De danske vikinger kom fra Sverige - og Norge

[Jens Yde]

De berømte danske vikinger ser ud til at bære et umiskendeligt præg af at have været svenske – og norske. De ernærede sig af røvertogter, og de svenske vikinger er ikke kun sejlet mod øst og helt til Grækenland. De er også sejlet via Ejderen til England for at plyndre.

For to år siden blev der fundet 51 hoveder og 54 kroppe nær Weymouth i det sydligste England. Strontium-isotop-undersøgelser af deres tænder viser, at de kom fra det nordlige Skandinavien for cirka 1000 år siden. Det var således vikinger, der var fanget og henrettet. En af vikingerne havde som barn levet nord for polarcirklen.

Undersøgelser af vikingerne viser, at nogle af dem havde smukt filede tænder. Filede tænder kender man også fra udgravninger på Gotland. Endvidere kendes de fra Skåne og senere fra Danmark, oplyses det, men i denne artikel står ikke, hvor i Danmark man har fundet vikinger med filede tænder. Kan nogen hjælpe med oplysninger om, hvor i Danmark, disse fund er gjort? Det skulle vel ikke være Bornholm?
http://www.guardian.co.uk/science/2011/ ... rset-grave
http://www.guardian.co.uk/science/blog/ ... intcmp=239

Da disse vikinger blev fundet i 2009 gengav BBC den traditionelle opfattelse:
David Score, Oxford Archaeology project manager at the dig, said: "The time period we are now looking at is one of considerable conflict between the resident Saxon population and invading Danes.
http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/engl ... 145252.stm

Vikingerne fra Østsverige kom vidt omkring. På runesten er Grækenland nævnt 30 gange, og kun England kan måle sig i antal. Her ses, hvor ”England-runesten” er fundet: I Sverige.
http://en.wikipedia.org/wiki/England_runestones

Vikingerne – disse pirater – kom således især fra Sverige og Norge og ikke ret meget fra Danmark, foreslår jeg.

[Lasse O]

Eftersom jag inte är särskilt kunnig i ämnet så dristar jag mig att fråga om man verkligen kan tala om danskar, nordmän och svenskar på den tiden? Nationalstaterna var ju inte organiserade då.
För mig låter det lika ologiskt som att tala om 1000-talets människor i dagens Finland som "finländare". De betraktade sig i alla fall inte som sådana. Fast i fråga om daner, nordmän och svear kan jag förstås ha fel

[Odinkarr]

Eftersom jag inte är särskilt kunnig i ämnet så dristar jag mig att fråga om man verkligen kan tala om danskar, nordmän och svenskar på den tiden? Nationalstaterna var ju inte organiserade då

"Vikingetiden" er et uheldigt kunstprodukt fra nutiden, der nogenlunde omfatter tiden fra angrebene på de britiske øer år 789 og 793 e.Kr. frem til Slaget ved Hastings 1066 e.Kr.

Nationalstaterne og tilknytningen til disse findes absolut, omend i en helt anden decentraliseret form.

Det oldengelske "land Dena" (Dane land, Danernes land) findes senest år 450 e.Kr. Det bryder sammen på et tidspunkt kort efter år 755 e.Kr., og erstattes ca. år 850 e.Kr. af det langt mere centraliserede "Danmarkar" (Danmark).

Det gamle Svearige (Uppland + Västmanland), Swíoríce, findes i en eller anden decentraliseret form i 600 tallet e.Kr. , og udvides i dette tidsrum til også at omfatte Södermanland, Götaland og Öland.

Det fremgår helt utvetydigt fra oldirske, frankiske og oldengelske kilder at man har fuldt styr på hvem der går i viking, og hvorfra de kom. Vi kan se fra særligt de oldirske kilder at der var indbyrdes kiv mellem ætterne fra de norske landskaber og de danske landskaber om hvem der skulle tage kontrol med Irland, og formentlig også kystområderne omkring Skotland.

Det jeg mener man skal være opmærksom på er at betydningen af dansk og norsk osv. undergår en ændret betydning i den romersk-katolske rapportering af begivenheder.

Angel-saksiske Krønike for år 789 e.Kr. afgrænser to af samtidens hovedgrupperinger med ordene "Deniscra monna þe Angelcynnes lond..." (danske mænd der Angelkongernes land...). I samtidens landskaber i hvad senere kaldes Danmark, Norge og England er det alle steder "danske mænd", men i hvad bliver til England er det ætterne fra Angel, Sønderjylland der hersker. Når der på oldengelsk netop i dette tidsrum gøres brug af "Deniscra monna" (danske mænd) som en særlig afgrænsning, må denne betegnelse for munkene derfor være en omfortolkning, der i virkeligheden skal udtrykke noget helt andet.

Svaret kommer i Angel-saksiske Krønike for år 793 e.Kr., hvor "héðenra manna" (hedenske mænd) anfalder Lindisfarne ø. Vi kan ikke se hverken hvem der angreb, eller hvorfra anfaldet kom. Hvad vi kan sige er at munkene i England forsøger at omfortolke "Deniscra monna" (danske mænd) til en kenning for "héðenra manna" (hedenske mænd).

Brugen af ”Deniscra monna” er en katolsk religions-racisme og henvisning til de ætter, der under den 2. folkevandring havde slået sig ned i Øst-Anglen, Mercia, Mellem-Anglen, Northumbria og Yorkshire. Vi ved at disse ætter senere blev nedslagtet 13. november år 1002 e.Kr. på ordre af Kong Æthelred II (978-1016), og derfor har kirken været opmærksom på hvem de var, og hvor de var.

Jeg har ikke brugt nok tid på at forstå dette dybtgående, men jeg kan i alle tilfælde sige at en æt bosiddende på Sjælland, Fyn og Jylland i 8-900 tallet e.Kr. anser alle ætter bosiddende på den anden side af Westarweg (Vestervej, Vesterhavet) som nærmeste familie, og nærmeste familie angreb man aldrig.

Når vi så samtidig ved at lokalkongen Gnuba, der herskede i Hedeby ca. år 900-934 e.Kr., var søn af svea-folkets konge Olof (Olaf) I. må tanken derfor gennemtænkes om ikke vor nuværende opfattelse af de nævneværdige vikingetog mod Britannien kan have sit ophav andetsteds fra end vi i dag tror det.

mvh

Flemming

[Jens Yde]

Filede tænder på mænd kendes fra fire gravsteder i det nuværende Sverige, dateret til årene 800-1050. Det drejer sig om i alt 24 mænd.

I Kopparsvik på Gotland er der fundet flest, 18. Endvidere er der fundet to sådanne individer i Fjälkinge ved Kristianstad i Skåne, en ved Hablingbo på Gotland og en i Trelleborg i Skåne.

Caroline Arcini fra universitetet i Lund fortalte i 2005, at der også er rapporter om et fund fra Øland, og at Pia Bennike fra Københavns Universitet i en personlig meddelelse havde berettet om et fund fra Danmark, uden at fundstedet er nærmere angivet. Mærkerne i tænderne er lavet så godt, at de må være udført af en øvet person. I 2005 kendte man ikke den nærmere grund til, at man i vikingetiden lavede vandrette furer øverst på fortænderne, men det kunne jo dreje sig om en særlig gruppe, f.eks. handelsmænd. Individerne måtte smile meget bredt før man kunne se den specielle udsmykning. Der kunne også være tale om krigere, men kun én af de 24 har synlige skader på skelettet, og her er til gengæld både kraveben, skulderblad, lægbenet og tå-knogler ramt af skader. Muligvis har furerne på tænderne været fyldt op med et farvestof, men det er der ikke fundet spor af.

Alle med filede tænder har været mænd, og de fleste var unge voksne. Deres tandsundhed har været god, kun omkring 20 procent af dem har haft en eller to tænder ramt af caries. Mindre end hver tiende havde tabt en tand. Betændelse i kæbebenet i forbindelse med tandfilingen er fundet i et enkelt tilfælde. Selv om der er filet dybt i fortænderne er der ingen tegn på, at der er filet ind til tandens pulpa og heller ingen tegn på caries.

557 skeletter blev undersøgt. Cirka halvdelen var mænd. Omkring 10 procent af disse mænd havde filede tænder.
(Kilde: American Journal of Physical Anthropology, 2005, nr. 128, s.727-733)

Tilfilede tænder kendes fra mange steder i verden, men fundene fra Sverige er de først kendte i Europa. Det er almindeligt antaget, at inspirationen er kommet fra vikingernes lange rejser til Asien.

De 51 henrettede vikinger fra Weymouth i det sydligste England er dateret til 970-1025. Til nu har man her kun fundet filede tænder hos en enkelt person.

Tidligere antog jeg med baggrund i strontium-isotop-analyser, at disse vikinger kom fra Norge. Nu antager jeg, at de kom fra det østlige Sverige, ikke mindst fra Gotland.
http://www.bbc.co.uk/news/uk-england-dorset-14019172

[koroshiya]

Jens, jag har inte läst allt, men en sak att tänka på är att eftersom nationerna inte fanns kan det mycket väl vara så att norrmän jobbar på Gotland.

En del män kan ha vuxit upp i Norge och sedan blivit en del av någon form av hird, eller vad man ska kalla det, på Gotland. Jag menar inte att det måste ha varit så, men som det känns var folk redo att ta risker och även att som unga förflytta sig mycket långt för att kanske ha möjlighet att skapa ett bra liv.

Så, det kan ha varit både och?

[Jan Eskildsen]

Jens Yde skrev: "Det skulle vel ikke være Bornholm?"
Har spurgt, vender tilbage med svar.
vh Jan

[Jens Yde]

I grænselandet mellem de kristne folk og andre folk mod syd og Odin-tilhængere i nord opstod forsvarsanlægget Dannevirke. De sydlige folk var slaviske, saksiske, frisiske, frankiske, obodritiske og sikkert flere endnu. Selv om der ikke er skriftlige vidnesbyrd om krigeriske handlinger nord for Elben kunne disse folks indflydelse utvivlsomt mærkes nordpå i Jylland.

Har der også været ” indflydelse” fra Sverige og Norge?

Dannevirke blev lagt ud som et forsvarsværk i den hensigt at blokere den nord-sydgående trafik til og fra Jylland. Vurderingen i dag er, at nogen begyndte at opføre fæstningsværket i slutningen af 600-tallet.
Spørgsmålet er her, om vikinger fra det østlige Sverige har kunnet snige sig fra Østersøen til Nordsøen, ind gennem den 40 km lange og smalle Slien Fjord til Hedeby og derfra videre til floderne Trenen og Ejderen? Har de taget mandskab ombord i Hedeby, f. eks. nordmænd, inden de tog på røvertogt i vest? Det tog fem dage at sejle fra Kaupang i Norge til Hedeby.

Der har uden tvivl været vikinger fra det østlige Sverige i Hedeby.

Dannevirke lå som en skarp grænse tværs over den jyske halvø med et ret tæt befolket område nord for volden og et mere eller mindre ubeboet område syd for. Det er derfor iøjnefaldende, at Hedeby, som regionens klart største bebyggelse, ligger i det sydlige område op til Dannevirke. Rundt om Hedeby op til fjorden er der på et forholdsvist sent tidspunkt, omkring 950-960, opført en 1300 meter lang halvkredsvold. Halvkredsvolden rundt om Hedeby ser ikke ud til at være en del af Dannevirkesystemet, der mest består af retlinede volde.

Hedeby havde mange håndværkere, og nogen eksperter har argumenteret for, at området inden for volden har været militært område. Umiddelbart nord for Hedeby og halvkredsvolden ligger bakketoppen Hedebys Borg/Hochburg med 12.000 kvadratmeter mark inde bag en beskeden vold. Her har folk kunnet søge tilflugt før den halvcirkelformede vold blev lavet omkring Hedeby. Birka, Sveriges største og vigtigste by i vikingetiden, blev i 900-tallet også befæstet med en halvkredsvold. Syd for Birka lå Borg på et plateau, indkredset af en ovalt formet vold, og denne fæstning på toppen af bakken har muligvis været kaserne for en gruppe højt specialiserede vagter, krigere, vikinger - måske noget lignende som Borg ved Hedeby.

Ved Götheby, syd for Slien Fjord og op til østvolden, er der fundet grave med våben og udstyr fra kavaleri, der peger i retning af beboelse i 900-tallet og mod Götha, altså folk fra det historiske Götaland, eventuelt fra fastlandet over for Gotland.

Der kan også nævnes Hedebymønter, der er en fællesbetegnelse for en række udmøntninger fra 800- og 900-t., hovedsagelig efterligninger af Karl den Stores Dorestadmønter. Mønterne mentes tidligere at være fra Birka i Sverige, men anses nu for at være udmøntet i Hedebyområdet. ”Av den starka fyndkoncentrationen till birkagravarna drog man den felaktiga slutsatsen att mynten tillverkats i Birka. Birkamynt, äldre, felaktig benämning på silvermynt som präglades i Hedeby ca 825-” (NE).

Det er der sikkert ikke så meget nyt i, men det drejer sig mest om handel i de ældre beskrivelser. For 50 år siden skrev Poul Enemark: ”Uden sammenligning størst betydning havde dog dengang tværvejen Ejder-Trene-Slien. Ejder, hvis latinske navn Egidora ligefrem betød porten til havet, altsaa Nordens udfaldsvej til Vesteuropa, aabnede de frisiske smaaskibes adgang ind i landet. Via bifloden Trene kunne der sejles til Hollingsted, der kun laa 16 km fra det betydelige Hedeby ved Slien. Fra Hedeby gik sejladsen over Østersøen til Gotland og Birka i Mälaren”.

Nationalmuseet skriver også, at der er 16 km fra Hedeby til Hollingsted. Har vikingerne da ikke haft deres eget skib med til England? Jeg har stadig svært ved at tro, at de har slæbt skibet 16 km over land. Gokstadskibet vejede 28 tons, Havhingsten 25 tons omend mindre skibe nok kunne bruges til sørøvertogt. Har der været en kanal fra Slien fjord til Trene flod? Jeg har forgæves søgt oplysninger om, at der var f.eks. en vandfyldt grøft, en voldgrav, foran Dannevirke, som de søfarende kunne benytte mod betaling.

På denne tid skete følgende i Jylland: Harald Blåtand rejste omkring år 970 Jellingstenen. En 700 meter lang og fem meter bred massiv bro over Ravning Enge nær Jelling blev opført ca. 979, og ringborgene i Aggersborg og Fyrkat i Jylland, Nonnebakken på Fyn og Trelleborg på Sjælland og muligvis Borgeby i Skåne blev opført ca. 980-981. Harald havde jo gjort danerne kristne, som han skrev på Jelling-stenen, og jeg foreslår, at disse ringborge blev anlagt som kaserner som et værn mod hævn-angreb fra hedningene i Sverige og Norge.

[Jan Eskildsen]

Jeg er ikke ekspert i den tids sejleri, men har netop hørt, at de sejlede og slæbte. Man har vel også kunnet sejle hele vejen gennem Jylland ad Ejderen, der dog snor sig meget. En del af Ejderen indgår nu i den kanal, der er lavet.
vh Jan E

[Jens Yde]

Efter megen søgen har jeg nu fundet forbindelsen mellem Hedeby og Hollingsted. Der er ikke særligt meget om det på nettet.

Den hedder Rejde Å. På tysk Rheider Au. Åen var i vikingetiden sammen med Ejderen, Trenen og Slien en vigtig transportvej til Hedeby.

“The Rheider Au (Danish: Rejde Å) is a tributary of the Treene. Its source is on the Geest near Schleswig. In the Viking period the route Eider - Treene - Rheider Au - Schlei served as a navigation way and/or transport or trade route between places to the north and the Baltic Sea, as commercial centres functioned (see Dorestad, Haithabu)”.

Der er dog andre opfattelser:
“In early historical time the strip of dry country between Treene (Niederung) and Schlei had the function of an isthmus. Here the Danewerk secured the south border of Denmark, which at that time was more than 20 km further south running to the Eider. And the route Eider - Treene - Rheider Au (tributary of the Treene) - Schlei served as a shipping route between the North Sea and Baltic Sea (see also Haithabu). Whether thereby boats were pulled between the Schleibucht Selker Noor and the Rheider Au 16 km on primitive rollers over the 20 m high land ridges (usual opinion), or whether the Kograben, 1 to 2 km south of and parallel to the Danewerk, served as the ship canal, is not yet finally clarified”.

Kan nogen mand med praktisk baggrund tro, at vikingerne har trukket deres tonstunge skibe på rullende træstammer 16 kilometer ad en vej og op over en 20 meter høj bakke? Kan træskibe overhovedet holde til sådan en behandling?

[Jan Eskildsen]

Filede tænder kender man ikke på Bornholm.
vh Jan

[Jan Eskildsen]

Jens Yde skrev:
"Kan nogen mand med praktisk baggrund tro, at vikingerne har trukket deres tonstunge skibe på rullende træstammer 16 kilometer ad en vej og op over en 20 meter høj bakke? Kan træskibe overhovedet holde til sådan en behandling?"

Har du undersøgt, hvordan vandstanden var? Dengang var der ikke bygget nogen diger ved Vesterhavet, og hvis du har været der i stormvejr, ved du hvor megen kraft der er i vandet. De kunne måske sejle længere noget af tiden? Eller også var det kun købmænd, der sejlede med deres fladbundede skibe. At man ville slæbe skibene 16 km lyder ikke sandsynligt.
vh Jan

[Jens Yde]

Alle har hørt om de danske vikinger. Alle i Danmark, i alt fald. Af kort i bøger og på f.eks. Nationalmuseet i København og Vikingeskibsmuseet i Roskilde fremgår, at vikingerne er sejlet ud fra Jyllands vestkyst til England. Korttegnere viser, at vikinger fra øerne er sejlet nord om Skagen eller gennem Limfjorden. Danes kalder man dem i England og andre lande. Folk i udlandet tror, at mange af de navngivne vikinger kom fra Danmark, sådan som Danmark ser ud i dag.

Daner er imidlertid et vidt begreb, men det hørte vi ikke meget om i skolen, om overhovedet. Disse vikinger, der nåede til både vor tids England og vor tids Italien, kunne de tænkes at komme fra andre steder end Danmark? Ja, fra Norge. Men fra Sverige? Nej, det kan vi vist ikke tro.

At folkenavnet daner i vikingetidens Europa ofte har været brugt som fællesbetegnelse for nordboer, er der mangfoldige vidnesbyrd om. Thietmar af Merseburg skrev i begyndelsen af 1000-tallet, at befolkningen i Kiev endnu på den tid særlig bestod af danske – skønt indbyggerne dér i overvejende grad kom fra det centrale Sverige. Historikeren dr. Eric Christiansen, Oxford University, antager på den baggrund, at folk i vikingetiden kaldte sig for "Danes", fordi hændelser i tidligere århundreder havde givet det navn et vist ry internationalt.

Sprogmuseet skriver: Begrebet dǫnsk tunga , dvs. ʻdansk tunge/sprog’, der i vikingetiden og den tidlige middelalder blev brugt som fællesbetegnelse om nordisk sprog, som det taltes fra Sliens til Fyrisåens bredder, mellem Norges fjelde og Islands jøkler, fra Danelagen til Normandiet og Gardarike i øst.
(Hvorfor sprogkandidaten sætter grænsen ved Fyrisåen ved jeg ikke. ”Fyrisån är Upplands längsta å, längd 80 km (dock 95 km lång om man räknar från Vendelåns källor). Den har sitt kallflöde i trakten av Dannemora - namnet skrevs 1344 Danamoro. Detta anses bestå av dana = "danskarnas" samt en form av ordet mor = "barrskog" - och mynning i en vik av Mälaren, strax söder om Uppsala . Namnet Fyrisån skapades under senare delen av 1600-talet av främst Olof Rudbeck, innan dess hette den Salaån).
http://sprogmuseet.dk/sproghistorie/dansk-tunge/

Dette danske har bredt sig.

I den engelske Wikipedia-artikel om Danelaw står der Dane- og Danish over 100 gange.
“From around 800 AD waves of Danish assaults on the coastlines of the British Isles were gradually followed by a succession of Danish settlers. Danish raiders first began to settle in England starting in 865, when brothers Halfdan Ragnarsson and Ivar the Boneless wintered in East Anglia”. “Ivar was succeeded by Guthrum, who finished the campaign against Mercia. In ten years the Danes gained control over East Anglia, Northumbria and Mercia, leaving only Wessex to resist”.

Halfdan Ragnarsson og Ivar Benløs var to af Ragnar Lodbroks sønner.

Lodbrok selv påstod, at han var direkte efterkommer af Odin og havde ravnen som symbol. Han havde et ravnebanner ligesom de senere norske konger Harald Hårfager og Harald Hårderåde.

Mere om "Danes" som de engelsksprogede orienteres: Danelaw; originally the body of law that prevailed in the part of England occupied by the Danes after the treaty of King Alfred with Guthrum in 886.The term itself was not used to define a geographical area until Cnut's reign (1017-35).

Er det et fuldkomment fejlskud at sige, at rigtigt mange "danske vikinger" kom fra det nuværende Sverige?

[Jens Yde]

Jens, jag har inte läst allt, men en sak att tänka på är att eftersom nationerna inte fanns kan det mycket väl vara så att norrmän jobbar på Gotland.

Jeg samler på historier, der peger på folk fra Sverige som værende de vikinger, der plyndrede områder ikke kun østpå i Rusland og længere mod syd, men også blandt dem, der hærgede i vesten. Nåede de gennem Gibraltar helt til Athen og hilste på landsmænd, der var rejst til Athen via de russiske floder?

De nåede ud i Nordsøen ad passagen umiddelbart syd for Danevirke, Jylland. Havde de mange nordmænd ombord?

Desværre mangler vi næsten helt samtidige kilder til Danmarks historie i første halvdel af 900-tallet, men hvis vi tør tro, hvad Svend Estridsen omkring 1070 fortalte til historieskriveren Adam af Bremen, så er det en sensationel beretning om dynastiets historie i Danmark på denne tid. Ifølge Adam regerede i årtierne efter 900 en dynastisk linje med navnene Olaf, Gyrd, Gnupa og Sigtryg, og det betones, at Olaf regelret erobrede landet med magt og våben.

Af denne linje er Gnupa den bedst kendte. Til ham har vi nemlig kendskab fra både runesten og en nogenlunde samtidig tysk kilde, Widukind af Corvey, der direkte betitler ham ”danernes konge”. Runestenene afslører desuden, at hans dronning stammede fra den største jyske høvdingeslægt, Odinkar-ætten. Hun hed Asfrid og rejste senere kumler i Hedeby over sønnen kong Sigtryg – de to af de fire berømte Hedeby-runesten.

Dette har givet slægten et særligt tilhørsforhold til dette sted, og en historisk konstruktion fra vor tid har ligefrem tolket slægten som indehavere af et småkongedømme i Sønderjylland – det såkaldte svenskevælde. Svensk, fordi Olaf kom fra Sverige, da han tog magten i Danmark. Derfor kan han godt have været et dansk kongsemne, der vendte hjem. Sådanne var der mange af, eftersom det hedenske flerkoneri gav en florerende kongeslægt. De betegnes som søkonger og slog sig ned som herskere udenlands, således i England og Normandiet.

Nævnte Gnupa led i 934 nederlag mod Henrik Fuglefænger, der vilde stoppe vikingetogene mod Frisland, og Gnupa blev tvangskristnet.

I den senere Harald Blåtands tid blev Danevirke forsynet med den 3½ km lange Forbindelsesvold, der går fra Hedeby til Dannevirke Sø i vest. Byggeriet er dendrokronologisk dateret til 964/65 i østenden og 968 i vestenden.

Senere igen kom den 6½ km lange vold Kovirke, der med palisadearkitektur og spidsgrave lignede ringborgene og Kovirke blev senere dateret som samtidig med ringborgene, til ca. år. 980. (Kan godt ligne en chikane for trafikken fra Hedeby til floderne i vest, j.y.). Norske og svenske flåder angreb landet. Det gjorde Kattegat til det andet strategiske område for forsvaret. Fra en runesten ved vi, at kong Svend Tveskæg på et tidspunkt måtte belejre Hedeby, der følgelig må være faldet i fjendehånd. I dette tilfælde har fjenden været nordisk og på denne baggrund daterer vi denne ellers ukendte militære begivenhed til 990’erneog bestemmer angriberen som Erik Sejerssæl, den svenske konge, om hvilket Adam af Bremen har en kryptisk meddelelse om, at han erobrede Danmark.

Siden engagerede Svend sig i sit livs største forehavende - Englands erobring.
Kilde: Til hele rigets værn, H. Hellmuth Andersen, 2004.

[Jens Yde]

NYDAMBÅDEN – ER DEN SVENSK?

Nydambåden blev fundet i 1863 i Nydam Mose i Sønderjylland, på fastlandet over for øen Als. Er den et produkt fra Sverige – eller måske fra Norge? Den blev ofret i en sø, som det var skik og brug i det 4. århundrede, når en fjende var besejret.

Efter et besøg på Gottorp Slot i Slesvig, hvor Nydambåden er udstillet, er beskueren ikke i tvivl om, hvor båden kom fra. Den er fra Østersø-området, bygget af træ fra måske Tyskland, der voksede i årene omkring 320-330.

”Museumsinspektør Niels Bonde, Nationalmuseet, har i samarbejde med Archäologisches Landesmuseum i Slesvig i 1990 undersøgt alderen af træet i Nydambåden ved træ-årringsbestemmelse (dendrokronologi). Ud fra samme undersøgelse kan egetræet bestemmes til skove i landområder op til den sydlige og vestlige del af Østersøen”. (Vincent Jessen, Formand for Selskabet for Nydamforskning, 2009).

”Fartøjet var optimalt egnet til militære operationer i fjorde, bugter og på floder langs Østersøkysten”. (Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorp, 2002).

“Die Herkunft des Holzes deutet auf einen Bauort in Dänemark, Schleswig-Holstein oder Schonen hin”. (tysk Wikipedia).

Spørgsmål fra en skeptiker har imidlertid affødt følgende svar:

”En proveniensbestemmelse af, hvor de egetræer, som er anvendt til bygningen af Nydambåden, har vokset, er desværre IKKE muligt for nærværende”

Ordene er fra Niels Bonde, der er Videnskabelig leder af Nationalmuseets Dendrokronologiske Laboratorium. (pers.comm. 2011).

Angrebene på Jyllands østkyst nord for Lillebælt samt Nordfyn og Nordsjælland kom fra Norge. Kan nogle af angriberne mod det sydlige Jylland være kommet fra Sverige? Set fra den tids Norge og Sverige var udbredelsen af kendskabet til Odin, Thor og de andre aser og evt. vaner en vigtig baggrund for angrebene.

Offermoserne har været i brug i flere århundreder, og det er kompliceret at afgrænse fundene tidsmæssigt.

Nydambåden er sænket i mosen omkring år 350. Den kan tidsmæssigt måske placeres blandt fund fra Ejsbøl ved Haderslev, Thorsbjerg fem km nord for Slien Fjord, Kragehul ved Assens på Fyn, Hassle Bösarp ved Ystad i Skåne, Skedemosse på Øland og Gudingsåkrarne på Gotland.

I eftersøgningen af gerningsmændene peger en pil opad mod nord i Østersøen, til Uppland og områderne nordvest for Stockholm. Her kom angriberne fra. De har højst tænkeligt hamret løs også på Slien Fjord, hvor Hedeby voksede frem. Nydambåden er således sænket kort før, at udvandringen til England fra Saksen, Angel og Jylland tog fart i begyndelsen af 400-tallet. Meget tyder på, at svenskerne fulgte med til England. Ophobning af visse typer y-dna i Nordvesttyskland og Holland tyder også på, at nogle af skandinaverne ikke nåede helt til Britannien.

Det er vel ikke utænkeligt, at angriberne fra Vestnorge og angriberne fra Østsverige har haft en aftale om en knibtangsmanøvre på Danmark, der ikke ser ud til at have overgivet sig til Odin og Thor på én dag.

Nye bio-teknologiske metoder kan måske bidrage til yderligere opklaring. Både i Illerup og Nydam er der fundet heste.

Nydambåden er det først kendte skib, hvor man brugte årer og ikke padler.
(Kilde, bl.a. Proveniensbestemmelse af jern fra Illerup Ådal, af Ilkjær, Jouttijärvi, Jens Andresen, 1994).

Nyt fra denne sommer:
”Det var formentlig ikke jyder, men anglere, der ofrede Nydambåden”. Fund gjort i forbindelse med motorvejsarbejde peger på dette, ifølge museumsinspektør Per Ethelberg. Bopladser i området ved Haderslev minder nemlig om angelsk byggestil fra årene 100-400. ( Fra Nydam Mose til Angel er der i luftlinie mindre end 20 km).
Læs meget mere i Ugeavisen Bov & Omegn.
http://dinby.dk/aabenraa/motorvejsudgra ... ebenhavn-k
Vil slesvigere herefter sige, at båden var af tysk oprindelse, og at det var tyskere, der ofrede den?

[Odinkarr]

båden var af tysk oprindelse, og at det var tyskere, der ofrede den?

Nu var der jo heldigvis ikke noget der hed Tyskland, ligesom vi ikke ser germanere trænge frem til Østersøens sydlige bred før 800 år senere i 1157. Der var heller ikke noget der hed Sverige, og det gamle Svearige er Uppland + Västmanland, der først udvides i 600 tallet.

De ætter der angriber som eet hele fra Norges sydlige kyster, Sveriges vestlige kyster for dels at få kontrol med Jylland i flere tempi, dels at få kontrol over hele Sjælland i en knivtangsmanøvre fra øst og vest, er samme ætter.

mvh

Flemming