Hvorfra kom The Danish Vikings?

[Jan Eskildsen]

Jeg har ikke megen forstand på grave, men kender teksten på Rökstenen, der sammen med Sparlösastenen og fund i Finnestorp indikerer en form for sammenhæng mellem Ravenna, Theodorik, Rom og vores breddegrader.
http://www.finnestorp.se

[Karsten Krambs]

De nye brandgravsskikke i Mälarregionen er diamentralt modsat herulernes gamle skikke, idet der slet ikke er brandgrave de steder, hvor de opererede i Sydeuropa. Når Procopios kunne fortælle om de hedenske herulere, som brændte deres døde på store bål, må det altså være de hedenske herulere i Norden, han har hørt om. Herulerne må have gennemført en ændring af deres begravelsesskik, da blev integreret i Norden, hvilket kan have forbindelse med de generelle ændringer af begravelsesskikkene i Norden, som konstateres arkæologisk på det tidspunkt.

Hmm, man ændrer vel ikke bare sådan gravskik? Hvis herulerne ikke dyrkede ligbrænding er de vel ude af betragtning som "nordiske" indvandere?

Fra bogen ”Herulerna – det bortglömda folket”, af Stina Helmersson & Uno Röndahl.

I bogen fortælles at herulerne er et folk eller et samfundslag, der i 200-500-årene e.Kr. optrådte på den europæiske scene, ofte i forbindelse med de samtidige gotere.

Uno Röndahl mener at herulerne havde skandinavisk oprindelse og bygger dette bl.a. på udsagn hos Jordanes. De optrådte med vikinge-adfærd langs atlanterhavskysten, i Sortehavet og ud langs ægæerhavskysterne og ved de dodekanesiske øer, bl.a. Rhodos. Nogle heruler gik i romersk krigstjeneste, mens andre blev tvangsindlemmet som krigere (ryttere?) i det hunniske storvælde omkring år 400 e.Kr.

Ca. 510 e.Kr. drog nogle heruler nordpå efter at have lidt militært nederlag i det ungarske lavland. De passerede, hedder det, uden om danerne, velsagtens østenom, måske fra Oder-mundingen og forbi Bornholm. Uno Röndahl fortæller, at nogle af disse hjemvendende heruler slog sig ned i det nordøstlige Skåne. Runestenene på Lister Land i det ældre 24-bogstavers futhark-alfabet bruges blandt meget andet som indicium for dette. Siden satte nogle heruler kursen videre nordpå, og spor efter denne migration kan - efter Uno Röndahls mening - findes i de rigt udstyrede grave i Vendel og Valsgärde i Upland fra "vendeltid " (svarer nogenlunde til merovingertid). Via landskabet Medelpad (gravene i Högom) nåede heruler til Trøndelag i Norge og endelig til Island.

Uno Röndahl fortæller videre, at herulerne i Skandinavien "forsvandt " ved at indgå i de senere begreber "daner " og "sveer ", og at meget i det danske sagnstof i virkeligheden er af herulisk oprindelse.

Stina Helmersson & Uno Röndahl: Herulerna – det bortglömda folket.
Epona Förlag, 2005. 260 s. ISBN 91 972250 6 1.
Tryck: CopyGraf AB, Bräkne-Hoby.

[Jan Eskildsen]

Den tekst, du citerer, er vist ikke fra bogen, men fra en omtale af den. Uno Röndahl er mig bekendt kriminalbetjent. Er det meningen vi skal tro mere på ham end på Troels Brandt, der også er lægmand?

[Jan Eskildsen]

Der står også om heruler på dette link:
viewtopic.php?f=24&t=30009&start=15

[Karsten Krambs]

Den tekst, du citerer, er vist ikke fra bogen, men fra en omtale af den. Uno Röndahl er mig bekendt kriminalbetjent. Er det meningen vi skal tro mere på ham end på Troels Brandt, der også er lægmand?

Jep, fra omtalen. Altid rart at få flere input til vurdering. Den ene af forfatterne har besøgt en islandsk historiker. Jo flere indfaldsvinkler – desto bedre - og med mit ringe kendskab til herulere er alt velkommen. Jeg går ud fra at forfatterne har udført det fornødne research arbejde. Forøvrigt er både du og jeg lægmænd.

hilsen karsten

[Jan Eskildsen]

Ja, vi er alle lægmænd. Og jeg aner intet om herulerne.

[Karsten Krambs]

Jeg har ikke megen forstand på grave, men kender teksten på Rökstenen, der sammen med Sparlösastenen og fund i Finnestorp indikerer en form for sammenhæng mellem Ravenna, Theodorik, Rom og vores breddegrader. http://www.finnestorp.se

Rigtig spændende og interessant link med uddybende omtale af de mange mosefund. Måske typiske ofringer af moselig og våben? Jeg har påført lidt årstal på den refererede tekst.

De visar att det från Kristi födelse och upp till 600 år framåt i tiden skedde upprepade offerhandlingar i våtmarken vid Finnestorp.
Det förekommer skelettdelar av människa och fyra av dessa har analyserats med kol 14 metoden. Två av dessa har kol 14 daterats till folkvandringstid (400-550 e.kr.) medan de båda andra benresterna har daterats till tidsperioden innan folkvandringstid, det vill säga romersk järnålder (1-400 e.kr.).
De tre kol 14 daterade skelettdelarna från häst har alla daterats till folkvandringstid (400-550 e.kr.).

//karsten

[Jan Eskildsen]

Holdet bag udgravningerne tog på en rejse til Ravenna, da de havde gravet en masse ud, jeg tror det var sidste år. Måske ligger det stadig på siden, som er udvidet kraftigt, siden jeg var der sidst.

Her er mere heruli
http://www.britannica.com/EBchecked/topic/263960/Heruli

[Jan Eskildsen]

Mere heruli
http://finnestorpsvanner.blogg.se/

[Jan Eskildsen]

http://gotiskaklubben.wordpress.com/200 ... ingsmyten/

[Karsten Krambs]

Mere heruli http://finnestorpsvanner.blogg.se/

Arianere. Jeg noterede mig denne sætning af Ingemar Nordgren -

Vesigoterna i Gutþiuða, Dacien, får i stället lov av kejsar Valens att korsa den romerska gränsen, limes, mot att de antar den arianska kristendomen. De har tidigare militärt ställt upp med hjälpstyrkor till romarna och de hade med tiden blivit beroende av romersk import av både livsmedel och andra produkter. 376 korsade de flesta av dem limes och blev utlovade ett bra underhåll av romarna i utbyte mot deras tjänster.

[Karsten Krambs]

Hej Jan,

Jeg tror jeg overlader det til fagfolket, at gå dybere ind i problemstillingerne omkring Goternes og Herulernes mange knudrede forbindelser.

Det eneste jeg stadig savner en forklaring på er, hvorfor ariansk kristne goter (fra anden halvdel af 300-tallet) senere dyrker asatroen, hedensk gravskik og afholder ceremonielle moseofringer.

Det er der nok også en forklaring på

Hilsen
Karsten

[Jan Eskildsen]

Jeg har et løbende projekt i gang, hvor en bestemt gravtype fra jernalderen registreres.

I jernalderen opstod en ny type brandgrave i Skandinavien af form som en trekant, også kaldet treodder, tretakker eller treuddar. De først registrerede trekanter er fra omkring år 400 e.kr. og har form som en trekant med lige sider omkranset af lave randsten. Denne form ændrer sig i løbet af 400-500-tallet – designmæssigt - til en trekant med indbuede sider, som en stjerneformet gravhøj.

Mine foreløbige registreringer viser trekantede grave på de Nordfrisiske øer, i Thy og omegn, langs Norges vestkyst til Trondheim, i Vest- & Østfold samt Bohuslän og Blekinge. En del registreringer mangler stadig for resten af de svenske landskaber, for at få et helhedsbillede af spredningen af gravtypen. Dog er jeg pt. bekendt med at trekanter findes i området omkring Birka i Mälaren samt rigtig mange på Öland. På Gotland og nordøst for søen ”Fardumeträsk” findes to mindre gravfelter med spor efter en trekantet grav - ellers ingen andre trekanter på øen. De største gravpladser med trekanter (registreret indtil nu) er i brug til kort før år 1000.

Interessant er det, at de trekantede brandgrave - af flere - kædes sammen med jernalderens aristokrati og samtidig viser gravpladsernes beliggenhed en tæt forbindelse med senere historiske hændelser i vikingetid.

Flere af de største bopladser har haft tidligere beboere fra ældre jernalder, hvilket en række gravhøje og stendysser viser – men ingen trekanter. Af uforklarlige grunde forlades de fleste af pladserne igen i 400-tallet, dog enkelte først i 500-600-tallet. På enkelte bopladser bor de første indvandrere parallelt med de nye fra 400-tallet - hvorefter de første indvandrere åbenbart forlader pladsen efter en tid. Forskerne anser ikke at en reel slægtsforbindelse mellem de nye og gamle brugere af gravpladsen er til stede (usikker).

Taler vi om ét folk - f.x. Goterne - eller om flere germanske stammefolk, der havde adopteret samme tro og gravform? Og hvorfor ser vi ikke denne type gravform f.x. i Europa?

Hvis der er tale om indvandrede Goter har jeg denne foreløbige og uforpligtende tese –

En mulighed er, at kravet - fra goternes aristokrati - om at konvertere til arianere, fik flere gotiske fraktioner til at begive sig på en folkevandring til Skandinavien før år 400. En bevidst afstandstagen til den arianske tro var måske en del af disse goters stræben for, at bevare deres egen selvstændig og identitet. Måske afspejler en ny gravskik i Skandinavien fra 400-tallet og op til lidt før år 1000, denne nye identitet?

Tilstanden kan ændre sig i det videre registreringsforløb og hvis jeg har overset nogle gravpladser, hører jeg det gerne. Se mine foreløbige registreringer her –

http://www.vikingetidenskonger.dk/artikel-3/

Måske skulle du søge på Øland. Se også heftet Forhistoriske Interesser af Finn Ole S. Nielsen, s40, hvor en sådan grav er markeret på Bornholm.

[Jan Eskildsen]

Hej Jan,

Jeg tror jeg overlader det til fagfolket, at gå dybere ind i problemstillingerne omkring Goternes og Herulernes mange knudrede forbindelser.

Det eneste jeg stadig savner en forklaring på er, hvorfor ariansk kristne goter (fra anden halvdel af 300-tallet) senere dyrker asatroen, hedensk gravskik og afholder ceremonielle moseofringer.

Det er der nok også en forklaring på

Hilsen
Karsten

I øvrigt skrev Jordanes om ranernes konge Roduulf, som forlod sit kongedømme (sikkert Ranrike i Bohuslän) for at slutte sig til Theoderik i Ravenna.

[Karsten Krambs]

http://www.finnestorp.se

Rigtig spændende og interessant link med uddybende omtale af de mange mosefund. Måske typiske ofringer af moselig og våben? Jeg har påført lidt årstal på den refererede tekst.

De visar att det från Kristi födelse och upp till 600 år framåt i tiden skedde upprepade offerhandlingar i våtmarken vid Finnestorp.
Det förekommer skelettdelar av människa och fyra av dessa har analyserats med kol 14 metoden. Två av dessa har kol 14 daterats till folkvandringstid (400-550 e.kr.) medan de båda andra benresterna har daterats till tidsperioden innan folkvandringstid, det vill säga romersk järnålder (1-400 e.kr.).
De tre kol 14 daterade skelettdelarna från häst har alla daterats till folkvandringstid (400-550 e.kr.).

//karsten

Jeg tog lige et tjek på - om området Finnestorp indeholdt gravpladser med trekantede grave. Indenfor 1 km i østlig retning for offerpladsen ligger et mindre - men typisk - gravfelt med trekantede grave.

Fra Riksantikvarieämbetet:
Gravfält, 50x20 m (NV-SÖ), bestående av ca. 5 fornlämningar. Dessa utgöres av 4 treuddar och 1 rest sten. Treuddarna äro 7-9 m i sidorna och 0,2-0,5 m h.

Mere om dette på mit site senere.

//karsten