Limfjorden nævnes seks gange i Jomsvikinga Saga.
Det fortælles i sagaen, at
dronning Gunhild rejste med karet i det meste af et døgn - omkring 50 kilometer. Den distance kan opmåles fra havnen i Hals eller fra Lindholm Høje og op i Vendsyssel, hvor man måske kan finde mosen, som Gunhild blev druknet i. Eller er Gunhild snarere sejlet fra øst og ind til midten af Limfjorden til det senere Aggersborg, hvor vejen var spærret, og er hun så druknet i Han Vejle nær Tømmerby og Troldting?
Vi søger efter Hardeknud-Gorm-familiens kongsgård.
Fra Flateyjarbók
"Knud avlede en Søn, som fik Navnet Gorm, og da han var voksen, blev han benævnt Gorm den Gamle og den Mægtige. Kong Gorm og Dronning Thyre havde Sønner, af hvilke den ældste hed Knud, den yngste Harald. Knud voksede op hos sin Bedstefader Jarlen Klak-Harald i Holsete; og han var vennesæl i sin Opvækst. Men Harald blev opfødt hjemme ved sin Faders Hof; han var meget yngre end sin Broder og var tidlig vild og heftig og ond at omgås, hvorfor han i sin Opvækst var kun lidet yndet.
Tre gange bød Kong Gorm sin svigerfar Klak-Harald til Julefest, og alle tre gange ser det ud til, at Klak-Harald og hans følge nåede frem til Limfjorden til fods. Tredje gang nåede de over fjorden ud på Eftermiddagen, og de besluttede at blive ved Fjorden om Natten. Der forekom dem da et Syn, som de fandt noget Mærkeligt; de så nemlig en Bølge rejse sig indenfor i Fjorden og en anden udenfor, og de gik imod hinanden; disse Bølger var store, og der blev et stærkt Bulder, da de mødtes og stødte sammen, og der opstod et højt Brag, og i det samme forekom det dem, at Vandet deraf blev blodigt.
Et andet Sagn beretter, at Kong Gorm senere sendte Folk til Holseteland for at byde hans Søn Knud til Julegilde; og da Tiden kom, drog Knud hjemmefra med sit Følge, og han havde tre Skibe og havde indrettet sin Rejse således, at han kom i Limfjorden Dagen før Jul, sent på Dagen. Og samme Aften kom hans Broder Harald der med ni eller ti Skibe; han var kommet fra Østersøen, hvor han havde ligget på Vikingefærd om Sommeren. Harald blev nu klar over, at hans Broder Knud lå der med tre Skibe, og han mindedes nu al den Misforståelse, der havde været imellem dem; han bød da sine Mænd at iføre sig deres Rustninger og gribe til Våben. Det kom straks til Slag imellem Brødrene, og det var selve Juleaften, de sloges. Stridens Udfald blev, at Knud og det meste af hans Mandskab faldt, idet Harald benyttede sig af den Overmagt, han havde.
Efter at dette var sket, drog Harald lige til Kong Gorms Opholdssted og kom der sent om Aftenen, og de gik fuldt væbnede til Kongens Gård.
Det fortælles også, at Knud Gormsøn havde efterladt sig en Søn, som hed Harald og blev kaldt med Tilnavn Guld-Harald. Han kom senere til Danmark med ti Skibe; han havde hærget viden om Land og erhvervet sig betydelig Rigdom, og agtede nu at opholde sig om Vinteren hos sin Frænde Harald Gormsøn (Blåtand). Guld-Harald og Hakon fra Norge var styrket med 60 skibe af Harald Gormsøn og mødtes ved Hals i Limfjorden med Harald Gråfeld fra Norge. Det kostede Guld-Harald og Harald Gråfeld livet - thi Kong Harald Gormsøn ville, at Guld-Harald skulle dræbes; og der havde været en hemmelig Aftale imellem ham og Hakon.
Da den dræbte Harald Gråfelds mor Gunhild derefter var kommet til Landet Danmark med tre skibe og 60 mand i hver båd lod Harald (Blåtand) køre Vogne imod hende og hendes Folk, og hun blev straks sat i en prægtig Vogn, og man sagde hende, at der hos Kongen var anrettet et kosteligt Gilde for hende. De kørte med hende om Dagen; og om Aftenen, da det var bleven mørkt, kom de ikke til Kongens Hal, men i stedet til et stort Morads; og de greb da fat i Gunhild og trak hende af Vognen og ud i Moradset og druknede hende der, og således lod hun sit Liv; og det Sted kaldes siden Gunhilds Mose. Derefter drog de bort, kom hjem til Kongen og fortalte ham, hvad der var sket. Kongen (Blåtand) sagde: Da har I gjort vel; der har hun nu den Hæder, som jeg tiltænkte hende".
http://heimskringla.no/wiki/Jomsvikingernes_saga
Mere fra Flateyjarbók
Efter et Slag ved Dannevirke drog Jarl Hakon til sine Skibe, og havde i Sinde at sejle op til Norge, men lå længe oppe i Limfjorden for Modvind . . . . Kong Harald flygtede op til Limfjorden, hvor han fik sig et Skib, og ilede ud på Mors; da drog der Mænd imellem ham og Kejseren, og der blev bestemt Våbenhvile og en Sammenkomst. Kong Harald havde, medens han opholdt sig på Mors, og før Sammenkomsten med Kejseren, sendt Bud til Hakon Jarl, at han skulde komme ham til Undsætning. Jarlen var da kommen til Øen, just som Kongen havde ladet sig døbe.
Harald Blåtand døbt på Mors
Ovennævnte historie er selvfølgelig bemærket på Mors. Her en gammel beretning:
I kroen ”Plagen”, som tilhørte herregården Højriis, opstod straks svære sprogvanskeligheder til alt, hvad vi fra Fyn spurgte om. Deres sprog var så spækket med brede og inderlige dobbelte w’er, at vi ikke havde hørt magen dertil andetsteds på vor rejse op gennem Jylland. Hvis man ikke på klædedragten kunne se, at det var jyske bønder, man havde for sig, kunne man tro, at det var skotter eller englændere.
En pranger til hest fik at vide, at lige syd for kroen vil han komme forbi det sted, hvor Harald Blåtand blev døbt.
Vi skal mod nord til Feggesund, og da lyngbakkerne til venstre for os hører op, kører vi kort efter over Vejl-bro, som fører over et åløb, som fra en meget smuk sø, Legind Vejle, fører ud i fjorden. Inden vi når Feggesund beundrer vi den ejendommelige, isolerede bakkeformation Feggeklit, hvor der i sin tid skal have ligget en konge- og vikingeborg.
http://www.thistedmuseum.dk/Historisk%2 ... gesund.pdf
. Jeg glæder mig til at høre nærmere fra dig, når du er blevet mer' afklaret.
.