Herulernas återkomst till Skandinavien?

[Jens Yde]

Nordiskt Runnamslexikon:
Guti mandsnavn. oldtidsdansk Goti (äv. som binamn Gute), fornsvensk Guti (äv. som binamn Gote, Gute), fornvästnordiska, Goti (äv. som binamn). Av (fornvästnordiska) goti m. ’gute, gotlänning’.

Det er et godt forslag, at herulerne boede i Blekinge. Hvem har fremsat forslaget? Og at de blev fordrevet af danerne. Er der gjort arkæologiske fund i Blekinge, der vidner om et særligt folk i området i de første århundreder e. Kr.?

[Starkodder]

Nordiskt Runnamslexikon:
Guti mandsnavn. oldtidsdansk Goti (äv. som binamn Gute), fornsvensk Guti (äv. som binamn Gote, Gute), fornvästnordiska, Goti (äv. som binamn). Av (fornvästnordiska) goti m. ’gute, gotlänning’.

Det er et godt forslag, at herulerne boede i Blekinge. Hvem har fremsat forslaget? Og at de blev fordrevet af danerne. Er der gjort arkæologiske fund i Blekinge, der vidner om et særligt folk i området i de første århundreder e. Kr.?

Ja, fast mitt exempel kan nog även ha med götar att göra, än enbart gutar.

Folket på Listerlandet i Blekinge betraktades som lite egna, med egen dialekt. Heruler? Tja....nä håller fortfarande på Norge....

[arc3371]

Jag kommer inte ihåg var jag läste om Herul/Blekinge sambandet men om jag kommer ihåg rätt var det att arvsreglerna skilde sig från omgivande områden och att det fanns tidiga runinskrifter

[Odinkarr]

Eftersom de latinske betegnelser ”Herulorum, Herolia, Heruli” er identiske til ”erilaR” og derfor Jarl æt, er det nok en kende vanskeligt at udlede endeligt hvorvidt Blekinge var et tomt landskab år 494/7-512 e.Kr., hvor der derfor kunne gøres landnam. Baseret på al den viden vi har om tid og landnam vil mit bud være at Blekinge var herredsopdelt på dette sene tidspunkt, og svaret derfor er Nej. Vi kan dog, alene på runeindskrifter på guldskillinger fra år 385-670 e.Kr. vise med stor nøjagtigt hvor "erilaR" (Jarl) æt havde hjemme:

Køge?, Sjælland
Darum og Skonager, Ribe amt, Jylland
Väsby, Malmøhus län, Skåne
Eskatorp, Fjäre Herred, Halland
Etelhem, Gotland
Stentoften, Listers Herred, Blekinge
Lindholmen, Malmøhus len, Skåne
Kragehul, Odense , Fyn
Nydam Engmose, Sønderborg, Sønderjylland
Ölme herred, Värmland
Strängnäs, Södermanland
Trollhättan, Västergötland
Bratsberg, Gjerpen, Telemark
Sigdal, Buskerud
Rosseland i Norheimsund, Hardanger-fjorden, Hordaland
Veblungsnes i Romsdal
Valsfjord i Bjugn, Sør-Trøndelag

Situationen er derfor nøjagtigt som Ældre Edda tilsiger; at Jarl æt har kontrol med Skandinavien i samtiden. Vi ser også at "erilaR" (Jarl) æt er i Blekinge, jvf. indskriften på Stentoften, Listers Herred. Vi ved dette må være sandt fordi en af de stærkeste ætter i samtiden - Uha-ætten - er nævnt i runeindskriften. Fra spydskaftet fundet i Kragehul, Odense og dateret til år 350-550 e.Kr. (Nationalmuseet nr. 3158, DR 196) ved vi at Uha-ætten er en "erilaR" (Jarl) æt. Udover Blekinge og Fyn, har ætten også kontrol over dele (hele?) Sjælland. Men det er ikke de jarler der vender hjem til Skandinavien der tilstås opholdstilladelse i Blekinge. Her mener jeg vi må finde deres jorde længere mod nord i Götaland.

mvh

Flemming

[Starkodder]

Eftersom de latinske betegnelser ”Herulorum, Herolia, Heruli” er identiske til ”erilaR” og derfor Jarl æt, er det nok en kende vanskeligt at udlede endeligt hvorvidt Blekinge var et tomt landskab år 494/7-512 e.Kr., hvor der derfor kunne gøres landnam. Baseret på al den viden vi har om tid og landnam vil mit bud være at Blekinge var herredsopdelt på dette sene tidspunkt, og svaret derfor er Nej. Vi kan dog, alene på runeindskrifter på guldskillinger fra år 385-670 e.Kr. vise med stor nøjagtigt hvor "erilaR" (Jarl) æt havde hjemme:

Køge?, Sjælland
Darum og Skonager, Ribe amt, Jylland
Väsby, Malmøhus län, Skåne
Eskatorp, Fjäre Herred, Halland
Etelhem, Gotland
Stentoften, Listers Herred, Blekinge
Lindholmen, Malmøhus len, Skåne
Kragehul, Odense , Fyn
Nydam Engmose, Sønderborg, Sønderjylland
Ölme herred, Värmland
Strängnäs, Södermanland
Trollhättan, Västergötland
Bratsberg, Gjerpen, Telemark
Sigdal, Buskerud
Rosseland i Norheimsund, Hardanger-fjorden, Hordaland
Veblungsnes i Romsdal
Valsfjord i Bjugn, Sør-Trøndelag

Situationen er derfor nøjagtigt som Ældre Edda tilsiger; at Jarl æt har kontrol med Skandinavien i samtiden. Vi ser også at "erilaR" (Jarl) æt er i Blekinge, jvf. indskriften på Stentoften, Listers Herred. Vi ved dette må være sandt fordi en af de stærkeste ætter i samtiden - Uha-ætten - er nævnt i runeindskriften. Fra spydskaftet fundet i Kragehul, Odense og dateret til år 350-550 e.Kr. (Nationalmuseet nr. 3158, DR 196) ved vi at Uha-ætten er en "erilaR" (Jarl) æt. Udover Blekinge og Fyn, har ætten også kontrol over dele (hele?) Sjælland. Men det er ikke de jarler der vender hjem til Skandinavien der tilstås opholdstilladelse i Blekinge. Her mener jeg vi må finde deres jorde længere mod nord i Götaland.

mvh

Flemming

Blev lite osäker där, är alla ovanstående erilaR-texter?

[Odinkarr]

Blev lite osäker där, är alla ovanstående erilaR-texter?

Dertil er svaret ja.

mvh

Flemming

[Starkodder]

Finns erilaR på Stentoftestenen?

Hur säkra är dateringarna? Vilken är den äldsta?

[Odinkarr]

Guldskillingerne kan dateres ret sikkert fra år 385-670 e.Kr., hvor vi kan datere de første prototyper til ca. år 450 e.Kr.

Det er fordi Uha-ætten er fundet på flere indskrifter, der kan dateres, at indskriften på Stentoften, Listers Herred er uhyggeligt spændende. Indskriften på Stentoften-stenen er dateret til kort tid efter år 0 (DR 357), hvilket formentlig gør det til en landnamssten, og heri tror jeg runen til stenens omfattende indskrift findes.

De andre indskrifter med Uha-ætten er guldskilligen fra Køge?, Sjælland (DR BR61) og spydskaftet fundet i Kragehul, Odense dateret til år 350-550 e.Kr. (Nationalmuseet nr. 3158, DR 196). Set fra Uha-ættens synspunkt i tid og sted, da sker kontrollen med Sjælland og Fyn derfor med et udgangspunkt fra Skåne, og det synes jeg også man kan argumentere vel for fra andre fund.

mvh

Flemming

[Karsten Krambs]

Køge?, Sjælland
Darum og Skonager, Ribe amt, Jylland
Väsby, Malmøhus län, Skåne
Eskatorp, Fjäre Herred, Halland
Etelhem, Gotland
Stentoften, Listers Herred, Blekinge
Lindholmen, Malmøhus len, Skåne
Kragehul, Odense , Fyn
Nydam Engmose, Sønderborg, Sønderjylland
Ölme herred, Värmland
Strängnäs, Södermanland
Trollhättan, Västergötland
Bratsberg, Gjerpen, Telemark
Sigdal, Buskerud
Rosseland i Norheimsund, Hardanger-fjorden, Hordaland
Veblungsnes i Romsdal
Valsfjord i Bjugn, Sør-Trøndelag

Flemming; grundet at Gotland behandles på en anden tråd, har jeg gransket din nævnte reference til Gotland.

Etelhem fibula fundet på Gotland er skønsmæssigt dateret til 2. halvdel af 5. årh. Indskriften lyder -

mkmrlawrta

som er oversat i en del forskellige versioner -

Kock (1887) => ekerlawrta; ek erla wrta; jeg, Erla gjorde

Sophus Bugge (1913) => m(i)k M(a)r(i)la w(o)rta; mik Marila worta; mig, Marila gjorde

E. Moltke => mkmrlawrt(a), m(i)kM(e)r(i)law(o)rta; mig, Merila gjorde

Krause and Jankuhn (1966) => m(i)k M(ē)r(i)la w(o)rta; mig, Merila gjorde

Antonsen (1975) => mkmrlazwortaa; ek er(i)laz wor(ah)to; jeg, erilaz gjorde

Lena Peterson konkluderer (1998) at Etelhem fibula’en ikke er et klart bevis på østgermansk sprog i Skandinavien.

[Jens Yde]

Det er temmelig sandsynligt, at reidgoterne opholdt sig ved Slien Fjord i nærheden af Dannevirke og Gottorp. Og at de oprindelig kom fra Gotland - eller det østlige Sverige.
Og at goterne således boende ved indgangen til den kimbriske halvø har givet navn til denne gennem Gotland/Jutland m.v. til nu Jylland.

En sproglig udvikling fra ’guter’ til ’jyde’ lader sig ikke forsvare, hvor de to ord ikke har meget tilfælles. På latin adskiller ’Guthi’ sig til gengæld kun fra ’Iuthi’ ved en enkelt konsonant.

Er du også ekspert i oldtidssprog?

I England brugtes i år 890 ordet Gotland for Jylland.

På oldengelsk kunne g udtales: [ɡ] som i good, guter og Gotland, [j] som i yes, jyder og Jylland og [ʤ] som i angel, jutes og Jutland.

Der var dialekter i oldengelsk, så der er i dag gode muligheder for at manipulere egne løsninger frem.

"Forms in Modern English with hard /k/ and /ɡ/ where a palatalized sound would be expected from Old English are due either to Northumbrian influence or to direct borrowing from Scandinavian. Note that, in fact, the lack of palatalization in Northumbrian was probably due to heavy Scandinavian influence".

https://en.wikipedia.org/wiki/Old_Engli ... nd_changes

Gyldendal, den store Danske: Navnet Jylland går tilbage til 890 til oldengelsk Gotland, 1075 Iutland.