Vad hände på 500-talet ? Hemvändare ?

[Troels]

Jeg skal ikke bruge rygdunk, da jeg netop konstaterer, at den nuværende arkeologi ikke kan løse problemet endeligt. Jeg interesserer mig primært for historien og konstaterer blot, at arkæologernes afvisning af herulerne ikke holder. Jeg har ingen ambitioner om eller forudsætninger for at foretage detaljerede arkæologiske analyser. Jeg synes i stedet, at arkaeologerne burde sætte sig ind i problemstillingen, inden en arkeolog eller DNA-forsker gør deres konklusioner til grin.

Jeg skriver ikke, at Suehans boede i Uppland - det ved jeg ikke, da vi også har suitidi - men der er ingen tvivl om, at Jordanes remsede op fra Halogaland og langs handelsruten ind over Kjølen ned langs Sveriges østkyst, hvorefter han gik op langs Kattegatkysten til Sydnorge - og det er tilstrækkeligt til det ræsonnement, jeg omtalte, da vi har daner og göter som fixpunkter. Det vil så indebære, at Suehans ender omkring Uppland eller nord herfor, mens det unavngivne folk ender omkring Högom.

[Troels]

Det må være helt klart, at Cassiodorus manipulerede med goternes og Theodoriks baggrund. Det havde internationale historikere og arkæologer konstateret længe inden Arne Søby skrev sin weibullianske disputats. Jordanes skrev på grundlag af Cassiodorus i Konstantinopel, hvad han selv erkendte. Det gælder bl.a. det nordiske afsnit, som Cassiodorus ikke havde noget motiv til at manipulere, som bl.a. Søby konstaterer om goterhistorien, men ifølge forskerne viser grammatikken, at de fem ord om herulerne er indsat efterfølgende i Cassiodorus' tekst af Jordanes - altså på det tidspunkt, hvor Datius kom til Balkan - et emne som Arne Søby slet ikke har behandlet.

Jeg har ikke fået den opfattelse, at Cassiodorus her er den store digter. Problemet er, at Jordanes refererer til Cassiodorus som kilde, men en sådan kilde er aldrig fundet - ikke engang i afskrifter. Med hensyn til Arne Søby Christensen er dennes værk internationalt anerkendt og multiple citeret.

Jeg ved ikke, hvor du vil hen med det indlæg, men det er da ikke unormalt, at den tids bøger er forsvundet. Cassiodorus var ikke digter men kansler, og synes at have skullet give Theodorik dennes adkomst til tronen. Værket kendes, som du siger, kun i Jordanes delvise afskrift - men det er egentlig underordnet i min sammenhæng, om noget af teksten er Jordanes' egen. Til gengæld har vi hans samling af Theodoriks breve.

Som du ved og citerer, har jeg flere gange brugt Søbys weibullianske etuder, som også citeres i udlandet som en skandinav, der afviser goternes gamle oprindelsesmyte.

[Karsten Krambs]

Både bataverne og vestherulerne boede ved Rhinmundingen og nordpå i Frisien. Vestherulerne optrådte ifølge Ammianus Marcellinus sammen med bataverne i England i 300-tallet, hvor der også er enkelte spor af bataverne ved Hadrians mur. Herulerne adskilte sig ikke arkæologisk fra de stammer, de optrådte sammen med, da de var typiske lejesoldater, som boede hos andre folk.

Fra de romerske skrifter véd vi, at kejser Theodosius flyttede Julians auxilia-tropper til Gesoriacum (Boulogne). Der er tale om hjælpetropper nævnt som Jovii, Victores, sammen med Batavi og Heruli. Senere, omkring år 360 udbrød der uro ved Hadrians mur, hvor Skotter og Piktere gjorde udfald. Tilsyneladende en mindre opstand, da der kun blev videresendt to enheder af moesians sammen med en styrke bestående af bataver og heruler. Desværre beretter Ammianus ikke om, hvor hurtigt problemet blev løst. Et skøn er, at der var tale om en lokal revolte og at den romerske hjælpestyrke kun var udstationeret her i kort tid. Det kan samtidig forklare de manglende epitafier.

Dine 'typiske lejesoldater' er hjælpetropper - auxilia, oprindeligt betegnelse for de soldater, forbundfællerne stillede til de romerske krige, senere for de soldater, romerne hvervede i det fremmede, og som stod under romersk overkommando. Disse auxilia blev rekrutteret lokalt, dog indførte Vespasian den regel, at de skulle gøre tjeneste i en anden provins end dér, hvor soldaterne var født. Der kan differentieres på to forskellige typer auxilia, hvor den ene er en kohort-Auxilia og den anden en numerus-Auxilia. Sidstnævnte adskiller sig ved, at det er tilladt at bære sit eget tøj og personlige våben. En numerus-Auxilia enhed skiller sig desuden ved, at være rekrutteret fra samme etniske gruppe i forhold til en kohort-Auxilia. Det ses tydeligt af stammenavnene på de etniske enheder.

[Brage]

Jeg skal ikke bruge rygdunk, da jeg netop konstaterer, at den nuværende arkeologi ikke kan løse problemet endeligt. Jeg interesserer mig primært for historien og konstaterer blot, at arkæologernes afvisning af herulerne ikke holder. Jeg har ingen ambitioner om eller forudsætninger for at foretage detaljerede arkæologiske analyser. Jeg synes i stedet, at arkaeologerne burde sætte sig ind i problemstillingen, inden en arkeolog eller DNA-forsker gør deres konklusioner til grin.

Jeg skriver ikke, at Suehans boede i Uppland - det ved jeg ikke, da vi også har suitidi - men der er ingen tvivl om, at Jordanes remsede op fra Halogaland og langs handelsruten ind over Kjølen ned langs Sveriges østkyst, hvorefter han gik op langs Kattegatkysten til Sydnorge - og det er tilstrækkeligt til det ræsonnement, jeg omtalte, da vi har daner og göter som fixpunkter. Det vil så indebære, at Suehans ender omkring Uppland eller nord herfor, mens det unavngivne folk ender omkring Högom.

Jag är enig med dig om att den etablerade forskningen kanske borde intressera sig för herulerna, och i vilket fall inte tämligen kategoriskt avvisa dom. Som sagt, en svag borg behöver vildsinta försvarare....

Vad gäller Jordanes så går inget sådant du nämner att utläsa med tydlighet i Getica. Dessutom fördes på Arkeologiforum en ganska intressant diskussion om vad Jordanes egentligen skrev och vad som var översättarnas egna tolkningar. Jag vet inte hur man ska förhålla sig till den, men det är i vilket fall tänkvärt.

[Troels]

Både bataverne og vestherulerne boede ved Rhinmundingen og nordpå i Frisien. Vestherulerne optrådte ifølge Ammianus Marcellinus sammen med bataverne i England i 300-tallet, hvor der også er enkelte spor af bataverne ved Hadrians mur. Herulerne adskilte sig ikke arkæologisk fra de stammer, de optrådte sammen med, da de var typiske lejesoldater, som boede hos andre folk.

Fra de romerske skrifter véd vi, at kejser Theodosius flyttede Julians auxilia-tropper til Gesoriacum (Boulogne). Der er tale om hjælpetropper nævnt som Jovii, Victores, sammen med Batavi og Heruli. Senere, omkring år 360 udbrød der uro ved Hadrians mur, hvor Skotter og Piktere gjorde udfald. Tilsyneladende en mindre opstand, da der kun blev videresent to enheder af Moesians sammen med en styrke bestående af bataver og heruler. Desværre beretter Ammianus ikke om, hvor hurtigt problemet blev løst. Et skøn er, at der var tale om en lokal revolte og at den romerske hjælpestyrke kun var udstationeret her i kort tid. Det kan samtidig forklare de manglende epitafier.

Dine 'typiske lejesoldater' er hjælpetropper - auxilia, oprindeligt betegnelse for de soldater, forbundfællerne stillede til de romerske krige, senere for de soldater, romerne hvervede i det fremmede, og som stod under romersk overkommando. Disse auxilia blev rekrutteret lokalt, dog indførte Vespasian den regel, at de skulle gøre tjeneste i en anden provins end dér, hvor soldaterne var født. Der kan differentieres på to forskellige typer auxilia, hvor den ene er en kohort-Auxilia og den anden en numerus-Auxilia. Sidstnævnte adskiller sig ved, at det er tilladt at bære sit eget tøj og personlige våben. En numerus-Auxilia enhed skiller sig desuden ved, at være rekrutteret fra samme etniske gruppe i forhold til en kohort-Auxilia. Det ses tydeligt af stammenavnene på de etniske enheder.

Ganske rigtigt - Vestherulerne var normalt auxilii. De var kendt som et letbenet fodfolk, der stort set ikke benyttede beskyttende udrustning - de kæmpede som de senere nordiske berserker. De blev nævnt mange gange sammen med bataverne - bl.a. også som auxilia palatinae af Ammanius - dvs. paladsgardens støttetropper. Da du fra din surfen nævner den senere kejser Julians auxilia, batavi og heruler, glemmer du at nævne, at han ikke ville aflevere dem til kejseren til hans felttog mod partherne med den undskyldning, at han havde lovet ikke at sende dem til den modsatte side af Alperne. Nogle af dem havde dog base i Constanza. Hvor vil du hen? Vil du påstå, at de ikke var lejesoldater?

Senere udgjorde de hovedstyrken blandt Odoakers folk, da han afsatte den sidste vestromerske kejser, men vi ved ikke, om det var vestheruler eller østheruler eller begge.

Og hvem siger, at man skal finde epitafier ved Hadrians mur fra hedninge uden skriftsprog som herulerne, fordi man finder enkelte minder om bataverne?

[Troels]

Vad gäller Jordanes så går inget sådant du nämner att utläsa med tydlighet i Getica. Dessutom fördes på Arkeologiforum en ganska intressant diskussion om vad Jordanes egentligen skrev och vad som var översättarnas egna tolkningar. Jag vet inte hur man ska förhålla sig till den, men det är i vilket fall tänkvärt.

Jeg så diskussionen om oversættelsen på Arkæologiforum, men foretrak at teste mine spørgsmål på de østrigske historikere og latinkyndige i stedet for svenske amatørarkæologer, som ikke kan slippe deres gamle kæpheste. Resultatet fremgår af kapitel 1.1.1.1-2 i min PDF-udgave og er et mere omfattende historisk ræsonnement end en simpel latinoversættelse. I øvrigt anså allerede Lauritz Weibull og siden Lars Lönnroth de få ord om herulerne for en samtidig begivenhed, så den rent sproglige kritik af de gamle oversættelser er der ikke noget nyt i. Det er beskæmmende, at så mange både professionelle og amatører stadig kan hoppe på og holde fast i den gamle misforståelse fra 1783, selv om dens indre logik slet ikke kan holde sammen.

[Brage]

Vad gäller Jordanes så går inget sådant du nämner att utläsa med tydlighet i Getica. Dessutom fördes på Arkeologiforum en ganska intressant diskussion om vad Jordanes egentligen skrev och vad som var översättarnas egna tolkningar. Jag vet inte hur man ska förhålla sig till den, men det är i vilket fall tänkvärt.

Jeg så diskussionen om oversættelsen på Arkæologiforum, men foretrak at teste mine spørgsmål på de østrigske historikere og latinkyndige i stedet for svenske amatørarkæologer, som ikke kan slippe deres gamle kæpheste. Resultatet fremgår af kapitel 1.1.1.1-2 i min PDF-udgave og er et mere omfattende historisk ræsonnement end en simpel latinoversættelse. I øvrigt anså allerede Lauritz Weibull og siden Lars Lönnroth de få ord om herulerne for en samtidig begivenhed, så den rent sproglige kritik af de gamle oversættelser er der ikke noget nyt i. Det er beskæmmende, at så mange både professionelle og amatører stadig kan hoppe på og holde fast i den gamle misforståelse fra 1783, selv om dens indre logik slet ikke kan holde sammen.

Det är ett dilemma som tynger ämnet. Alla försvarar sina lösa punkter med att det är en arbetshypotes, men ytterst få är villiga att arbeta med dem. När såg vi senast någon, etablerad eller amatör, som sa " ok, då ändrar jag detta och tar ett nytt tag"? Såväl forskning som debatt liknar allt som oftast mer boxning än kommunikation....

Det blir inte bättre av att man sen väljer vem man ska lyssna på utan att istället försöka få fram så mycket som möjligt. Om man intresserar sig och söker upp fortsättningen på nämnda diskussion, så har ju latinkunniga och etablerade historiker gett sitt instämmande. Jag kan inte själv avgöra riktigheten, men vet att inte vfärda det direkt. Och så pass kan jag vår Jordanes att jag ser att du faktiskt inte återger vad han skriver, utan vad du förmodligen tror han menar. I fallet en avsevärd skillnad! Så vida och obundna tolkningar är allt för enkelt avfärdade som underlag.

Ämnet är som sagt intressant, men uppenbarligen i olika läger låst i prestige eller omotiverad övertygelse.

[Valdemar Sappi]

Ämnet är som sagt intressant, men uppenbarligen i olika läger låst i prestige eller omotiverad övertygelse.

Har Brage rätt? Är både etablerade och amatörer lika fastlåsta? Lika oförmögna att ifrågasätta sina egna arbetshypoteser?
Eller kommer vi i denna tråd äntligen, efter år av fastlåsningar, att få se ett givande och ett tagande? Tja, kanske.

Kommer vi få se: " ok, då ändrar jag detta och tar ett nytt tag"?!
Okunnig som jag är i det mesta i denna period kan jag bara sitta på åskådarbänk och hoppas på ett litet under.

[Troels]

Det är ett dilemma som tynger ämnet. Alla försvarar sina lösa punkter med att det är en arbetshypotes, men ytterst få är villiga att arbeta med dem. När såg vi senast någon, etablerad eller amatör, som sa " ok, då ändrar jag detta och tar ett nytt tag"? Såväl forskning som debatt liknar allt som oftast mer boxning än kommunikation....

Det blir inte bättre av att man sen väljer vem man ska lyssna på utan att istället försöka få fram så mycket som möjligt. Om man intresserar sig och söker upp fortsättningen på nämnda diskussion, så har ju latinkunniga och etablerade historiker gett sitt instämmande. Jag kan inte själv avgöra riktigheten, men vet att inte vfärda det direkt. Och så pass kan jag vår Jordanes att jag ser att du faktiskt inte återger vad han skriver, utan vad du förmodligen tror han menar. I fallet en avsevärd skillnad! Så vida och obundna tolkningar är allt för enkelt avfärdade som underlag.

Ämnet är som sagt intressant, men uppenbarligen i olika läger låst i prestige eller omotiverad övertygelse.

Så galt er det vel heller ikke altid.

Jeg er fornyligt her på tråden om "Jellingdynastiet - en illusion" - med citater fra en bog, jeg skrev for 11 år siden - blevet hånet og kritiseret for, at jeg i min seneste artikel i marts fremkom med et andet resultat end i den gamle bog. Jeg var imidlertid blevet klogere - havde fundet årsagen til manipulationen bag kilderne. Derfor skrev jeg artiklen om resultatet, som historikerne havde diskuteret i 100 år og lagde en ny korrigeret PDF-udgave af bogen på nettet - og det har jeg det ganske godt med. Det samme gælder Jordanes/hjemvender-spørgsmålet, hvor jeg oprindeligt troede, at det var goterne, der vendte hjem, og siden i min første udgave skrev, at herulerne oprindeligt kom fra Sjælland, hvor de blev bortjaget af svenske daner - på grundlag af Lotte Hedeagers bind i Danmarks historie. Også her blev jeg klogere, da jeg diskuterede spørgsmålet internationalt og begyndte at analysere kildemiljøets indre logik nærmere - ikke bare oversættelsen, som ikke er mit felt.

Men jeg er selvfølgelig heller ikke en professor/forsker, hvis position skyldes en disputats, jeg skrev i min ungdom - en position jeg siden skulle forsvare. Mine forsvar af min kildekritik skete i et ganske andet fag, hvor man kunne nå at blive indhentet af fakta. Dette er nok en del af årsagen til trægheden i det akademiske system i de humanistiske fag. Et andet problem er, at man rapporterer og derefter kæmper for sin opfattelse af det "sande" svar. Man rapporterer normalt ikke usikkerhed, som en naturlig del af resultatet, hvilket ville gøre det lettere "at blive klogere".

Hvad er det i øvrigt konkret, du mener, at jeg återger forkert?

[Brage]

Det är ju ett glädjande exempel på ett undantag Troels. Som du vet är det långt ifrån vanligt att så sker, och framförallt så är det ytterst ovanligt att någon ändrar sig i en diskussion och erkänner det öppet. Det gäller såväl amatör som akademiker.

Det jag påpekade rörande Jordanes var alltså att du använder Jordanes referens men har manipulerat innebörden i hans text. Du skrev

Netop Uppsala havde en ekspanderende økonomi på den tid på grund af skindhandlen nordfra og jernet, og Jordanes fortæller, hvordan de svenske "bjergfolk" angreb de velhavende, så det har været oplagt for svearnes konge at "leje" nogle af de ankomne herulske elitesoldater, som var frygtede sydpå.

Du korrigerade sedan Uppsala till Uppland.

Det innebär att ditt argument säger att Uppland hade en särställning inom skinn- och järnhandel. Detta saknar redovisad empiri. I sammanhanget refererar du till Jordanes omnämnande av Suehans, men Jordanes ger ingen sådan information. Inte heller kan man med hjälp av andra källor av likartad värde dra slutsatsen att Jordanes Suehans skulle motsvaras specifikt av Upplänningar vilket skulle stödja ditt påstående. Sen säger du också i samma sammanhang att svenska bergsfolk angriper de välmående svearna (därmed likställs svear med suehans) varför deras kung skulle anlita heruler. Jordanes skriver inget sådant i direkt samband med Suehans, de enda angrepp Jordanes nämner är de som drabbar Theustes, Vagoth, Bergio, Hallin och Liothida, vilka bor på bördiga slätter. Ingenting sägs om vilka det är som anfaller.

Det citerade stycket kan alltså inte alls tillskrivas Jordanes. Det måste tillskrivas någon annan som du ej namngivit, och är förmodligen av långt senare datum. Källvärdet är då i praktiken obefintligt och din hypotes skulle i själva verket framstå som starkare om du uteslöt detta.

Jag vill igen påpeka att grundhypotesen är mycket intressant, om man antar att herulerna faktiskt kom hit så borde det ha haft konsekvenser.

[Troels]

Jeg uddybede den hurtige forklaring i en efterfølgende mail, hvor jeg også direkte citerede den relevante del af Mierows oversættelse.

Jeg konstaterede i Jordanes tekst
1. - at skindhandelen fra Norland var vigtig i Jordanes øjne.
2. - at Jordanes citerede i geografisk rækkefølge, hvor suehans med de prægtige heste kom lige efter skindindsamlerne.
3. - at svearne boede, hvor de kunne kontrollere denne handelsrute fra nord som herulerne i Mähren.
4. - at folkene omkring de "bördige" sletter havde for vane at angribe folkene på sletterne.

Vi ved ikke, om svearne var suehans eller suetidi, men det er oplagt, at folkene langs handelsruten havde fordel af den - at den genererede værdi. Vi får tillige at vide, at rigdomscentrene i Scandia blev angrebet af de omliggende folk.

Når vi nu ved, at herulerne kom, er det også oplagt at lede efter udslag af den adfærd, de viste sydpå - dvs. erobre den indkomstgenererende position eller tage lejesoldatarbejde hos dem, der holdt den - altså svearne. De anede antageligt ikke noget om landbrug. Det betyder ikke, at herulerne gjorde det, men det er den mest sandsynlige forklaring på, hvor de drog hen. Resten må pt. være arkeologi - og den peger tilfældigvis også på Uppsala/Uppland, som det mest sandsynlige sted - især da vi ved, at de var værd at søge en kongskandidat hos i 548.

[Karsten Krambs]

Det må være helt klart, at Cassiodorus manipulerede med goternes og Theodoriks baggrund. Det havde internationale historikere og arkæologer konstateret længe inden Arne Søby skrev sin weibullianske disputats. Jordanes skrev på grundlag af Cassiodorus i Konstantinopel, hvad han selv erkendte. Det gælder bl.a. det nordiske afsnit, som Cassiodorus ikke havde noget motiv til at manipulere, som bl.a. Søby konstaterer om goterhistorien, men ifølge forskerne viser grammatikken, at de fem ord om herulerne er indsat efterfølgende i Cassiodorus' tekst af Jordanes - altså på det tidspunkt, hvor Datius kom til Balkan - et emne som Arne Søby slet ikke har behandlet.

Jeg har ikke fået den opfattelse, at Cassiodorus her er den store digter. Problemet er, at Jordanes refererer til Cassiodorus som kilde, men en sådan kilde er aldrig fundet - ikke engang i afskrifter. Med hensyn til Arne Søby Christensen er dennes værk internationalt anerkendt og multiple citeret.

Jeg ved ikke, hvor du vil hen med det indlæg, men det er da ikke unormalt, at den tids bøger er forsvundet. Cassiodorus var ikke digter men kansler, og synes at have skullet give Theodorik dennes adkomst til tronen. Værket kendes, som du siger, kun i Jordanes delvise afskrift - men det er egentlig underordnet i min sammenhæng, om noget af teksten er Jordanes' egen. Til gengæld har vi hans samling af Theodoriks breve.
Som du ved og citerer, har jeg flere gange brugt Søbys weibullianske etuder, som også citeres i udlandet som en skandinav, der afviser goternes gamle oprindelsesmyte.

Jeg skrev følgende om Cassiodorus - ('digter' var nu mere møntet på Jordanes).

Cassiodorus arbejdede som statsmand for Theoderik den Store og var samtidig forfatter. Hvis han virkelig skrev et værk om goterne, er det kun bevaret i Jordanes' forkortede bearbejdelse. Cassiodorus nød stor anerkendelse både som politiker og som skribent. Han trak sig tilbage i et siciliansk munkekloster samtidig med Geticas tilblivelse.

I forsættelse af ovenstående citerede tekst skriver Peter Andersen Vinilandicus side 485: "Det kan have foranlediget Jordanes til at opdigte en fræk kildefiktion."

Ingen tvivl om at kildekritikken generelt har givet Jordanes det røde kort - og skal han med tilbage i spillet må det i hvert enkelt tilfælde bevises. Her nytter det ikke at kalde Arne Søby Christensens Ph.d. for 'sin weibullianske disputats', fordi Søby ikke understøtter ens egne studier og holdninger. Men Søbys Ph.d. har tydeligt (weibulliansk) modarbejdet dine analyser; jeg ser tilmed at det har været nødvendigt at hente inspriration hos sydeuropæiske universiteter. Udmærket. Af og til refererer du til Cassiodorus, hvor det i virkeligheden er Jordanes tekst du refererer. Nok grundet lidt hastværk - men at fortælle os at Cassiodorus ikke havde noget motiv til at manipulere de nordiske oplysninger er vist helt din egen holdning og stil. Læs lige mine tidligere citater fra dansk forskning - én gang til.

viewtopic.php?f=36&t=45452&start=240#p745823

Jeg gentager gerne: den påståede tekst af Cassiodorus som Jordanes refererer til, eksisterer ikke fysisk, hvilket samtidig med Søbys disputat påvirker Jordanes troværdighed.

[Brage]

Vi närmar oss Troels

Jordanes säger inget om att skinnen kom från Norrland. Han sätter dom i samband med Suehans, men beskriver inte närmare var dom kom ifrån.
Norrland är ändå ett rimligt antagande eftersom vi vet att där finns särskilda förutsättningar för fina skinn. Då är det också rimligt att anta att Suehans finns någonstans mellan Norrland och Mähren, begränsat till Skandinavien. Det innefattar då i stort sett hela dagens Sverige. Det går alltså inte utifrån Jordanes ens med gjorda antaganden att begränsa sig till Uppland eller ens Mälardalen.

När det gäller angriparna av folket på de bördiga slätterna så vet vi inte varifrån de kom, dom kanske kom från andra sidan havet... dom kan ändå duga som referens för att Skandinavien i stort var drabbat av angrepp.


Ditt resonemang om Jordanes har alltså tappat sin specifika anknytning till Uppland, så kvar står den uppländska arkeologin. Visst är den speciell och storartad, men det finns ingenting i den som påvisar en sveakung där på 500-talet. Vi kan alltså inte utgå från att det fanns en sådan där.

Den miljö du placerar herulerna i kan alltså med goda belägg sägas vara uppdiktad. Det är just den miljön jag avsett när jag berört den etablerade forskningens dåligt underbyggda slutsatser.

[Brage]

Angående Jordanes som källa menar Söby att den gotiska historia han beskriver är en myt som inte kan vara sann. Det i sig innebär ju inte att Jordanes som källa är värdelös. Apropå att få ut vad man önskar ur en text alltså...

[Karsten Krambs]

Angående Jordanes som källa menar Söby att den gotiska historia han beskriver är en myt som inte kan vara sann. Det i sig innebär ju inte att Jordanes som källa är värdelös. Apropå att få ut vad man önskar ur en text alltså...

Enig. Peter Andersen skriver ganske rigtigt at, "Getica er den vigtigste kilde til goternes historie, men den er yderst upålidelig."