Vem var Ragnar Lodbrog?

Diskussioner kring händelser under nordisk forntid & vikingatid.
Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Karsten Krambs » 17 maj 2014, 17:53

Karsten Krambs skrev:Jeg er lidt usikker på personen Raginerus af Dudo; var han den samme person som Reginheri fra år 845? Jeg foretager lidt research.
Det er rigtigt at Dudo af St. Quentin nævner en Raginerus. Historien er følgende.

Den 17. november 876 ses Rollo på Seinen med sin flåde "Rollo Danus cum Normannis suis in Galliam irruit". På sin vej til Seinen er det muligt, ifølge Dudo, at Rollo i foråret har en træfning mod friserne anført af lensgreve Radbod ved indsøen Almere. Almere er fjorden eller indsøen mellem Vest- og Midtfrisland. Efterfølgende fortsætter flåden med kurs mod Flandern, men mandskabet overraskes af en storm undervejs og lægger ind til øen Walcheren. Her opholder hertug Rainier "au long cou duc" (langhals) af Hasbaigne i Hainaut sig. Hainaut grevskabet ligger syd for Walcheren ad floden Schelde tæt på Cambray. Hertugen tages som gidsel og indløses for store løsepenge. Herefter fortsætter togtet mod Seinen.

Dudo’s efterfølger Guillaume de Jumièges har følgende tekst "Rainier au long cou duc de Hasbaigne et du Hainaut et Radbold prince de Frise".

Kommentar: Dudo af St. Quentin’s person ’Raginerus’ er hos Guillaume de Jumièges blevet til personen ’Rainier’ og vi er desuden fremme i året 876 – hele 31 år efter at Reginheri (Ragnar?) fra år 845 ses på Seinen. Plausibelt er det, at der er tale om to forskellige personer.

Årstallet bekræftes af annal Saint-Évroult således "Rollo cum suis Normanniam penetravit XV kalendas decembris" og selv biskop Asser skriver i den Angelsaksiske Krønike år 876 "Idem Normannorum dux Rollo, cum in antiqua Britannia sive Anglia hyemaret".

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Karsten Krambs » 18 maj 2014, 16:33

Peter Andersen Vinilandicus skrev:Ifølge de frankiske annaler blev Gallien år 845 plyndret af vikingen Reginheri (Annales Xantenses 845). [ . .] og lagde (åbenbart) navn til sagnfiguren Regnerus Lothbrog, som Saxo fortæller om. Gesta Danorums beretning dannede (efterfølgende) grundlag for den nørrøne digtning om Ragnarr Loðbrók, som på dansk hedder Ragnar (Regner) Lodbrog.
Kan det være rigtigt?

Annales Xantenses 845
Latin -
Eodem anno multis in locis gentiles Christianos invaserunt, sed cesi sunt ex eis a Fresionibus plus quam XII (milia).
...
Postea vero ingenti clade percussi sunt predones, in qua et princeps sceleratorum, qui Christianos et loca sancta predaverat, nomine Reginheri Domino percutiente interiit. Consilio enim inito miserunt sortes, a quo deorum suorum salutem consequi debuissent; sed sortes salubriter non ceciderunt. Suadente autem eos quodam captivo Christiano, ut coram deo Christianorum sortem ponerent, quod et fecerunt, et salubriter sors eorum cecidit. Tunc rex eorum nomine Rorik una cum omni populo gentilium XIIII dies a carne et medone abstinuit, et cessavit plaga, et omnes Christianos captivos, quos habebant, ad patriam propriam dirigunt.

Engelsk -
In the same year the pagans broke in upon the Christians at many places, but more than twelve thousands of them were killed by the Frisians.
...
But hereafter (*) a huge disaster stroke the pirates, at which also the leader of the criminals who had plundered Christians and holy places, named Ragnarr, died beaten by the Lord. Now they decided to cast lots from which of their gods they wished to receive salvation; but the lots did not fall healthful. However a certain Christian captive recommended them to cast the lot for the god of the Christians, which they did, and their lot fell healthful. Thereupon their king named Rorik (Horik?) withheld from meat and mead together with every one of his people for a fortnight, the misfortune stopped, and they directed all the Christian captives which they kept to their native land.
(*) after their campaign in the Seine area

Noter –
Covers: 831-873
Written: till 860 contemporaneous with the events; the entries after 860 are written after 870
Author: till 860 probably Gerward, librarian of Louis the Pious and from 837 dean at Gendt in the Betuwe (part of the convent of Lorsch); after 860 by an anonymous writer in Cologne
Printed edition: (the 826 entry) Bernhard von Simson, 'Annales Xantenses qui dicuntur', in: Annales Xantenses et Annales Vedastini, MGH Scriptores Rerum Germanicarum in usum scholarum 12 (Hannover/Leipzig 1909), 1-39; (the other entries) Rau, Reinhold, Quellen zur karolingischen Reichsgeschichte II, (Darmstadt 1958), 340-371.


Kommentar: Det er denne beretning der sandsynliggør at nævnte viking ’Reginheri’ er samme person som sagnfiguren Ragnar Lodbrog. Der fortælles at ulykker som pest og plage faldt over vikingerne. Samme beretning kan læses i en legende om St. Germanus (Gommarus) skrevet af Theobaldus i det 11. årh., hvor en anfører af vikingerne ved navn Reginarius rammes af blindhed. Som Johannes Steenstrup konkluderer i ’Normannerne’ af 1876, side 103 –

”Det vil næppe blive benægtet, at Saxos sagn behandler den faktiske begivenhed som legenden (St. Gommari Vita), i annalerne (de frankiske), den kristne legende og det hedenske sagn, træffer vi de samme bestanddele”.

Denne del af konklusionen som fremgår i Peter Andersen Vinilandicus litteratur af 2012, ser ud til at være plausibel.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Karsten Krambs » 18 maj 2014, 17:51

Herefter den kronologiske behandling af mulige hændelser, som er relateret til 'Ragnar' i litteraturen –

År 845; »Annales Xantenses 845«, Reginheri,
Fra 10. Årh.; »Biskop Assers bog«, »Ethelweards Krønike«, »Encomium Emmae«, »St. Neots Annaler«, historien om krigsflaget ‘ravnebanneret
Ca. år 1070; Guillaume de Jumièges, »Gesta Normannorum ducum«, cum Lotbroci regis filio, nomine Bier Costae quidem ferrea, [ . .] expeditionem Hastingo, [ . .] qui vero iste Lothbrocus, vedr. år 841,
Ca. år 1088; Adam af Bremen, »De Hamburgske Ærkebispers Historie«, Inguar filius Lodparchi,
1100-tallet; Saxo, »Gesta Danorum«, Regnerus Lothbrog,
ca. år 1122/1133; Ari Thorgilsson, »Islendingabok«,kombinerer Ragnar med Lothbroc,
12. årh., Annal St. Neots, Ivar (Ingware, Imhar) søn af Lodebroch og fra Norge,

Kommentar: Her ser det ud til, at første gang ’Lotbroci’ er nævnt, er ca. år 1070 - og af Guillaume de Jumièges.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Karsten Krambs » 19 maj 2014, 17:01

Karsten Krambs skrev:Fra 10. Årh.; »Biskop Assers bog«, »Ethelweards Krønike«, »Encomium Emmae«, »St. Neots Annaler«, historien om krigsflaget ‘ravnebanneret
Slægten efter den mulige lodbrogsøn - Ivar Benløs - er ganske godt beskrevet i både engelske og irske kilder. Interessant er to mønter, hvoraf den ene er slået af Olaf Guthfrithsson og den anden af Olaf Cuaran. Begge er 4. slægtsled efter sagnfiguren 'Ragnar Lodbrog' og levede i første halvdel af 900-tallet.

Olaf Guthfrithsson's mønt viser en ravn - og Olaf Cuaran's mønt viser ravnebanneret. Det bekræfter historien om krigsflaget ravnebanneret.
Bilagor
20K9 Olaf Guthfrithsson mønt.jpg
20K9 Olaf Guthfrithsson mønt.jpg (10.55 KiB) Visad 2611 gånger
19K9 Olaf Cuaran mønt.jpg
19K9 Olaf Cuaran mønt.jpg (10.72 KiB) Visad 2611 gånger

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Karsten Krambs » 20 maj 2014, 11:02

Karsten Krambs skrev:År 845; »Annales Xantenses 845«, Reginheri,
Samtidens (frankiske) annaler for år 845 beretter alle den samme hændelse, dog har flere ikke registreret navnet på vikingernes anfører eller - har registreret navnet forskelligt.

Ragneri, annal Fontanellense;
Reynerius, annal Vezeliacense;
Ragenarius, chron. Aimonius;
Regenheri, annal Xantenses;

Användarvisningsbild
Ralf Palmgren
Medlem
Inlägg: 2287
Blev medlem: 17 juli 2004, 16:03
Ort: Helsingfors

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Ralf Palmgren » 20 maj 2014, 15:09

Jag skulle vilja kommentera men jag hinner tyvärr inte med i din takt. Jag får ta i tu med ärendet snart.

Användarvisningsbild
Odinkarr
Medlem
Inlägg: 659
Blev medlem: 16 januari 2007, 13:44
Ort: Bøtø Nor, Falster
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Odinkarr » 20 maj 2014, 23:28

Korte bemærkninger til de af Karsten viste mønter.

Øverste (med ravnen)

Sølvpenge møntet i Jórvik (York) under Anlaf Guthfrithsson (939-941). Møntsmed ”Aethelferd”. Indskrift omkring ravnen med latinske bogstaver: ”ANLAF CVNVNCS” eller ”Anlaf konge”. Ravn flyvende mod venstre. Indskrift på møntens revers med latinske bogstaver: ”ADELFERD MINETR” eller ”Aðelferd mønter”. Katalog ref: SCBI 16, 127; North 537; Seaby 1019.

Nederst (ravnefanen)

Sølvpenge møntet i Jórvik (York) under Anlaf (Olaf) Sihtricsson (941-944). Møntsmed ”Farman”. Indskrift omkring ravnefanen med latinske bogstaver: ”FARMAN MONETA” eller ”Farman mønter”. Indskrift på møntens revers med latinske bogstaver: ”ANLAF CVNVNCS” eller ”Anlaf konge”. Mønten gengiver ravnefanen Danebroge/Danibrók. På møntens revers gengives Valknuden, der ses på mange mønter i de engelske, danske og norske landskaber. Anlaf (Olaf) Sihtricsson var fætter til Anlaf Guthfrithsson, konge af Dyflin (Dublin) der overtog Jórvik (York) år 939 e.Kr. Anlaf (Olaf) Sihtricsson støder til sin fætter år 940 e.Kr. og tronsættes som konge af bystaten. Katalog ref: North 540; Seaby 1020.
[quote]

mvh

Flemming

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Karsten Krambs » 21 maj 2014, 13:31

Odinkarr skrev:Mønten gengiver ravnefanen Danebroge/Danibrók.
Hej Flemming - og tak for indlæg; kan du uddybe, hvorfra du har navnet på ravnebanneret -> 'Danebroge/Danibrók' ?

Er der en sammenhæng mellem Loðbrók -> Danibrók?

Användarvisningsbild
Odinkarr
Medlem
Inlägg: 659
Blev medlem: 16 januari 2007, 13:44
Ort: Bøtø Nor, Falster
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Odinkarr » 21 maj 2014, 14:14

Som er tilfældet med vor store jagthund, Den danske Hund (Grand Danois), er tilføjelsen af stamme-betegnelsen "dansk" sket i udlandet af udlændinge for derved at kunne identificere det geografiske ophav.

Ravnefanen kendes under mange navne. Det helt generelle udtryk ”gunfani” brugtes overalt i vore landområder. Det oprindelige ord menes at være ”gunþjâ” (krigs) + ”fanno” (fane ). På oldengelsk sagde man ”guðfana". Lokalkonger gav deres personlige ravnefane navn, som nogle valgte af give deres langskibe navne. Blandt de navne vi kender til er bl.a. ”Ravenlandeye" (Ravnen, landets terror) og "Landeyðan" (ligger land øde).

Banner-betegnelsen ”Danebroge, Danibrók” (Danernes klæde) er sammensat af stamme-betegnelsen + endestavelse ”brók” (bukse, klæde). Betegnelsen er indført på et tidspunkt efter Pippin’s møntreform år 755 e.Kr., hvor stammens fællesmønt, sølvpenge/sceatta, ophører med at være fællesmønten. Det er dette alvorlige skift der år 837 e.Kr. udløser den første beretning om betaling af "Danegeld" fra Dorestad og Walcheren da området nu er under frankisk og katolsk kontrol.

Vi skal også være opmærksom på brugen af ”Danebroge, Danibrók” omfatter alle lokalhøvdinger under de i samtiden to hovedgrupperinger Nord- og Syd-Daner, dvs. Danmark/Skåne og Norge/Upland.

Der er, så vidt jeg kan se, fuld sammenhæng mellem det ligeledes nye begreb "Danegeld" og skatteopkræverens krigsbanner ”Danebroge, Danibrók”.

Ligeledes, brugen af 2 ravne, som Ravnefanen nødvendigvis udløser, er ikke oprindelig urnordisk filosofi, der arbejder med 1 ravn Hugin (huet) og 1 hovedskal Mimir (mindet). Brugen af 2 ravne kendes først efter år 755 e.Kr. i kunst, og der er ingen undtagelser fra denne regel, så vidt jeg kan se.

Min vurdering er derfor, at betegnelsen ”Danebroge, Danibrók” opstår mellem år 755 e.Kr. og år 837 e.Kr. i Dorestad og Walcheren, dvs. det er Friserne, med hvem vi har fælles modersmål, der er ophavsmænd til betegnelsen ”Danebroge, Danibrók”.

mvh

Flemming
Senast redigerad av 1 Odinkarr, redigerad totalt 21 gånger.

Användarvisningsbild
Valdemar Sappi
Medlem
Inlägg: 1436
Blev medlem: 12 december 2009, 14:22

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Valdemar Sappi » 21 maj 2014, 16:22

Fantastiskt intressant! Hatten av!
"Eldskytten", "Ge mig fri": http://eldskytten.se "Jag lyfter på min stormhatt i salut för din kringsyn och källkunskap beträffande östersjöväldet och det sena 1300-talet." Historieprofessor Nils Blomkvist.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Karsten Krambs » 21 maj 2014, 16:41

For nye læsere af tråden er historien om 'ravnebanneret' refereret i dette indlæg -

viewtopic.php?f=36&t=37166&start=15#p673496

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Karsten Krambs » 22 maj 2014, 10:44

Karsten Krambs skrev:Ca. år 1070; Guillaume de Jumièges, »Gesta Normannorum ducum«, cum Lotbroci regis filio, nomine Bier Costae quidem ferrea, [ . .] expeditionem Hastingo, [ . .] qui vero iste Lothbrocus, vedr. år 841,
Hvorfra har William af Jumièges oplysningerne om øgenavnet Lotbroci?

Krønikeskriveren Dudo af St. Quentin var hyppig gæst ved hoffet hos hertug Richard (1) af Normandiet og skrev landets historie (De moribus et Actis primorum Normannorum ducum) i perioden år 996-1015 (1030). Richard (1) er 2. slægtsled efter høvdingen Rollo og levede til ca. 996. Dudo’s krønike blev fortsat revideret af grev Rodulf af Ivry, halvbror til Richard (1) - og den senere hertug Richard (2), der regerede i første fjerdedel af 1000-tallet. William af Jumièges overtog Dudo’s arbejde og reviderede allerede ca. 1050 sin version af historien (Gesta Normannorum Ducum) med tilføjelse af de sidste slægter Richard (2), Richard (3), Robert (1) og William (2). Denne del afsluttes ca. år 1060 men opdateres år 1070, da Vilhelm Erobreren var blevet konge af England (1066).

William af Jumiège har i sin revidering fået samlet oplysninger om Ragnar Lodbrog og sønnen Bjørn Jernside (cum Lotbroci regis filio, nomine Bier Costae quidem ferrea, [ . .] expeditionem Hastingo, [ . .] qui vero iste Lothbrocus).
William af Jumièges skrev:Denne lov rådede uden at blive anvendt gennem mange kongers regeringstid, indtil kong Lothbroc [Lotbroci], som vi før nævnede, fulgte sin fader på tronen. I henhold til fædrenes love landsforviste denne konge sin søn, Bjørn Jernside [Bier Costae Ferrea], fra riget og sammen med ham en sværm af unge mænd udvalgt ved lodtrækning og dertil også hans opdrager, den svigefulde Hasting, for at han på hærtog til fremmede lande [peregrina regna] kunne med våben erhverve sig bosteder derude.

Da imidlertid den store fyrstes tapperhed og fromhed blev kendt gennem hans ry, ankom kong Harald af Danmark [Heroldus rex Danorum], fordrevet fra riget af sin søn, Svend [Sueni Danorum regis], [ . .]
Kommentar: William af Jumiège indsamler i perioden ca. 1050-1070 nye informationer, der bl.a. indeholder øgenavnene for Ragnar -> ’Lotbroci’ og for Bjørn Jernside -> ’Bier Costae Ferrea’. Overraskende nok nævner han ikke øgenavne for Harald ’Blåtand’ og Svend ’Tveskæg’.
Hvordan skal det fortolkes?

Kilde: Den latinske tekst kan findes i Guillaume de Jumièges Gesta Normannorum Ducem v. J. Marx, Paris 1914.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Karsten Krambs » 23 maj 2014, 18:13

Karsten Krambs skrev:Hvorfra har William af Jumièges oplysningerne om øgenavnet Lotbroci?
Ifølge Dudo’s krønike flygtede Rollo (estimeret årstal ca. 875) fra Skandinavien. Sandsynligt er det, at Rollo i sin barndom har fået fortalt beretningen om vikinge-helten Ragnar, der indtog og plyndrede Paris.

Rollo selv var med i belejringen af Paris 25. november 885 og ved den lejlighed har vikingehæren uden tvivl ligeledes fortalt historier om Ragnar (Ragneri, Reynerius, Ragenarius, Regenheri). Belejringen af Paris var i perioden 885-887.

En anden hændelse er år 911, hvor Rollo angriber Chartres d. 20. juli - med danske vikinger.

I starten af 940-erne tog kong Sigtryk - af det svenske Olaf-dynasti - på vikingetogt i Franken. Hertug William (1) med øgenavnet ’Langsværd’ var død december 942 og den kun 10-årige søn Richard (1) og hans formyndere tog kontakt til Sigtryk, da de frygtede forræderi.
Året 943: "Efter Wilhelm (1)s død (Langsværd) i december 942 kaldte hans søn, Richard (1)s formyndere der frygtede forræderi fra frankerne, hjælp fra hedenske vikinger fra "hinsides havet" der til dels faldt tilbage til hedendommen. Lederen for de ankomne vikinger, kong Sigtryk (Setricus rex paganus), forenede sig i Rouen med høvdingen for de tilbagefaldne normanner, Thormod, og kæmpede med ham nok så heldigt mod hertug Hugo af Francia, men de blev begge slået og faldt i kampen mod den vestfrankiske konge Ludvig".
Kilde: Annalist Richer & Flodoard af Reims.
Kommentar: Både Dudo af St. Quentin og William af Jumiège, har således haft god mulighed for at kende til helteskikkelsen Ragnar, som Dudo identificerede forkert som personen ’Raginerus’, der i virkeligheden var hertug Rainier "au long cou duc", som tilrettet senere af William af Jumiège. Ragnars øgenavn ’Lotbroci’ samt Bjørn Jernside som ’Bier Costae Ferrea’, må være kommet til efter slaget ved Hastings og da William (2) blev konge i England.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Karsten Krambs » 24 maj 2014, 17:56

Karsten Krambs skrev:Ca. år 1088; Adam af Bremen, »De Hamburgske Ærkebispers Historie«, Inguar filius Lodparchi,
Noget lettere er det at opsøge, hvorfra Adam af Bremen har sin ’Lodparchi’ da han selv nævner sine kilder.
Adam af Bremen skrev:Qui reges Danorum suo tempore fuerint, non invenitur in Gestis eius. In Hystoria Francorum Sigafrid cum fratre Halpdani regnasse leguntur. Qui etiam munera Ludvico caesari miserunt, gladium videlicet capulo tenus aureum et alia, pacem rogantes, et missis utrinque ad Egdoram fluvium mediatoribus, pacem firmam ritu gentis per arma iuraverunti. Erant et alii reges Danorum vel Nortmannorun, qui piraticis excursionibus eo tempore Galliam vexabant. Quorum praecipui erant Horich, Orwig, Gotafrid, Rudolf et Inguar tyranni. Crudelissimus omnium fuit Inguar, filius Lodparchi, qui christianos ubique per supplicia necavit. Scriptum est in Gestis Francorum.
Det er året 873 og fredsaftalen ved Ejderen (Egdoram) som Adams tekst henviser til - og med ’Hystoria Francorum’ mener han de frankiske rigsårbøger ’Annales Regni Francorum’ (perioden 741 til 829). Samstemmende beretninger har både den Angelsaksiske Krønike og Annales Fuldenses 873 - om disse mulige Lodbrog-sønner.
Annales Fuldenses 873 skrev:"Da der herefter i august blev holdt rigsdag i Metz, sendte Halvdan (Halbdeni), kong Sigfred’s broder (Halbdani frater Sigifridi regis), ligeledes sine bud til ham og forlangte det samme, som hans broder havde begæret, nemlig at kongen ville sende sine budbringere til floden Ejder, der er grænsefloden mellem dem og saxerne. Selv ville de møde disse og bekræfte en stedsevarende gensidig fred. Som gave til kongen medbragte sendemændene også et sværd med fæste af guld og bad indtrængende kongen, at han ville værdiges at antage sig deres herrer, de to nævnte konger, i sønners sted. Til gengæld ville de ære ham som fader alle deres levedage. Efter deres folkeskik svor de også på deres våben (iurabant etiam iuxta ritum gentis suae per arma sua), at ingen i deres herrers land herefter ville forstyrre kongens rige eller skade nogen der".
Sidst nævner Adam tyranen Ivar (Inguar) - som Inguar, filius Lodparchi - og at kilden skulle være ’Gestis Francorum’. Desværre er det ikke muligt at identificere denne kilde. En anden mulig kilde til ’Lodparchi’ er Svend Estridsen. Svend boede hele sit liv på kongsgården Søderup ikke langt fra Urnehoved ting i Sønderjylland og da Adam selv refererer til samtaler med kong Svend, er det plausibelt at de mødtes engang i perioden 1069-70.

Användarvisningsbild
Karsten Krambs
Medlem
Inlägg: 1496
Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
Ort: Danmark
Kontakt:

Re: Vem var Ragnar Lodbrog?

Inlägg av Karsten Krambs » 26 maj 2014, 17:34

Karsten Krambs skrev:12. årh., Annal St Neots, Ivar (Ingware, Imhar) søn af Lodebroch og fra Norge,
Annalerne St Neots nævner flere steder Ivar som søn af Lodbrog og har - som før nævnt - historien om 'ravnebanneret'.

Sidstnævnte er skrevet af en anonym forfatter af Annals of St Neots, 2. kvartal af det 12. årh. i Bury St Edmund’s i East Anglia.

Latin:
Ibique acceperunt spolia non minima. In quo etiam acceperunt illud vexillum quod Reafan nominant. Dicunt enim, quod tres sorores Hynguari et Hubbae, filiae vedelicet Lodebrochi, illud vexillum texuerunt, et totum paraverunt illud uno meridiano tempore. Dicunt etiam, quod in omni bello ubi praecederet idem signum, si victoriam adepturi essent, apparet in medio signi quasi corvus vivens volitans; si vero vincendi in futuro fuissent, penderet directe nihil movens. Et hoc saepe probatum est.

Dansk:
"I slaget tog de (briterne) også det banner, som de kalder "Ravnen". Det hedder sig nemlig, at tre søstre af Inguar og Ubbe, døtre af Lodbrog, vævede dette banner og udfærdigede det i en middagstime. Man siger også, at hvert et slag, hvor dette hærtegn føres frem i spidsen, der da, om de skal vinde sejr, midt på tegnet viser sig ligesom en levende ravn, der flakser med vingerne, men skal de først siden ved lejlighed vinde sejren, da hænger fuglen nu lige ned. Det har ofte slået til."

Skriv svar