Han stillede mig desuden det spørgsmål, at hvis de kilder man i 1500-tallet havde til rådighed siden Adam af Bremen havde hævdet (fejlagtigt eller ej) at Vinland var navngivet efter vindruerne, hvordan ville en sydeuropæer i 1500-tallet, så have vidst at vin engang betød ven på norrønt mål og derefter latiniseret dette?
Camilla,
Det jeg tror du spørger til er at hvis man i det sydlige Europa kendte til Adam af Bremen's fortolkning om Vin = vindruer, hvordan kunne samme så i 1500 tallet have vidst at vin faktisk havde en anden betydning for en Skandinav?
Det er faktisk et spændende spørgsmål fordi det samtidig kræver at vi gennemtænker hvorfor alle skibe fra det sydlige Europa skulle mod nord for at fange "vor" breddegradskurs mod vest.
Den eneste kendte vej mod vest var en breddegradssejlads på 61 grader Nord, og det er denne breddegrad alle må følge.
Fra brevet dateret 3. marts 1551 til Kong Christian III fra Borgmesteren af Kiel, Carsten Grypp kan vi se at det rent faktisk er vor egen Kong Christian I., der i sin regeringstid, år 1448-1481 e.Kr. stiller skibe til rådighed for kongen af Portugal "med det formål at opdage nye øer og fastland i de nordlige have".
Vi kan endda vise en klar vej til hvorledes Columbus kan have fået adgang til samme oplysninger som vi nu ved findes ved hoffet i Portugal.
Kong João II til Portugal (1455-1495), søn af Kong Afonso V til Portugal, fortsatte hvor hans farfader Kong João I. slap tøjlen. Det resulterer i at Bartolomeu Dias kommer frem til Kap Horn i 1488.
Columbus var bosat i Portugal i årene 1476-1484, hvor han arbejdede for sin broder der lavede søkort i Lissabon, og gjorde sørejser. Columbus’ kone (Dona Felipa Perestrello y Moniz) var datter af en af Henry the Navigator’s bedste søkaptajner Bartolomeo Perestrello, der blev den 1. guvernør af Porto Santo, nordøst for Madeira. Her boede Columbus med sin kone hos konens broder, der havde arvet titlen til Porto Santo fra 1478 eller 1479. Columbus havde derfor adgang til samme søkort, som hans svigerfader havde, og de søkort kom fra Henry the Navigator, der kendte vejen til Grønland og Nýaland fra os. Columbus’ søn Hernando skrev senere at Columbus efter at have set disse søkort ”med sikkerhed vidste at der var mange lande Vest for de Canariske Øer og Capo Verde, og at det var muligt at sejle dertil, og opdage dem”
1 . De flytter til hovedøen Madeira 1480 eller 1481, hvor Felipa dør i barselsseng.
1 John Noble Wilford: Columbus and the Labyrinth of History (The Wilson Quarterly, Autumn 1991, s. 66-86).
Fra sit arbejde hos broderen’s kartografiske forretning har Columbus med lethed kunne kopiere måske ekstremt hemmelige søkort til eget brug. Columbus beder da også i 1484 først Kong João II til Portugal om penge til sin egen rejse mod vest, men bliver afslået og vender sig derfor mod fjenden mod nord, Spanien.
Jeg vil derfor argumentere at det rette spørgsmål ikke er hvorvidt man i det sydlige Europa vidste at en skandinav faktisk opfattede "vin" som "ven", men om vi i Skandinavien opfattede "vin" som "ven". Hvad vi mente om dette har man også været klar over i det sydlige Europa. Jeg er ikke klar over om vi i skrift ved noget om hvorledes vi opfattede "vin" i forbindelse med stednavnet "Vinland".
Jeg skal ikke gøre mig klog på latin, men tanken var at fordi vi helt fra den Sumeriske Kongeliste kan se at ”ki”-endelsen betegner landområdet uden for en bymur på sumerisk og assyrisk, kunne "ca"-endelsen ligeledes være en tilkendegivelse af "landområde" for den forstavelse der knyttes til ordet.
På Martin Waldseemüller’s globus fra år 1507 e.Kr. staves "Africa" som "Affrica" medens det nye kontinent staves "America", og ser ud til at gradbøjes "Americæ populus" (Gisle Oddsøn 1637) og "Americæ pars" (Johannes Isaksen Pontanus : Tabula geogr. in qua admirande navigationis cursus et recursus designatur : Polus Arcticus" (1611)).
Det jeg tror kunne være en fællesnævner mellem nordisk og latin er "Det venlige land", ikke "vennernes land".
Markland - Mark Ø
Der er en anden vinkel jeg har studset over, og som jeg igen tror er af stor betydning i den samlede forståelse.
Jeg gengav ovenfor teksten der viser at styrmandens endemål i USA/Canada år 1347 e.Kr. var Markland- det var efter dette man satte en breddegradskurs 61 grader Nord.
Claudius Ptolemaios-Nicolaus Germanus,Tabvla moderna Prvssie, Livonie. Norvegie. et Gottie, Roma 1508.
Det ser ud at vi skal læse ”MARGARESTRR” som ”Marganst ey” eller ”Mark ø”. Sammenlign dette med vor egen betegnelse ”Markland” i samtiden. Det ser også ud til at vi skal læse "EVGROVELANT” som ”En Gronelant” eller "Grønland".
Det er i samtiden fuldt forstået at ”Mark Ø” eller ”Markland” er beliggende syd for Grønland (kig lidt på kortet og dette træder tydeligt frem). Dette er identisk til det kort gjort af Sigurður Stefánsson, sýslumaður/foged eller skólameistarar i Skálholt i 1500 tallet, hvor vi har rækkefølgen Grønland, Helluland, Markland, Skrælingeland og på spidsen af halvøen Promonterium Vinlandia (Vinlands bjergkam).
Jeg kan ikke helt overskue den samlede betydning af at USA/Canada markeringen af os i 13-1500 tallet på et søkort må have været Markland, hvor "Nyaland" så direkte er Newfoundland. Trådens emne er jo "Vinlandskortet" og her står der faktisk på kortet "Vinlanda Insula a Byarno rep.a et Leipho socijs'" (Vinlands Ø (,) af Bjarni og Leif fundet i fælleskab). Det er i hvert tilfælde bemærkelsesværdigt at man på begge kort, hvoraf ovennævnte fra 1508 ikke betvivles, i det sydlige Europa begge steder opfatter Markland og Vinland som øer. Det er jeg helt sikker på skyldes at man rent faktisk kender til "Nyaland" (Newfoundland), og ved det er en ø.
I teksten på "Vinlandskortet" føres Adam af Bremen's opfattelse af vin = vindruer videre, jvf. "...terrain nouam überrima/videlicet vinifera inuenerunt quam Vinilanda..." (det er muligt der faktisk står "Vimlanda").
mvh
Flemming