Danmarks dåbsattest

[Valdemar Sappi]

Vi har to etter som har samme navn i gammel tid, foruden at vi ved hvorfor. Det er Poul Globs ette som har samme våben som Skinkel og Sested (tre söblade). Og det er en gren af slekten Due med falken i våbnet, som bruker navnet Glob (tavle3 under Kid/Staverskov).
Du kan se det gamle falkevåben som foregår Dues på min side om bisp Absalons gravsten.

Mange mener at Peder af Borup som er gift med Esbern Snares og ärkebisp Absalons söster Ingefred Assersdater, er Dues stammefar (min tavle7).
Dvs den förste af etten Kid, herr Helf af Horsens, hövitsmand i Estland efter Valdemarslisten, er så gift med Ingrid Pedersdater Due.

På min Absalonside finder du også en gren af Mules som bruker den halve hjortevie sammen med det halve Due-våben.

[Jan Eskildsen]

Hjorten: Den dødes sjæl.
Under genlæsning af Monica Rydbergs bog om Skånes stenmästare före 1200, er jeg stødt på dette citat:
"Den förste till namnet kände stenmästaren i Skånes konsthistoria är den Tord, som huggit en med bilden av en hjort, symbolen for den dödes själ, försedd runsten i Hyby, et par mil söder om Lund".
Billedet på stenen viser en hjort med gevir.

[Jan Eskildsen]

Kristendommen på Bornholm: Mieszko I blev kristnet ca samme år som Harald Blåtand, der blev kristnet af en betroet mand ved ærkebispedømmet i Køln. I 972 (ca) kom Kolberg under polsk herredømme via Mieszko og omkring 1000, da Boleslaw I havde taget over, og Otto III gav Polen lov til at oprette en kirkelig organisation, blev Reinbern biskop i Kolberg, hvor der var bispedømme i få år, (under ærkesædet i Gniezno) inden der gik kludder i foretagendet.
Reinberg "døbte" Østersøen uden for Kolberg ved at øse hellig olie og helligt vand ud i vandet. Senere fik Knud den Store overdraget retten til området af Konrad II.
Herskere i det nuværende Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn m.fl. blev omvendt af Methodius og hans bror Konstantin (Kyrill) fra Saloniki, der var udsendt som missionærer af Kejser Michael III i Byzans. Der var jo rejsende kongedømme som i DK, og disse herskere byggede derfor en del borge, hvorved de også byggede rundkirker. Der er eller har været 12-14 af disse i Polen og flere i Tjekkiet. Mieszko kendte Harald Blåtand og Sven Tveskæg, der på et tidspunkt blev gift med Boleslaws I's søster Svietoslawa. Deres ene søn var Knud den Store.
Efter at Knud havde deltaget i Konrad II's kroning i Rom gik der en tid, før bryllup blev aftalt mellem de to herskeres børn.
I 1030 fik Konrad bygget to polygonale kirker (i Goslar og Nijmegen) og en anden deltager i kroningen, biskop Meinwerk fra Paderborn tog også hjem og fik bygget en polygonal kirke, den var rund indeni. Alle tre har været inspireret af bygninger i Jerusalem, nemlig Gravkirken og Klippekuplen, eventuelt tilsat lidt "talmagi".
Hvorfor byggede Knud ikke en kirke i Danmark (men gav penge til en kirke i Frisland?)? De ældste kirker i Danmark er fra hans søster Estrids tid, og de er rektangulære, hvis ikke han, som Axel Olrik skrev engang, stod bag en rundkirke i flere etager i Slesvig. Dens historie har jeg haft gravet mig så langt ned i, at jeg nær aldrig var kommet op igen –– det samme gælder Horne, som ingen nulevende åbenbart ved noget om, når det gælder alderen. Endnu en rundkirke blev bygget i Schlamersdorf (dannet af Slaomirsturm efter den tidligere hersker Slaomir, der var fra omkring Knud Lavards sidste år, men blev opført "af" biskop Vicelin.
Når Knud og andre i hans polske familie blev døbt Lambert, var det fordi Mieszko var tilhænger af kulten omkring Lambert fra Liège i Flandern. Missionærer derfra var aktive i Lothringen, hvorfra den polske hersker Mieszko II hentede sin brud Richeza, og Knud den hellige blev gift med en derfra. Da Flandern er lige syd for Walcheren, hvor der ikke er langt til ringborgen Middelburg, er der en del brikker til det puslespil, der får Flandern, Polen og Danmark til at hænge sammen.

[Jan Eskildsen]

Men hvor er resten af brikkerne... ?

[Valdemar Sappi]

Jag tror att den stora sten, eller det hela stenhus, du saknar är korstågstanken. Då när korstågen startade mot Venderna, de grannar man levt mer eller mindre i samförstånd med i urlånga tider, då förändrades allt.
Det var detta SAXO gjorde. Han demoniserade gamla grannar.
Se mitt sista inlägg i tråden: en annan teori om sveriges historia del2
viewtopic.php?f=24&t=36875&p=585378#p585378

[Karsten Krambs]

Hvorfor byggede Knud ikke en kirke i Danmark (men gav penge til en kirke i Frisland?)? [ . . . . . ] Når Knud og andre i hans polske familie blev døbt Lambert, var det fordi Mieszko var tilhænger af kulten omkring Lambert fra Liège i Flandern. Missionærer derfra var aktive i Lothringen, hvorfra den polske hersker Mieszko II hentede sin brud Richeza, og Knud den hellige blev gift med en derfra. Da Flandern er lige syd for Walcheren, hvor der ikke er langt til ringborgen Middelburg, er der en del brikker til det puslespil, der får Flandern, Polen og Danmark til at hænge sammen.

Hej Jan.
Nu begynder det snart at ligne noget. Trin for trin tror jeg den tidlige frisiske påvirkning vil tone mere og mere frem. Pt. har jeg været begravet i en analyse om spredningen af islamiske dirhemer mønter, hvor fundene i Midtjylland er ganske få - men fra år 975 indføres Harald Blåtands mønt af korstypen, som betegnes tilnærmet Dorestadstil - og møntstedet er stadig ukendt? Denne mønt kommer til at spille en større rolle i handelen, hvor man mere ser på dens pålydende værdi versus vægten i sølv. Ca. 95% af den samlede danske møntskat er i perioden 925-974 islamiske – men falder i perioden 975-999 til 15%, hvor Haralds mønt introduceres. Tyske mønter repræsenterer 51% i denne sidste periode.

Apropos tysk mønt. Interessant er det, at på øen Sturkö i Blekinge er fundet en skat fra ca. år 1000 indeholdende 300 mønter alle af engelsk og tysk oprindelse. De engelske mønter peger på danske aktiviteter (vikingetogter?) og flertallet af de tyske er hovedsagelig fra områderne i Niedersachsen omkring floden Elben i det nordlige Tyskland. Nævnte område var i lang tid frisisk domineret, hvor Harald Klak år 826 får »Hriustri« (Rüstringen) som len af kejser Ludvig (den fromme). I dag er området beboet af ca. 2.000 "frisere", der bor i en enklave i det såkaldte Saterland vest for Wilhelmshafen (Østfrisland). Under ”nyheder” på min hjemmeside nævner jeg ligeledes det lille stykke træ fra en brønd i Ribe, der stammer fra området omkring Niedersachsen i Nordtyskland. Dog kan faktorerne i denne ligning være tilfældige.

Der er desuden Ringborge bygget på Flanderns kyst ved Brygge, Veurne og Winöksbergen.

Så skal (alle) brikkerne til puslespillet bare lægges – og i den rigtige orden.

[Valdemar Sappi]

Er der nogen ringborge mellem den på Sylt og den ved Limfjorden?

[Karsten Krambs]

Er der nogen ringborge mellem den på Sylt og den ved Limfjorden?

Du mener - den cirkulære Lembecksburg fra 800-tallet på øen Föhr ved Borgsum? og beboet i vikingetid.

Tinnumburg på øen Sild (Sylt) er bygget helt tilbage i romertiden (omkring år 0), men var ligeledes beboet i vikingetiden fra 700- til 900-tallet.

Jeg kender ikke til andre cirkulære ringborge på den vestjyske kyst.

[Valdemar Sappi]

Tinnumburg har 120 meter i ringen. Mener du at det kke er en ringborg? Er den for lille?
http://www.worldlingo.com/ma/dewiki/en/Tinnumburg

Her er tre borge nävnt på Föhr. http://de.wikipedia.org/wiki/Tinnumburg
En af dem har varet Valdemar Sappis borg den gang han var staller i nordfriesland. Aner du hvilken måske?

Biled på Tinnum: http://www.ferienwohnung-sylt-ost.de/ht ... _lage.html

[Karsten Krambs]

Der har tidligere været flere borganlæg på de såkaldte Nordfrisiske Øer.

Vilhelm la Cour skrev i sin sidste store bog om »Danske Borganlæg«, 1972, s. 43 f., at de fire ringvolde på Sild/Tinnumborg, Arksumborg (sløjfet), Rantumborg (under klitten) og Lembeksborg på Føhr - lå »i et kystområde, der først op imod år 1000 blev knyttet til det danske rige«. For la Cour og hans generation hørte øerne nemlig tidligere til »Utland« og lå dermed uden for de danske kongers direkte herredømme.

»Utland« er ifølge Saxo den del af det frisiske kystrige der kaldes Frisia Minor.

Vilhelm la Cour sammenligner de store ringvolde på Sild og på Føhr med lignende anlæg på den Hollandske kyst, nemlig »den Burg« på Texel, »te Burg« på Schouwen, samt »Middelburg«, »Oost-Souburg« og »Domburg på Walcheren. Her glemte han at nævne »Oostburg« (Castrum Osburch) der lå på en lille ø syd for Walcheren.

[Karsten Krambs]

Tinnumburg har 120 meter i ringen. Mener du at det kke er en ringborg? Er den for lille?

Der er flere delte meninger om borgen. Den er bygget helt tilbage i romertiden og hvis jeg ikke husker meget galt har et par samtidige historikere beskrevet en romersk hærføres (kejsers?) rejse et stykke op langs den jyske vestkyst. Jeg er sikker på andre her på tråden kan den rette historie.

Borgen kan således ha' været en romersk forpost? En mulighed er at den senere er ombygget - måske i vikingetid - til den underlige ovale form voldene har i dag.

Desværre er de nævnte nordfrisiske borge forsømt, både historisk og arkæologisk og det er meget få beskrivelser og undersøgelser der findes i det nationale materiale - både i Danmark og Tyskland.

[Valdemar Sappi]

Selv så tror jeg det er sådan att stalleren på Helgoland i gammel tid ofte også var hövitsmand i Ribe. Så var det med Claus Limbek. Så var det med Valdemar Sappi.
Der er en masse vigtige handlinger om Ribe-bispens gamle rettigheder i Tönder. Tror at det er under oprörsbispen Jakob Splitafs (Skobes) tid. De tolkes jeg som en bekreftelser på gamle rettigheder, ikke nye, så som det ofte blir beskrevet.

Så min tro er den at frem til "der grosse mandrenke" 1362 så var det så. Under Englandstiden må Helgoland ha varet meget viktig f.eks.
Merk f.eks. at nordfriserne var nogle af de förste som stöttede hertug Otto Kristoffersen når han prövede generobre kronen, men tabte på Taphede. Det var mange friser som döde der öst Viborg den gang.

Stormfloden -62 var enorm. Öen Strand var inden det meget stor. Nordstrand og Pellworm er kun små dele af den gamle ö. På Strand må det også ha varet en rekke borge. F.eks. ved den forsvundne by Rungholt.
Strand og Tönder blev mest ramt. I Ribe var det kun tårnet på domkirken som var oven vandfladen.
Er det nogen borg tilbage på Nordstrand?

[Karsten Krambs]

Så var det med Claus Limbek.

Jeg er lige støt på denne røverhistorie -

"Det fortælles, at en konge engang i gamle dage personlig skal have belej­ret Borgsum Borg på Før for at pågri­be en ridder, som folk kaldte Klaas Leemki (Klass Lembecke). Ridderen var længe ikke til at få ud af sin re­de og han forstod at give belejrerne det ind­tryk, at han havde madvarer nok.
Skønt han og hans folk allerede i nogle dage havde sultet, lod han nemlig hver aften den sidste ko føre op på volden, men hver gang beklædt med en ny hud. Da troede kon­gens folk ganske rigtig, at han nok ikke ville overgive sig og de forsømte at pas­se godt nok på. Den listige Klaas Leemki så sit snit til at stikke af i en lille åben båd. Tidligere gik der nemlig et dybt og bredt vandløb tæt forbi borgen og løb ud i en lo i Vadehavet. Således var den lede ræv lykkeligt sluppet ud af sin hule og be­lejrerne kunne skyde en hvid pind efter ham, som man siger. Nu blev røverreden gennem­søgt for at få fat på den hovedrige ridders skatte - for de var så umådelige - at han ikke kunne slæbe dem alle med sig.
De rodede og søgte - men fandt intet. Men de sagn gik længe, at store skatte lå gemt i den dybe sammensunkne brønd. Et par mænd forsøgte engang ved nattetid at hæve skatten, men uden held".

[Valdemar Sappi]

;-]
En som fagtiskt var borgherre på För inden Claus, det var Knud Friis. Han var grev Johans mand. Grev Johan fikk en tid Sönderjylland i pant af sin fätter Gert, under den tid hertug Valdemar var pojkkonge.
Knud havde visst flere sogne på landsiden, men fikk så også en part i För og byggede der en borg. Men borgen blev visst hurtigt bränt ned af friserne.

Nå vem som kontrollerte nordfriserne kan diskuteres. Mange dansker döde der i sine forsög på at kontrollere friserne. Serlig Ditmarskerne lidt syd på var omulige at besegre. Der döde også kong Abel 1250.

Men det spendende er det at det ser ud til at kirkeskatten gik til bispen i Ribe, og ikke til hertugen. Sådan ser det ut til når de bevarede dokumenterne begynder at komme. Vi ser også at under den lange tid som friseren ikke betalte skat, frem til at Claus Limbek for kong Valdemar Atterdags regning, pressede dem til at betale. Så blev kun en skat betalt. kirkeskatten, til Ribebispen.
Og som jeg forstår det så menet friserne selve i forhold til holsteinerne, at de kun måtte betale skat til kongen. Ikke til greverne. Ikke til hertugen. Taktik? Gammel tradition?

Efter den sorte död så er det ikke så merkligt at volderne ikke var i stand. Og at stormfloden derfor slog så hårt mod friserne. Mer en 30 sogne forsvandt ned i dypten efter legenderne.

[Jan Eskildsen]

Har tjekket mine notater om ringborge, for dem findes der en del flere af.
Fra en tysk bog, hvor de skriver: På Sylt: Burg bei Archsum, Burg bei Tinnum, Burg bei Rantum; På Föhr: Burg bei Borgsum, Burg bei Utersum; På Amrum: Burg bei Norddorf; I Everschop: Burg bei Poppenbüll (Boyenborg) og på Utholm: Burg bei Ording.
Desuden i Vestholsten, hvor der måske ikke er cirkelformede borge, men borge med dæmninger / volde (Ringwälle) eller "vægge" (Wallanlagen).
I Niedersachsen er der flere borge, end jeg orker at tælle, men nævnes her skal Pipinsburg bei Sievern, Heilsburg,Bokelerburg bei Wiefelstede, Hünenburg bei Emsbüren, Hünenburg bei Stöttinghausen, og Alte Burg bei Hollenstedt.
I Frisland: Oostburg, Oost-Souburg, Middelburg, Domburg, Burgh,Vlaardingen, Leiden, Rijnsburg, Den Burg, Deventer, Zutphen.
På Øland er der (fra syd og nordpå) disse 15: Eketorp, Treby, Triberga (v Hulterstad), Bårby, Sandby, Lenstad, Gråborg, Ismantorp, Mossberga, Sörby, Svarteberga, Löt, Ö. Vässby, Åkersberg og Vedby.
Måske har jeg overset nogen.