tale om hvor tidligt Blekinges navn har eksisteret, men det fremgår tydeligt af mine indlæg, at der er tale om tidsfastsættelsen af det specielle kaldenavn »Blegundia«. I diplomet af 1182 optræder provins-navnet Blekinge i to forskellige udtryksformer ’Blekungh’ og ’Blegundia’. Som jeg har forklaret er Blekungh på linje med Jordebogens Blekyngh og begge må være tidens navn for Blekinge (1182-1231/32).

Hvorfor kalde Blekinge - i samme diplom - for to forskellige kaldenavne?

Den Klerk der oprindeligt har skrevet diplomet i 1182 har anvendt korrekt form for tiden dvs. »Blekungh«. Kaldenavnet »Blegundia« optræder formentligt først år 1323 i skrifter fra kirken i Lund. Som jeg tidligere har gjort rede for er det plausibelt, at kaldenavnet Blegundia er indført i forbindelse med en afskrift af diplomet fra 1182 - på et tidspunkt i middelalderen - og muligvis fra 1300-tallet og fremadrettet.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Karsten Krambs » 22 november 2015, 13:00

Karsten Krambs skrev:Nævnte stednavne i diplomet:
selve byen Vä på 11 bol, Gressmath, Hugueuth, Baccaboche, 1¼ bol i Herdelöff, en mølle i Foess, 11 bol i Kigaby, ½ bol i byen Lutherby i Blegundia, byen Nedre og Øvre Gimfund, hele Ruchaby, 1 bol i Chaeslæff, øen som kaldes Væme, ⅔ af byen Fentby, ¼ af Shellinge.
Efterfølgende doneres af Biskop Valdemar:
1 bol i Væ, 1 bol i Waldby in Blekungh, ½ by som kaldes Dusum, ¾ af Hesleteruth.
Hvorfra i Jordebogen stammer donationerne nævnt i diplom af 1182?

Den danske forsker Leegaard Knudsen har forsøgt at adskille kriterierne for donation af henholdsvis krongods (kongelev) og kongens privatgods (patrimonium). I de fleste tilfælde, hvis privatgods, angives ordet ’patrimonium’ i diplomerne og kongen kan uden videre donere hvad han vil. Der er ikke angivet ordet ’patrimonium’ i de fem privilegier om klostret i Vä.

Hvis det er krongods dvs. kongelev der doneres væk, var det kutyme at det stadfæstes af kongens nærmeste øvrighed. Alle privilegierne om Vä er underskrevet af tidens prominente og højtstående personer indenfor kirken.

Noget tyder på at donationen kommer fra krongodset. Det fremgår dog tydeligt af teksten i diplomerne, at det er kongens beslutning og at han giver sit samtykke, men der nævnes ikke særskilt hvorfra donationen kommer.

Fra middelalderen er der flere eksempler på, at ulovligt afhændet krongods af kongen alene, er tilbageført som kongelev efter dennes død.
Kilde: ’De danske kongers gods i middelalderen’ af Anders Leegaard Knudsen, Historisk Tidsskrift, Bind 15, række 3, 1988-2.

Anganatyr
Medlem
Inlägg: 77
Blev medlem: 17 januari 2011, 20:53

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Anganatyr » 22 november 2015, 14:19

Karsten Krambs skrev:
Karsten Krambs skrev:Interessant er to stednavne, der nævner Blekinge:
»in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla,«
»1 mansum in Waldby in Blekungh
I Valdemars Jordebog (1231-32) optræder Blekinge i teksten som »Blekyngh«, hvor afskriften af diplomet år 1182 anvender samme stavemåde »Blekungh«. »Blegundia« (år1323) og Blegingia (år1324) optræder i Jacob Langebeks ’Scriptores’ (1786), hvor han refererer den latinske tekst i ’Cronica Episcoporum Lundensium’ af år 1323-24.
Karsten Krambs skrev:Uanset hvad, er kaldenavnet »Blegundia« ikke en del af det oprindelige diplom, da navnet - ifølge min indsigt - ikke eksisterede år 1182, og alligevel anvendes det i Wernerssons tolkning som indfaldsvinkel til, at alle stednavnene nævnt efter Blegundia menes beliggende i Blekinge.
Anganatyr skrev:Att namnet Blekinge inte skulle ha existerat år 1182 är ju rent nonsens. Redan Wulfstan skriver på 890-talet;
þonne æfter Burgenda lande wæron us þas land þa synd hatene ærest Blecingaeg, Meore, Eowland, Gotland on bæcbord, þas land hyrað to sweon.
Er der problemer med det danske? Eller forsøger du at lure mig? Der er ikke tale om hvor tidligt Blekinges navn har eksisteret, men det fremgår tydeligt af mine indlæg, at der er tale om tidsfastsættelsen af det specielle kaldenavn »Blegundia«. I diplomet af 1182 optræder provins-navnet Blekinge i to forskellige udtryksformer ’Blekungh’ og ’Blegundia’. Som jeg har forklaret er Blekungh på linje med Jordebogens Blekyngh og begge må være tidens navn for Blekinge (1182-1231/32).

Hvorfor kalde Blekinge - i samme diplom - for to forskellige kaldenavne?

Den Klerk der oprindeligt har skrevet diplomet i 1182 har anvendt korrekt form for tiden dvs. »Blekungh«. Kaldenavnet »Blegundia« optræder formentligt først år 1323 i skrifter fra kirken i Lund. Som jeg tidligere har gjort rede for er det plausibelt, at kaldenavnet Blegundia er indført i forbindelse med en afskrift af diplomet fra 1182 - på et tidspunkt i middelalderen - og muligvis fra 1300-tallet og fremadrettet.
Okej, då förstår jag hue du menar. Jag ber om ursäkt för att jag missförstod dig.

Anganatyr
Medlem
Inlägg: 77
Blev medlem: 17 januari 2011, 20:53

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Anganatyr » 22 november 2015, 14:25

Karsten Krambs skrev:
Karsten Krambs skrev:Nævnte stednavne i diplomet:
selve byen Vä på 11 bol, Gressmath, Hugueuth, Baccaboche, 1¼ bol i Herdelöff, en mølle i Foess, 11 bol i Kigaby, ½ bol i byen Lutherby i Blegundia, byen Nedre og Øvre Gimfund, hele Ruchaby, 1 bol i Chaeslæff, øen som kaldes Væme, ⅔ af byen Fentby, ¼ af Shellinge.
Efterfølgende doneres af Biskop Valdemar:
1 bol i Væ, 1 bol i Waldby in Blekungh, ½ by som kaldes Dusum, ¾ af Hesleteruth.
Hvorfra i Jordebogen stammer donationerne nævnt i diplom af 1182?

Den danske forsker Leegaard Knudsen har forsøgt at adskille kriterierne for donation af henholdsvis krongods (kongelev) og kongens privatgods (patrimonium). I de fleste tilfælde, hvis privatgods, angives ordet ’patrimonium’ i diplomerne og kongen kan uden videre donere hvad han vil. Der er ikke angivet ordet ’patrimonium’ i de fem privilegier om klostret i Vä.

Hvis det er krongods dvs. kongelev der doneres væk, var det kutyme at det stadfæstes af kongens nærmeste øvrighed. Alle privilegierne om Vä er underskrevet af tidens prominente og højtstående personer indenfor kirken.

Noget tyder på at donationen kommer fra krongodset. Det fremgår dog tydeligt af teksten i diplomerne, at det er kongens beslutning og at han giver sit samtykke, men der nævnes ikke særskilt hvorfra donationen kommer.

Fra middelalderen er der flere eksempler på, at ulovligt afhændet krongods af kongen alene, er tilbageført som kongelev efter dennes død.
Kilde: ’De danske kongers gods i middelalderen’ af Anders Leegaard Knudsen, Historisk Tidsskrift, Bind 15, række 3, 1988-2.
Men detta är och förblir spekulationer med det källäget vi har. Begreppet Kungalev nämns endast i kung Valdemars jordebok och ingen idag vet om detta system existerade 1182. Och vad är detta något som tyder på att donationen kommer från kronogodset? Jag ser det som kungens privata gods.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Karsten Krambs » 22 november 2015, 17:18

Nævnte stednavne i original-diplomet:
In ipsa uilla 11 mansi, Gressmath et Hugueuth, Baccaboche, in Herdelöff mansus et quarta pars mansi, molendinum in Foess, in Kigaby 11 mansi, in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla, Gimfund inferiore et Gimfund superiore, Ruchaby tota. In Chaeslæff unus mansus, insula, quæ uocatur Væme, Fentby duas partes totius uillæ, de Schellinge 4a pars.
I Danmark er der ligeledes gjort forsøg på at identificere de nævnte stednavne i forhold til provincer, bl.a. af Dr. phil. Kristian Hald. I diplomet af 1182 og de andre fire diplomer, kan følgende stednavne identificeres til Skåne.
  • Wehæ: fra Wæ/Væ til Vä i Gärds hd, Skåne
  • Gressmath i Hugue(r)uth: Gräsma i Huaröd sogn, Gärds hd, Skåne
  • Baccaboche: Bockeboda (Skepparslöv sogn, Gärds hd, Skåne)
  • Schippersleph: fra Skibersleff/Skiberslev til Skepparslöv (Gärds hd, Skåne)
  • Herdelöff: fra Herthalev til Härlöv (Norra Åsum sogn, Gärds hd, Skåne)
  • Kigaby: fra Kiebye/Kieby til Kiaby (Villand hd, Skåne)
  • Ruchaby: fra Rinckebye/Rinkeby til Rinkaby (Villand hd, Skåne)
Kommentar:
Kiaby Kirke mageskiftes med Skepparslöv i perioden 1180-1201. Møllen Foess kan ikke identificeres men må have ligget i umiddelbar nærhed af klostret i Vä, ligesom Rinkeby (K. Hald) og de andre stednavne gør. Ruchaby er alternativt identificeret som Rödeby i Blekinge, hvilket rent sprogligt bør forklares.

Et stykke fra Vä og i en mellemzone er Lutherby af en del sprogforskere foreslået som Lörby i Mjällby (Melbye) sogn, Lister. Lörby skulle komme af Løfwerby/Løfferby/Løverby. Chaeslæff er et lev-navn og derfor udelukket som mulighed i Blekinge. Dog findes i Kristianstads len forvanskede stednavne som Saweslef og Safwelöff, der ikke kan identificeres.

Resterende skulle så være:
Gimfund inferiore et Gimfund superiore,
insula, quæ uocatur Væme,
Fentby duas partes totius uillæ,
Schellinge 4a pars,

Endelser på det gammeldanske -ruth (rydning) optræder på Fyn som -rod, i Halland som -red, i Nordsjælland og Skåne som -rød og i det østlige Blekinge som -ryd.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Karsten Krambs » 23 november 2015, 12:19

Anganatyr skrev:Om man tar med hela meningen från brevet står det;
In ipsa uilla 11 mansi, Gressmath et Hugu(r)uth, Baccaboche, in Herdeløff mansus et quarta pars mansi, molendinum in Foess, in Kigaby 11 mansi, in Lutherby dimidius mansus, in Blegundia uilla Gim(s)und inferior et Gim(s)und superior, Ruchaby tota, in Chaeslaff unus mansus, insula, quæ uocatur Wæme, Fentby du(æ) partes totius uillæ, de Schellinge 4 pars.
Vilket på svenska blir;
I själva lantgården finns 11 bol, i Gräsma och Huvaröd, i Bockeboda, i Härlöv ett och ett kvarts bol, en kvarn i Foess, i Kiaby 11 bol, i Lörby ett halvt bol, i Blekinge lantgården Nedre Jämsunda och Övre Jämsunda, hela Rödeby, i Chaeslaff ett bol och på ön som kallas Vämö, Fentby två delar av hela lantgården, och av Skillinge en fjärdedel.
Observera nu att detta inte är min översättning, utan Sven-Axel Wernerssons.
Sven-Axel Wernersson, har udeladt et komma i den latinske tekst efter »Blegundia uilla«, hvilket så ændrer meningen så alle de efterfølgende stednavne skulle være placeret i Blekinge.
i Blekinge: lantgården Nedre Jämsunda och Övre Jämsunda, hela Rödeby, i Chaeslaff ett bol och på ön som kallas Vämö, Fentby två delar av hela lantgården, och av Skillinge en fjärdedel.
Lad os se på om der er logik i denne tolkning - og hvad hvis jeg har ret i at Blegundia« er en middelalderlig tilføjelse? Allerede nu har jeg udelukket både Rödeby og Chaeslaff fra Blekinge, men hvordan forholder det sig med de resterende stednavne som Nedre Jämsunda och Övre Jämsunda, Vämö, Fentby og Skillinge?

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Karsten Krambs » 23 november 2015, 14:05

Karsten Krambs skrev:Noget tyder på at donationen kommer fra krongodset.
Anganatyr skrev:Men detta är och förblir spekulationer med det källäget vi har. Begreppet Kungalev nämns endast i kung Valdemars jordebok och ingen idag vet om detta system existerade 1182. Och vad är detta något som tyder på att donationen kommer från kronogodset? Jag ser det som kungens privata gods.
Niels Skyum-Nielsen skriver (1951) side 13: "Det fortjener at anføres i denne sammenhæng, at Væ med sine tilliggender regnes til kongelevet i Kong Valdemars Jordebog [*note].
[*note]: Kong Valdemars Jordebog, udg. v. Svend Aakjær (1926-43) I s. 28,3.

Användarvisningsbild
koroshiya
Stödjande medlem 2021
Inlägg: 5011
Blev medlem: 3 februari 2004, 06:51
Ort: Göteborg

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av koroshiya » 23 november 2015, 15:42

Finns dessa olika diplom inte att läsa på nätet? Det hade varit kul med några länkar.

Och om gårdarna som så, måste de ha varit i Danmark, bara för att de har donerats? Det finns väl exempel på att folk har ägt gårdar i andra länder än där man bor?

Anganatyr
Medlem
Inlägg: 77
Blev medlem: 17 januari 2011, 20:53

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Anganatyr » 23 november 2015, 17:10

koroshiya skrev:Finns dessa olika diplom inte att läsa på nätet? Det hade varit kul med några länkar.

Och om gårdarna som så, måste de ha varit i Danmark, bara för att de har donerats? Det finns väl exempel på att folk har ägt gårdar i andra länder än där man bor?
Exakt min åsikt också. Det finns flera exempel på att de olika kungamakterna äger gods i varandras länder. Oftast har de kommit i deras ägo genom arv, morgongåvor mm, eftersom kungaätterna ofta var ingifta i varandra. I tex Kung Valdemars jordebok räknas kungens egendomar i Sverige upp.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: De ældste privilegier for klostret i Væ (Vä)

Inlägg av Karsten Krambs » 24 november 2015, 12:24

koroshiya skrev:Finns dessa olika diplom inte att läsa på nätet? Det hade varit kul med några länkar.
Her en liste over de kilder jeg allerede har nævnt i mine indlæg. Du er meget velkommen til selv at tjekke op på om de findes på nettet.
  • ’De ældste privilegier for klostret i Væ’ af Niels Skyum-Nielsen, Scandia 17, 1951.
  • Diplomatarium Danicum 1. Række 3. Bind 1. del: Diplomer 1170-1199 - udgivet år 1976.
  • ’Bortom Riksbildingen. Människor, landskap och makt i sydöstra Skandinavien’, side 125, Anna Lihammer, Lund studies in Historical Archaeology. Lund 2007.
  • ’Scriptores rerum Danicarum’, medii ævi, bind 6, Jacob Langebek, 1786 (ang. »Blegundia« år 1323 i ’Cronica Episcoporum Lundensium’).
  • ’De danske kongers gods i middelalderen’ af Anders Leegaard Knudsen, Historisk Tidsskrift, Bind 15, række 3, 1988-2.
  • Kong Valdemars Jordebog, udg. v. Svend Aakjær (1926-43) I s. 28,3.
Ps.: Måske kan Anganatyr anvise den litteratur, hvor han refererer til Sven-Axel Wernersson?

Skriv svar