Hvorfra kom The Danish Vikings?
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Hej Karsten,
Nu er jeg jo kun en lykkelig amatør på dette felt, men det største problem i brugen af simpel regressionsanalyser er efter min mening de naturkatastrofer der rammer os, og alle andre, med regelmæssige mellemrum i historien, og som altid bringer masseudryddende sygdom med sig i kølvandet. Denne, naturens befolkningsregulator, kan formentlig matematisk formuleres, men det har jeg ikke evnerne til. Man skulle mene at de må have gjort sig overvejelserne på Danmarks Statistik.
I de tidsrum du og jeg kigger på, er det naturkatastrofen år 536-548 e.Kr., der afgørerne ændrer på alle forudsætningerne, og som der skal tages højde for i beregninger. Vi kan bevise at katastrofen fandt sted, vi har mange kilder der beretter om den, vi har forvirring i kongerækkerne, der vidner om uro, og kongernes eftermæle er negativt ladet, hvilket antyder hungersnød og (borger)krig, jvf. f.eks. Dan hin Mikilåti (Dan den Storladne) fra Skjoldunge-ætten og Ingeld Illráða (den ilderådende) fra Ynglinga-ætten. Det udløser også et Troskifte år 600-630 e.Kr. i alle landskaber, så situationen må have været absolut katastrofal.
I de nye kongeriger i Britannien, hvortil udvandringerne skete fredeligt fra år 449 e.Kr. og 50 år frem, brydes freden med de britiske/keltiske folkeslag og forårsager muligvis udvandringen af briterne fra England til Bretagne i Frankrig.
Det er muligt at denne katastrofe har gjort at vi skal helt frem til møntreformen år 670 e.Kr., hvor guldskillinger afløses af sølvpenge, før vi ser god styring af landområderne genindført.
Det har jeg kigget på i afsnittet "Klimaskifte - Fimbulvetr – den store vinter år 536 e.Kr.":
http://www.verasir.dk/show.php?file=cha ... ml#toc15-2
Udover at det har stor relevans til hvad foregår netop i disse år, tror jeg også man bør overveje en radikal "udrydningsfaktor" af menneskeheden med regelmæssige mellemrum. I 1563-66 skal 3000 af Ribes 4-5000 Indbyggere være døde af pest. Hvis det er disse størrelsesordner vi taler om, og et tal på mindst 25-30% er sikkert konservativt ansat, så har vi været fåtallige i lange tidsrum. F.eks. rammer byldepesten Bergen, Norge år 1349. Danmark fik den fra England med et skib strandet i det nordlige Jylland. Over de næste 20 år blev ca. 50% af Danmarks befolkning udryddet.
mvh
Flemming
Nu er jeg jo kun en lykkelig amatør på dette felt, men det største problem i brugen af simpel regressionsanalyser er efter min mening de naturkatastrofer der rammer os, og alle andre, med regelmæssige mellemrum i historien, og som altid bringer masseudryddende sygdom med sig i kølvandet. Denne, naturens befolkningsregulator, kan formentlig matematisk formuleres, men det har jeg ikke evnerne til. Man skulle mene at de må have gjort sig overvejelserne på Danmarks Statistik.
I de tidsrum du og jeg kigger på, er det naturkatastrofen år 536-548 e.Kr., der afgørerne ændrer på alle forudsætningerne, og som der skal tages højde for i beregninger. Vi kan bevise at katastrofen fandt sted, vi har mange kilder der beretter om den, vi har forvirring i kongerækkerne, der vidner om uro, og kongernes eftermæle er negativt ladet, hvilket antyder hungersnød og (borger)krig, jvf. f.eks. Dan hin Mikilåti (Dan den Storladne) fra Skjoldunge-ætten og Ingeld Illráða (den ilderådende) fra Ynglinga-ætten. Det udløser også et Troskifte år 600-630 e.Kr. i alle landskaber, så situationen må have været absolut katastrofal.
I de nye kongeriger i Britannien, hvortil udvandringerne skete fredeligt fra år 449 e.Kr. og 50 år frem, brydes freden med de britiske/keltiske folkeslag og forårsager muligvis udvandringen af briterne fra England til Bretagne i Frankrig.
Det er muligt at denne katastrofe har gjort at vi skal helt frem til møntreformen år 670 e.Kr., hvor guldskillinger afløses af sølvpenge, før vi ser god styring af landområderne genindført.
Det har jeg kigget på i afsnittet "Klimaskifte - Fimbulvetr – den store vinter år 536 e.Kr.":
http://www.verasir.dk/show.php?file=cha ... ml#toc15-2
Udover at det har stor relevans til hvad foregår netop i disse år, tror jeg også man bør overveje en radikal "udrydningsfaktor" af menneskeheden med regelmæssige mellemrum. I 1563-66 skal 3000 af Ribes 4-5000 Indbyggere være døde af pest. Hvis det er disse størrelsesordner vi taler om, og et tal på mindst 25-30% er sikkert konservativt ansat, så har vi været fåtallige i lange tidsrum. F.eks. rammer byldepesten Bergen, Norge år 1349. Danmark fik den fra England med et skib strandet i det nordlige Jylland. Over de næste 20 år blev ca. 50% af Danmarks befolkning udryddet.
mvh
Flemming
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Här är Carl Löfvings uppskattningar om befolkning runt år 1000.
Danmark 500 000
Götaland 100 000
Svealand, Öland, Gotland 80 000
Norge 220 000
Norrland 50 000
I Sverige fanns det stora obygder på ett sätt som jag gissar inte längre fanns i Danmark. Därför sägs det att befolkningen under medeltiden snabbt blev större här. Natanael Beckman gissade att det på 1200-talet fanns ca. 80 000 människor i Västergötland. Siffrorna bygger på uppgifter om mängden kyrkor som står upptagna i Äldre Västgötalagen. Det skulle ge ca. 3,8 människor per kvadratkilometer jämfört med bara 1,2 runt år 1000.
För mig verkar det då enklast att säga att de mestadels kom från Danmark, men att ett betydande antal också var ifrån angränsande områden. Vi vet ju t. ex. att det finns väldigt många stenar i Sverige som skvallrar om färder västerut.
Vad tror ni om vilka det är som åker? Vilken position har de i samhället? Och vad tror ni om att härarna har kunnat rekrytera folk även utomlands? Det måste ju ha gått någon gång, om åtminstone inte annat så när det fanns vikingaherravälden lite varstans.
Danmark 500 000
Götaland 100 000
Svealand, Öland, Gotland 80 000
Norge 220 000
Norrland 50 000
I Sverige fanns det stora obygder på ett sätt som jag gissar inte längre fanns i Danmark. Därför sägs det att befolkningen under medeltiden snabbt blev större här. Natanael Beckman gissade att det på 1200-talet fanns ca. 80 000 människor i Västergötland. Siffrorna bygger på uppgifter om mängden kyrkor som står upptagna i Äldre Västgötalagen. Det skulle ge ca. 3,8 människor per kvadratkilometer jämfört med bara 1,2 runt år 1000.
För mig verkar det då enklast att säga att de mestadels kom från Danmark, men att ett betydande antal också var ifrån angränsande områden. Vi vet ju t. ex. att det finns väldigt många stenar i Sverige som skvallrar om färder västerut.
Vad tror ni om vilka det är som åker? Vilken position har de i samhället? Och vad tror ni om att härarna har kunnat rekrytera folk även utomlands? Det måste ju ha gått någon gång, om åtminstone inte annat så när det fanns vikingaherravälden lite varstans.
- Karsten Krambs
- Medlem
- Inlägg: 1496
- Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
- Ort: Danmark
- Kontakt:
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Påvirkningen i negativ retning må også skyldes handelspladsernes sammenbrud - Kaupang ca. år 950, Birka ca. år 975 og Hedeby ca. år 1050.Odinkarr skrev:er efter min mening de naturkatastrofer der rammer os,
Det ser ud til at Danmark år 1000 havde mellem 500.000 - 600.000 indbyggere.
Hilsen Karsten
Privat site: https://vikingetiden44096621.wordpress.com
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Mit spørgsmål var, hvorfra de danske vikinger kom.
The Danes are coming, skriver engelske aviser i vore dage i overskriften som en advarsel før en fodboldinvasion fra det nuværende Danmark.
Så jeg gentager mit spørgsmål: Hvorfra kom de danske vikinger?
Og denne gang må ordet "Danmark" ikke forekomme i svarene.
The Danes are coming, skriver engelske aviser i vore dage i overskriften som en advarsel før en fodboldinvasion fra det nuværende Danmark.
Så jeg gentager mit spørgsmål: Hvorfra kom de danske vikinger?
Og denne gang må ordet "Danmark" ikke forekomme i svarene.
- Karsten Krambs
- Medlem
- Inlägg: 1496
- Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
- Ort: Danmark
- Kontakt:
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
ha,ha Jens,
Det er det vi er i gang med
Vi er ved at beregne hvor mange kvadratkilometer plads, der er tilbage til krigereliten, når vi har talt alle gårdene op. Jeg sidder midt i denne kalkulation og kan allerede nu fortælle, at de kom ikke fra Danerland (jeg sagde ikke Danmark).
Der var simpelthen ikke oplagringsplads nok - til alle vikingeskibene.
Karsten
Det er det vi er i gang med
Vi er ved at beregne hvor mange kvadratkilometer plads, der er tilbage til krigereliten, når vi har talt alle gårdene op. Jeg sidder midt i denne kalkulation og kan allerede nu fortælle, at de kom ikke fra Danerland (jeg sagde ikke Danmark).
Der var simpelthen ikke oplagringsplads nok - til alle vikingeskibene.
Karsten
Privat site: https://vikingetiden44096621.wordpress.com
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Havnivået var naturligvis lavere og bælterne for små, må være? I Norge spørr man seg nufortiden om "hva fanken skal vi gjøre om tempen stiger så havet tørker opp? Skall vi bære båtene...?!"Karsten Krambs skrev:ha,ha Jens,
Det er det vi er i gang med
Vi er ved at beregne hvor mange kvadratkilometer plads, der er tilbage til krigereliten, når vi har talt alle gårdene op. Jeg sidder midt i denne kalkulation og kan allerede nu fortælle, at de kom ikke fra Danerland (jeg sagde ikke Danmark).
Der var simpelthen ikke oplagringsplads nok - til alle vikingeskibene.
Karsten
- Karsten Krambs
- Medlem
- Inlägg: 1496
- Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
- Ort: Danmark
- Kontakt:
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Hej Jens,
I september 2008 fandt arkæologer et træskjold i Vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse, der kan dateres til slutningen af 900 årene. Skjoldet har en diameter på ca. 85 cm og er sammensat af 7 brædder af fyrretræ. Farvespor på fyrretræstykkerne fra Trelleborgskjoldet indikerer mulige brug af farver, der ses blå og hvide nuancer.
http://www.kongensborge.dk/index.php?pageid=seneste_nyt
Citat fra siden:
Hilsen Karsten
I september 2008 fandt arkæologer et træskjold i Vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse, der kan dateres til slutningen af 900 årene. Skjoldet har en diameter på ca. 85 cm og er sammensat af 7 brædder af fyrretræ. Farvespor på fyrretræstykkerne fra Trelleborgskjoldet indikerer mulige brug af farver, der ses blå og hvide nuancer.
http://www.kongensborge.dk/index.php?pageid=seneste_nyt
Citat fra siden:
Specielt den sidste sætning er interessant. Danske forskere tror stadig på danske vikinger.At skjoldet er fremstillet af fyrretræ er lidt af en overraskelse, idet denne træsort ikke hører til de mest anvendte i yngre jernalders fundkontekster. Fyrretræet blev først relativt sent i middelalderen en bestanddel af landskabet i Sydskandinavien. Til gengæld var fyrretræ på dette tidspunkt meget udbredt både i Norge og det centrale egne af Sverige, såvel som ved den sydlige østersøkyst. Enten kan det være importeret fra de nævnte egne eller også kom skjoldet til Trelleborg i hænderne på en fremmed kriger.
Hilsen Karsten
- Bilagor
-
- trelleborgskjold[1].jpg (107.78 KiB) Visad 2097 gånger
Privat site: https://vikingetiden44096621.wordpress.com
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Axel Olrik var født i København som søn af en professor, der også var født i København. Han blev student fra Metropolitanskolen, fik guldmedalje ved Københavns Universitet for en afhandling om den Ældre Edda og blev i 1913 professor i Nordiske Folkeminder ved Københavns Universitet.Karsten Krambs skrev:Nu er det sådan, at jeg faktisk har haft stor glæde af de gamle mestres analyser i præcis klartekst. Men i enkelte tilfælde, og i behandlingen af det historiske stof, har der omkring år 1900 ikke været samme muligheder for tilgang til datidens kilder, som vi har i dag. Angående ”danernes land” og ”dansk tunge” har den diskussion stået på de sidste 100 år. Hvornår beboede danerne så landet? Der findes ingen kilder, men forskerne kæder danernes bosættelse sammen med, at en ny gravtype opstår omkring år 200 e.kr. Man forestiller sig danerne som et folk fra Sortehavsområdet, der i folkevandringstiden slutter med at bosætte sig i de danske landskaber. Ingen tvivl om det.
”Danernes” sagnomspundne storhedstid i Lejre (ved Roskilde, Sjælland) har sine betænkeligheder, hvorom Axel Olrik skriver sådan: ”Alle senere Forskere har modtaget det samme Indtryk af Misforhold imellem Sagnets Lysglans og de virkelig foreliggende Minder”.
Axel Olrik beskrev forskellen i sjælsevner mellem langskaller og kortskaller således.
”Langskallen er forstandig og viljestærk. Han bringes ikke let ud af fatning, han er vidtskuende i sine planer og snarrådig i udførelsen, er nøgtern overfor religiøse og kunstneriske bevægelser. Hans nydelser er simple og sanselige; kan han anspænde sig til tider, så ynder han også den lange vinterhvile og den rigelige nydelse af mad og drik. Kortskallen er mere en slider, udholdende i arbejdet, men smålig i sin tankegang, giver tabt overfor en uventet situation, men hænger stædig fast ved nedarvet bygdevane, har derfor svært ved at samle sig om større samfundsinteresser eller lægge vidtskuende planer, selv om han ofte har let ved at opfatte og iagttage; han har hang til misundelse, til tungsind og grublen, til religiøs bevægelse, og har anlæg for digtekunst og toner – stemningsmenneske altså, dog med mere eller mere lys bundfarve i de forskellige egne af Norden”
(Kilde: Carl Harding Sørensen, Vikinger og togter, 1990)
Jeg spurgte, om der findes dokumentation for, at de hedenske vikingehære kom fra JYLLAND. Jeg taler om årene 726-1066 og Jylland nord for Esbjerg og Fredericia. Så kan det jo ikke nytte, at I snakker om helt andre tider og Frisland, Slesvig, Fyn, Falster, Sjælland og Skåne med mere.
På baggrund af min yderst sparsomme viden om vikingetiden forestiller jeg mig, at de morderiske vikinger kom fra Vestnorge og Uppland i Sverige. Først med Svend Tveskæg, der efter sin død i 1014 blev begravet i Roskilde, Sjælland, kom der "danskere" med i vikingeslagene. (tror jeg).
På den anden side er LIMFJORDEN ignoreret af Københavns og Stockholms historikere som landevej til England. Har befolkningerne fra Øresund og Uppland røvet og plyndret på vejen gennem Limfjorden? Fangede de slaver på turen hjemover? Har selv norske vikinger brugt Limfjorden som søvej? Eller samlede de forstærkninger der?
Jeg har på nettet fundet engelske tekster om Tilsted-klanen, hvis leder, der støttede Svend Tveskæg i England, blev begravet i Roskilde. Mig bekendt findes der kun et sted i verden, der hedder Tilsted, og det ligger ved Thisted i den vestlige Limfjord. Tilsted har tidligere været nævnt her på forummet, idet min forfader Niels Andersen Ulgaard blev begravet i Tilsted efter at være myrdet i 1657 af en svensk hær, der trængte over Agger Tange, hvor vi i dag - som i vikingetiden - finder Thyborøn Kanal, som blev brugt som vej af Knud den Store og andre vikingeledere på den tid.
Jeg har også bemærket "svenske" navne i Limforden så som Visby Bredning, hvor Karby ligger med en stor kirke fra 1100-tallet, og Ørebro og Trekroner øst for Aggersborg, opført af Harald Blåtand ca.980. Jeg har dog intet kendskab til, at professionelle historikere og sprogfolk drager linier fra Limfjordens navne til Sverige. Derimod er der "utallige" paralleller mellem stednavne i England og Danmark.
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Jens, förklara på lite enklare vis vad du menar.
För att du ska kunna göra det vill jag hjälpa med några funderingar.
1. Redan första gången vikingar omnämns i anglosaxiska krönikan kallas de för danska män. (Jag använder här ordet vikingar som vi gör på ett modernt vis. Rent faktiskt tror jag inte att ordet står i krönikan om just denna attack.)
2. Att döma av Jordanes är daner en folkgrupp av många i Skandinavien. Vi har alla sett i citat och översättningar hur det sägs att dessa daner stammar från några suetidi. Därav är det svårt att förstå att dessa daner automatiskt skulle fungera som samlingsbegrepp för en mängd olika stammar. (Jag vill här flika in att efter vad vi vet om folkvandringstiden är det möjligt att det etniska begreppet daner är nykomlingar till Danmark (Och här används ordet Danmark om ett geografiskt område ungefär som det medeltida Danmark.) Vi vet att det stora imperiet skapade ett sug mot limes. Jag menar att det inte alls är svårt att tänka sig att daner var en sorts andra våg av människor, komna från Sverige, Norge, och redo att ta över områden i Danmark. En annan sak man kan tänka sig, är att de fanns på sin nuvarande plats redan från början, men att vi har missförstått texter som Tacitus. Det finns en del i den texten som tyder på att Sxe-begrepp var en sorts paraplybegrepp, på så vis att det inte är omöjligt att man då kunde vara både och, vilket väl också är litet av vad Jordanes säger.)
3. Om nu Jordanes Dani är någon form av underbegrepp: hur kommer det sig då att de ca. 350 år senare förekommer i anglo-saxernas krönika? Det måste explicit vara de som omnämns, en ännu så länge inte helt överlägsen stam. Då gissar jag att man i Danmark bör kunna peka på var de kom ifrån. Eller så kan det vara så att det vid Alfred den stores tid hade hänt väldigt mycket.
4. Jag gissar då på att det etniska begrepp som nämns hos Jordanes efter några hundra år hade blivit så mäktigt att det kunde klistra etiketten även på andra folk. Vi har ju en del tidiga indicier för det, dels kanske frankiska krönikor men även Wulfstans berättelse. Wulfstan talar ju om hela vänstersidan på sin resa som hörande till Danmark, eller varande Danmark.
5. Om man sen hoppar framåt i tiden och leker med runstensfynd och tittar på det land jag kommer ifrån, Västergötland, finner man att det utifrån runstensmönstret kan vara så att detta Västergötland, var "Danmarks" viktigaste område vad gällde att producera män som kunde styra. Rent allmänt skulle man då kanske tänka sig att det skulle ge något avtryck i bevarade skrifter, men det är skralt med det. Det finns förvisso en gammal dikt där vi kanske är nämnda, men förutom det får man anta att ganska många människor från Västergötland deltog i vikingatåg, men att det inte direkt syns. Man får anta att vi i England också mestadels gick för att vara daner.
6. Då menar jag att detsamma kan gälla för jyllänningar. Att texterna är sådana att folk från Jylland kan ha åkt på vikingatåg, men att de i text inte har registrerats som just jyllänningar.
För att inflika mer:
havande sagt allt det här skulle jag vilja ha en diskussion just om släktskap mellan människor i västra Götaland och med danskar och jyllänningar av olika slag. Vi vet att vi i älven och upp till fallen har begravningsmönster som man också kan se i Danmark, men jag har ingen superkoll på det. Hur som helst är det inte väldigt svårt att finna likheter mellan Jylland och Götaland, begreppen är ju också så snarlika att de har förväxlats titt som tätt.
Hm, men för att sammanfatta, om den här definitionen "danska män" klarade av att äta upp expeditioner från Uppland och Norge, varför skulle den inte klara av att äta upp folk från det område du tänker på, Jens?
Kort sagt, jag tror inte man kan säga, dansk, alltså inte jyllänning, givet de bevis vi har. Men du får gärna utveckla och förklara.
För att du ska kunna göra det vill jag hjälpa med några funderingar.
1. Redan första gången vikingar omnämns i anglosaxiska krönikan kallas de för danska män. (Jag använder här ordet vikingar som vi gör på ett modernt vis. Rent faktiskt tror jag inte att ordet står i krönikan om just denna attack.)
2. Att döma av Jordanes är daner en folkgrupp av många i Skandinavien. Vi har alla sett i citat och översättningar hur det sägs att dessa daner stammar från några suetidi. Därav är det svårt att förstå att dessa daner automatiskt skulle fungera som samlingsbegrepp för en mängd olika stammar. (Jag vill här flika in att efter vad vi vet om folkvandringstiden är det möjligt att det etniska begreppet daner är nykomlingar till Danmark (Och här används ordet Danmark om ett geografiskt område ungefär som det medeltida Danmark.) Vi vet att det stora imperiet skapade ett sug mot limes. Jag menar att det inte alls är svårt att tänka sig att daner var en sorts andra våg av människor, komna från Sverige, Norge, och redo att ta över områden i Danmark. En annan sak man kan tänka sig, är att de fanns på sin nuvarande plats redan från början, men att vi har missförstått texter som Tacitus. Det finns en del i den texten som tyder på att Sxe-begrepp var en sorts paraplybegrepp, på så vis att det inte är omöjligt att man då kunde vara både och, vilket väl också är litet av vad Jordanes säger.)
3. Om nu Jordanes Dani är någon form av underbegrepp: hur kommer det sig då att de ca. 350 år senare förekommer i anglo-saxernas krönika? Det måste explicit vara de som omnämns, en ännu så länge inte helt överlägsen stam. Då gissar jag att man i Danmark bör kunna peka på var de kom ifrån. Eller så kan det vara så att det vid Alfred den stores tid hade hänt väldigt mycket.
4. Jag gissar då på att det etniska begrepp som nämns hos Jordanes efter några hundra år hade blivit så mäktigt att det kunde klistra etiketten även på andra folk. Vi har ju en del tidiga indicier för det, dels kanske frankiska krönikor men även Wulfstans berättelse. Wulfstan talar ju om hela vänstersidan på sin resa som hörande till Danmark, eller varande Danmark.
5. Om man sen hoppar framåt i tiden och leker med runstensfynd och tittar på det land jag kommer ifrån, Västergötland, finner man att det utifrån runstensmönstret kan vara så att detta Västergötland, var "Danmarks" viktigaste område vad gällde att producera män som kunde styra. Rent allmänt skulle man då kanske tänka sig att det skulle ge något avtryck i bevarade skrifter, men det är skralt med det. Det finns förvisso en gammal dikt där vi kanske är nämnda, men förutom det får man anta att ganska många människor från Västergötland deltog i vikingatåg, men att det inte direkt syns. Man får anta att vi i England också mestadels gick för att vara daner.
6. Då menar jag att detsamma kan gälla för jyllänningar. Att texterna är sådana att folk från Jylland kan ha åkt på vikingatåg, men att de i text inte har registrerats som just jyllänningar.
För att inflika mer:
havande sagt allt det här skulle jag vilja ha en diskussion just om släktskap mellan människor i västra Götaland och med danskar och jyllänningar av olika slag. Vi vet att vi i älven och upp till fallen har begravningsmönster som man också kan se i Danmark, men jag har ingen superkoll på det. Hur som helst är det inte väldigt svårt att finna likheter mellan Jylland och Götaland, begreppen är ju också så snarlika att de har förväxlats titt som tätt.
Hm, men för att sammanfatta, om den här definitionen "danska män" klarade av att äta upp expeditioner från Uppland och Norge, varför skulle den inte klara av att äta upp folk från det område du tänker på, Jens?
Kort sagt, jag tror inte man kan säga, dansk, alltså inte jyllänning, givet de bevis vi har. Men du får gärna utveckla och förklara.
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Det ved jeg ikke om jeg kan.koroshiya skrev:Jens, förklara på lite enklare vis vad du menar.
Jeg søgte oplysninger om vilde vikinger fra Jylland og derefter skriver folk på forumet om Norge, Britannien, Lindisfarne, Durham, Danmark, England, Skåne, Upland, Østanglen, York, Northumberland, Mercia, Wessex, Halland, Blekinge, Skotland, Mellemangelen, Northumbria, Yorkshire, Hordaland, Sogn, Fjordane, Rogaland, Orkneyøerne, Shetland, Markland, Frisland, Finnmark, Vestfold, Oxford, Sutton Hoo, Vendel, Valsgärde, Essex, Middlesex, Sussex, Amerika, USA, Bohuslen, Østerled, Normandiet, Hastings, Hampshire, Paderborn, Vestphalen, Østphalen, Bratsberg, Trondheim, Sør-Trøndelag, Lolland, Falster, Maribo, Nedre Saksen, Bremen, Walcheren, Skandinavien, Norden, Bedford, Sil-Landi, Dumbarton, Strathclyde, Irland, Cumbria, Sortehavet, Cornwall, Esbjerg, Harwich, Oslo, Hedeby, Dorestad, Sild, Uppåkra, Lejre, Slesvig, Västergøtaland, Östergøtaland, Normandiet, Hadaland,Grenland, Telemark, Fyn, Samsø, Færøerne, Island, Sverige, Europa, Uppsala, Østfold, Vestfold, Bretagne, Byzans, Schwansen, Angel, Langeland, Møn, Bergen, Götaland, Svealand, Öland, Gotland, Norrland, Kaupang, Birka og Slagelse.
Folkene skriver næsten ikke om Jylland, hvor de to største byer i 2009 hedder Århus og Aalborg, og hvor indbyggerne kaldes jyder, jylländinge, jylländare, jutar m.m. på forskellige nordiske sprog.
Eksperterne kunne måske have foreslået Bork Havn ved Ringkøbing Fjord, (der ser ud til at være et museum om fredelige vikinger). Man kunne også nævne vikingeskibet Ellingåskibet fra Frederikshavn, (der er et handelsskib dateret til 1163 e.Kr.), eller man kunne nævne runesten, der fortalte om fantastiske rejser til England og Middelhavet.
Eller man kunne i det mindste fremhæve den vikingeskat på 145 enheder, der blev fundet i Rebild mellem Århus og Aalborg i 1971 og som befinder sig på Nationalmuseet i København. Der er fundet 29 vikingeskatte på lille Bornholm. Hvor mange er der fundet i Jylland?
Jeg gentager: Mit spørgsmål rejses, fordi mange landkort viser, at de danske vikinger sejlede ud fra Jyllands vestkyst. Jeg postede et landkort fra Nationalmuseet, der viser dette. Karsten K skrev derpå den 20. september, at ”Kortet viser korrekt, at vikingeflåder fra Limfjordsområdet tog del i togterne mod England”.
Det finder jeg ikke bevist.
Baggrund I: Jylland hed Jylland i 800-tallet. Danmark omfattede dengang Göteborg, Varberg, Halmstad, Malmø, Roskilde, Slagelse, Maribo m.m. (Ottar og Wulfstan)
Baggrund II: Kong Gorm boede i Jylland i 900-tallet. Hans søn Harald gjorde ”danskerne på Sjælland o.s.v.” kristne. Derefter gjorde danskerne i København folkene i Jylland til danskere. (Mig selv)
Baggrund III: Der er selvfølgelig ikke tale om folkevandringer, heller ikke fra Sortehavet.(Mig selv)
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Som ofta annars kan man använda sig av heurism för att kunna ge någon form av svar.
Inte för att jag hade tänkt att försöka ge några nu men...
Enligt traditionen kom germanerna vilka åkte till Britannien från tre stammar. En av dem var jutarna. Nu kan man diskutera huruvida det verkligen var så. En del menar att jutarna i Britannien var några andra jutar, och således kanske inte kom från Jylland Så där är det ofta med gammal historia Men vi bortser från det och antar att traditionen är riktig.
Om det tänker jag då att det verkar som att jutarna gjorde ungefär detsamma som andra stammar. Jag tror jag skrev i ett tidigare inlägg om hur imperiet utgjorde en lockelse på många folk. Det är därför inte konstigt att det var så för jutarna.
Vad gäller det anglo-saxiska England spekuleras det ju också i att vissa av de som dök upp där kan ha varit från Sverige. Man har dragit slutsatser av arkeologiska fynd och - som alla gör - försökt komma fram till vad som är mest troligt.
Om man vill skulle man väl kunna kalla dessa 300-400-tals jutar för "Danish Vikings"? Alltså om man struntar i allt annat än att vad de sysslade med kanske inte var så olikt det som senare tiders vikingar sysslade med.
Jens, du nämner en del om arkeologiska bevis. Jag tänker mig att det i senare tider finns faktiska bevis för att jutar har varit i England. Ni har ju ett antal runstenar i Jylland där folk har titlar som draeng och thegn. Är inte England nämnt på någon av dem? *Ovetande*
På det viset kan man närma sig en uppfattning om jutar och vikingafärder även under tiden mellan, säg, år 400 och år 1000. Inte för att man kanske kan få bevis så att man kan bura in jutarna för tid och evighet, men man kan ändå uttala sig om vad som verkar troligt.
Det finns mycket intressant att fundera över, och något man kan fråga sig är varför danskar inte verkar omnämnas samtidigt med jutar, angler och saxare i texter från Britannien. Där finns utrymme till funderingar över dansk etnicitet och historia i "Danmark". Jag ska inte gå in på det mer, dels vet ni danskar mycket mer, och dels skulle inlägget försöka greppa om för mycket.
Inte för att jag hade tänkt att försöka ge några nu men...
Enligt traditionen kom germanerna vilka åkte till Britannien från tre stammar. En av dem var jutarna. Nu kan man diskutera huruvida det verkligen var så. En del menar att jutarna i Britannien var några andra jutar, och således kanske inte kom från Jylland Så där är det ofta med gammal historia Men vi bortser från det och antar att traditionen är riktig.
Om det tänker jag då att det verkar som att jutarna gjorde ungefär detsamma som andra stammar. Jag tror jag skrev i ett tidigare inlägg om hur imperiet utgjorde en lockelse på många folk. Det är därför inte konstigt att det var så för jutarna.
Vad gäller det anglo-saxiska England spekuleras det ju också i att vissa av de som dök upp där kan ha varit från Sverige. Man har dragit slutsatser av arkeologiska fynd och - som alla gör - försökt komma fram till vad som är mest troligt.
Om man vill skulle man väl kunna kalla dessa 300-400-tals jutar för "Danish Vikings"? Alltså om man struntar i allt annat än att vad de sysslade med kanske inte var så olikt det som senare tiders vikingar sysslade med.
Jens, du nämner en del om arkeologiska bevis. Jag tänker mig att det i senare tider finns faktiska bevis för att jutar har varit i England. Ni har ju ett antal runstenar i Jylland där folk har titlar som draeng och thegn. Är inte England nämnt på någon av dem? *Ovetande*
På det viset kan man närma sig en uppfattning om jutar och vikingafärder även under tiden mellan, säg, år 400 och år 1000. Inte för att man kanske kan få bevis så att man kan bura in jutarna för tid och evighet, men man kan ändå uttala sig om vad som verkar troligt.
Det finns mycket intressant att fundera över, och något man kan fråga sig är varför danskar inte verkar omnämnas samtidigt med jutar, angler och saxare i texter från Britannien. Där finns utrymme till funderingar över dansk etnicitet och historia i "Danmark". Jag ska inte gå in på det mer, dels vet ni danskar mycket mer, och dels skulle inlägget försöka greppa om för mycket.
- Karsten Krambs
- Medlem
- Inlägg: 1496
- Blev medlem: 13 juli 2009, 18:02
- Ort: Danmark
- Kontakt:
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Hej Jens,
http://www.kma-mors.dk/proces/mat/Arbejdsrapport.pdf
Af Peter Birkedahl: - I yngre germansk jernalder og vikingetid var Limfjorden et sund, der var åbent for udsejling både mod øst og vest, ligesom der sandsynligvis var en tredje udsejlingsmulighed gennem Hanherred ad den omdiskuterede Sløjenkanal. - Herved bliver Limfjorden et vitalt knudepunkt i vikingetiden for kontakterne til England og Norge. Og vi får en fornuftig forklaring på den kongelige interesse i Limfjordsområdet, der giver sig til kende ved, at der er slået mønter, og at en borg som Aggersborg er placeret her. Forbindelsen til England og Norge understreges af, at de importerede genstande, der er blevet fundet på handelspladsen, og de skikke, der har været fulgt på kirkegården, stort set udelukkende stammer fra England og Sydnorge og ikke fra kontinentet. Et lignende tilhørsforhold kendetegner fundene fra de øvrige kendte bebyggelser langs den østlige del af Limfjorden fra germansk jernalder og vikingetid.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artike ... Limfjorden
I 1085 bød kong Knud, at flåden skulle samles i den vestlige del af Limfjorden. Han planlagde nemlig et togt til England, og den korteste vej gik gennem sejlløbet her. Vikingetogtet blev dog ikke til noget, kongen kom ikke selv tilstede, og da høsten nærmede sig rejste de fremmødte jyder hjem. Da de blev idømt bøder for deres undvigelse, gjorde de oprør, og det endte med, at kongen måtte flygte til Fyn, hvor han blev dræbt i Sankt Albani Kirke i Odense i juni 1086. Få år efter blev han ophøjet til helgen under navnet Knud den Hellige.
http://74.125.77.132/search?q=cache:YXW ... clnk&gl=dk
http://74.125.77.132/search?q=cache:qxr ... clnk&gl=dk
Limfjorden var således samlingssted for flåden, hvilket ikke betyder, at det kun var Jyder der drog afsted.
Knud den Store hyrede en stor del af sine krigere årene 1014-15 i forbindelse med slaget om England bl.a. fra området ved Mariager Fjord og Randers Fjord, hvilket en række runesten bekræfter (Kilde: Carl Löfving). Der findes 10 runesten i Jylland, 1 på Øerne og 5 i Skåne, med reference til Knuds togter (konteksten fremgår af min bog "Vikingetidens konger").
Hilsen
Karsten
Citat: - Mod slutningen af jernalderen, i Vikingetid og tidlig Middelalder fik Limfjordsområdet en særlig betydning i tilknytning til vikingetogterne og Knud den Stores Nordsøimperium. Fra perioden kendes en række store landsbyer anlagt ved kysten. Fund fra udgravninger i byerne fortæller om faste handelsforbindelser til det norske og sydvestsvenske område. Nævnes skal Karby og Tæbring, der rummer enestående fund på landsplan fra disse perioder.Jens Yde skrev:.....Karsten K skrev derpå den 20. september, at ”Kortet viser korrekt, at vikingeflåder fra Limfjordsområdet tog del i togterne mod England”.
http://www.kma-mors.dk/proces/mat/Arbejdsrapport.pdf
Af Peter Birkedahl: - I yngre germansk jernalder og vikingetid var Limfjorden et sund, der var åbent for udsejling både mod øst og vest, ligesom der sandsynligvis var en tredje udsejlingsmulighed gennem Hanherred ad den omdiskuterede Sløjenkanal. - Herved bliver Limfjorden et vitalt knudepunkt i vikingetiden for kontakterne til England og Norge. Og vi får en fornuftig forklaring på den kongelige interesse i Limfjordsområdet, der giver sig til kende ved, at der er slået mønter, og at en borg som Aggersborg er placeret her. Forbindelsen til England og Norge understreges af, at de importerede genstande, der er blevet fundet på handelspladsen, og de skikke, der har været fulgt på kirkegården, stort set udelukkende stammer fra England og Sydnorge og ikke fra kontinentet. Et lignende tilhørsforhold kendetegner fundene fra de øvrige kendte bebyggelser langs den østlige del af Limfjorden fra germansk jernalder og vikingetid.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artike ... Limfjorden
I 1085 bød kong Knud, at flåden skulle samles i den vestlige del af Limfjorden. Han planlagde nemlig et togt til England, og den korteste vej gik gennem sejlløbet her. Vikingetogtet blev dog ikke til noget, kongen kom ikke selv tilstede, og da høsten nærmede sig rejste de fremmødte jyder hjem. Da de blev idømt bøder for deres undvigelse, gjorde de oprør, og det endte med, at kongen måtte flygte til Fyn, hvor han blev dræbt i Sankt Albani Kirke i Odense i juni 1086. Få år efter blev han ophøjet til helgen under navnet Knud den Hellige.
http://74.125.77.132/search?q=cache:YXW ... clnk&gl=dk
http://74.125.77.132/search?q=cache:qxr ... clnk&gl=dk
Limfjorden var således samlingssted for flåden, hvilket ikke betyder, at det kun var Jyder der drog afsted.
Knud den Store hyrede en stor del af sine krigere årene 1014-15 i forbindelse med slaget om England bl.a. fra området ved Mariager Fjord og Randers Fjord, hvilket en række runesten bekræfter (Kilde: Carl Löfving). Der findes 10 runesten i Jylland, 1 på Øerne og 5 i Skåne, med reference til Knuds togter (konteksten fremgår af min bog "Vikingetidens konger").
Hilsen
Karsten
Privat site: https://vikingetiden44096621.wordpress.com
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Hej Jens,
Som i de fleste andre tilfælde hvor vi taler forbi hinanden, skyldes forvirringen måske at vi glemmer at afklare rummet "tid" på forhånd.
Jeg er helt enig med dig i, at det nye og indskrænkede Jylland ("Jótland" (oldnordisk) og "Eoto land" (oldengelsk)), ca. fra Ribe til klisterkanalen (Limfjorden), ser ud til at ligge underdrejet fra 400-800 tallet e.Kr.
En del af dette mener jeg vi kan forklare:
1. Götar-folket forlader Jylland, omkring Illerup Ådal, og gør landnám i hvad bliver Götaland ca. år 300-400 e.Kr.
2. Kong Heremód (Scyldinga-æt nr. 12, ca. år 385 e.Kr.) flygter til jyderne (eotenum), jvf. Beowulf-kvadet (sætning 902-3). Tidsrummet er netop i de år hvor det oprindelige Jylland, midt-Jylland, er undervejs til at blive indlemmet i Skjoldungernes samlede vælde under Kong Skjold (Scyldinga-æt nr. 13, ca. år 385-425 e.Kr.). Derfor anses jyderne i samtiden af ”os” stadig som fjenden, jvf. brugen af ”on féonda geweald” (på fjendens vælde) i omtalen af midt-Jylland.
3. De jyske ætters udvandring til Britannien. Det er Wecta (Witta, Vitta, Wihtlaeg, Waegdaeg, ca. år 340-380 e.Kr.), farfader til Hengest, der er ophavsmanden til de senere udvandringer af hans slægt år 449 e.Kr. til Kent, og videre til Isle of Wight.
4. Det kan vises at Götar-sønnerne Hæðcyn (Höðr) og Herebeald (balder) er rejst fra Götaland i tidsrummet før år 497 e.Kr. og er at finde i det nuværende Danmark - Sjælland og Sønderjylland. Det kan også vises at begge sønner gør landnám i Sønderjylland før år 521 e.Kr. omkring Bolderslev, Højer og Haderslev. Dette kan kun lade sig gøre ifald Jylland er ubeboet i samtiden, og mit bud er at dette er tilfældet fra Ejder-strømmen op til Jels.
4. Kong Alfred den Store var lokalkonge af Wessex år 871-899 e.Kr. Han får oversat Bede’s ”Historia Ecclesiastica Gentis Anglorum” (I:15) fra år 731 e.Kr. fra latin til oldengelsk. I den oldengelske oversættelse omskrives Bede’s ”Iutis, Iutarum” til ”Geatum, Geata”. Kong Alfred gennemfører denne omskrivning af Bede fordi han ønsker at læseren skal skelne mellem jyderne i Jylland (Danmark) og jyderne i det sydlige Hampshire. Jyderne i Jylland (Danmark) kalder han Götar og jyderne i det sydlige Hampshire kalder han jyder. Kong Alfred bryder sig ikke om ”os” efter et par mindre sammenstød i tidsrummet år 868-871 e.Kr.
I sidste halvdel af 800 tallet e.Kr. mener jeg derfor vi må have set jysk aktivitet i England.
5. Skivum stenen i Nordjyllands Amt (DR 133) dateret til Jellingetid, dvs. sidste halvdel af 900 tallet, har følgende indskrift i Yngre Futhark:
"....aift : ki-- : (h)in : huþska hon : uas : l(o)nt : mono : baistr : i : ton marku : auk : furstr :"
som jeg omskriver til:
"...efter : ki...... : hin/den : huþska/hødske : han : var : landsmand/lensmand : bedste : i : Danmark : og : fyrste"
Dybt frustrerende ved vi ikke hvilken fyrste af Jylland denne runesten er et mindesmærke for, men at Jylland på dette tidspunkt har en "fyrste" må give os et fingerpeg om at Jylland nu vægter tungt i rigets samlede styring. Jellingestenene fra år 965 e.Kr., og afbrændingen af Hedeby år 1050 e.Kr. underbygger dette.
Mere kan jeg ikke komme i tanke om lige nu.
mvh
Flemming
Som i de fleste andre tilfælde hvor vi taler forbi hinanden, skyldes forvirringen måske at vi glemmer at afklare rummet "tid" på forhånd.
Jeg er helt enig med dig i, at det nye og indskrænkede Jylland ("Jótland" (oldnordisk) og "Eoto land" (oldengelsk)), ca. fra Ribe til klisterkanalen (Limfjorden), ser ud til at ligge underdrejet fra 400-800 tallet e.Kr.
En del af dette mener jeg vi kan forklare:
1. Götar-folket forlader Jylland, omkring Illerup Ådal, og gør landnám i hvad bliver Götaland ca. år 300-400 e.Kr.
2. Kong Heremód (Scyldinga-æt nr. 12, ca. år 385 e.Kr.) flygter til jyderne (eotenum), jvf. Beowulf-kvadet (sætning 902-3). Tidsrummet er netop i de år hvor det oprindelige Jylland, midt-Jylland, er undervejs til at blive indlemmet i Skjoldungernes samlede vælde under Kong Skjold (Scyldinga-æt nr. 13, ca. år 385-425 e.Kr.). Derfor anses jyderne i samtiden af ”os” stadig som fjenden, jvf. brugen af ”on féonda geweald” (på fjendens vælde) i omtalen af midt-Jylland.
3. De jyske ætters udvandring til Britannien. Det er Wecta (Witta, Vitta, Wihtlaeg, Waegdaeg, ca. år 340-380 e.Kr.), farfader til Hengest, der er ophavsmanden til de senere udvandringer af hans slægt år 449 e.Kr. til Kent, og videre til Isle of Wight.
4. Det kan vises at Götar-sønnerne Hæðcyn (Höðr) og Herebeald (balder) er rejst fra Götaland i tidsrummet før år 497 e.Kr. og er at finde i det nuværende Danmark - Sjælland og Sønderjylland. Det kan også vises at begge sønner gør landnám i Sønderjylland før år 521 e.Kr. omkring Bolderslev, Højer og Haderslev. Dette kan kun lade sig gøre ifald Jylland er ubeboet i samtiden, og mit bud er at dette er tilfældet fra Ejder-strømmen op til Jels.
4. Kong Alfred den Store var lokalkonge af Wessex år 871-899 e.Kr. Han får oversat Bede’s ”Historia Ecclesiastica Gentis Anglorum” (I:15) fra år 731 e.Kr. fra latin til oldengelsk. I den oldengelske oversættelse omskrives Bede’s ”Iutis, Iutarum” til ”Geatum, Geata”. Kong Alfred gennemfører denne omskrivning af Bede fordi han ønsker at læseren skal skelne mellem jyderne i Jylland (Danmark) og jyderne i det sydlige Hampshire. Jyderne i Jylland (Danmark) kalder han Götar og jyderne i det sydlige Hampshire kalder han jyder. Kong Alfred bryder sig ikke om ”os” efter et par mindre sammenstød i tidsrummet år 868-871 e.Kr.
I sidste halvdel af 800 tallet e.Kr. mener jeg derfor vi må have set jysk aktivitet i England.
5. Skivum stenen i Nordjyllands Amt (DR 133) dateret til Jellingetid, dvs. sidste halvdel af 900 tallet, har følgende indskrift i Yngre Futhark:
"....aift : ki-- : (h)in : huþska hon : uas : l(o)nt : mono : baistr : i : ton marku : auk : furstr :"
som jeg omskriver til:
"...efter : ki...... : hin/den : huþska/hødske : han : var : landsmand/lensmand : bedste : i : Danmark : og : fyrste"
Dybt frustrerende ved vi ikke hvilken fyrste af Jylland denne runesten er et mindesmærke for, men at Jylland på dette tidspunkt har en "fyrste" må give os et fingerpeg om at Jylland nu vægter tungt i rigets samlede styring. Jellingestenene fra år 965 e.Kr., og afbrændingen af Hedeby år 1050 e.Kr. underbygger dette.
Mere kan jeg ikke komme i tanke om lige nu.
mvh
Flemming
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Fint, det var den slags runesten, jeg søgte. Desværre er Nationalmuseets runestensmaskine ude af drift, og det vides ikke, hvornår den kommer i gang igen. Så jeg må kigge i din bog, når den engang kommer på biblioteket. Knud var teenager og endnu ikke konge dengang i 1014.Karsten Krambs skrev:Limfjorden var således samlingssted for flåden, hvilket ikke betyder, at det kun var Jyder der drog afsted. Knud den Store hyrede en stor del af sine krigere årene 1014-15 i forbindelse med slaget om England bl.a. fra området ved Mariager Fjord og Randers Fjord, hvilket en række runesten bekræfter (Kilde: Carl Löfving). Der findes 10 runesten i Jylland, 1 på Øerne og 5 i Skåne, med reference til Knuds togter (konteksten fremgår af min bog "Vikingetidens konger").
Jeg benægter ikke, at Limfjordsfolk har været aktive i vikingetoger, men jeg synes stadig det er lidt tyndt med beviser.
”Nævnes skal Tæbring og Karby på øen Mors, der rummer enestående fund på landsplan fra jernalder, vikingetid og middelalder”, skriver den citerede tekst.
http://www.kma-mors.dk/proces/mat/Arbejdsrapport.pdf
Jeg mener at have hørt, at der er fundet et par vikingemønter i Tæbring ned til Visby Bredning, men kan ikke finde noget om det på nettet.
”Forbindelsen til England og Norge understreges af, at de importerede genstande, der er blevet fundet på handelspladsen, og de skikke, der har været fulgt på kirkegården, stort set udelukkende stammer fra England og Sydnorge og ikke fra kontinentet.”
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artike ... Limfjorden
Teksten fra Kristeligt Dagblad år 2000 oser af fred.
Det forekommer mærkeligt, at en englænder har fået en statelig kristen begravelse i vikingetiden ved Limfjorden. Så er han i alt fald ikke kidnappet under tidligere vikingetogter.En kulstof 14-prøve af en grav på den kirkegård, der er fundet i forbindelse med handelspladsen ved Sebbersund, Limfjorden, viser, at den kristne begravelsesskik har været benyttet på stedet fra omkring år 880, altså cirka 70 år før Harald Blaatand ifølge Jellingestenen »gjorde danerne kristne«. Kristendommens tilstedeværelse kan imidlertid sagtens gå længere tilbage, end dateringen viser, påpeger arkæolog Peter Birkedahl, Nibe. Meget tyder på, at kristendommen er kommet til Sebbersund ad samme rute som handelsvarerne, det vil sige over Nordsøen fra den nordlige del af De Britiske Øer. Når den grav, hvis oprindelse med den nu fastslåede datering kan bestemmes til årene omkring 880, har påkaldt sig særlig opmærksomhed, skyldes det både den kristne begravelse, der har fundet sted, og den meget specielle gravtype, som er et utvetydigt vidnesbyrd om engelsk påvirkning. Den begravede, en ældre, kun 150 centimer høj mand, lå på kirkegårdens eneste stenbyggede grav: kløvet granit, dækket med flade stenfliser og tætnet så omhyggeligt med mørtel, at den ved udgravningen var jordfri. Den vestlige ende af graven udgjordes af en stor kridtblok med en udskåret niche til den dødes hoved. I lighed med de øvrige begravede lå han udstrakt på ryggen med armene nede langs siden. Han havde ingen gravgaver, ikke ud over en hasselgren placeret hen over hans bækken. Denne gren skal ifølge Peter Birkedahl opfattes som et symbol på opstandelsen. Graven lå syd for den dengang eksisterende trækirke. Et forhold, der tyder på, at manden har haft en vis status. Han anses for at have været en fremtrædende gejstlig, som har haft noget med kirken i Sebbersund at gøre. Han har været fiskeforsager, og det er slet ikke så irrelevant, som det lyder. Analyser afslører denne i Sebbersund så uhørte forsagelse. Den kan skyldes to ting. At manden led af en ved Limfjorden upraktisk kræsenhed. Eller at han kom fra en kultur uden tradition for at spise fisk. Peter Birkedahl har vanskeligt ved at forestille sig, at et menneske kunne leve i Sebbersund i vikingetiden uden at spise fisk. Dette sammenholdt med den engelske gravtype gør det nærliggende at antage, at manden kom til Sebbersund fra England.
Vikingetogterne sluttede i 1085, da en gigantisk flåde i Limfjorden ikke kunne komme ud i Vesterhavet, formentlig på grund af begyndende tilsanding. Er 1085 ikke den eneste gang, hvor kilderne nævner Limfjorden som vejen til England? Lederen, kong Knud d. 4., blev efterfølgende forfulgt og dræbt foran alteret i en kirke i Odense. Kan gerningsmændene til mordet på Knud og hans 17 hirdmænd have været fra Sjælland, Bornholm, Uppland eller sågar England?
Man må selvfølgelig også se på sagen fra den anden side. Er verdens eneste lokalitet ved navn Tilsted nævnt i forbindelse med vikingeture til England? Tilsted ligger ved den vestlige Limfjord. Tilsted var åbenbart navnet på en betydende viking. Jeg har kun kendskab til ham fra internettet og tilsyneladende er der kun tekster på engelsk om Tilsted, her taget fra wikipedia:
Denne engelske tekst kan selvfølgelig være et falsum lavet i 2007 af kammerater til brødrene Rune, Malte og Tajs fra den meget lille by Tilsted, men Nationalmuseets maskine med runeindskrifter er jo ude af drift, så det er ikke let at finde ud af, om der findes en sådan runesten i Roskilde. Men hvis teksten er reel nok, så kan vi mindes folkevisen fra det 13. århundrede om Ebbe Skammelsøn, født cirka 1170 på gården Nordentoft, der ligger to-tre kilometer fra Tilsted Kirke. Ebbe Skammelsøns far var rig og Ebbe selv tjente i kongens gård. Gad vide om Ebbes far, der hed Skammel, havde arvet penge fra vikingetogter?”The best known clan of Vikings was the Tilsted Clan. Its leader, Tilsted "The Grey", was one of Sweyn Forkbeard's most beloved chieftains. It was Tilsted who, in 991, led the fierce Danish assault at the Battle of Maldon in Essex, which persuaded Archbishop Sigeric of Canterbury to advise King Aethelred to buy off the Danes for the sum of ten thousand pounds. Three years later in 994, Sweyn Forkbeard and Olaf Trygvason returned to lay siege to London. Though the raid was unsuccessful, legend has it that it was the sight of Tilsted in the midst of the Viking army that convinced the Anglo-Saxons to buy off the Danes once again. The amount of silver paid impressed the Danes with the idea that it was more profitable to extort payments from the English than to take whatever booty they could plunder. Tilsted stayed loyal to Sweyn Forkbeard and died in 1013, after having sailed up the rivers Humber and Trent with Sweyn Forkbeard and his son Cnute, for Sweyn to be accepted as king of the Danelaw. In Denmark, his sons raised a rune stone as a memorial at his homestead in Roskilde”. (And Rune, Malte and Tajs had the stone erected in memory of their father. He had taken two payments and many female thralls in England. May he be seated next to Odin in the great hall.)
Re: Hvorfra kom The Danish Vikings?
Århus-biskoppen på vikingetogtOdinkarr skrev: Skivum stenen i Nordjyllands Amt (DR 133) dateret til Jellingetid, dvs. sidste halvdel af 900 tallet, har følgende indskrift i Yngre Futhark:
"....aift : ki-- : (h)in : huþska hon : uas : l(o)nt : mono : baistr : i : ton marku : auk : furstr :"
som jeg omskriver til:
"...efter : ki...... : hin/den : huþska/hødske : han : var : landsmand/lensmand : bedste : i : Danmark : og : fyrste"
Dybt frustrerende ved vi ikke hvilken fyrste af Jylland denne runesten er et mindesmærke for, men at Jylland på dette tidspunkt har en "fyrste" må give os et fingerpeg om at Jylland nu vægter tungt i rigets samlede styring.
"Omkring 1060 blev Århus igen bispesæde under Sven Estridsen. Biskoppen hed på det tidspunkt Kristian, og han deltog i angrebet på England i 1069. Kirkens mænd var også magtfulde mænd udenfor kirken og deltog som regel i kongens felttog". (Kilde: Vikingeskibsmuseet, Roskilde).
Det var godt nok efter 1066, men med på turen må biskoppen jo have været - som angriber. Og det reklamerer Århus ikke meget med.