Ostmen

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 3 augusti 2014, 17:37

Dublin

Dyflin – Dyflinn – Dyflinni –> irsk: dubh linn

Ser vi på territoriet omkring Dublin kaldes det af flere kilder for Dýflinar-skíri (eller skíði). Skíri = Shire.

Hel oplandet omkring Dublin blev i det 10. årh. kaldt for ’Dýflinnar-skíði’ (dyflin á skíði) af de nordiske Ostmen, eller på engelsk for Dublin Shire. En annal for år 938 beretter, at området strakte sig fra byen til Truisten nær Mullaghmast - og fra Drinan nær Kinsealy til Howth - ifølge en anden annal fra år 1013. Dokumenter fra det 12. årh. viser, at Dublin udvides til Ballygunner og Windgate i Wicklow, Skerries og Balbriggan i nord og fra havet til Leixlip og Lyon Hill.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 3 augusti 2014, 17:38

Jeg har lagt to nye indlæg ind om Tingstæder og om Dublin.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 14 augusti 2014, 11:01

1) Hvor kom de fra – Ostmen – og hvem var de?

De oprindelige grundlæggere af Dublin menes at være nordmænd. De irske annaler nævner, at en vis ’Amlaíb, mac righ Laithlind’ erobrede Dublin første gang år 851. ’Amlaíb, mac righ Laithlind’ identificeres normalt med sagaernes person Olaf den Hvide (Óláfr inn hvíti). ’Amlaíb, mac righ Laithlind’ nævnes af annalerne også som ’Amlaíb Conung’. Olaf var konge af Dublin perioden 853-ca. 871.

Olaf’s familieforhold i Irland synes noget blandede. Året 860 fortælles at Olaf var gift med datteren af Cerball mac Dúnlainge konge af Osraige i Sydøst-Irland, men – år 862 meddeles, at han var gift med datteren til Áed Finnliath mac Néill, konge af det nordlige Uí Néill. Et tredje alternativ er et giftermål med en datter af Cináed mac Conaing, som var konge i Uí Chonaing (Knowth), som er en sydlig del af Uí Néill. Uanset hvem Olaf giftede sig med, måske endda med flere, er en søn Oistín (Østen, Øystæinn, Eysteinn) nævnt år 875.

Første gang Olaf bekræftes i alliance med Ivar (Uí Ímair, Ivar-dynastiet) er året 855, hvor den angelsaksiske krønike bekræfter, at Olaf - der er fra Norge - var på togt med Ivar i Irland. Alliancen bekræftes af de irske annaler år 859 og 863. Året 871-72 var sidste gang Olaf og Ivar var på togt sammen, hvor de sejlede ad ’River Clyde’ i Skotland og sejrede efter fire måneders belejring af den befæstede by Dumbarton, hovedstad i Strathclyde. Flåden returnerede til Irland med 200 skibe og mange fanger, der blev solgt på slavemarkedet i Dublin. På det tidspunkt meddeler Ulster-annalen år 871, at Olaf og Ivar er samkonger i Dublin, men herefter glider Olaf ud af kilderne - og år 872-73 regerer Ivar alene som dobbeltkonge af Dublin og York (rex Nordmannorum totius Hiberniae et Britanniae). Herefter regerede Olaf’s søn ’Oistín’ Dublin årene 873-75.

Fortsættes . . .

Bild

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 15 augusti 2014, 11:05

2) Hvor kom de fra – Ostmen – og hvem var de?

Hvor blev Olaf af år 871?

De irske og angelsaksiske krøniker er ellers ganske godt informeret og en prominent og fremtrædende konge af Dublin, burde ikke sådan kunne forsvinde ud af kilderne! En note i en pictish krønike melder Olaf død år 974, der dog viser sig at være en forveksling med en anden person ved navn Artgal. Senere har en annalist i fragmentary annals foretaget research af problemet og tilføjet en såkaldt kompilation til teksten år 871 -

”Amhlaoibh do dhol a hEirinn i Lochlainn do chogadh ar Lochlandachaibh cognamh rá a athair, .i. Gofridh, uair ra bhattar na Lochlannaigh ag cogadh 'na cheannsaidhe, ar ttiachtain ó a athair ara cheann”. Olaf drog fra Irland til ’Norge’ for at kæmpe imod nordmændene og hjælpe sin far Gudfred, for nordmændene førte krig imod ham, og derfor havde faderen sendt bud efter ham.

Ifølge krøniken var Olaf norsk kongesøn og kalder ham for Amhlaeibh mac Gofraidh – Olaf, søn af Gudfred. Samme krønike skriver igen år 873 –

”Ég righ Lochlainne .i. Gothfraid do tedmaimm grána opond. Sic quod placuit Deo”. Gudfred konge af 'Norge' er pludselig død - lovprist være gud.

Olaf bliver i de irske annaler kaldt for både mac Laithlind’ (Lothlend) og mac Lochlainn, hvilket har ført til mange spekulationer om navnene kunne refererer til Norge og Vestfold-dynastiet. Lingvistiske undersøgelser har dog vist, at de tidlige irske ord som ’laith’, ’loth’ - over tid - har udviklet sig til ’loch’, ’lough’ i betydningen fjord. Et ekstempel er her den irske fjord Strangford Lough eller Strangford Loch. Termen ’lind’, ’lend’, og ’lainn’ betyder blot land. Termens betydning kan på engelsk tolkes som ’land of sea-loughs’.

Amhlaim mac righ Laithlinde eller Amhlaoibh Conung .i. mac rígh Lochlainne skal dermed ses i betydningen »Olaf, konge i fjord-landet«. De fleste forskere mener ikke at irerne i det 9. årh. havde noget navn for Skandinavien eller de enkelte landsdele. Først i det 11. årh. synes termen ’Lochlainn’, at kunne relateres til Norge.

Fortsættes . . .

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 21 augusti 2014, 17:47

3) Hvor kom de fra – Ostmen – og hvem var de?

Fjendskab mellem ætterne – del 1.

Olaf (Amlaíb) forsvandt ud af kilderne år 871 - og umiddelbart efter - i år 873 - skriver Ulster annalerne, at Ivar (Ímair) døde år 873 -

“Imhar rex Nordmannorum totius Hibernię & Brittanie uitam finiuit”. Ivar, konge af normannerne i Irland & Britain (York) har endt sit liv.

Andre annaler skriver, at Ivar døde af en skrækkelig sygdom (Ég righ Lochlann, .i. Gothfraid, do tedhmaimm grána opond. Sic quod Domino placuit). Den angelsaksiske krønike synes år 878 at være fejlinformeret, da kilden beretter, at Ivar og Ubbe kæmper resultatløst mod Alfred i Wessex.

Tilsyneladende regerede Ivar (Ímair) alene perioden 871-73 som dobbeltkonge af Dublin og York ifølge annalerne i Ulster (rex Nordmannorum totius Hiberniae et Britanniae). I samme periode skriver fragmentary annals, at Olafs søn - Eystein (Oistín) Olafsson - plyndrede Irland på kryds og tværs, hvorefter han blev konge år 873 i Dublin. Denne udnævnelse vagte vrede hos sønnerne af Uí Ímair dynastiet, hvor Barith (Bárðr) søn af Ivar - samme år - ledte en stor flåde ad River Shannon og senere ad Loch Ree, hvor han plyndrede Ciarraige Luachra’.

Herefter dukkede en vis person Halvdan op. Samme Halvdan ankom sammen med sine våbenbrødre Ivar og Ubbe ved den store flådes ankomst i England år 865. År 866 blev byen York erobret af Halvdan og i en lang periode blev byen regeret af en angelsaksisk ’skyggekonge’ (puppet king). Umiddelbart ser det ud til, at Ivar (Ímair) personligt overtog styret i York år 871.

Eystein (Oistín) Olafsson’s tiltrædelse som konge af Dublin år 873, fik sandsynligvis Uí Ímair sønnerne til at tilkalde Halvdan, der år 875 dukkede op i Dublin og dræbte den tiltrådte kong Eystein. Det bekræftes af både angelsaksiske som irske kilder. Legenden fortæller at den irske ’højkonge’ Áed Finnliath mac Néill, der tidligere var allieret med Olaf (Amlaíb), kom til hjælp og forviste Halvdan fra Dublin. Halvdan er efterfølgende registreret som konge af York årene 875/76-877, men blev fældet i et slag lidt sydøst for Belfast ved Strangford Lough år 877. Herefter blev Barith (Bárðr), søn af Ivar, udråbt som konge af Dublin perioden 877–81. Halvdans våbenbror - Ubbe - faldt i England år 878, i et slag ved borgen Cunwit.

Som Olaf Olsen skriver, ”fra engelske kilder ved vi, at der i lange perioder var nære politiske forbindelser mellem vikingerne i Dublin og kongedømmet i York”.

Fortsættes . . .

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 22 augusti 2014, 14:05

Karsten Krambs skrev:[Var Bjørn ’Bier Costae Ferrea’ Jernside og Ivar ’Inguar’ Benløs sønner af personen ‘Lodbrog’?

Ifølge William af Jumiège er Bjørn af Lodbrog-slægten (Lothbroci, Lothbrocus).
Ifølge Adam af Bremen, Annalerne af St Neots, Islendingabok og Chronicon Roskildense er Ivar af Lodbrog-slægten (Lodparchi, Lodebrochi, Lotbroka, Lothpard).

Oplysningerne om ’Lodbrog’ dannes i perioden 1050 til 1125-50 i de udenlandske kilder og gentages først i de nørrøne kilder i perioden 1122-33 til 1138-40. Først efter år 1200 kommer Saxo til at præge udviklingen af sagnfiguren Regnerus Lothbrog.

Kommentar: Begge de to historiske personer Bjørn ’Bier Costae Ferrea’ Jernside og Ivar ’Inguar’ Benløs er begge nævnt af forfattere med tæt forbindelse til Rollo-dynastiet og Ivar-dynastiet eller, med forbindelser til det nordiske område.

viewtopic.php?f=36&t=37166&start=45#p681766
Kommentar:

For et stykke tid siden, og på tråden med emnet ’Vem var Ragnar Lodbrog?’ – analyserede jeg baggrunden for Lodbrog-slægten og fandt frem til, at vikingen Ivar, Inguar, Ímair, som den første blev nævnt i en udenlandsk kilde år 1050 – som Lodbrog. Der er således stor sandsynlighed for, at Ivar-dynastiet’s (Uí Ímair) oprindelse skal søges i de dele af Skandinavien, hvor denne slægt regerede.

Mit sidste indlæg afdækker, at våben-brødrene Ivar og Halvdan, må ha’ haft udspring indenfor samme ættelinje, da de begge tog magten i både York og Dublin. Umiddelbart viser årstallene, at Halvdan blev dobbeltkonge af York og Dublin i perioden 875/76-877 – dvs. indtil sin død.

Modparten til Ivar-dynastiet - og årsagen til den opståede stammefejde - var sønnerne af Olaf’s (Amlaíb) forsøg på magtovertagelse af Dublin efter Ivars død år 873. Ivar-dynastiet og Olaf-ætten må ha’ været herkomst fra to forskellige stammegrupperinger, hvor sidstnævnte slægt måske kan relateres til fund af et stort antal irske genstande i grave fra Rogaland, Hordaland og Sognefjord. Hvem ved?

Slutter fejden her eller fortsætter den? Vi får se.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 24 augusti 2014, 16:24

4) Hvor kom de fra – Ostmen – og hvem var de?

Fjendskab mellem ætterne – del 2.

Barith (Bárðr) var søn af Ivar og konge i Dublin år 877. År 881 angreb han klostret Duleek i Meath og tog mange fanger, og plyndrede derefter oratoriet i St Cianán (Ciarán). Annalerne fortæller at Barith (Baethbarr, Baraid) druknede samme år i Dublin.

I perioden 881 til 883 opstod der dynastiske stridigheder om magten mellem tidligere sønner af hærførere og våbenbrødre til både Olaf og Ivar.

Den næste konge der tiltrådte i Dublin var Sigfred (Sichfrith), søn af Ivar (883-88), som allerede i sit første regeringsår nedbrændte klostre i Lismore og Cloyne. Han døde år 888.

"Sichfrith mac Imair, rex Nordmannorum, a fratre suo per dolum occisus est"; Sichfrith, søn af Ivar og konge af normannerne, en bror blev dræbt ved forræderi blandt hans egne.

Sigfred (Sichfrith) blev afløst af sin bror Sihtric I (888-893). I en 10-årig periode fra 883 til 893, blev brødrene Sigfred og Sihtric I - ad hoc - udfordret på magten af sønnerne til Olaf og Ivars tidligere våbenbrødre.

År 893 opstod en konflikt mellem Sihtric I og en person, der nævnes som ’Sigfred Jarl’ (Sichfrait in erll). Det ser ud til, at Sihtric I blev afsat i Dublin, og en af kilderne ukendt person - ’Sigfred Jarl’ - tiltrådte som konge. Sihtric I blev genansat som konge i Dublin (894-896) - og nævnte ’Sigfred Jarl’ blev senere konge af York perioden 895-901.

Konger af Dublin (York) indtil nu:

Óláfr (Amlaíb) 853-871

Ívar I (Ímair) Ragnarsson 871-873 -> (York 871-873)

Eystein (Oistín) Olafsson 873-875

Hálvdan (Albann) 875-877 -> (York 875/76-877)

Barith (Bárðr) Ivarsson 877-881

Interregnum 881-883

Sigfred (Sichfrith) Ivarsson 883-888

Sihtric I Ivarsson 888-893

Sigfred Jarl (Sichfrait in erll) 893-894 -> (York 895-901)

Sihtric I Ivarsson 894-896
________________________________________

Hvem var Sigfred Jarl (Sichfrait in erll)?

Her tager det historiske perspektiv en interessant og spændende drejning, som kun få kilder har informationer om.

Fortsættes . . .

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 25 augusti 2014, 17:57

5) Hvor kom de fra – Ostmen – og hvem var de?

Fjendskab mellem ætterne – del 3.

Hvem var Sigfred Jarl (Sichfrait in erll)?

Sigfred (Siefredus) var søn af kong Guthfrith (Guðfríðr) af York. Guthfrith er nævnt i flere forskellige kilder bl.a. ’Æthelweards Krønike’ (>975<983), ’Historia de Sancto Cuthberto’ (>1031), ’De Hamburgske Ærkebispers Historie' (ca. 1070) og ’Historia Regum’ (12. årh.).

Halvdan blev dræbt ved Strangford Lough år 877. Simeon af Durhams skriver ca. år 1031 –
Simeon af Durham skrev:”Halfdene, deres konge (af York), som længe havde været forhadt af sin (egen) hær pga. sin lunefulde adfærd samt af de gejstlige på grund af de prøvelser han havde tvunget dem til at gennemgå, havde forladt sit kongerige ledsaget af to eller tre skibe - og ingen hørte mere til ham”.
Efter Halvdans død blev York regeret af de Berniciske (brytonisk Brynaich) regenter årene 877-883. Derefter tiltrådte Guthfrith som konge i York og frem til sin død år 895. Simeon af Durhams kalder Guthfrith for Guthred, søn af Hardacnut (Harþa-Knutr) - en af deres høvdinge. Simeon af Durhams legende om Guthred, søn af Hardecnut er, af Olafur Halldorsson, udnævnt som værende den første konge i rækken før Gorm den Gamle.

Adam af Bremen har ligeledes oplysninger om Guthfrith/Guthred –

”In Angliam quoque miserunt unum ex sociis Halpdani, qui dum ab Anglis occideretur, Dani constituerunt in locum eius Gudredum. Is autem Nordimbriam expugnavit”. De sendte også en af Halpdans fæller til Anglien. Da han blev dræbt af anglerne, indsatte danerne Gudred i hans sted. Denne erobrede Northumbria.

Mere interessant er, at Adam kender til sønnerne af kong Guthfrith/Guthred –

”Anglia, ut supra diximus et in Gestis Anglorum scribitur, post mortem Gudredi a filiis eius Analaph, Sigtrih et Reginold, per annos fere centum permansit in ditione Danorum”. Som tidligere nævnt forblev Anglien efter Gudreds død, regnet fra dennes sønner Oluf (Analeph), Sigfred (Sigerich) og Ragnald (Reginold), i næsten hundrede år under danernes herredømme.

Guthfrith’s søn Sigfred er samme person som ’Sigfred Jarl’, der nævnes i de irske kilder. På grund af interne stridigheder i Dublin, der samtidig generede samhandelen mellem Dublin og York, sendte kong Guthfrith sin søn Sigfred til Dublin år 893, for at skabe ro i lejren. Det medførte, at Sihtric I Ivarsson blev afsat og Sigfred Guthfrithsson overtog magten det følgende år. Herefter blev Sihtric I genindsat i Dublin, mens Sigfred Guthfrithsson tog tilbage til England og belejrede Exeter med 140 skibe. Efter sin fars død år 895 overtog Sigfred styret i York perioden 895-901.

Sigfred Rex slog mønt i York (Ebrauc), hvor en tidlig version fra omkring ca. år 900 vurderes af flere som værende udmøntet i handelsbyen Quentowic i Frisland. En senere version blev slået i York.

Fortsættes . . .

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 28 augusti 2014, 16:59

Kommentar:

Guthfrith, søn af høvdingen Hardacnut, blev efter sin død begravet i domkirken Old Minster i York. Ifølge kilderne og møntfund (Cuerdale) efterfulgte sønnen Sigfred sin far som konge 895 til ca. 900. Omkring år 900 optræder navnet Cnut Rex, som anses at være Guthfriths sønnesøn, som regerede ca. 900-902.

En omdiskuteret sag er, om Æthelwold af Wessex en kort stund var konge af York i alliance med nordboerne. Der findes flere indikationer som f.eks. mønter fra Northumbria med navnes ‘Alwaldus’, der menes at være Æthelwold. Hardacnut-slægten fortsatte med at regere, hvor Halvdan II blev konge år 902 og regerede indtil 5. august 910. Her faldt Halvdan II i slaget ved Tettenhall, Staffordshire sammen med to andre kongesønner Eowils og Ivar - af samme æt.

Adam af Bremen nævner Guthfrith’s sønner som Olaf, Sigfred og Ragnald og møntfundene har navne som Sigfred og Cnut. Kilderne efterfølgende omtaler kongesønner som Halvdan, Eowils og Ivar. Hardacnut (og Cnut) peger på Gormslægten, hvor Gorm den Gamle blev kaldt for ’Hardecnudth Vurm’ af Adam af Bremen.

På Gutfrith Hardacnutsson’s tid var Danelagen opdelt i to provinser med hver sin konge. Gutfrith regerede York og Northumbria fra år 883 og i Cambridges og East Anglia regerede kong Guthrum (Athelstan) 879-890. Efterfølgende regerede Guthrum’s søn Erik (Eohric) årene 895-902, hvor han faldt i et slag ved Holme. Denne efterfulgtes af en ukendt normannerkonge, der regerede fra år 902 til år 917, hvor kongen faldt ved Tempsford i nærheden af Bedfort.

Krønikeskriveren Simeon af Durham antyder, at Gutfrith Hardacnutsson blev konge over hele Danelagen efter Guthrum’s død år 890 i Cambridges.

For øvrigt var Guthfrith Hardacnutsson kristen og en god ven af St. Cuthberts klostersamfund - og allerede år 878 blev kong Guthrum tvunget til at antage kristendommen af kong Alfred og lod sig døbe under navnet ’Athelstan’ sammen med 30 af sine mænd.

Konger af York (Dublin) indtil nu:

Hálvdan I (Albann) 875/76-877 -> (Dublin 875-877)

Guthfrith 883-895 -> (Cambridges 890-895)

Sigfred ’Jarl’ Guthfrithsson 895-900/01 -> (Dublin 893-894)

Cnut Sigfredsson 900/01-902

Æthelwold af Wessex 902

Hálvdan II 902-910

Cnut Rex, York mønt fra ca. år 900

Bild

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 29 augusti 2014, 16:43

6) Hvor kom de fra – Ostmen – og hvem var de?

Fjendskab mellem ætterne – del 4.

I Dublin overtog Ivar II (Ímar ua hÍmair) styret (896-902) efter Sihtric I Ivarsson. Ivar II var barnebarn af Ívar I (Ímair) Ragnarsson, men blev afsat som konge år 902. År 904 fortæller annalerne, at to børnebørn til Ivar I havde dræbt kongen af Pictland - og samme år blev Ivar II fældet i et slag samme sted i Strathearn. Et andet medlem af Ivar-dynastiet - Ragnall ua hÍmair - overtog magten i York år 911 efter Halvdan II. Herefter tabte vikingerne magten i Dublin og York efter en periode, der kaldes for den ’første viking-fase’.

Den ’anden viking-fase’ indtræder først igen omkring år 917.

I interregnum meddeles om ankomsten af en stor vikingeflåde til Waterfords (longphort) havn år 914. Året efter ankom store styrker af ukendte vikinger igen til Waterford og hærgede kirker i Munster, Cork, Lismore og Aghaboe. Et par lokale småkonger blev dræbt, men vikingerne blev slået tilbage ved Rahan i 917.

Samme år, august 917, ankom to vikingeflåder til Irland. Den ene ankom til Waterford ledet af Ragnall ua hÍmair, barnebarn af Ivar I. Den anden ankom til Cenn Fuait (Confey), der ligger ved kysten og Leinster og her var lederen Sihtric ua hÍmair (Cáech), mulig bror til Ragnall. Modparten var kongen af Leinster og kong Niall Glúndubh mac Aeda, af det nordige Uí Néill. Vikingerne løb af med sejren, både konge og biskop af Leinster blev dræbt og Sihtric Cáech tog magten tilbage i Dublin (917-921). I 919 slog kong Niall Glúndubh af Uí Néill kontra ved Islandsbridge, hvor højkongen og fire andre småkonger blev dræbt.

Ragnall ua hÍmair anvendte det meste af år 918 med kampagner, der igen skulle sikre ham magten i York (919-921).

Dublin var herefter styret af ætten til Ivar-dynastiet (Uí Ímair) til lidt ind i 1000-tallet, og kongerne var dobbeltkonge af Dublin og York de næste 23 år fra år 921.
Senast redigerad av 1 Karsten Krambs, redigerad totalt 29 gånger.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 29 augusti 2014, 17:01

Kommentar:
Vikingeskibsmuseet skrev: Dublin er tilsyneladende blevet grundlagt to gange af vikingerne. Den første grundlæggelse var som longphort og ophørte i 902 med uddrivelsen af de skandinaviske bosættere, først og fremmest til Nordengland.

Vikingerne vendte dog tilbage i 917 (Sihtric ua hÍmair (Cáech)), og bebyggelsen blev genetableret. Det var denne bebyggelse, der senere udviklede sig til byen Dublin. Det er blevet fremført, at det var i løbet af deres tid i Nordengland, at vikingerne fik kendskab til urbanisering, og at det var dem, der tog ideen med sig til Dublin i begyndelsen af 900-tallet. Efter genetableringen af Dublin og udviklingen til en velhavende by, blev kontrollen over den, en nødvendighed for enhver konge, der søgte herredømme over hele Irland.

Omfattende udgravninger, der blev udført af Irlands Nationalmuseum mellem 1962 og 1981, har også afsløret et væld af vidnesbyrd for den bebyggelse, der blev etableret her efter 917. Det vigtigste, enkeltstående resultat af udgravningerne er de oplysninger, der blev tilvejebragt vedrørende byplanen i 900- og 1000-tallet. En række indhegnede jordlodder (parceller) eller ejendomme blev fremdraget og kunne følges gennem mere end 12 successive byggefaser. Ud over dette gav udgravningerne også vigtige oplysninger om husbyggeri og om rækkefølgen af havnefronter fra perioden mellem 900- og 1200-tallet.

Udgravningerne i Dublin gav oplysninger om en række forskellige bygningstyper. Det typiske Dublin-hus var en rektangulær bygning med lave vægge og med en dør i hver ende. Beboelsesområdet var et bredt areal, der strakte sig mellem de to døre og mellem de to forhøjninger langs siderne, som ofte blot var hævede siddepladser eller senge. Midt i gulvarealet var anlagt et stenkantet ildsted. Udgravningerne gav også vidnesbyrd om Dublins forsvarsanlæg. Dublin var i 900-tallet omkranset af en jordvold, og en ny, større vold blev anlagt rundt om bebyggelsen i 1000-tallet.
Rekonstruktion af Dublin omkring år 1000.
The National Museum of Ireland.

Bild

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 30 augusti 2014, 15:46

Fakta & spekulationer

Fakta må være Hardacnut-slægten fra York, som kan indplaceres i Midtjylland. Byen York i Northumbria er placeret i Danalagen, som er sammensat af ordet ’daner’ og det oldnordiske ’lagh’ i betydningen ’danernes lovområde’.

Så både Hálvdan og de senere konger af Northumbria og East Anglia må være relaterede og plausible efterkommere af ’danere’ - hvad dette ord end måtte dække - også geografisk? Som tidligere opregnet findes der 23 runesten i Västergötland med epitetet ’harða goðan’. Historikere i datidens England sætter dog rutinemæssigt lighedstegn mellem nordboere og ’danere’.

Trods dette skriver den angelsaksiske krønike - version ’E’ og ’F’ - at de tre første vikingeskibe, der år 787 kom til Britain var ’norðmanna’ fra Hereðalande (Hǫrðaland?) -

"on his dagum comon ærest iii scipu Norðmanna of Hereða lande"

Ingen andre versioner af krøniken har dog denne oplysning.

Notarius
Medlem
Inlägg: 493
Blev medlem: 27 december 2011, 23:20

Re: Ostmen

Inlägg av Notarius » 30 augusti 2014, 23:53

Hvad med Sigfred, som er nævnt her:
http://natmus.dk/historisk-viden/danmar ... er/handel/

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 31 augusti 2014, 16:52

Notarius skrev:Hvad med Sigfred, som er nævnt her:
http://natmus.dk/historisk-viden/danmar ... er/handel/
Nævnte Hálvdan af York, indtog - ifølge den angelsaksiske krønike - London (Lundenwic) år 871-72, hvor han iøvrigt slog mønt.

De frankiske annaler nævner år 873, at Hálvdan og Sigfred var samkonger (Halbdani frater Sigifridi regis). Begge konger var sandsynligvis travlt optaget med togter i henholdsvis England og Frankerriget, hvilket fremgår her -
Annales Fuldenses skrev:"Sigfred (Sigifridi Danorum Regis) sender gesandter til Ludvig II (den Tyske) påskedag i april i Worms (villa Bisestat prope Wormatiam)".
Heraf ses, at kong Sigfred ikke selv var til stede i Worms.
Annales Fuldenses skrev:"Da der herefter i august blev holdt rigsdag i Metz, sendte Hálvdan, kong Sigfreds bror, ligeledes sine bud til ham og forlangte det samme, som hans bror havde begæret, nemlig at kongen ville sende sine budbringere til floden Ejder, der er grænsefloden mellem dem og saxerne".
Det ses, at kong Hálvdan heller ikke selv var til stede ved Ejderen.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Ostmen

Inlägg av Karsten Krambs » 1 september 2014, 19:35

Fakta & spekulationer

Fakta må ligeledes være, at Ivar-dynastiet’s (Uí Ímair) omfatter vikingen Ivar, Inguar, Ímair, som opererede i både England og Irland - og som den første blev nævnt i en udenlandsk kilde år 1050, som søn af Lodbrog.

De tætte forbindelser mellem York og Dublin bekræftes af Ivars funktion som dobbeltkonge i 871-873, hvor Ulster-annalerne skriver ”Imhar, rex Nordmannorum totius Hiberniae et Britanniae”. Efterfølgende tager sønnerne efter Olaf - dvs. Amlaíb, mac righ Laithlind - magten i Dublin, da Ivar dør. Olaf (Amlaíb) må være af en anden æt end Ivar-dynastiet og Lodbrog-slægten, da Hálvdan af York griber ind, og overtager styret i York og Dublin, indtil sin død.

Ifølge Vikingeskibsmuseet og Maeve Sikora fra National Museum of Ireland, var det vikingerne, der efter år 917 tog kendskabet til urbanisering med parceller med sig ved genetableringen af Dublin. Hvor havde Ivars barnebarn Sihtric ua hÍmair (Cáech) og hans stab denne ekspertise fra?

Urbanisering med parceller kender vi fra Ribe (ca. 720-50), Birka, Arós/Århus (ca. 800), Hedeby (ca. 811), Norske Kaupang (ca. 810) - så der er en vis sandsynlighed for, at Ivar-dynastiet’s oprindelige hjemland skal findes indenfor området med nævnte type urbanisering.

Skriv svar