Danmarks dåbsattest

[Valdemar Sappi]

Nej, nu må du holde op Jan. har ikke tid til at på allvor bli intressert også af äldre tider. 1300- det er min tid!

[Karsten Krambs]

Flot arbejde Jan. Der findes selvfølgelig en historisk sammenhæng bag sagaernes overleveringer - det er bare at finde frem til den rette sammenhæng

Jeg vender tilbage med et par tilføjelser i morgen.

[Jan Eskildsen]

Valdemar: Jaja, du bestemmer selv

Karsten: fint hvis du kan bidrage med mere. Der er lidt mere her, på baggrund af bogen om Truso:

De skandinaver (goter) der vendte hjem til området fra deres hærgen i romerriget, havde meget guld med sig hjem i form af gyldne solidi. Der er fundet mange skatte med sådanne solidi i området ved Weichsels delta. Størstedelen af dem blev medbragt langs Weichsel af skandinaver der beboede kystområdet i længere tid, talrige nedgravede skatte af solidi dokumenterer deres tilstedeværelse. Guldet blev ikke begravet for at beskytte det men som et religiøst offer til guderne, hvilket var typisk for skandinaver på den tid. I første halvdel af det sjette århundrede begyndte overfloden af guld at mindskes ved Wiechsel deltaet og begyndet at dukke op på de baltiske øer Bornholm, Øland og Gotland og i det centrale Sverige. Skandinaverne begyndte at forlade området og returnerede til deres hjemland, hvorefter det blev domineret af estere, eftertidens prøjsere. I slutningen af det sjette århundrede genoptoges kontakten, og det ses blandt andet ved, at nogle fund omfatter genstande med ornamenter fra Gotland og Danmark.

#####

Spørgsmålet er, om kristendommen kom til Bornholm fra Polen, hvor Mieszko blev kristnet cirka 963, om han samarbejdede med Harald Blåtand, eller hvordan forholdet var. De ældste kristne grave på Bornholm er fra 990'erne.

#####

En ældre dansk historiker, der var kendt for at digte, påstod, at Svietoslava fik godser på Bornholm og andre steder i medgift. Jeg har ikke kunnet finde bekræftelse på dette, så det er nok opspind, selv om det kunne være rigtigt?
Under alle omstændigheder citerer jeg har, hvad han skrev – han er Gustav Ludvig Baden (1764-1840):
"Jomsborg havde efter Palnetokes død i Jarlen Sigwald faaet en Høvding af større Trædskhed og Falskhed end mod og klogskab til, at kunne styre en saadan Røverborg, hvis strænge Disciplin derfor under ham forfaldt.
Denne Sigvald skal en vendisk Fyrste Boleslaw have tillagt sin skjønne Søster eller Datter Astrid, naar han kunde skaffe Fyrsten i Hænder den danske Kong Svenn. Sigvald, som desuden tænkte herved at befrie Jomsborg for Koloniafgiften til Danerkongen, var strax færdig, lagde sig under et af de danske Smålande, fik her, under Foregivende af Sygdom, Kong Svenn lokket ud paa sit Skib, hvis Anker han flux lettede, og bragte sit Bytte til Venden.
Her maatte nu den kongelige Fange, for igjen at blive frie, indgaae de Vilkaar, hans Fiender forelagde ham, og disse var haarde. Først måtte Svenn forbindel sig til en betydelig Løsegjæld i Guld og Sølv, saa vægtig som den høie Fange selv var; thi paa disse ædle Metaller ere vore Sagaer og Chrøniker altid saa rige, som var Skandinavien et Peru eller Mexico. Dernæst fik Jomsborgerne eftergivet den aarlige Koloniafgift.
Kong Svenn maatte og forbinde sig til at ægte Gunhillde, en vendisk Prinsesse, som i Morgengave skulle anvises Godser paa Fyen, Falster og Bornholm. Derimod skulle Boleslaw have til Gemalinde den danske Konges Søster Thyre, maaskee Styrbjørns Enke, som til Medgift skulle bringe sin Gemahl de Danskes i Venden erobrede Eiendomme.
Endelig skulle Kongen, inden han løsgaves, sætte til Sikkerhed for det Indgaaedes Opfyldelse, som Gidsler endeel danske Ynglinger af Adel, nobiles siger Saxe, som altsaa har, ikke uden Grund, antaget, at der allerede til den Tid gaves dansk Adel."

[Valdemar Sappi]

Spännande!
Men det är då ett ganska stort avstånd mellan att föreställa sig Jormsborg som ett piratnäste, till at som Adam av Bremen se Jumne som Europas största stad.

Nåja, stort var inte stort på den tiden. Tänker på de tre isländska filmerna, "Korpen Skugga" tror jag dom heter.
Tycker det var brilliant skildrat när man får se hur fattigt kungen och ärkebiskopen hade det i tredje filmen.
Långt ifrån filmens vanligen grovt överdrivna skildringar.
Jarlasönerna som tjänstgjorde i Kontantinopel kände sig säkert som fattighjon i jämförelse med det de såg därnere.

Det verkar som om det gick två viktiga handelsvägar från Truso.
En ner till Adriatiska havet (Bärnstensleden). En ner till Svarta havet (Silverleden).

[Jan Eskildsen]

Snorre Sturlason (1178-1241) skrev – som den anonyme forfatter til Jomsvikingernes Saga gjorde – i sin saga om Olav Tryggvason, at Bornholm på Harald Blåtands tid (940-986) blev styret af jarl Veset.

###

http://pl.wikipedia.org/wiki/Księstwo_czerskie

Hvis I går hen på dette link, ser I at en gren af Piast-familien i deres våben havde en drage eller lindorm, som vi også har på Bornholm. Vores har ikke ører, men horn. De skyldes formentlig Britze eller Grandjean, der havde indflydelse da våbnet blev lavet – det er nytegnet for 8-9 år siden – jeg har ikke kunnet finde deres inspirationskilde, men på den allerførste gengivelse af dyret, kan man kun se, at det har vinger. Så hornene kan være "et skørt påfund" uden nogen historisk baggrund. Bornholms drage dukkede først op i 1660'erne. Men hvorfor skulle øen have dette våben?
I Polen er der en del rundkirker, og nogen af dem minder om de bornholmske. De polske er bare 100 år ældre, end de bornholmske er dateret, det samme gælder borgen Ostrow Lednicki, der giver mindelse om Søborg, da der ikke bare har været en borg, mens også et rundkapel som i Søborg.

[Jan Eskildsen]

Spännande!
Men det är då ett ganska stort avstånd mellan att föreställa sig Jormsborg som ett piratnäste, till at som Adam av Bremen se Jumne som Europas största stad.

Der har ikke været en sø-borg, som det er blevet beskrevet af de gamle drenge. Der er dog fundet rester af befæstning, som alle byer havde dengang. Men der har været en stor handelsby. (se evt bogen Mare Balticum fra Nationalmuseet i DK).

[Valdemar Sappi]

På Googlemaps ser man att ön vid Wollin är i stort sett tom.
Borde vara en önskedröm för en arkeolog. Vad har gjorts?

[Jan Eskildsen]

På Googlemaps ser man att ön vid Wollin är i stort sett tom.
Borde vara en önskedröm för en arkeolog. Vad har gjorts?

Se dette link
http://marebalticum.natmus.dk/vineta.asp?ID=29

og dette
http://marebalticum.natmus.dk/bog.html

[Jan Eskildsen]

Fra bogen : "... efter mange års intensive arkæologiske undersøgelser på den såkaldte Sølvhøj i Wolin, hvor man i 1800-tallet troede at kunne lokalisere Jomsvikingernes borg og sæde, kan det konstateres, at der overhovedet ikke har været nogen borg. ... et omfattende arkæologisk kildemateriale vidner om nære håndværksmæssige og handelsmæssige kontakter med Skandinavien".

[Karsten Krambs]

Hu' hej - det er svær at følge med her. Mit indlæg er flere meter bagud.

Kongerne i Skåne

Det er ikke meget vi ved om Skånes konger og i de historiske kilder er ingen andre end Thorkil den Høje nævnt. Strut-Harald var konge i Skåne omkring år 975 og først i 980’erne indgik han formentlig en alliance med Harald Blåtand. Nogle kilder mener at Strut-Harald var udsat for en taktisk politisk manøvre (Åke Ohlmark).

Strut-Harald var far til Sigvald Jarl og Thorkil den Høje, der begge kæmpede ved Hjörungavágr (år 986) og ved Svold (år 1000). Alliancen bekræftes tilsyneladende af tilstedeværelsen af en dansk jarl i Skåne - Toke (Toki) Gormsen - og teksten på tre runesten indsat i muren på Torna Hällestad kyrka. En af stenene har denne tekst –

"Eskil satte denne sten efter Toke, Gorms søn, hans hulde herre (drott). Han flygtede ikke ved Uppsala (upsalum)".

hvor ”drott” kan betyde at han var jarl og tilhørte aristokratiet. Det bestyrkes af, at der blev sat hele tre runesten efter ham. Runeteksterne sætter hans død i forbindelse med træfningen ved Fyrisvallarna ca. år 987-88.

Flere scenarier sætter lighedstegn mellem denne Skånske Toke/Toki og sagaernes Palnatoke, der kan forstås som Palna’s Toke. ”Palna” fortolkes af enkelte som ”den polske” – et scenario som måske kan fanges Jan’s interesse. Måske havde Gorm en frillesøn Toke af et slavisk forhold? Palna betyder skyde på polsk.

Fra år 1009-10 førte Thorkil en vikingeflåde, der fik stort udbytte i England. År 1011 plyndrede han Canterbury og udskrev danegæld, men trådte så pludselig i den engelske kong Ethelreds tjeneste som landeværn mod Svend Tveskæg, hvor han forsvarede London år 1013. Året efter gik han over til Knud den Store, hvor han blev jarl i East Anglia årene 1017-21 for til sidst at blive udnævnt som statholder i Danmark, hvor han døde ca. år 1023.

[Jan Eskildsen]

Øv, jeg var for længe om at skrive et langt indlæg, og så var jeg blevet logget af. Derfor holder jeg fri nu, men må skrive det i Word senere, inden jeg lægger det ind. Vil dog advare Sappi, da der kommer til at stå noget om Sverige.

[Valdemar Sappi]

Tycker Jans bild av dansk/polska fränder som delar upp sydkusten mellan sig säger en hel del.

Men låter vi bli att falla i fällan och tro att historien handlar främst om vikingatida erövrare, och istället ser att den handel som driver utvecklingen, den bedrivs av folk som snabbt smyger fram från buskar och flyktborgar när de sammangifta härskarätterna stridit färdigt, för ett tag. Flera av de urgamla danska ätterna har dessutom namn och band som antyder att de har vendiskt ursprung. Som en av de främsta en gång - Rani. De som har en halv hjortkrona och ett halvt Hvidevapen, som sitt vapen. http://finnholbek.dk/genealogy/getperso ... 432&tree=2

På en plats tycks dessa härskarätter aldrig ha fått fäste märkligt nog, Gotland. I äldre tid fullt av sjöar och väll också, sjöborgar. Ett helt annat landskap än det utdikade vi möter idag.

De två viktiga handelsplatserna verkar vara just Jumne och Truso. Belägna i vart och ett av de två viktiga flodernas deltan. Om just Jormsborg legat i Jumne är kanske inte helt säkert, men troligt. Finns annars massor av möjliga lägen i den örika Pommerska kusten.

De västliga vendiska städerna är senare uppstickare som konkurrerar ut Hedeby och flyttar handeln över näset mot söder. Lübeck anfaller till och med Stralsund vid ett tillfälle, rädda för konkurrensen.
Hedebys lilla men viktiga frisiska partner på andra sidan näset var nog dessutom den 1362 i havet nedsjunkna staden Rungholt.
http://www.boelling.de/rungholt/index.htm

I nästa viktiga floddelta österut har vi Riga. Nordöst om Truso hittar vi det mindre Samland (och kanske ett betydligt större som innesluter Truso). Ett rike som tycks ha ett blandat Lettiskt/Litauiskt och Nordiskt förflutet. Hur som helst ett kust/sjöfolk. 'Vik'ingar.

Men här borta i öst finns för mig i mitt kunnande ett gigantiskt hål. Och det är det en tid enormt stora riket Littauen, som en tid var gigantiskt stort och sträckte sig långt bort mot sydöst.
Risken är väll stor att korstågstidens kampanjer raserade mycket av kunskapen om förlorarnas historia. Så vi skall kanske hålla oss i väster för att komma vidare...

Men nog är det då för mig tydligt, och har varit det långt innan den här debatten, att Östersjön är ETT hav. Med EN sammanhängande kultur. Eller snarare sammanflätad kultur. Influerad av ett blandad folk med mycket gemensamt som rest länge, över gigantiska avstånd.

Spännande i sammanhanget är självklart Karstens funderingar på svernas inflytande i Danmark (boken). Och det danska/nordjydska banden med Västergötland. I allt detta är ett givet för mig. Etikettklistrandet av 'folk' på allt och alla, det kan lätt grumla perspektiven, istället för att öppna upp ögonen.

När får vi se din tredje artikel Karsten?

Själv så har jag nu varit flitig i två dagarnu och skrivit ett helt nytt kapitel till min nästa bok, Den största lögnen. Gick och köpte nästa del i Berhard Cornwells serie om Uthor, Det brinnnade riket. Sängläge med en bok i morgon!

PS Ärkebispens borg Hammershus på Bornholm kan kanske också vara värd lite energi. Det måste finnas en okänd historia bakom det att denna borg faktiskt när den dyker fram i historien som ärkebispens borg, är Europas då största borg norr om den mäktiga borgen Coucy.

Er den med sin enorme störelse virkelig kun fra 1255? Ops nu blev danska...
http://da.wikipedia.org/wiki/Hammershus
http://www.kulturarv.dk/1001fortaelling ... hammershus

[Jan Eskildsen]

Den viste vikinge-gravsten er fra St. Pouls kirkegård i London med nordisk dyreornamentik fra den første del af det 11. årh. Stenen har indskriften i runer – ”Ginne og Toke lod lægge sten”. Det skønnes at den døde var en af Knud den Stores mænd. Arkæologen Richard Hall mener at stilen var meget populær ved Knuds hof.

”Det store dyr” har her stor lighed med hjorte vist på Dorestad mønterne og de senere efterligninger.

Det nederste af dine billeder er omtalt andetsteds, hvor det kaldes en løve. Det er vel nærmest galimatias at kalde et dyr med så store horn/gevir for en løve. Den har også en orm i munden – eller en meget lang tunge.

[Jan Eskildsen]

Tycker Jans bild av dansk/polska fränder som delar upp sydkusten mellan sig säger en hel del.
Men
PS Ärkebispens borg Hammershus på Bornholm kan kanske också vara värd lite energi. Det måste finnas en okänd historia bakom det att denna borg faktiskt när den dyker fram i historien som ärkebispens borg, är Europas då största borg norr om den mäktiga borgen Coucy.
Er den med sin enorme störelse virkelig kun fra 1255? Ops nu blev danska...
http://da.wikipedia.org/wiki/Hammershus
http://www.kulturarv.dk/1001fortaelling ... hammershus

For nogle år siden deltog jeg i et Knud Lavard symposium, hvor jeg talte med Sven Rosborn fra Foteviken om Hammershus. Ofte har jeg talt med Bornholms arkæolog Finn Ole Nielsen om borgen. Rosborn mener, den må være påbegyndt i 1100-tallet. En af mine kolleger har flere gange skrevet i vores avis, at der kunne have været bygget på den i årevis, fordi det er et perfekt sted at have en borg. Pludselig mente en arkitekt, at den kunne være fra 1200, og uden at henvise til forarbejet blev det præsenteret i TV. Men borgens område er aldrig blevet underkastet en arkæologisk undersøgelse, som kunne hjælpe til en mere nøjagtig datering. Når man nogle steder kan læse 1240 eller 1250 er det fordi, den først blev nævnt i et pavebrev på det tidspunkt, men det har intet med dens alder at gøre. Det hævdes, at alt er bygget på een gang, hvordan man så kan se det, når noget af den er bygget uden tegl og noget andet med tegl ...

[Jan Eskildsen]

Nu vil jeg ikke være skyld i, at Valdemar Sappi får flere interesser, så han må hellere stoppe med at læse her. I min barndom og ungdom opvoksede jeg i Brønshøj i København i en ejendom, der lå på hjørnet af Svenskelejren (!), og mange skoleferier tilbragte jeg på en gård på Djursland, hvor mine forældre stammede fra. Gennem søndagens udflugter fik jeg tidligt en del at vide om jættestuer, Marsk Stig og øen Hjelm, Kalø slotsruin, præsten i Vejlby og Thorsager rundkirke. Sidstnævnte førte til, at jeg tidligt stiftede bekendskab med rundkirkerne i Horne, Bjernede og Pedersborg. I Sverige kendes pt 13 rundkirker, og jeg har været ved det halve af dem eller deres ruiner.
Langt senere, nemlig i 1972 var jeg på Bornholm første gang, og jeg undrede mig, da jeg hørte, at den var dateret til ca. 1160. Den må da være ældre, tænkte jeg. Siden har jeg besøgt en del andre rundkirker, bla. Valleberga, Hagby, Voxtorp og Skörstorp, der ligger få kilometer fra to andre rundkirkeruiner i Agnestad og Dimbo. De to sidste er vist fra anden halvdel af 1100-tallet, men jeg ved ikke, hvordan det kan dokumenteres.
Gennem årene har jeg været gennem en del litteratur af arkæologisk, historisk, kirkehistorisk og arkitekturhistorisk art med det formål at komme nærmere på ikke bare Østerlars, men også Horne, Slesvig og Schlamersdorf, hvis grundplan er firling med kirkerne i Thorsager, Bjernede, opr. Horne og muligvis også Pedersborg.
Byen Gniezno, var en af den polske herskerslægt Piasts vigtige byer i 900-tallet (Mieszko og Boleslaw m.v.). Deres første hovedby var Giecz, hvor der blev bygget omkring 840 og hvor man har fundet resterne af et palatium og en preromansk rotunda. I Cieszyn ses en rotunda fra 1000-tallet, og det samme i Gniezno. Mellem det første ærkesæde Poznan og det næste Gniezno lå borgen Ostrow Lednicki, hvor der (som i Søborg) var et rundkapel.
Hvad har alt dette med Danmarks dåbsattest at gøre? Jo, det ser ud til, at man i se slaviske lande har bygget en rotunda / rundkirke af sten, når et land var blevet kristent. Bare ikke i Danmark ... eller ?